Udvalget for velfærd i Norden

Udvalget for velfærd i Norden har fokus på den nordiske velfærds­model. Udvalget arbejder på at finde holdbare økonomiske løsninger, som også er bæredygtige. Udvalget beskæftiger sig med emner som omsorg for børn, unge og ældre, funktionshindringer samt alkohol, narkotika og misbrugsspørgsmål. Også emner som ligestilling, borgerrettigheder, demokrati, menneskerettigheder og bekæmpelse af kriminalitet er på agendaen. Integration, migration og flygtninge hører ligeledes under dette udvalg sammen med boligpolitik og oprindelige folks vilkår i Norden.

Pandemien berørte i 2022 fortsat store dele af de nordiske samfund, og udvalgets arbejdsplan for året centrerede sig om konsekvenserne for hele social-, sundheds- og ligestillingsområdet. Følgerne af pandemien på udvalgets områder kastede lange, dystre skygger, og mange problemstillinger blev forstærket og nye opstod.

Udvalget ønskede i arbejdsåret et fokus på postcoronatiden. Dette ud fra en betragtning om, at den nye virkelighed udstikker en ny tids­regning før og efter pandemien med nye og ændrede konsekvenser for udvalgets ansvarsområder. Dette til eksempel udsatte børn og unges påvirkning af restriktioner og reduceret kapacitet under lockdown, mentale senfølger af pandemien for Nordens befolkning, mangel på arbejdskraft til opretholdelse af samfundsbærende funktioner, forsyningssikkerhed af vacciner og livsvigtig medicin, digitale velfærdsløsninger - og udfordringer, konsekvenser for ligestillingen og den nordiske velfærdsmodel generelt. 

Udvalget har i arbejdsåret 2022 fokuseret på mænds vold mod kvinder, der under pandemien eskalerede. Volden kan i yderste konsekvens medføre døden for de kvinder, der udsættes for volden. Partnerdrab begås i overvejende grad af mandlige partnere eller ekspartnere. Andre typer af partnerdrab tæller eksempelvis æresrelaterede eller seksuelt motiverede drab på kvinder.

Under dette tema havde udvalget besøg af Mette Marie Yde Poulsen, direktør i Danner, for at kickstarte udvalgets prioritering af dette område. Samtidig modtog udvalget også et medlemsforslag om at igangsætte et arbejde med at sikre klare definitioner og voldsstatistikker for partnerdrab i Norden.

Udvalgets sommermøde gik til verdens mest ligestillede land – Island. Her havde udvalget møde med Sigríður Björk Guðjónsdóttir, rigspolitichef i Island, om vold mod kvinder og partnerdrab.

Udvalget mødtes ved september­mødet med Islands statsminister, Katrín Jakobsdóttir, til en drøftelse af ligestillingspolitiske emner.

Udvalget havde i arbejdsåret fokus på børn og unge udsat for mistrivsel, omsorgssvigt og egentligt misbrug. Det for så vidt udnyttelse af børn og unge online, børns rettigheder under krisen, børn i voldsudsatte familier, børn udsat for seksuelle overgreb, børn udsat for vold, børn på krisecentre, børn i familier med sindslidelser, børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, ensomme børn, fravær i børnehave og skole etc.

Under udvalgets sommermøde besøgte udvalget et Barnahus i Reykjavik og blev vist rundt af lederen, Margrét Kristín Magnúsdóttir, som berettede om børnehusets koordinerende funktion ved vold og seksuelle overgreb begået mod børn. 

Udvalget havde i arbejdsåret et særligt fokus på digitale krænkelser og trusler i bred almindelighed. Således både på individuelt niveau og på samfundsmæssigt niveau. Den demokratiske samtale er rykket online og forstærket under pandemien, hvor særligt kvinder, offentlige personer og seksuelle- og etniske minoriteter rammes på deres ytringsfrihed og bliver truet, chikaneret og nedgjort ved deltagelse i den offentlige samtale. Dette afholder således store grupper i samfundet i at deltage i offentlige diskussioner og indskrænker deres helt basale demokratiske rettigheder. Resultatet er en generel svækkelse af demokratiet.

På udvalgets sommermøde besøgte udvalget Quality of Life Center, hvor Thordis Elva og María Rún Bjarnadóttir fra Nordic Digital Rights and Equality Foundation gav et oplæg om digitale krænkelser og islandsk lov om sexual privacy. 

Udvalget har også tidligere år haft et særligt fokus på suicidprævention i Norden. Flere borgere i Norden diagnosticeres med en sindslidelse, og dårligt mentalt helbred er ofte en væsentlig årsag til sygefravær, langtidsarbejdsløshed, førtids­pension, misbrug af stimulanser, isolation og selvmord. Dertil kommer de mange konsekvenser for familier til sindslidende. I Norden sker der 10 selvmord om dagen hver dag året rundt. Dette er et meget højt tal, og Corona-pandemien risikerer også her at afsætte dybe spor ved en øget generel dårlig mental sundhed for folk i Norden og heraf en afledt potentiel stigning i selvmord og selvmordsforsøg. Ulighed i sundhed forstærkes yderligere af pandemien, og de i forvejen mest udsatte borgere i Norden rammes særdeles hårdt.

Udvalget har i en årrække fastholdt et fokus og en vedvarende prioritering af fælles nordiske indsatser til bekæmpelse af antibiotika­resistens. Det fælles nordiske fokus på den øgede antibiotikaresistens er en vigtig sag for folkesundheden. Norden står samlet i ønsket om at bekæmpe antibiotikaresistens og investere i indsatser, der skal mindske brugen af antibiotika i fødevareproduktion. Dette giver Norden slagkraft i drøftelserne og forhandlingerne med EU og resten af verden. Pandemien tvinger Norden til handling og et fornyet og forstærket fokus på dette felt, hvor flere lande i Europa med stor antibiotikaresistens blandt befolkningen har oplevet stor dødelighed blandt smittede med COVID-19.