Vaskepulver der er svanemærketUdvalget har haft fokus på cirkulær økonomi, herunder svanemærkning af emballage. Foto: Ricky John Molloy / norden.org
3 chairs - scene from cop27Udvalget deltog i FNs klimatopmøde, hvor Nordisk Råd havde eget dagsprogram. Foto: Andreas Omvik / norden.org

Udvalget for et holdbart Norden

Udvalget for et holdbart Norden arbejder med emner og sager, der berører miljø- og naturbeskyttelse, naturressourcer – herunder udnyttelse af naturressourcer inden for jordbrug, fiskeri og skovbrug. Klimaspørgsmål er også en vigtig del af arbejdet – herunder konsekvenserne af klimaforandringerne, som især berører de nordligste områder af Norden, eksempelvis Grønland med den smeltende indlandsis, men som også har globale konsekvenser i form af eksempelvis klimaflygtninge. Forbrugerrettigheder, fiskeriforvaltning, landbrugspolitik, levnedsmidler, atomsikkerhed, biologisk mangfoldighed og bæredygtighed er emner og temaer, som Udvalget for et Holdbart Norden også beskæftiger sig med. Arbejdet handler om nordiske og globale udfordringer og løsningsmodeller inden for ovennævnte områder.
I 2022 har udvalget haft fokus på cirkulær økonomi med behandling af en række forslag om klimasmart byggeri, genanvendelse af vindmøller og svanemærkning af emballage. Karen Dahl Jensen, Produktudviklingschef i Nordisk Miljømærkning/ Manager Product Development at Nordic Ecolabelling, Miljømærkning Danmark gav en præsentation af deres arbejde med at sikre svanemærkning af emballage på både primær og sekundær emballage.
Udvalget har behandlet ministerrådets samarbejdsprogram for fiskeri, jordbrug, fødevarer og skovbrug. Ministerrådet gæstede udvalget og gav status for visionsprojektet om bæredygtig livsstil, og orienterede bl.a. om at hvor ministerrådet planlægger en nordisk konference om madspild, som er en direkte opfølgning på Nordisk Råds rekommandation. Udvalget har efterfølgende givet indspil til Visions-projekt om bæredygtig livsstil.

Verdensmål 13 (klimaindsats) og 17 (partnerskaber)

Udvalget har i 2022 haft fokus på klima og grønne partnerskaber og haft besøg af Oras Tynkkenen, Senior rådgiver for den finske udviklingsfond, som præsenterede IPCC’s 6. statusrapport. Udvalget drøftede fælles nordiske klimamål og øget samarbejdet om implementering af Paris-aftalens målsætninger og Nordens rolle i forhold til at reducere CO2 uden for Norden, eksport af Nordiske løsninger og grønne finansieringsmodeller med de nordiske klima- og miljøministre på årets samrådsmøde.
Flere forslag omhandlende øget nordisk samarbejde om naturbaseret løsninger for optag og lagring af CO2 og forslag om fremme at teknologiske løsninger for optag og lagring af CO2 har med stor succes været behandlet af udvalget og ministerrådet har efterfølgende oplyst at der er afsat 26 mio. kr. til et omfattende program for naturbasseret løsninger i Norden.   

Direktør André Küüsvek fra NIB  og direktør Trond Moe fra Nefco gæstede udvalget hvor de præsenterede bankernes bæredygtighedsstrategi, herunder Nefco’s pilot om biodiversitet.
Udvalget deltog også på årets klimatopmøde hvor NRS havde udarbejdet et dagsprogram efterfulgt af en nordisk reception og fremvisning af dokumentarfilmen ’Into the Ice’ af Lars Ostenfeld. Igen i år var Nordisk Råd’s deltagelse i den nordiske pavillon en succes. 16 nordiske parlamentarikere fra henholdsvis Island, Norge, Sverige og Finland herunder 3 parlamentarikere fra Nordisk Råd deltog i programmet, som bestod både af rundbordssamtaler, faglige oplæg og paneldiskussioner. Programmet havde et særligt fokus på parlamentarikernes rolle og på linket mellem klima og biodiversitet.

Verdensmål 14 (livet i havet), 15 (livet på land) og 16 (demokrati)

Udvalget har haft fokus på FN’s aftale om biodiversitet som blev vedtaget i december 2022, herunder understøttet de unges deltagelse i forhandlingerne af aftalen. Det betød bl.a at udvalget deltog i 15. biodiversitets topmøde (COP15). Deltagelse i COP15 var tæt koblet til det nordiske samarbejdsprojekt om involvering af de nordiske unge i udviklingen og forhandlingerne af den globale aftale for biodiversitet, hvor Nordisk Råd sammen med unge og Nordisk ministerråd afholdt event om naturbaseret løsninger i Norden, samt event om finansiering af unge og biodiversitetsindsatser.
Desuden deltog udvalget FN-mødet Stockholm+50 – et globalt møde der gjorde status for implementering af FN’s miljøkontor og de globale målsætninger om at beskytte og genoprette miljøet og naturen. Der blev afholdt møder med nordiske ungdomsrepræsentanter, generalsekretæren Amy Frankel fra Konventionen for migrerende arter og Corli Pretorious fra World Monitoring and Conservation center. 
Som led i udvalgets behandling af medlemsforslag om ecocid og forslag om företagsansvar, mänskliga rättigheter och äganderätten av naturresurser har udvalget afholdt to faglige webinarer. Sidstnævnte i samarbejde med udvalget for Vækst og Udvikling og udvalget for velfærd i Norden.
Gå til indhold