Ledelses­beretning

2022 var året, hvor krig i Europa var en realitet – endnu engang – efter at Rusland invaderede Ukraine 24. februar 2023. Dette kom oveni at Norden, Europa og verden har været ramt af pandemi siden 2020, og at det bliver alt mere synligt for hele verden, at vi står i en klima- og biodiversitetskrise, som kræver handling og grøn omstilling hurtigst muligt. Samtidig udfordres vi af konsekvenserne af samfundenes digitalisering og voksende ulighed. Der er således flere store udfordringer som skal løses samtidigt, og fælles for dem alle er, at disse kræver internationalt samarbejde herunder mere nordisk samarbejde.

Nordisk Råd har i 2022 sat fokus på aktiviteter relateret til disse store udfordringer.

portræt af Kristina Háfoss Kristina Háfoss, rådsdirektør i Nordisk Råd Foto: Lars Dareberg / norden.org
Nordisk Råds Temasession i marts blev efter invaderingen i Ukraine hurtigt ændret til primært at fokusere på Krig i Europa igen – hvordan kan vi i Norden hjælpe Ukraine bedst, og skabe størst tryghed i Norden, Europa og verden? Senere på året inviterede Nordisk Råd til et nordisk-baltisk topmøde i Reykjavík mellem Nordisk Råds Præsidium, Baltic Assembly Præsidium sammen med parlamentariker fra Ukraine og demokratiske oppositionskræfter i Belarus og Rusland. Og i november inviterede Nordisk Råd dertil til nordisk forsvarspolitisk rundbordskonference i Oslo, med fokus på hvorledes den ændrede situation og kommende NATO medlemskab for Finland og Sverige, ændrer mulighederne for styrket nordisk samarbejde. Denne vellykkede rundbordskonference var en god måde for Nordisk Råd at fungere som parlamentarisk platform for nordisk forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde.
Nordisk Råds præsidentskab var ledet af Finland i 2023. Præsidentskabsprogrammet havde fokus på et holdbart Norden, både med hensyn til den nordiske velfærdsmodel, sikkerhed, økonomi og økologi. Derudover var der fokus på et fremtidsorienteret, internationalt og grænseløst Norden.
Erkki Tuomioja, Præsident, og Lulu Ranne, Vicepræsident, startede året med Nordisk Råds januarmøder, som på grund af Omicron Covid-varianten, blev afholdt digitalt. Men i slutningen af januar kunne Nordisk Råds Præsidium invitere Europa-Parlamentet til det første formelle, fysiske møde mellem Nordisk Råd og Europa-Parlamentet efter at parterne har formaliseret samarbejdet.
Nordisk Råds Temasession blev afholdt i marts i Malmø, og som nævnt var fokus på hvorledes Norden kunne støtte Ukraine bedst muligt, samt en kortere debat om fremtidssikring af den nordiske velfærdsmodel. Sommermøderne blev afholdt i Grønland, Island og Åland. Nordisk Råds Præsidium afholdt sommermødet i Åland i forbindelse med 100 års jubilæet for Ålands selvstyre.
Nordisk Råds Session 2022 i Helsingfors havde fremtidens nordiske samarbejde som tema for det Nordiske Topmøde med de norske statsministre. Derudover var styrket forsvars-, kriseberedskabs- og sikkerhedspolitisk samarbejde også i fokus bl.a. i debatten med de nordiske udenrigsministre, forsvarsministre og i gæstetaledebatten, hvor Finlands Præsident Sauli Niinistö var gæstetaler.
Nordisk Råds prisuddeling i forbindelse med Nordisk Råds Session var også et af flere højdepunkter i året. Prisuddelingen blev sendt direkte på de fleste nordiske public-service kanaler.
Nordisk Råd har sat særligt fokus på at inkludere ungdommen mest muligt i Nordisk Råds arbejde. Udover at Ungdommens Nordisk Råd har fast punkt på alle udvalgs- og præsidiemøder hos Nordisk Råd, så fik repræsentanter for Ungdommens Nordisk Råd for første gang taleret på lige fod med Nordisk Råds 87 parlamentarikere på Nordisk Råds Session 2022. Dette var et fremskridt for ungdomsinvolvering i Norden.

Internationalt samarbejde er en stadig større del af Nordisk Råds arbejde, og med pandemi og krig i Europa fyldte Nordisk Råds internationale samarbejde endnu mere i 2022. Møde mellem Nordisk Råd og Europa-Parlamentet, Internationalt nordisk-baltisk topmøde, deltagelse i Baltic Assembly, Benelux Parliament, BSPC og Vestnordisk Råds sessioner og møder, samt Nordisk Råds deltagelse i både COP27 klimakonferencen og COP15 biodiversitetskonferencen var blandt de mange internationale aktiviteter. Nordisk Råds Præsidium arbejdede også med ny international strategi for Nordisk Råd, og vedtog et forslag til ny Nordisk Råds international strategi i december.

Samarbejdet mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd har stor betydning, og Nordisk Råd har derfor lagt stor vægt på at styrke samarbejdet. Dette er bl.a. gjort med flere politiske dialoger og møder mellem parterne, og med tættere samarbejde om Nordisk Ministerråds budget. I december mødtes Nordisk Råds præsidentskaber 2022 og 2023 og Nordisk Ministerråds formandskaber 2022 og 2023 også for at bygge broer over år, og for at lægge et godt fundament for tæt samarbejde det kommende år.

Nordisk Råd er Nordens interparlamentariske samarbejde. Tæt samarbejde med de nordiske parlamenter er vigtigt, og der er lagt vægt på at styrke dette samarbejde bl.a. med at Nordisk Råd har inviteret til interparlamentariske møder med EU- og Udenrigsudvalg i de 8 parlamenter, hvor der bl.a. har været fokus på de nordiske Arktiske strategier og nordisk samarbejde om cybersikkerhed. 

2022 var også Nordisk Råds 70-års jubilæumsår. Dette blev markeret med en række aktiviteter, som overordnet rettede sig mod tre målgrupper: Nordiske parlamentarikere bl.a. med interparlamentariske møder mellem Nordisk Råds udvalg og fagudvalg i nordiske parlamenter. Børn og unge bl.a. med udvikling af ny skolechat mellem børn og unge i Norden og nordiske parlamentarikere på Nordens dag. Medborgere bl.a. med debatter på demokratifestivaler i Norden og kortfilm om Nordisk Råds historie og resultater.

Der var parlamentsvalg i tre nordiske lande i 2022. Sverige, Danmark og Færøerne. Dette betød også at Nordisk Råd fik tre nye delegationer og flere nye medlemmer.

Den historisk vigtige tid for vores nordiske samarbejde, større aktivitet, samt flere digitale møder m.m. er medvirkende til, at Nordisk Råds sekretariat har oplevet stadigt flere opgaver. For at sikre god kvalitet, og for at sikre bedre overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer, blev sekretariatet styrket med to ekstra medarbejdere i 2022. Derudover blev sekretariatet organiseret bedre. Flere udviklingsopgaver blev også gennemført i året bl.a. en forbedret årsberetning, styrket økonomistyring, opdateret administrationsaftale og opdatering af dokumenthåndteringssystemet.

Nordisk Råds regnskabsresultat 2022 var et overskud på lidt over én million DKK.

Generelt var året 2022 endnu en aktivt Nordisk Råds år. 36 nye medlems- og udvalgsforslag blev fremsat, 34 rekommandationer blev vedtaget og 11 skriftlige spørgsmål til de nordiske regeringer. Derudover var der en række ministerrådsforslag og redegørelser til behandling, samt mundtlige spørgsmål. Nordisk Råds parlamentarikere ønsker generelt mere nordisk samarbejde indenfor en række områder både internt i Norden og eksternt på den internationale scene.

Vi lever i en historisk tid, hvor nordisk samarbejde og Nordisk Råd har større betydning og og opmærksomhed. En mulig opdatering af Helsingforsaftalen, er også til behandling i Nordisk Råds Præsidium. Hvilke rammer skal til for at det nordiske samarbejde kan fungere bedst muligt, og skabe mest mulig nordisk nytte, i denne nye tid? Nordisk Ministerråds handlingsplan 2025 - 2030 skal også formuleres i den kommende tid. Hvordan skal Norden gå i front for at være verdens mest bæredygtige, integrerede og trygge region? I det kommende år vil vi komme nærmere på Nordisk Råds bud på svar på disse spørgsmål.

Foran os står historiske muligheder for vores nordiske samarbejde - og dermed også historisk vigtige beslutninger for vores nordiske parlamentarikere og regeringer.

København, 31. januar 2023

Kristina Háfoss
Nordisk Råds Rådsdirektør
Gå til indhold