Strukturelle barrierer

I alle debatterne på tværs af Norden blev det påpeget, at strukturelle barrierer udgør betydelige hindringer for unges deltagelse i positive fælles​skaber. Udfordringerne spænder bredt og handler om alt fra ulige muligheder grundet opvækst, økonomi, sygdom eller handikap til finansiering og organiseringen af den offentlige sektor samt frivillige foreninger. I det følgende har vi beskrevet fire bud fra de deltagende panelister på, hvordan en række af disse strukturelle barrierer kan mindskes.

Unge med funktionsnedsættelser har sværere ved at finde fællesskaber, som de kan deltage i. Alt fra lokalernes udformning til aktivitetens type kan udgøre en udfordring. Det er vigtigt, at beslutningstagere erkender denne udfordring og understøtter de foreninger, som ønsker at tilpasse deres faciliteter og aktiviteter, så også unge med funktions​nedsættelser kan være med. Universel tilgængelighed kan fx gøres til krav for at modtage støtte, og man kan give særstøtte til foreninger, som har inkluderende aktiviteter eller arbejder for at øge tilgængelighed.

Mange minoritetsgrupper oplever fordomme, som hindrer deres deltagelse i de brede fællesskaber. Det rammer bl.a. – men ikke udelukkende – kulturelle og seksuelle minoriteter, som derfor ikke føler sig lige velkomne i alle fællesskaber. For at de medborgere, som er en del af en minoritetsgruppe, også har fællesskaber, hvori de føler sig velkomne, anbefales det, at man skaber gode forudsætninger for at etablere og opretholde specifikke fællesskaber og mødesteder målrettet minoritets​grupper. I Reykjavik har man fx oprettet LGBTQ+-community centers.

Samtökin ’78. 2023. https ://samtokin78.is/

Det fratager selvsagt ikke det øvrige samfund og organisationer ansvaret for at gøre op med fordommene.

Flygtige og ustabile fællesskaber, som forsvinder lige når, de var kommet i gang, er ikke fordrende for unges lyst til at deltage. For at skabe stabile og varige fællesskaber, bør man arbejde på, at økonomien i foreningerne er stabil og sikker. For at imødekomme denne udfordring anbefales det, at foreninger modtager en grundbevilling, der kan sikre stabilitet.

Der argumenteres for, at den stigende mistrivsel hos unge hænger sammen med et tiltagende pres for at præstere. Den tendens findes også i foreningslivet, hvor mange fællesskaber desværre har for stort fokus på præstation og konkurrence, som afholder mange unge fra at deltage. Det er afgørende at skabe flere fællesskaber for unge, der ikke fokuserer på præstation og konkurrence, men i stedet fremmer socialisering og samhørighed. Det betyder ikke at spil og sport, er no-go – for sportsaktiviteter kan sagtens sameksistere med et hovedfokus på socialt samvær. I Danmark har Ventilen, fx haft succes med at skabe præstationsfrie rum, hvor ensomme unge kan komme og være en del af et fællesskab.

Ventilen. 2022. https ://vimeo.com/676286771