Barrierer hos de unge

I snakken om de barrierer, der findes hos de unge selv, og som afholder dem fra at deltage i fællesskaber, var hovedfokus på usunde følelser, som den enkelte kan gå rundt med. Det drejer sig fx om, at den unge føler sig usikker, utryg og ubekvem i mødet med fællesskabet. Følelserne kan have mange årsager, og er vigtige at forstå for at iværksætte tiltag, som gør det lettere for alle unge at træde ind i fællesskaber. På tværs af debatterne har vi uddraget fire bud på, hvordan udfordringerne hos den enkelte unge kan imødegås.

Når man er usikker på, hvad man skal forvente, og hvordan man skal opføre sig, er det ekstremt svært at samle mod til at møde op. Derfor er klar kommunikation og tydelige normer vigtige for at skabe tryghed– særligt for de unge, som ikke har kunnet lære om normerne i et foreningsfællesskab hjemmefra. Det kan fx gøres ved at diskutere omgangsform og normer åbent, og skrive dem ned. Som et eksempel på, hvordan det kan gøres i større skala, så har Frivillighet Norge lavet hjemmesiden UngFritid.no, hvor der findes minutiøse beskrivelser af mere end 1300 fritidstilbud.

Ungfritid.no. 2023. https ://www.ungfritid.no.

Det giver unge mulighed for at sætte sig grundigt ind i kulturen og aktiviteten på forhånd.

Alt for mange unge i Norden døjer med psykisk mistrivsel eller føler sig ensomme. Og når man har travlt med at kæmpe med sin egen trivsel, er det sværere at træde ind i nye fællesskaber. Det kan skabe en ond cirkel fordi de positive fællesskaber, hvor man føler sig velkommen og kan opnå mestring i en aktivitet, er en effektiv måde at forebygge udviklingen af psykiske problemer og ensomhed. For nogle unge findes derfor et behov for at deltage i lavtærskeltilbud med andre unge, som også har det svært. Enten for at finde fællesskabet der eller for at bruge det som trædesten til et andet. Som eksempel på et lavtærskel tilbud, så har Bergið Headspace i Island skabt tilbud, hvor unge let kan få rådgivning, møde andre og dele hvad de har på hjertet.

Bergið Headspace. 2023. https ://www.bergid.is

At mange unge i Norden mistrives er efterhånden slået fast. Alligevel savner vi viden om, hvordan vi skaber fællesskaber, som forebygger mistrivsel og rummer de mange forskellige unge, som oplever mistrivsel og ensomhed. Uden viden er det svært at sætte ind overfor dem, der har mest brug for det med de rigtige indsatser. Derfor skal vi indsamle mere viden, afprøve og teste forskellige mulige løsninger. Uden viden og prøvehandlinger famler vi nemlig i blinde.

Den udbredte mistrivsel viser, at vi ikke er lykkedes med den samfundsopgave, det er at sikre ordentlige vilkår for børn og unges opvækst og livsudfoldelse. Det kræver en indsats på mange områder at forebygge mistrivslen, og sandt at sige, kender vi ikke alle svarene på, hvordan det skal gøres. Rundt i Norden findes der lovende praksis, man kan lade sig inspirere af. Det gælder fx den ’islandske forebyggelsesmodel’, som sigter på at mindske unges brug af rusmidler ved hjælp af en helhedsorienteret indsats, der bl.a. fokuserer på unges deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter.