Barrierer i fællesskaberne

Desværre mislykkes fællesskaberne til tider med at lukke alle ind og få dem til at føle sig velkomne. I debatterne blev der peget på en række forskellige barrierer i fællesskaberne, herunder ensidigt præstationsfokus, usynlige sociale koder, at den enkelte ikke føler sig værdsat, og at det foregår på de voksnes præmisser. Mange af disse barrierer rammer sårbare eller udsatte unge særligt hårdt. I det følgende har vi beskrevet fire bud fra debatterne på, hvordan barriererne i fællesskaberne mindskes.

Det er ikke fremmende for fællesskabsfølelsen, hvis man oplever, at man ikke bidrager med noget. Det er endnu værre, hvis man oplever, at man kun er der, fordi de andre har medlidenhed med en. I de bedste fællesskaber har alle en rolle og deltager aktivt. Derfor bør fokus være på at skabe fællesskaber, hvor unge med forskellige forudsætninger kan bidrage. Det kræver først og fremmest noget af fællesskaberne. I Danmark har fodboldklubben FC Falster fx haft succes med at skabe et inkluderende fællesskab, hvor alle medlemmer har en rolle og bidrager med at ordne alt fra taktik til tøjvask og opdatering af de sociale medier.

FC Falster. 2023. https ://fcfalster.dk/index.php/om-klubben-2/

Det er forkert at tro, at unge føler sig som en del af et fællesskab alene fordi, at de møder op til aktiviteterne. Man kan nemlig sagtens møde op og være med uden, at man føler sig som en del af fællesskabet. For at alle også føler, at de er med, skal fællesskabet have en stærk fællesskabskultur, og her er velkomsten afgørende. Derfor arbejder mange foreninger med den gode velkomst på forskellige måder. Hos DGI– der samler 6.600 danske idrætsorganisationer – arbejder man blandt andet med den såkaldte ABC-model for at give nye en god velkomst.

Institut for psykologi Københavns Universitet. 2023. https ://psy.ku.dk/abc/hvad-er-abc/

De største oplevelser skabes tit, når man selv har været med til at udtænke og føre dem ud i livet. Desværre er mange fællesskaber for unge ikke drevet på de unges præmisser. Det kan vise sig ved, at udbuddet af aktiviteter, ikke matcher de unges interesser eller ved, at de unge ikke har ejerskab og indflydelse. For at flest mulige unge bliver en del af et fællesskab, så bør fællesskaberne foregå på de unges præmisser – og det kræver, at den ældre generation tør have tillid til de unge.

Fællesskaber er kendetegnet ved, at man deler noget særligt med de andre deltagere, fx en særlig interesse. Og netop det specifikke ved fællesskaberne er vigtigt at huske, når flere unge skal være med. Det er nemlig ikke pointen, at alle fællesskaber skal være for alle, fx hører den skakelskende unge med vandskræk bedre hjemme i en skakklub end en svømmeklub. Meget specifikke fællesskaber kan endda gøre det lettere at møde op for unge, som ellers har svært ved det, da de ved, at de deler noget helt særligt med de andre i fællesskabet.