Barrierer hos forældrene

Børn og unge afspejler i høj grad deres forældre, og det er typisk forældrene, der introducerer deres børn til fællesskaber i foreningslivet, og derfor var der bred enighed om, at forældrene er vigtige for at sikre engagement hos unge. Der var ligeledes enighed om, at forskelle i økonomi, netværk, opbakning og kultur giver unge fra forskellige familier ulige muligheder for at tage del i positive fællesskaber.

Red Barnet og Tænketanken Mandag Morgen. 2020. ”bryd barrieren – en

analyse af, hvordan flere unge i udsatte positioner kommer med i positive

fællesskaber”.

På tværs af debatterne har vi uddraget og beskrevet fire bud på, hvordan barrierer hos forældrene overkommes.

Unge fra økonomisk velstillede familier, har bedre chancer for at indgå i fællesskaber end unge fra mindre ressourcestærke familier. Den forskel er uholdbar, og derfor anbefales det at sikre en økonomisk understøttelse eller kompensation, som fjerner de økonomiske barrierer for mindre velstillede familier. Som eksempel har man i Reykjavik indført et fritidskort, der giver unge et øremærket beløb til at bruge på fritidsaktiviteter, hvilket har ført til en stigning i deltagelsen.

Reykjavik Kommune. 2023. https ://reykjavik.is/en/recreation-card

Forældreengagement er afgørende for børn og unges deltagelse i foreningslivet og det er vigtigt, at forældre holder fast i opbakningen – også når børnene bliver til unge mennesker. Derfor bør man fokusere på at inddrage forældrene på meningsfulde måder hele vejen på barnets rejse mod at blive voksen. Dermed ikke sagt, at forældrene skal bestemme og sætte retning for de unges fællesskaber. Slet ikke. Det drejer sig om, at de skal være lydhøre over for de unges behov og bakke op.

Forskelle i kultur, viden, netværk og erfaringer betyder, at ikke alle familier har samme tilgang til civilsamfundet og foreningslivet. Den forskel påvirker nogle unges deltagelse negativt, og da elever med forskellige baggrunde samles i skolerne, er det et oplagt sted at sætte ind for at udligne den forskel. Det kan fx ske ved arrangementer eller ved at sætte ungeengagement og civilsamfund på skoleskemaet. I Sverige har foreninger med succes været til stede på uddannelses​institutioner og lavet aktiviteter, der inkluderer forældre, hvilket giver dem en bedre indsigt i, hvad foreningslivet indebærer og dets fordele for børn og unge.

Riksidrottsförbundet. 2023. https ://www.rf.se/rf-arbetar-med/aktuella-satsningar/idrottens-dag

Når forældre ikke har kendskab til og erfaring med civilsamfundets fællesskaber, smitter det af på børn og unge i familien. Derfor bør der være et særskilt fokus på at understøtte deltagelsen hos unge i de familier, som er nye i landet og mangler netværk. Disse familier har brug for en udstrakt hånd, og det kan fx ske i form af lettilgængelig information på modersmålet eller gennem civilsamfundsambassadører, som selv ved, hvordan det er at være ny i landet. Nogle foreninger har også etableret mentorkorps af erfarne deltagere, der hjælper unge, som ikke er vant til foreningslivet.

DIF. 2019. "De bedste ambassadører er idrætsforeningernes egne medlemmer"