Indledning

Norden er kendt for sit fabelagtige foreningsliv, og der findes utroligt mange positive fritidsfællesskaber, unge kan involvere sig.

På tværs af Norden er det godt halvdelen af befolkningen som laver frivilligt arbejde – ofte i regi af de organiserede foreningsfællesskaber. (Kilde. Se bl.a. Center for Frivilligt Socialt Arbejde. 2018. ’Tal om frivillighed i Danmark – Frivilligrapport 2016–2018” ; Strømsnæs, Skov Henriksen & Svedberg .2019. ”Civic Engagement in Scandinavia. Volunteering, Informal Help and Giving in Denmark, Sweden and Norway”. I flere studier sammenkædes det høje lykkeniveau i Norden, da også med borgernes relativt store deltagelse i foreningslivet, som spiller en stor rolle for den enkeltes trivsel se fx DUF. 2014. ”Foreninger for fremtiden – forskere og foreningsaktive om ungdomsorganisationernes betydning for unges liv og det danske samfund”.

Fællesskaber hvor man kan tanke selvværd, få nye venner og dyrke sine interesser. Desværre er det ikke alle, der er med, og i disse år er vi vidner til en omsiggribende negativ udvikling på tværs af Norden, hvor flere og flere unge føler sig udenfor og mistrives.

På tværs af Norden viser flere undersøgelser, at ensomheden er stigende blandt unge. I en rapport lavet for Nordisk Ministerråd skrives det fx ”I de senere år er ensomheden også steget blandt unge i Norden. Nationale data fra Sverige viser for eksempel en stigning i andelen af unge, som ikke har nogen nære venner fra 4,8 % til 6,8 % i perioden 2008–2017. Og i Danmark ser vi en tilsvarende stigning blandt unge som føler sig ufrivilligt alene fra 7,3 % til 9,4 % i perioden 2010–2017”. (Kilde : Nordisk Ministerråd. 2019. ”#StyrPåSoMe : er sociale medier faktisk en trussel mod unges trivsel?”). Flere rapporter viser ligeledes, at en voksende andel af unge på tværs af Norden har et ringe men-talt helbred. I en rapport lavet for Nordisk Ministerråd angiver 13,5% af unge i Norden i aldersgruppen 18–23år, at de er enten ’unhappy’ eller har ’mental distress’. (Kilde : Nordisk Ministerråd. 2022. “A cross-Nordic Mapping of Associative Factors to the increase of Mental Dis-tress Among Youth”)

Problemet er særligt udtalt for unge i udsatte positioner, hvor mange risikerer at havne permanent på kanten af samfundet.

Se fx Røde Kors. 2019. ” Familier udenfor – En undersøgelse af ensomhed, trivsel og afsavn blandt familier i udsatte positioner”.

For at finde svar på de delte udfordringer, afholdt Nordisk Ministerråd en tværnordisk debatrække på alle de fem nordiske folkemøder, med et gennemgående spørgsmål : Hvordan får vi flere unge med i positive fællesskaber?

På tværs af Norden samledes eksperter, civilsamfundsaktører, beslutningstagere, unge foreningsaktive og hunderedevis af folkemødedeltagere for at diskutere udfordringen og komme med bud på, hvordan det løses. Debatterne fokuserede på de positive fritidsfællesskaber, som findes i civilsamfundets foreninger. De fem debatter tog udgangspunkt i hver deres barriere, som afholder unge fra at deltage. I Norge diskuteredes barrierer hos de unge, i Sverige barrierer hos forældrene, i Finland geografiske barrierer, i Danmark barrierer i fællesskaberne og i Island diskuterede panelet de strukturelle barrierer. På trods af dette hovedfokus i hver debat, blev der også diskuteret andre barrierer, bl.a. fordi alle paneler sendte et spørgsmål videre til det næste.

Fordeling af de fem barrierer

Figur frit efter : Red Barnet og Tænketanken Mandag Morgen. 2020.
”bryd barrieren – en analyse af, hvordan flere unge i udsatte positioner kommer med i positive fællesskaber”.

På de næste sider kan du finde en opsummering af hovedpointerne fra de fem debatter med særligt fokus på de løsninger, som diskussionerne centrerede sig omkring. For alle fem barrierer præsenteres fire bud på hvordan, man overkommer barrieren. Løsningsforslagene, deres begrundelse og eksemplerne på dem, er et koncentrat af de pointer, som fyldte mest i panelisternes diskussioner af den enkelte barriere. Tværlæsningen af alle debatterne og den efterfølgende kondensering samt beskrivelse er foretaget af Tænketanken Mandag Morgen. Løsningsforslagene kan ses som inspiration og fokuspunkter for en bred kreds af aktører, der ønsker at afprøve eller understøtte initiativer, som kan få flere unge med i positive fællesskaber.

Overblik : 20 bud på at få flere unge med i positive fællesskaber

Barrierer hos de unge	Tydeliggør fællesskabernes normer Skab fællesskaber målrettet unge som mistrives Skab mere viden om hvad der virker Det er en samfundsopgave at sikre alles adgang til fællesskaber
Barrierer hos forældrene	Skab frihed i familien med fritidskortet Engagér forældre for at engagere børn Sæt ungeengagement på skoleskemaet Etablér et ambassadørkorps til at styrke deltagelse på tværs af kulturer
Geografiske barrierer	Skab bedre offentlig transport for at fragte unge til fællesskaberne Gør mødesteder tilgængelige for lokale fællesskaber Styrk unges evner til at engagere sig i onlinefællesskaber Etablér mobile aktiviteter
Barrierer i fællesskaberne	Skab fællesskaber hvor alle bidrager Vejled velkomsten ind i fællesskabet Lad de unge sidde i førersædet Der skal være fællesskaber for alle, men ikke alle fællesskaber skal være for alle
Strukturelle barrierer	Fokusér på unge med funktionsnedsættelser Skab fællesskaber og mødesteder for minoriteter Sikker grundbevilling skaber stabile fællesskaber Skab flere præstationsfrie fællesskaber

13,5% af unge i Norden i aldersgruppen 18–23år er enten ’unhappy’ eller har ’mental distress’

Kilde : Nordisk Ministerråd. 2022. “A cross-Nordic Mapping of Associative Factors to the increase of Mental Dis-tress Among Youth”