Folder

Hvad

En folder er et overskueligt skriftligt og grafisk layoutet materiale, typisk på 4 til tolv sider, der formidler viden om et bestemt emne. Folderen skal besvare centrale spørgsmål om hvad, hvorfor, hvordan og hvem. En folder sørger med korte tekster, billeder, grafiske illustrationer samt evt. links og henvisninger for, at de bliver klædt på med viden om emnet i praksis.

Hvordan

En folder kan for eksempel være et inspirationskatalog, en casesamling eller en praksisorienteret opsummering af en rapport, der med viden bereder grundlaget for at implementere rapportens konklusioner og anbefalinger. Formidlingen i en folder skal være tilpasset sin målgruppe og sit formål om at give en letlæst version af det emne, den beskriver, eksempelvis som en pixiversion af en rapport. Folderen skal udarbejdes med tydelig og logisk inddeling af kapitler og afsnit og gerne med grafik, som hjælper modtagerne til at orientere sig gennem pjecen og også gerne videre via links og henvisninger til mere dybdegående viden.

Hvem

En folder er et formidlingsprodukt, der kan anvendes i mange sammenhænge til enhver målgruppe, som efterspørger viden. Folderen skal tilpasses sin målgruppe i forhold til omfang, detaljeringsniveau, sproglig stil og tone, sprog, illustrationer etc. Hvis en folder er tiltænkt flere målgrupper på en gang – for eksempel en informationsfolder om Covid-19 til unge som ældre og både kvinder og mænd på tværs af etnicitet – er det en god tommelfingerregel at holde fokus så strengt faktuelt som muligt og at benytte kortfattet tekst og helt enkle visualiseringer.
Eksempler
Gå til indhold