Eksempler fra Covid-19

Det virker godt at aktivere flere kanaler på en gang og at alliere sig med ambassadører, når der skal gennemføres udfordrende kommunikation i krisesituationer til etniske minoriteter. Det viser erfaringer fra de nordiske lande med kommunikation om Covid-19. 

Case 1: Netværk af læger med etnisk minoritetsbaggrund

Danmark 

Formål 

I Danmark har et netværk af læger samarbejdet om informations- og vaccinationsindsatser, der har haft til hensigt at imødekomme tvivl og barrierer i forbindelse med Covid-19 vaccination blandt målgruppen af danskere med etnisk minoritetsbaggrund. 

Baggrund 

Netværket er baseret på frivillighed og består af sundhedspersonale med minoritetsbaggrund. Det frivillige lægenetværk har samarbejdet med danske sundhedsmyndigheder, kommunale aktører og repræsentanter fra civilsamfundet omkring Covid-19 informations- og vaccinationsindsatserne. 

Målgruppe 

Målgruppen for indsatsen har været danskere med etnisk minoritetsbaggrund. Her har et særligt fokus eksempelvis været på minoritetsgrupper bosat i lokale boligområder med høje smittetal og lav vaccinetilslutning.

Aktiviteter

Netværket har på frivillig basis arbejdet med indsatser, der har haft til formål at skabe tillid og styrke viden om Covid-19 og dermed øge tilslutning til Covid-19-vaccination. 
Indsatserne har blandt andet bestået af: 
  • En digital informationsindsats på platforme som WhatsApp og Facebook.
  • Dialog- og informationsmøder lokalt i foreninger, moskéer og boligområder. 
  • Pop-up vaccinationer i lokalområder. 

Case 1

Case 2

Case 3

Case 4

Case 5

Virkning 

Netværkets kulturelle forståelse og sundhedsfaglige baggrund har været med til skabe en tidlidsrelation til målgruppen. Tilliden er yderligere blevet styrket gennem Netværkets samarbejde med lokale tillidspersoner og sundhedsmyndigheder: 
  • Netværkets kendskab til målgruppens kultur, sprog og adfærd har været særligt effektiv i forhold til at målrette indsatserne, så de afspejler målgruppens behov. Målgruppen har konkret kunne tale med en læge med forståelse for både sprog og kultur. Borgerne kunne da stille spørgsmål til lægerne omkring de myter og usikkerheder, som de følte var forbundet med Covid-19 vaccination.
  • Netværkets samarbejde med lokale aktører og tillidsrepræsentanter – såsom imamer, velkendte personer fra lokalområdet eller øvrige ambassadører - har bidraget til at skabe adgang, tryghed og legitimitet. Det har særligt skabt en stor tryghed, at tillidsrepræsentanterne var til stede på eksempelvis pop-up vaccinationerne. Netværket har også oplevet det som særlig virksomt, når tillidspersonerne fungerede som formidlere af budskabet – eksempelvis ved at dele flyers ud eller dele initiativet på sociale medier.
  • Netværkets samarbejde med sundhedsmyndigheder har bidraget med sundhedsfaglig viden og ressourcer i indsatserne. Samarbejdet har skabt troværdighed og tillid blandt målgruppen, fordi minoritetslægerne har bakket op om sundhedsmyndighedernes anbefalinger, henvisninger og retningslinjer. 

Læring 

En vigtig erfaring fra netværket har været at fokusere på at sikre en bred viden, så målgruppen kan træffe et valg på et informeret grundlag – i dette tilfælde et valg om vaccination. På den måde kan det undgås, at målgruppen føler sig presset til vaccination, uden at kende til baggrunden for anbefalingen. I den forbindelse har det virket godt, at målgruppen først er blevet informeret om baggrunden for vaccinen og Covid-19, hvorefter der er blev sat pop-up vaccinationstilbud op, så borgerne har haft tid og rum til at beslutte, om de vil vaccineres. 

Case 2: Kreative metoder til flersproget kommunikation til migrantsamfund

Finland 

Formål

Finsk Røde Kors (SPR) har sammen med en række NGO’er iværksat et projekt kaldet ”Multilingual and Multichannel Corona Communications Coordination Project (MMKV)”. Formålet med projektet har været at udvikle og understøtte organisationernes kommunikation i forbindelse med Covid-19 gennem en særligt målrettet videoproduktion til etniske minoriteter i Finland.

Baggrund

Hovedaktørerne i projektet har været Finsk Røde Kors, SAMHA ry (Substance Abuse and Mental Health Association, for immigrants), suomi-Syyria Ystävyysseura ry (Finland-Syria Friendship Association) og Yhteiset Lapsemme ry (All Our Children Association). 
Under Covid-19 pandemien blev det tydeligt, at der var behov for at tackle de bekymringer, der opstod omkring vaccinationer blandt særligt arabisktalende unge. I den forbindelse var fokus, at bekymringerne i højere grad skulle imødekommes med viden baseret på græsrodserfaringer end formel information og vejledning fra sundhedsmyndighederne. 

Målgruppe 

Videoproduktionen har været særligt rettet mod arabisktalende unge og unge voksne.  

Aktiviteter

Fisk Røde Kors har i samarbejde med en række mindre NGO’er produceret en video, der repræsenterer et ”gadeplans” indblik i hverdagen hos den arabiske ungdom i Finland. Hensigten med videoen har været at skabe en autentisk historie, som bygger på sundhedsfaglige budskaber om Covid-19 og vaccination. Formålet har været at, målgruppen kunne genkende videoens fortælling fra sin egen hverdag – og at det dermed ville være mere relaterbart. To af de involverede organisationer havde en god forståelse for de konkrete bekymringer, som de arabisktalende unge og unge voksne gik med i forbindelse med risikoen ved Covid-19 vaccinen. Dette kendskab dannede grundlag for videoens fortælling og indhold. 

Virkning

Det har ikke været muligt at vurdere den konkrete virkning af videoen ud fra eksempelvis målgruppens holdning til vaccination. Dog har videoen haft en stor spredning, og den er blevet delt bredt. Derudover har nogle seere af videoen udtrykt begejstring for, at budskaberne til en forandring ikke er kommunikeret oppefra, men at der i videoen snarere er plads til enkeltpersoners egne perspektiver.  

Læring

Til trods for at denne type græsrodsproduktioner ikke er lige så finpudsede som mere kommercielle produktioner, er vurderingen, at denne type af video føles mere troværdig og realistisk for målgruppen, fordi den skaber autencitet og genkendelighed. Produktionen blev gennemført for omkring 7000 EURO.  
Videoformatet har nogle klare fordele - blandet andet fordi den muliggør en humoristisk vinkel på den faglige information, der bliver formidlet. Desuden er det erfaringen fra projektet, at videoformatet fungerer godt til at komme dybere ind i temaet omkring forskellige misinformationer omkring vaccinationer, fordi det autentiske format gør problemstillingerne vedrørende og relaterbare. 

Case 3: Social lytning – målrettet kommunikation og styrkede lytte­kompetencer 

Finland

Formål

Finsk Røde Kors har sammen med medarbejdere fra udvalgte finske kommuner arbejdet på at skabe mere målrettet kommunikation gennem undervisning i ’social lytning’.  
Formålet med undervisningen i social lytning har været at gøre deltagerne i stand til at målrette deres kommunikationspraksis og styrke deres lyttekompetencer. Undervisningen skulle klæde medarbejderne på til at imødekomme misinformation under Covid-19 gennem styrket kommunikation til etniske minoritetsgrupper. Samtidig var hensigten at styrke forholdet og samarbejdet mellem offentlige aktører og NGO’er i de deltagende kommuner.  
Formålet med undervisningen i social lytning var at gøre medarbejdere i stand til at: 
  • Identificere eksisterende bekymringer blandt befolkningen. 
  • Forbedre og formidle passende information. 
  • Identificere og rette op på misinformation. 
  • Skabe vaccineefterspørgsel. 

Baggrund

I foråret 2021 blev seks organisationer med ansvar for formidling af Covid-19-relateret information til etiske minoritetsgrupper uddannet til at etablere et socialt lyttesystem. Behovet for uddannelsen i social lytning opstod i forbindelse med Covid-19. Social lytning som koncept er dog ikke begrænset til én bestemt problematik, og processen er derfor nem at overføre til andre kontekster. 

Målgruppe 

De primære målgrupper for undervisningen har været medarbejdere fra kommuner og NGO’er. Byerne Espoo, Helsinki og Vanta samt Finsk Røde Kors, deltog i undervisningen. Til undervisningen deltog blandt andet immigrations- og integrationseksperter, sociale medieeksperter og kommunikationseksperter. Alle kommunerne arbejdede ud fra deres egne behov og mål, da undervisningen havde til formål at skabe konkrete og brugbare værktøjer i hverdagen. 

Aktiviteter

Undervisningsforløbet bestod af fire online workshops, der tilsammen havde til formål at give deltagerne tilstrækkelig viden og færdigheder til at udvikle et socialt lyttesystem baseret på deres egne behov og tilgængelige ressourcer.  
Workshopsne indeholdt blandt andet vejledning i: 
  • Organisationsstruktur og projektcyklus
  • Dataindsamling
  • Analyse
  • Brug af resultater til udvikling af kommunikationsbudskaber – og produkter. 

Virkning

Deltagerne i undervisningen har gjort brug af kompetencerne inden for social lytning på forskellige måder: 
  • I Helsinki har de gjort brug af social lytning til at høste input til, hvordan byens vejlednings-og rådgivningstjenester kunne kommunikere bedre om de forskellige tjenester, som byen leverer, og generelt mindske misinformation mellem tjenesterne.
  • I Vantaa brugte deltagerne deres nye kompetencer fra undervisningen til at indsamle data fra fysiske møder med deres klienter. En del af denne indsats undersøgte Covid-19 vaccinationer og identificerede en række faktorer, der påvirker vaccinetilslutningen blandt russisk- og somalisktalende borgere. Det førte til mere målrettede budskaber, handlinger og debatarrangementer målrettet denne gruppe.
  • I Espoo blev forsøgte man kommunalt at udarbejde redskaber, som medarbejdere kunne tage i brug, efterhånden som problemer opstår. Den sociale lytning er også her blevet brugt som redskab til at opnå en indsigt i målgruppen, der gjorde det muligt at målrette kommunikationen med henblik på at øge vaccinetilslutningen.
  • For Finsk Røde Kors bidrog undervisningen til den måde, hvorpå det flersprogede kommunikationsteam samarbejdede og faciliterede samarbejdet mellem de migrant-NGO’er, der deltager i projektet om forbedret flersproget information om Covid-19.

Læring 

Fordelen ved undervisningen i social lytning er, at social lytning kan målrettes ethvert behov. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at problemstillingerne skal defineres ud fra, hvad der kan løses ved bedre kommunikation. Ifølge deltagerne i undervisningen kan det ofte være meget små ændringer, der skal til for at gøre en stor og betydelig forskel på, hvordan beskeden modtages hos målgruppen. 
En anden vigtig erfaring fra indsatsen er, at der er behov for mere pilottestning og udvikling af undervisningsforløbet. Det skal der for at opbygge lette implementerbare metoder, der nemt kan tages i brug af offentlige myndigheder i samarbejde med NGO’er og migrantsamfund. Der er i den forbindelse behov for at opbygningen af undervisningen og den sociale lytning bliver systematiseret.  

Case 4: Informationsvideoer på polsk

Norge

Formål

Caritas (katolsk kirkelig hjælpeorganisation) har haft ansvaret for at udvikle en række informationsvideoer omkring Covid-19 og vaccination – målrettet polske migrantarbejdere. Formålet var, at denne gruppe i højere grad kunne gøres i stand til at træffe et informeret valg omkring vaccination og hermed også nedbringe smitten.

Baggrund

Caritas har stået for udviklingen af informationsvideoerne og produktionen af videofremstillingerne. Herudover har frivillige og øvrige ressourcepersoner fra det polsk-norske miljø været involveret i udviklingen af videoerne. Caritas har desuden samarbejdet med Radio Wataha, som er en polsk nyhedskanal rettet mod polakker, som er bosat i Norge. Informationsvideoerne blev blandt andet delt igennem denne nyhedskanal. Caritas afholdt også regelmæssige dialogmøder. Her deltog direktorater, byrådsafdelinger og styrelser, som alle har bidraget som sparringspartnere til, hvordan informationsindsatsen kan tilpasses til at nå ud til målgruppen. Projektet blev finansieret af støttemidler fra Integrasjons- og mangfoldighedsdirektoratet (IMDI).

Målgruppe

Målgruppen for videoerne er polske migrantarbejdere med varierende grad af tilknytning til Norge. Fælles for målgruppen er begrænsede norskkundskaber og/eller engelskkundskaber, hvilket skaber en begrænsning i adgangen til information i forhold til majoritetsbefolkningen. Netop denne gruppe have generelt en rekord lav vaccinetilslutning, stor vaccineskepsis og høje smittetal.

Aktiviteter

Caritas udviklede korte informationsvideoer på polsk. Videoerne blev distribueret igennem Facebook og Caritas’ hjemmesider samt den polske nyhedskanal Wataha. Videoerne bestod af korte videoklip på 5-6 minutter med tydelige og letforståelige budskaber. Indholdet i videoerne havde særligt fokus på temaer som:
  • hvordan man får en vaccine
  • hvordan man kommer til vaccinecenteret
  • hvordan man bestiller tid uden personligt ID.
I videoerne indgik desuden polske medarbejdere fra Norsk Folkehelseinstituttet for at øge tillid og troværdighed overfor målgruppen.

Virkning

Ifølge Caritas nåede videoerne bredt ud til den polske målgruppe. Her viste data, at videoerne fik et højt antal visninger og delinger på sociale medier. På samme måde oplevede Caritas et øget antal henvendelser til deres vejledningstjeneste efter videoerne blev publiceret.

Læring

  • Relevans: Informationen skal gøres relevant for målgruppen. For målgruppen af polske migrantarbejdere betød rejserestriktioner meget, da mange i denne målgruppe har en transnational tilknytning og ofte rejser til Polen. Her blev informationen tilpasset til de problematikker, der kan være i forhold til at kunne rejse og undgå eksempelvis indrejsekarantæne. Det fungerede som vigtig motivationsfaktor for, at flere i målgruppen blev vaccineret.
  • Timing og tilgængelighed: Informationen skal formidles hurtigt og præcist. Under Covid-19 kom der jævnlige ændringer i retningslinjer, som gjorde at materialet skulle tilpasses. Erfaringen var at videoformatet fungerede godt til hurtigt at kunne moderere indholdet i forhold til de behov, der opstod løbende hos målgruppen.
  • Format: Det blev fremhævet blandt målgruppen, at Facebook og Wataha begge var vigtige kanaler til at formidle informationen. En relevant læring herfra er, at det er vigtigt at distributionen af information bliver tilpasset den kommunikationskanal, som målgruppen er særlig aktiv på.
  • Samarbejde: Et bredt samarbejde er en styrke for en kommunikationsindsats. Både tilskudsmidler, dialogmøder og samarbejde med mediekanalen blev fremhævet som afgørende for udformningen af informationsmaterialet.
  • Udfordringer med opfordring til vaccination: De første informationsvideoer blev udviklet i samarbejde mellem Oslo Kommune og Caritas. I videoerne blev det anbefalet af blive vaccineret af både en polsk præst og en polsk læge. Videoerne mødte kraftige negative reaktioner og det resulterede i, at videoerne måtte fjernes igen. Erfaringen var, at dette skyldes både timing og indhold. Læringen blev, at man ved de efterfølgende videoer ville placere sig loyalitetsmæssigt tættere på målgruppen og i stedet formidle praktisk information om, hvordan man reducerer barriererne i forhold til at blive vaccineret.

Case 5: Samarbejde mellem Oslo Kommune og NorSom News

Norge

Formål

Oslo Kommune og NorSom News har samarbejdet om at producere informationsvideoer på somalisk, der informerer om myndigheders vaccineanbefalinger. Formålet med tiltaget var at styrke informationen fra de norske myndigheder omkring Covid-19 og vaccination over for målgruppen af norske somaliere. 

Baggrund

Initiativtagerne til projektet var Oslo Kommune (bydel Gamle Oslo), der var repræsenteret af en afdelingsleder/projektleder, en kommunikationsrådgiver og en afdelingsmedarbejder. Tiltaget blev udarbejdet i samarbejde med den norsk-somaliske nyhedskanal ”NorSom News” og ambassadører, som er repræsentanter fra det norsk-somaliske miljø. Herudover har diverse relevante fagpersoner og tillidspersoner medvirker - både som sparring og som deltagere i videoerne. Blandt disse var eksempelvis sundhedspersonale, imamer, tolke og journalister. 

Målgruppe

Målgruppen for videoerne er norsk-somaliere med somali som modersmål og primærsprog, da denne gruppe var hårdt ramt af pandemien i Norge med lav vaccinetilslutning og høje smittetal. Samtidig havde denne målgruppe begrænset adgang til information om Covid-19 og vaccinen. En stor andel i denne målgruppe er desuden analfabeter, og derfor er det særligt vigtigt at være bevidst om formidlingsformen og budskabet. 

Aktiviteter

Indsatsen består af informationsvideoer på somalisk med norsk tekst om myndigheders vaccineanbefalinger. Initiativet blev igangsat af Oslo Kommune i samarbejde med nyhedskanalen NorSom News. NorSom News har meget erfaring med at samarbejde med målgruppen. Ifølge ressourcegruppen var det afgørende for at nå ud til målgruppen, at formidlingsformatet var visuelt, hvorfor samarbejdet blandt andet resulterede i fem informationsvideoer om vaccination med udgangspunkt i pressemeddelelser fra FHI (Folkehelseinstituttet).  
Fremgangsmåden for udviklingen af tiltaget er baseret på ambassadørmetoden, der kan opsummeres i følgende trin: 
  1. Indsigt: Rekruttering af ressourcepersoner, som skal bistå til at prioritere problem, behov og løsning samt udvælge og rekruttere ambassadører.
  2. Rekruttering: Rekrutter ambassadører (influencere), som tilhører målgruppen, opfattes som troværdige og besidder en vis autoritet inden for målgruppen.
  3. Produktion: Involver, lyt og samarbejd tæt med ambassadørerne gennem både planlægning og gennemførelse af projektet.
  4. Distribution: Kortlæg de kanaler, som målgruppen befinder sig primært på, og distribuer informationsmaterialet derigennem.

Virkning

Det har været en udfordring at måle den reelle virkning af tiltaget, men flere tilbagemeldinger indikerer, at videoerne har gjort en forskel for målgruppen: 
  • Mange visninger, likes og delinger af videoerne. Samlet set fik filmene ca. 727.000T visninger via NorSom News’ Facebook-side.
  • Flere informanter angiver, at de har anbefalet videoerne videre – både mundtligt og gennem sociale medier.
  • Tilbagemeldingerne til kommunen og NorSom News gennem dialogen med målgruppen har været overvejende positive over for tiltaget.  

Læring 

  • Brugerinddragelse og samskabelse: viser sig – på baggrund af projektet – at være virksomt. Derudover er en læring fra projektet, at tidlig involvering af ambassadørerne og lokale samarbejdspartnere er særlig virksomt.
  • Troværdighed: For at opnå tillid i samarbejdet med målgruppen er der - ud fra projektet - identificeret følgende succeskriterier for formidling af budskabet i videoerne:
    • Godt sprog (lyd på somali og tekst på norsk) 
    • Simpel og tydelig formulering af budskabet: informerende, empatisk og imødekommende  
    • Brug af fagpersoner og tillidspersoner
    • Indspilningslokationer i lokalmiljøet på steder, som målgruppen er bekendt med
    • Korte og konsistente videoer, både brugervenlige og underholdende. 

Case 6: Sundheds­kommunikation og samarbejde i Rosengård 

Sverige 

Formål 

Skånes Länsstyrelse aktiverede lokale aktører i boligområdet Rosengård i Malmø, som har været med til at kommunikere og informere omkring Covid-19 og vaccination. Formålet med initiativet var at øge vaccinationsraten blandt borgere i Rosengård i Malmø – et område med meget lav vaccinetilslutning under Covid-19 pandemien.  

Baggrund 

Initiativet blev igangsat på baggrund af et samarbejde mellem flere regionale og lokale offentlige aktører og civilsamfundsorganisationer. Skånes Länsstyrelse har siden 2008 implementeret samarbejdsinitiativet ”Partnerskab Skåne” som et led i missionen om at arbejde for øget kapacitet og beredskab i modtagelsen af nyankomne flygtninge. Länsstyrelsens uddannede social- og sundhedskommunikatører har hjulpet med de operative aktiviteter med blandt andet information om vacciner på forskellige sprog. Samarbejdet i denne indsats var baseret på det allerede etablerede kontaktnetværk inden for Partnerskab Skåne. Som følge af Covid-19 blev der etableret en gruppe bestående af Länsstyrelsen, repræsentanter fra primære klinikker i Skåne og Institut for Smittekontrol, som havde til formål at støtte regionen i at øge vaccinationstilslutningen i Rosengård boligområde. 

Målgruppe 

Under Covid-19 pandemien viste det sig, at mange borgere i Rosengård boligområde var bekymrede og havde brug for at kunne stille spørgsmål eller helt manglede information om vaccinen. Misinformation og konspirationsteorier var ligeledes et aspekt, der fyldte blandt dele af målgruppen. Målgruppen blev samtidig beskrevet som marginaliseret - eksempelvis på grundet lav socioøkonomisk status, lav tillid til myndigheder og manglende kendskab til svensk. 

Aktiviteter

Igennem etablerede samarbejdsgrupper har Amtsbestyrelsen aktiveret lokale aktører i Rosengård, som har været med til at nå ud til målgruppen. I nogle tilfælde har samfunds- og sundhedskommunikatører også samarbejdet operationelt ved at være til steder i forbindelse med vaccination. 
Samarbejdet fandt blandt andet sted ved: 
  • Kryddgården, lokalt sundhedscenter. Har i samarbejde med Amtsstyrelsen tilbudt drop-in vaccinationer, mobilvaccination og Covid-19 tests.
  • Yallatrappan, social virksomhed og kooperativ. Yallatrappan har inviteret til informationsmøder for sine kunder og tilbudt vaccinationer. 
Som et led i tiltaget blev Länsstyrelsens social- og sundhedskommunikatører specialuddannet i at informere om Covid-19. Kommunikatørerne havde en opsøgende rolle og besøgte blandt andet moskeer og butikscentre for at informere og drøfte vaccination på stedet med beboerne i Rosengård.  
Kryddgården tilbød drop-in vaccinationer og tests til beboere i Rosengård. I forbindelse med indsatsen var Länsstyrelsens samfunds-og sundhedskommunikatører til stede for at informere målgruppen og opfordre til vaccination. Länsstyrelsen finansierede sammen med Region Skåne et lokale til test og vaccination i området. Kryddgården tilbød samtidig vaccinationer og tests til borgere, der ikke har bank-id eller cpr-nummer og dermed ikke mulighed for at bestille tid på normal vis. 
Yallatrappan afholdt et frivilligt møde med målgruppen for at stille information til rådighed med Yallatrappans egne medarbejdere som kommunikatører. På mødet deltog også læger fra Region Skåne, og der var mulighed for at blive vaccineret på stedet.  

Virkning

Øget tillid og tryghed i samarbejdet med målgruppen 
Sundhedskommunikatørerne beskriver, at udbredelsen af information har skabt tryghed, og at det lader til at mange i målgruppen har ændret opfattelse vaccination. I mange tilfælde har borgere fra målgruppen selv opsøgt sundhedskommunikatørerne med henblik på at diskutere fordele og ulemper ved at blive vaccineret.  
 
Særligt Yallatrappans indsats beskrives som vellykket. Af de 15 personer fra målgruppen, der deltog i arrangementet sammen med Region Skåne, valgte 11 personer at blive vaccineret efterfølgende. Også hos Sundhedscenteret Kryddgården var virkningerne positive. Indsatsen har været særlig vigtig for dem, der på grund af manglende cpr-nummer eller bank-id, ikke kunne bestille tid til vaccination og test på normal vis.  
Øget forståelse for målgruppens behov 
Indsatsen har bidraget til viden om afsenderens betydning for at nå ud med budskabet til målgruppen. Alle sundhedsformidlere fremhæver, at sproglig og kulturel viden er afgørende for succesfuld kommunikation til målgruppen. Derudover har placering og tilgængelighed – at være på steder, hvor beboerne på Rosengård normalt befinder sig – været vigtigt for at tiltrække folk til åben dialog. Endelig spiller civilsamfundsorganisationer en vigtig rolle. Lokale organisationer har allerede udviklet solide netværk og er pålidelige informationskilder for målgruppen. 

Læring 

  • Flersproget og respektfuld formidling: Kommunikation på flere forskellige sprog er en afgørende del af at gøre informationen tilgængelig for målgruppen.  En åben og respektfuld kommunikation med det mål at give information og ikke at tvinge eller overtale målgruppen har ligeledes været en succesfaktor.
  • Troværdighed i målgruppen: Et andet vigtigt element for at komme ud med den relevante information til målgruppen er tillid og troværdighed. Ved at opsøge borgere og være på steder, hvor målgruppen er - såsom moskeer, ved Yallatrappan, i indkøbscentre eller det lokale sundhedscenter, var det formålet at nå ud til enkeltpersoner, som traditionelle kommunikationskanaler ikke kan nå. Erfaringen har her været at samarbejde med aktører fra lokalområdet skaber en tillid, som offentlige aktører mangler. Herudover er det også en vigtig faktor for forståelse og tillid, at sundhedsformidlerne har en vis kulturel forståelse og kompetence.
  • Etableret samarbejdsform har været en succesfaktor: Tidligere etablerede netværk og systematisk samarbejde mellem forskellige offentlige og civilsamfundaktører på både operationelt og strategisk niveau har været en tydelig succesfaktor i initiativet. Det skyldes blandt andet, at de enkelte organisationer mangler magt til at kunne handle på egen hånd. Eksempelvis mangler lokale civilsamfundsaktører information og/eller mandat til at nå ud, mens myndigheder i nogle tilfælde mangler tillidskapital eller solide kontaktnetværk.
  • Behov for langsigtede løsninger: Til trods for at indsatserne har haft en positiv indvirkning på store dele af målgruppen, er der forsat en gruppe af ikke-vaccinerede borgere i Rosengård, som har en negativ holdning til vacciner. Denne gruppe har været svære i kontakt med og har generelt reageret negativt på indsatsen. Denne gruppe vurderes også at have indflydelse på andre i målgruppen og at bidrage til spredning af negative rygter omkring vaccinen. Sundhedskommunikatørerne understreger, at midlertidigt arbejde i nogle måneder ikke er nok til at løse de grundlæggende problemer med lave sundhedskompetencer i Rosengård. For at øge den generelle viden og tillid til myndigheder kræves der altså langsigtede løsninger ud over midlertidige vaccinationskampanger. 
Gå til indhold
Nordisk Ministerråd I www.norden.org/publikationer I pub@norden.org