De nordiske lande har en fælles ambition om, at alle børn og unge skal have adgang til en god uddannelse. Antallet af elever med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde er steget markant i de seneste årtier, hvilket både rummer et stort potentiale og en betydelig udfordring. På trods af stor variation inden for gruppen opnår elever med anden sprogbaggrund - særligt flygtningebørn - generelt lavere uddannelsesresultater end deres indfødte jævnaldrende. Beherskelse af de lokale nordiske sprog er afgørende for deltagelse, læring og inklusion.
Rapporten bygger på et hurtigt systematisk nordisk forskningsreview samt oplæg fra forskere og eksperter ved webinaret The role of language for inclusion – How can we strengthen language development in the Nordic languages among students from migrant backgrounds? afholdt af Nordens Velfærdscenter i samarbejde med det Nordiske Netværk for Uddannelse af Nyankomne Elever i oktober 2025.
Forskningsreviewet viste stor heterogenitet både i indsatser og elevgrupper, hvilket gør generelle anbefalinger vanskelige. Et gennemgående fund var, at alder ved sprogindlæring har stor betydning for færdigheder i andetsproget, hvilket understreger behovet for at støtte ældre sprogindlærere. Forskningsprofessor Sabine Wollscheid fremhævede behovet for bedre data og flere eksperimentelle studier for at kunne udvikle vidensbaseret sprogpolitik i Norden.
Professor Nihad Bunar understregede sprogets rolle for inklusion. Fysisk samvær er vigtigt, men ikke tilstrækkeligt; barrierer for både fysisk og social inklusion skal fjernes. Bunar pegede på fire nødvendige elementer for andetsprogstilegnelse: hårdt arbejde, motivation, mulighed og strategi. De to første er individuelle ressourcer, mens mulighed og strategi afhænger af systemet. Når disse svigter, opstår læringsudfordringer. Han advarede mod segregering og placering af nyankomne elever på ressourcesvage skoler og opfordrede lærere til at bygge videre på elevernes eksisterende kompetencer frem for at betragte dem som blanke tavler. Individuelle planer er nødvendige.
Adjunct Professor Maria Ahlholm fremhævede ligeledes, at ingen model passer til alle elever. Både elevgruppens og klassens sammensætning bør styre valg af pædagogiske strategier. Hun understregede betydningen af højt kvalificerede lærere, der kan tilpasse undervisningen til forskellige læringsbehov.
Professor Renata Emilsson Peskova opfordrede til en åben dialog mellem lærere og forældre om børns sprog- og literacyudvikling. Plurilingualisme bør ses som en ressource, og strategier skal balancere barnets ret til at bevare sit modersmål med retten til at lære og deltage i samfundet, i tråd med Den Universelle Erklæring om Sproglige Rettigheder og Børnekonventionen.
Alle fire forskere diskuterede, om separate modtager- eller almen klasser bedst understøtter andetsprogslæring. De var enige om, at begge modeller kan være relevante - afhængigt af elevens alder, oplevelse af inklusion og de tilgængelige ressourcer.
Det Nordiske Netværk for Uddannelse af Nyankomne Elever - bestående af repræsentanter fra ministerier og direktorater i de nordiske lande - fremlagde anbefalinger til at styrke kvaliteten af undervisningen generelt og for andetsprogselever. Anbefalingerne omfattede:
Bedre undersøgelse af sprogpolitikker og -programmer
En holistisk “whole school”-tilgang
Stærk pædagogisk ledelse på kommunalt og lokalt niveau
Systematisk udvikling af ordforråd og begreber for den enkelte elev
Øget fokus på læsning
En sprogbevidst skolekultur, der anerkender flersprogethed
Styrkede lærerkompetencer til undervisning af heterogene elevgrupper
Der er fortsat behov for en tydelig strategi for nyankomne elevers andetsprogsudvikling i de nordiske lande. Mere forskning og bedre statistik er nødvendigt for at ruste lærere og beslutningstagere til at træffe kvalificerede valg. Elevgruppen er meget heterogen, og individuelle planer og målrettede strategier er afgørende for at understøtte sprogudvikling og inklusion i skolen.