Overordnet sammenfatning

Baggrund og mål

Begrebet Nordic added value er i stigende grad kommet til at fungere som et styrende princip for det tværministerielle nordiske samarbejde og dets relaterede institutioner. Der er dog en vedvarende opfattelse blandt interessenter i det nordiske samarbejde, at den præcise betydning af begrebet "Nordic added value" er uklar. Der eksisterer samtidig en usikkerhed, når det gælder begrebets operationalisering i praksis. Fortolkningerne af begrebet og dets betydning varierer fra sektor til sektor i det nordiske samarbejde samt fra person til person, hvorfor "Nordic added value" er et flydende og flerdimensionelt begreb.

Denne rapport søger derfor at tilvejebringe en mere holistisk forståelse af Nordic added value og tydeliggøre begrebets forskellige fortolkninger for at nære en komparativ diskussion af dets operationalisering i forskellige nordiske institutioner. Rapportens formål er at hjælpe de forskellige sektorer af det nordiske samarbejde – både i dag og i morgen – med at nå fælles mål og at gøre det på en måde, der tager højde for, at disse sektorer er forskellige med hensyn til den potentielle nytte, de kan tilføre det nordiske samarbejde, og at de opererer ud fra forskellige logikker.

Derfor giver rapporten først en historisk oversigt over Nordic added values fremkomst som det dominerende af de begreber, der bruges til at legitimere nordisk samarbejde, hvorefter den kigger mere detaljeret på de historiske og nutidige anvendelser og betydninger af Nordic added value i de specifikke sektorer og institutioner i det officielle tværministerielle nordiske samarbejde.

Metoder og materiale

Rapporten anlægger en kvalitativ og komparativ tilgang til fortolkninger og operationaliseringer af Nordic added value på tværs af en bred – om end ikke udtømmende – vifte af institutionerne i det nordiske tværministerielle samarbejde, og til hvordan de er forbundet med legitimiteten af fælles nordiske indsatser, som det opfattes i de enkelte institutioner og på et bredere, mere strategisk niveau. Det niveau omfatter de strategiske mål for det nordiske samarbejde, som i øjeblikket er skitseret i Vision 2030-dagsordenen for det nordiske samarbejde, der blev vedtaget af de nordiske statsministre i 2019.

Rapporten bygger på en gennemgang af relevante aspekter af den forskningslitteratur, der findes om nordisk samarbejde og Nordic added value, samt på en kvalitativ analyse af institutionelle dokumenter og interviews med centrale interessenter, der har eller har haft relevante stillinger i institutionerne i det nordiske samarbejde. Rapportens analyse er inspireret af metoder fra forskningsfeltet kendt som begrebshistorie, om end der kun gøres metodiske refleksioner i et meget begrænset omfang.

De institutionelle dokumenter, der er analyseret i rapporten, er udvalgt af forskergruppen ud fra en informeret forståelse af deres relevans ifm. skitseringen af visioner, praksis og resultater for de forskellige grene af det officielle tværministerielle nordiske samarbejde.

Primære resultater

Nordic added value opererer på tværs af og antager divergerende betydninger fra forskellige centrale domæner inden for det nordiske samarbejde, der typologiseres i denne rapport som "kultur og identitet", "samfund og velfærd", "økonomi og innovation" og "bæredygtighed og klimaet". Hvis den ikke anerkendes, kan sameksistensen af Nordic added value-begrebets domæner give anledning til spændinger i måden, begrebet defineres og operationaliseres på.
Der er betydelige tværsektorielle og tværinstitutionelle forskelle i fortolkningen af Nordic added value, hvilket afspejler forskellige institutionelle historikker og sektorspecifikke fremtidsudsigter. Det har resulteret i to forskellige – om end ofte sameksisterende – forståelser af Nordic added value som både en intern drivkraft for de enkelte institutioner og deres medarbejdere, og som et eksternt styrende princip, der binder den enkelte indsats til fælles prioriteringer.
Den ustabilitet i terminologien, der kendetegner brugen af skandinaviske og engelsksprogede termer til at legitimere fælles nordiske indsatser, bidrager til den enigmatiske karakter og de tvetydige fortolkninger af princippet om Nordic added value.
Evalueringen af Nordic added value er fortsat et komplekst spørgsmål og er genstand for fortolkning. Det afspejler det regionale samarbejdes fortsatte udvikling og de forskellige prioriteter i de involverede sektorer.
De nordiske statsministres Vision 2030-erklæring har påvirket målene for det nordiske samarbejde og faciliteret en overgang mod en opfattelse af Nordic added value som et redskab snarere end en vision for nordisk samarbejde.

Anbefalinger

Anbefaling 1: Skab institutionsspecifikke arbejdsdefinitioner af Nordic added value:
Ved at optegne arbejdsdefinitioner af, hvad der udgør Nordic added value inden for hver enkelt nordisk institution og for projektfinansiering, kan det anerkendes, at forskellige dimensioner af det multidimensionelle Nordic added value-begreb er relevante at forfølge og operationalisere i institutioner, der opererer på tværs af forskellige sektorer – samtidig med at det giver mulighed for fleksibilitet og tilpasning.
Anbefaling 2: Værdsæt forudsætningerne for et effektivt nordisk samarbejde:
Operationaliseringen af Nordic added value risikerer at belønne målbare kortsigtede resultater på bekostning af de svært målbare langsigtede indsatser, som har været afgørende for skabelsen af den nordiske regionale identitet, og som gør nutidens samarbejde om for eksempel branding, innovation, klima, forsvar og sikkerhed muligt. Ved at tillægge de mindre umiddelbart håndgribelige resultater af fælles indsats værdi, kan styrkelsen af en nordisk regional identitet genvinde en central rolle i de nordiske institutioners indsats i en ustabil geopolitisk kontekst, ligesom forudsætningerne for et vellykket nordisk samarbejde kan opretholdes.
Anbefaling 3: Tydeliggør forholdet mellem Nordic added value og Vision 2030:
En artikulering af, hvordan og hvorvidt Nordic added value er knyttet til de strategiske mål i Vision 2030 – især hvorvidt Nordic added value er det bedst egnede styrende princip til at forfølge disse mål – ville fremme samspillet mellem visioner og praksis i det nordiske samarbejde.
Anbefaling 4: Undersøg spændinger vedrørende legitimiteten af nordisk samarbejde yderligere:
Yderligere bestræbelser på at undersøge, hvordan det nordiske samarbejdes legitimitet opfattes i de dele af det nordiske samarbejde, der ikke falder under Nordisk Ministerråds institutionelle paraply, vil sandsynligvis afdække ganske forskellige fortolkninger. Set i lyset af det nordiske interparlamentariske samarbejdes og de nordiske civilsamfundsorganisationers betydning for det nordiske samarbejde som helhed, er en konstruktiv dialog med sådanne aktører om, hvad der udgør nytten af fælles nordiske indsatser, nødvendig for at skabe et mere robust grundlag for ambitiøst, meningsfuldt og fremadrettet nordisk samarbejde i fremtiden.

Anbefaling 5: Udvid perspektiverne på regionalt samarbejde:
At tilgå legitimeringen af fælles regionale indsatser fra bredere og komparative perspektiver kan gøre mere meningsfuldt samarbejde med ikke-nordiske partnere muligt og skabe grobund for at lære af andre modeller for regionalt samarbejde.
Anbefaling 6: Standardiser oversættelsespraksis:
Etablering og implementering af standardiseret oversættelsespraksis på tværs af og inden for institutionerne for officielt nordisk samarbejde for termer som nordisk nytte, nordisk merværdi, Nordic added value, nordiske synergier, Nordic synergy, Nordic benefit osv. ville afhjælpe begrebsforvirring inden for og på tværs af det nordiske samarbejdes sektorer og organisationer.