De nordiske kontorer i de baltiske lande og Nordvestrusland
Frederik Forrai Ørskov
Nordisk Ministerråd har i øjeblikket tre kontorer i Estland (Tallinn, Tartu og Narva), et i Letland (Riga) og et i Litauen (Vilnius). Tidligere havde Nordisk Ministerråd også to kontorer i Nordvestrusland (Sankt Petersborg og Kaliningrad). Kontorerne i Nordens tilstødende områder har til opgave at facilitere og udvikle samarbejdet mellem nordiske og lokale aktører, herunder NGO'er, virksomheder, kulturelle aktører og offentlige administratorer. De rådgiver om finansieringsmuligheder, forvalter tilskud, faciliterer arrangementer og aktiviteter og er tiltænkt en rolle som "eksponenter for alt hvad der er 'nordisk'".
De skiftende geopolitiske realiteter i landene omkring Østersøen i løbet af det sidste årti har påvirket kontorerne direkte og indirekte. Det har især været tilfældet i forhold til Rusland efter annekteringen af Krim i 2014, den russiske regerings karakterisering af kontorerne som "udenlandske agenter" og den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 – udviklinger der fik Nordisk Ministerråd til at afslutte sine aktiviteter i Kaliningrad og Sankt Petersborg. Samtidig har de baltiske kontorer tilpasset sig og inkluderer i stigende grad ukrainske partnere, når det er relevant. Desuden har Nordisk Ministerråd siden midten af 2000'erne været involveret i projekter, der har som mål at udvikle demokrati og civilsamfund i Hviderusland.
Nordisk Ministerråds kontorer i de baltiske lande og Nordvestruslands historie
Nordisk Ministerråd åbnede informationskontorer i Estland, Letland og Litauen i begyndelsen af 1991. Det var kulminationen på øget interesse for de baltiske lande blandt det nordiske samarbejdes institutioner under Sovjetunionens sidste år og de nordiske landes tidlige støtte til baltisk uafhængighed. Åbningen af informationskontorerne i de baltiske hovedstæder skete i kølvandet på Nordisk Råds 39. session, hvor det blev præsenteret som en del af præsidiets program for nordisk-baltisk samarbejde. Kontorerne fik allokeret et ret beskedent nordisk budget, der hovedsageligt var en symbolsk tilføjelse til midlerne fra de nationale regeringer.
Nordisk Råds informationskontorer i de baltiske lande havde oprindeligt til formål at lette kultursamarbejdet og informere om de nordiske lande, men selvom kultursamarbejdet fortsat har spillet en væsentlig rolle i det nordisk-baltiske samarbejde, skiftede dets primære funktion gradvist karakter; først blev der lagt vægt på nordiske værdier (og samfundstræk), og derefter – fra 2000'erne og til begyndelsen af 2010'erne – på økonomisk samarbejde og udvikling af det nordiske brand.
Efter en større omstrukturering af Nordisk Råd i 1995 blev "Norden og dets naboområder", dvs. de baltiske lande og Nordvestrusland, udpeget som et af institutionens tre centrale fokusområder. I den sammenhæng opstod det første fælles samarbejdsprogram med de baltiske lande og Nordvestrusland i 1994, og det førte til åbningen af et informationskontor i Sankt Petersborg i 1995 sammen med en række andre samarbejdsinitiativer i Nordvestrusland. I 2005 blev der åbnet et nyt kontor i Kaliningrad, og fra omkring 2007 indgik kontorerne i Rusland en mere aktiv dialog med lokale partnere og faciliterede aktiviteter, der blev skønnet at være til gavn for nordiske interesser, eller som havde til formål at forbinde russiske og nordiske institutioner og enkeltpersoner inden for diverse sfærer.
Efter de baltiske landes optagelse i EU i 2004 adresserede retningslinjerne for Nordisk Ministerråds samarbejde med de baltiske lande for 2006 til 2008 et skifte – fra nordisk støtte og bistand til "samarbejde på lige fod mellem otte stater" hvor resultatet var, at der blev indført fælles finansiering til nordisk-baltiske samarbejdsprojekter.
Styrkelse af EU's Nordlige Dimension-partnerskab og EU's strategi for Østersøen blev centrale prioriteter i nordisk-russiske og nordisk-baltiske samarbejdsprogrammer i slutningen af 2000'erne og i 2010'erne, mens EU-projekter inden for den nordisk-baltiske samarbejdsramme kom til at udgøre en større del af kontorernes arbejde. Den interne administration af sådanne projekter blev til gengæld nedtrappet hen mod slutningen af årtiet.
Institutionshistorikken for Nordic added value
Det er værd at bemærke, at reformprocessen fra midten af 1990'erne, der gjorde "Norden og dens naboområder" til en af tre grundpiller i Nordisk Råds arbejde, også introducerede begrebet Nordic added value (i første omgang ganske udelukkende som nordisk nytte) som en vigtig målestok for nordisk samarbejde. Da de nordiske samarbejdsinstitutioner som led i reformprocessen blev evalueret af den fællesnordiske arbejdsgruppe i Nordisk nytte-rapporten fra 1995, erklærede mere end halvdelen af alle institutioner, at de var beskæftigede med naboområderne, især de baltiske lande. Ifølge rapportens forfattere var dette højst sandsynligt et resultat af den samtidige politiske prioritering af de baltiske lande, men det gav også anledning til bekymringer, da det pegede på, at mange organisationer havde bevæget sig væk fra deres oprindelige formål. Selve informationskontorerne blev dog ikke evalueret i rapporten.
Nordisk nytte kom ikke desto mindre hurtigt til at danne rammen om nordisk-baltisk og nordisk-russisk samarbejde og fik status som det styrende princip, der skulle følges på informationskontorerne i de baltiske lande såvel som i Sankt Petersborg. Det bibeholdt denne status ind i 2000'erne. I Rammeprogrammet for Samarbejde med Nordens Nærområder for 2000-2002 blev det erklæret, at "begrebet Nordic advantage er et overordnet mål for alle samarbejdsaktiviteter", med henvisning til "fælles nordiske værdier [, …] politisk relevante tiltag, hvor fælles implementering kan give en håndgribelig fordel", og fremme af de nordiske lande på et højere internationalt niveau. Ligeledes stipulerede de kontraktlige aftaler mellem Nordisk Ministerråd og de enkelte informationskontorer "Nordic benefit" som det centrale driftsprincip, hvorunder det var muligt at forfølge mål om at styrke sikkerheden og stabiliteten i regionen, samt fremme, udbrede og styrke nordisk kultur, værdier og synlighed såvel som markedsøkonomien.
Da det nordisk-baltiske samarbejde blev rekonceptualiseret som et samarbejde på lige fod i midten af 2000'erne, blev begrebet "Nordic benefit" udvidet til at afspejle dette. Derfor gjorde retningslinjerne for Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen for 2006-2008 det klart, at de nye finansieringsprincipper – inklusive nedlukningen af udviklingsbistandsprojekter – sikrede, at "samarbejdet giver en gensidig nordisk-baltisk fordel [Nordic-Baltic benefit]". Samarbejdet i sig selv blev anset for at indeholde en "stærk egenværdi", da det ville bane vejen for yderligere gensidigt gavnligt samarbejde i fremtiden, hvor kulturelt samarbejde dannede grundlaget ved at fungere som "bindevævet" for det nordisk-baltiske samarbejde. Argumentet var, at "gennem et fælles nordisk-baltisk samarbejde, vil landene opnå mere, end de er i stand til hver for sig". Miljøtilstanden i Østersøen var et af områderne, hvor det fælles nordisk-baltiske ansvar blev fremhævet. Desuden blev det understreget, at samarbejde kun burde tilstræbes, når det gav "merværdi og yderligere værdi i forhold til bilateralt samarbejde, regulært EU/EØS-samarbejde og samarbejde med EFTA". Ligeledes sagde retningslinjerne for 2009 til 2013, at "først og fremmest bør samarbejdet mellem NCM og Estland, Letland og Litauen være et politisk samarbejde, der genererer nordisk-baltisk fordele". Samarbejdet bør stræbe efter at nå fælles mål og bygge videre på "fælles værdier som demokrati, god regeringsførelse, lighed, ytringsfrihed og tolerance og at lade blandt andet kulturelt samarbejde fungere som et bindeled i nordisk-baltisk relationer" og samtidig give de nordiske og baltiske stater mulighed for at tackle "globaliseringens muligheder og udfordringer" i fællesskab.
Nuværende brug af Nordic added value
I de seneste (og aktuelt gældende) retningslinjer for nordisk samarbejde med de baltiske lande fra 2014 er det udvidede begreb nordisk-baltisk nytte igen blevet erstattet af begrebet nordisk nytte, selvom det nu er oversat til "Nordic synergies" i den engelske version. Det vil sige, at Nordisk Ministerråd ifølge retningslinjerne har sit ansvarsområde i Baltikum på "områder, hvor det fællesnordiske samarbejde giver en større nordisk nytte [Nordic synergies i den engelske udgave] end bilateralt samarbejde", mens dets kontorer har til opgave at spille "en central koordinerende rolle i gennemførelsen af fællesnordiske initiativer på områder af nordisk nytte [Nordic synergies i den engelske udgave]". Da retningslinjerne for nordisk-baltisk samarbejde, der er blevet vurderet at fungere tilfredsstillende, ikke er blevet ændret siden 2014, har kontorerne fortsat til opgave at fungere som katalysatorer i initiativer, der skaber nordisk nytte. Det bør dog bemærkes, at en ganske nylig NordForsk-workshop med deltagelse fra de nordiske organisationer i de baltiske lande drejede sig om spørgsmålet om merværdi i det baltisk-nordiske forskningssamarbejde.
I interviews, der blev givet i forbindelse med denne rapport, gav embedsmænd fra kontorerne udtryk for en høj grad af fortrolighed og identifikation med begrebet Nordic added value. En af embedsmændene understregede, at Nordic added value er "den overordnede idé bag alt, hvad vi gør" og et spørgsmål om "at være stærkere sammen" samt at tale med én stemme politisk og økonomisk om de mange aspekter, hvor landene i Norden er enige. En anden embedsmand formulerede begrebet som et udgangspunkt for at spørge både, hvad Norden kan bidrage til og vinde ved konkrete projekter, samtidig med at embedsmanden specificerede, at både bidrag og resultater kan måles på forskellige måder – penge, indflydelse, branding, politiske resultater, for at nævne et par stykker – hvilket betyder, at der er brug for klare indikatorer, hvis Nordic added value skal måles.
Mere konkret nævnte embedsmænd fra såvel baltiske som russiske kontorer, at en vigtig forudsætning for at skabe Nordic added value var, at to eller flere nordiske lande deltog i de projekter, de faciliterede. Denne "gyldne regel" er vigtig, argumenterede de, fordi den gav mulighed for sammenligninger af best practices i de nordiske lande, som kunne være lærerige for både baltiske/russiske og nordiske partnere. En embedsmand beskrev en modus operandi, hvor det nordiske kontor tilførte værdi ved at "nordisere" lokale begivenheder og projekter ved at facilitere nordiske bidrag frem for selv at igangsætte sådanne projekter – bidrag der generelt blev vel modtaget og værdsat.
Om end sjældent benævnt som Nordic added value, citeres der ofte begreber, der artikulerer det ønskede udbytte af det fælles nordiske samarbejde i forbindelse med de støtteprogrammer, der forvaltes af de baltiske kontorer. De mest hyppigt anvendte begreber i denne forbindelse er Nordic benefit og Nordic synergy, mens der ofte opridses formål, der sættes i forbindelse med begrebet Nordic added value. Målene for det nordisk-baltiske mobilitetsprogram for offentlig forvaltning omfatter f.eks.: "fremme af videnoverførsel til gensidig fordel"; "fælles nordisk-baltisk udnyttelse af forskellige EU-midler og projektfinansiering"; "øge regionens globale konkurrenceevne"; og deltagelse af deltagere fra tre eller flere lande. Desuden bliver støttemodtagerne bedt om at vurdere kvalitativt, hvordan projektet har gavnet det nordisk-baltiske samarbejde. Ansøgere til støtteprogrammet for nordisk-baltisk NGO-samarbejde bedes redegøre for, om det prospektive projekt vil "generere nogen nordiske fordele, udnytte nogen specifikke nordiske kompetencer eller alternativt overføre viden fra eller til de nordiske lande", eller om der er "andre støtteargumenter for, at projektet drives under dette programs regi og med finansiering fra Nordisk Ministerråd". Hvad sådanne nordiske fordele, kompetencer eller argumenter kan indebære, specificeres ikke nærmere i ansøgningsvejledningen, men formålet med programmet er skitseret som følger:
Netværkssamarbejde inden for prioriterede områder
Overførsel af viden til gensidig fordel inden for forskellige sektorområder
Erfaringsudveksling om best practice
Kapacitetsopbygning i civilsamfundet
Nordic added value fungerer dermed primært som et overordnet mål snarere end som et operationaliserbart princip, om end et mål, der er bundet til konkrete praksisser for videnoverførsel, netværksdannelse, sammenligninger og udveksling af best practice og lignende praksisser baseret på gensidighed sammen med branding af nordiske kulturelle og samfundsmæssige træk og generel repræsentation af nordiske interesser, perspektiver og værdier i den baltiske (og tidligere nordvestrussiske) kontekst.
Betydninger af Nordic added value
Nordisk Råds kontorer i de baltiske lande og de nu nedlagte kontorer i Nordvestrusland udgør et særtilfælde blandt institutionerne i det nordiske samarbejde, da de er placeret og opererer uden for selve Norden. De udgør en nordisk kulturdiplomatisk tilstedeværelse i en ikke-nordisk kontekst, og de har til formål at fremme nordiske interesser og formodede nordiske værdier og perspektiver over for et udenlandsk publikum, ofte i tæt samarbejde med de nordiske ambassader. Samtidig opfordrer de til og faciliterer samarbejde, der involverer lokale partnere.
Denne kontekst afspejles i betydningen, som Nordic added value tillægges på de baltiske og russiske kontorer. Embedsmænd på de baltiske kontorer knytter generelt Nordic added value til legitimiteten af det regionale samarbejde og den nordiske tilstedeværelse i de baltiske lande. Ifølge en af interviewpersonerne er jagten på Nordic added value på de baltiske kontorer ofte knyttet til en generel følelse af, hvad der overordnet ses som godt for de nordiske lande, mens en anden interviewperson understregede, at Nordic added value er sammenkædet med branding – "at blive set, at blive hørt, at blive lyttet til" – og med at Norden spiller en aktiv rolle i verden ved at tage ansvar og leve op til sit eget selvbillede på de områder, hvor de nordiske lande hævder at være verdens førende.
Samtidig blev der i interviews argumenteret for, at grundlaget for samarbejdet mellem de nordiske og baltiske lande – såvel som mellem de nordiske lande og Rusland – skulle være til gensidig fordel, hvilket giver en udvidet forståelse af Nordic added value, der falder i tråd med det tidligere benyttede begreb nordisk-baltisk nytte [Benefit]. Kulturens rolle i det nordisk-baltiske samarbejde er blevet fremstillet i overensstemmelse hermed, og samarbejdsretningslinjerne fra 2006 til 2008 argumenterer for, at en fælles kulturforståelse også er blevet fremstillet som "et bindevæv af gensidigt nordisk-baltisk samarbejde", der evt. kan støtte "fælles adgang til udviklingen af demokratiske samfund med respekt for menneskerettighederne og med åbne økonomier".
Det blev dog også bemærket, at det ikke bør tages for givet, at nordiske interesser altid stemmer overens med, hvad der er gavnligt set fra et baltisk synspunkt. Denne spænding er tilbagevendende og afspejler kontorernes dobbelte formål, nemlig at handle ud fra nordiske interesser samt facilitere nordisk-baltisk samarbejde. På trods af det nye fokus på gensidighed i nordisk-baltiske relationer som blev implementeret i Nordisk Ministerråds retningslinjer i midten af 2000'erne, havde kontorerne stadig til opgave at fungere som "eksponenter for alt, hvad der er 'nordisk'" [fremhævelse i original]. Det har blandt andet fået kritikere til at argumentere for, at kontorerne repræsenterer et asymmetrisk forhold i det nordisk-baltiske samarbejde.
I denne forbindelse bemærkede en interviewperson, at det er temmelig udfordrende at sælge Vision 2030 i for eksempel baltisk sammenhæng, selvom der måtte være sympati for dens overordnede mål, da de baltiske kontorer – og internationalt samarbejde i mere bred forstand – ikke er nævnt i Vision 2030, ligesom de baltiske lande ikke blev adspurgt under udarbejdningen af visionsdokumentet. Alligevel udtrykker embedsmænd på de baltiske kontorer en klar tro på, at visionen også er gældende for deres arbejde, og giver udtryk for at de bestræber sig på at forfølge alle tre af visionens strategiske prioriteter.
Desuden lægger kontorerne i de baltiske lande og Nordvestrusland som kulturdiplomatiske institutioner, der opererer uden for Norden, særlig vægt på kulturelle og samfundsmæssige værdier, også i forhold til Nordic added value. Sondringen mellem Nordic added value og nordiske værdier mere bredt er tilsyneladende ret uklar. I programdokumenter har begreber som "Nordic benefit" og "Nordic advantage" siden begyndelsen af 2000'erne været knyttet til nordiske værdier i forhold til samarbejde med geografiske områder, der grænser op til Norden, og denne betydning er også blevet inkorporeret i begrebet Nordic added value. Med andre er Nordic added value blevet forstået som adding Nordic values, altså promovering af nordiske værdier til baltiske og russiske kontekster, herunder i problemstillinger knyttet til demokrati, ligestilling og kønsroller, innovation, klima og bæredygtighed. Som en del af dette fremstår forestillingen om, at de nordiske lande har en stærkere stemme, hvis man taler med én stemme, tydeligt. Det fremgår dog også tydeligt, at nogle af de antageligt nordiske værdier mødes med skepsis i dele af de baltiske samfund – såsom dem der vedrører køn og migration.
På det mere praktiske plan er Nordic added value også knyttet til fordele ifm. omkostningsdeling – muligheden for at nordiske kulturproducenter eller -udstillinger for eksempel kan tage på "turné" i alle tre baltiske lande i stedet for blot at besøge ét kontor, vidensudveksling, deling af best practices, facilitering af tværsektorielt samarbejde og opdeling af fagområder på tværs af de forskellige kontorer. Disse fordele er dog ofte – men ikke altid – italesat som praksisser, der skaber Nordic added value ved at facilitere promoveringen af nordiske værdier. Det blev f.eks. bemærket i et interview, at Nordic added value ikke altid kunne skabes eller beskrives af kontoret i Sankt Petersborg, men ville være afhængig af udvekslinger, der ville give russere mulighed for at observere for eksempel, hvordan forskellige kønsroller afspejles i de nordiske samfund.
Embedsmænd på kontorerne udtrykte generelt usikkerhed over for, hvorvidt det var muligt at måle den konkrete Nordic added value af arbejdet på kontorerne. Denne skepsis over for gennemførligheden – eller sågar ønskværdigheden – af at måle Nordic added value kan hænge sammen med, at Nordic added value på de baltiske og russiske kontorer særligt ofte forstås i relation til kulturelle og samfundsmæssige værdier. Værdier og holdninger er generelt svære at kvantificere, og det er sjældent muligt at vide, hvornår og i hvilket omfang resultater på bestemte parametre i de baltiske lande kan tilskrives nordiske indsatser – f.eks. i forhold til større samfundsmæssige problemstillinger som bæredygtighed, hvor den nordiske indsats blot er en blandt mange faktorer, der potentielt skaber forandring.
Slutteligt knyttede embedsmænd på de baltiske kontorer også Nordic added value til geopolitiske og sikkerhedsmæssige problemstillinger. Sådanne problemstillinger ligger formelt set uden for det nordiske samarbejde, men danner stadig den kontekst, hvori kontorerne opererer, og den har ændret sig drastisk i løbet af det sidste årti. Ifølge en af embedsmændene blev Finlands tiltrædelse til NATO opfattet som en værditilvækst til det nordisk-baltiske samarbejde i den lokale kontekst, mens en anden embedsmand fremhævede, at "samarbejde, der omfatter Baltikum, repræsenterer merværdi eller nytte for Norden", eftersom de nordiske og baltiske lande alle er små lande med interesse i at slå sig sammen.