Kapitel 1: Indledning

Frederik Forrai Ørskov

Begrebet Nordic added value er i stigende grad blevet et styrende princip for det tværministerielle nordiske samarbejde og dets relaterede institutioner siden midten af 2000'erne. Hvad enten det er som en beskrivelse af rationalet bag det nordiske samarbejde som helhed, en begrundelse for de betydelige beløb af skatteyderes penge, der investeres i institutioner, der opererer på nordisk niveau, eller en påstand om det nordiske samarbejdes fortsatte betydning i lyset af stigende europæisk integration og globale udfordringer, er "Nordic added value" (nordisk nytte) blevet det foretrukne engelsksprogede begreb.

Ud over at Nordic added value optræder hyppigt i officielle skåltaler, har der været ihærdige forsøg på at operationalisere princippet og få det til at fungere som omdrejningspunkt i bestræbelserne på at reformere det nordiske samarbejde, prioritere tildelingen af midler, og ensrette indsatsen mellem de forskellige grene og institutioner af det nordiske tværministerielle samarbejde og de politiske mål udstukket for samarbejdet. Som følge heraf har de institutioner, projekter og aktører, der er involveret i det nordiske samarbejde, i stigende grad fået til opgave at redegøre for Nordic added value i deres arbejde.

Kort sagt opfattes Nordic added value generelt som en beskrivelse af effekten af fælles nordiske indsatser, der ikke ville kunne opnås, hvis de samme indsatser blev udført på et andet niveau end det nordiske. Med henvisning til et ofte anvendt slogan er det meningen, at Nordic added value identificerer områder, hvor Norden er stærkere (når det arbejder) sammen og beskriver resultatet af fælles indsatser på disse områder.

På trods af dets hyppige brug – det forekommer i "næsten alle nordiske samarbejdsprogrammer"

Que Anh Dang, "‘Nordic Added Value’: A Floating Signifier and a Mechanism for Nordic Higher Education Regionalism," European Journal of Higher Education 13, nr. 2 (2023): 147.

– er der dog en vedvarende fornemmelse blandt interessenter i det nordiske samarbejde, at "Nordic added value"-begrebets præcise betydning er uklar. Der eksisterer desuden usikkerhed om, hvordan begrebet kan operationaliseres i praksis. Der findes sågar forskellige forståelser af begrebet blandt dem, der angiver, at de forstår udtrykket. Begrebet i sig selv er tvetydigt, og det giver et stort spillerum til fortolkning af dets betydning. Derfor varierer fortolkningerne af begrebet og dets betydning fra sektor til sektor i det nordiske samarbejde samt fra person til person, hvorfor "Nordic added value" er et flydende og flerdimensionelt begreb.

Tuire Liimatainen, "Nordic Added Value in Nordic Research Co-Operation: Concept and Practice" (Oslo: NordForsk, 2023), 57.

Figur 1 – Organisationsskema for Nordisk Ministerråd. Gengivet efter: https://www.norden.org/sites/default/files/2022-11/Organisationsdiagram.pdf

Når det gælder den fremtrædende status, som Nordic added value har i nordisk samarbejdes praksis i dag, er begrebets flydende og multidimensionelle karakter både en styrke og en svaghed. Det er en styrke, fordi det har bidraget til begrebets udbredelse og den kontinuerlige genanvendelse inden for de forskellige sektorer af det nordiske samarbejde, hvor forskellige aktører og publikum på én og samme tid kan finde noget at værdsætte i (deres fortolkninger af) begrebet.

En lignende pointe om opfattelsen af den nordiske model findes i: Haldor Byrkjeflot, Mads Mordhorst og Klaus Petersen, "The Making and Circulation of Nordic Models: An Introduction," i The Making and Circulation of Nordic Models, Ideas and Images, red. Haldor Byrkjeflot et al. (London; New York: Routledge, 2021), 3.

Det giver begrebet en fleksibilitet, der gør det muligt at begrebsliggøre det nordiske samarbejdes legitimitet på måder, der er knyttet til eksistensberettigelsen af dets forskellige grene og afspejler det overordnede nordiske samarbejdes ret holistiske karakter. Samme flydende karakter og flerdimensionalitet er imidlertid også en svaghed, fordi de mange mulige fortolkninger tilvejebringer forskellige praktiske anvendelser af princippet, og det risikerer at skabe forvirring og forstærke tværsektorielle barrierer både inden for og mellem de forskellige institutioner.

Nogle af de vanskeligheder, der er forbundet med Nordisk Ministerråds tværsektorielle arbejde er beskrevet i: Ulf Andreasson og Truls Stende, "Tvärsektoriellt arbete i Nordiska ministerrådet," Intern rapport (København: Nordisk Ministerråd, s.d.).

I betragtning af den tætte sammenhæng mellem Nordic added value og det nordiske samarbejdes legitimitet, vil en klarere forståelse af begrebet bidrage til at tydeliggøre formålsfølelsen i det nordiske samarbejdes institutioner – men hvis barnet ikke skal smides ud med badevandet, skal denne forståelse afspejle det nordiske samarbejdes holistiske og foranderlige karakter.

Udgangspunkter

NordForsk-rapporten Nordic added value in Nordic research co-operation: Concept and practice fra 2023, skrevet af Tuire Liimatainen, anbefalede, at der arbejdes på at fremme "en holistisk forståelse af begrebet og dets forskellige fortolkninger", ikke blot i det nordiske forskningssamarbejde, men også som led i "en bredere diskussion af målene vedrørende nordisk samarbejde", der helst skal involvere "en komparativ diskussion af operationaliseringen af Nordic added value i forskellige fælles institutioner."

Liimatainen, "Nordic Added Value in Nordic Research Co-Operation", 58.

Denne rapport følger den anbefaling og er både en opfølgning på og ligger i forlængelse af Liimatainen-rapporten. Den anlægger en kvalitativ og komparativ tilgang til fortolkninger og operationaliseringer af Nordic added value på tværs af en bred – om end ikke udtømmende – vifte af det nordiske tværministerielle samarbejdes institutioner, og til hvordan de er forbundet med legitimiteten af fælles nordiske indsatser, som den opfattes i de enkelte institutioner og på et bredere, mere strategisk niveau.

I øjeblikket er de strategiske mål for det nordiske samarbejde i store træk skitseret i Vision 2030-dagsordenen for det nordiske samarbejde, der blev vedtaget af de nordiske statsministre i 2019. Den høje prioritet, der tillægges implementeringen af Vision 2030 på tværs af alle sektorer af det nordiske samarbejde, giver anledning til en udforskning af betydningen og anvendelsen af Nordic added value i forhold til de ambitioner, der er skitseret i visionen, og af begrebets relevante rolle i forfølgelsen af disse ambitioner. Ifølge Vision 2030 skal institutionerne for det nordiske samarbejde arbejde for at gøre Norden til den mest bæredygtige og integrerede region i verden inden 2030 ved at følge tre strategiske prioriteter:

Et grønt Norden der prioriterer indsatsen for at fremme den grønne omstilling i de nordiske samfund og en omstilling til CO₂-neutralitet og en bæredygtig økonomi.
Et konkurrencedygtigt Norden der prioriterer initiativer til at fremme grøn vækst i Norden via viden, innovation, mobilitet og digital integration.
Et socialt bæredygtigt Norden der prioriterer initiativer til at fremme inklusion, lighed og sammenhæng i Norden via fælles værdier, kulturel udveksling og velfærd.
Nordisk Ministerråd, "Our Vision 2030 | Nordic Cooperation," tilgået d. 18. oktober, 2023, https://www.norden.org/en/declaration/our-vision-2030.

Disse prioriteringer forudsætter en betydelig indsats i alle sektorer i de nordiske samfund. Er princippet om Nordic added value egnet til at stå i centrum for en så bredt favnende, tværgående proces, der omfatter alle grene af det nordiske samarbejde og – i forlængelse heraf – de nordiske samfund? Og er de til hindring eller hjælp i forbindelse med at løse de spændinger, der kan opstå som følge af bestræbelserne på at løse de væsentligt forskellige ambitioner og prioriteter, der er beskrevet i Vision 2030? Det vil først og fremmest sige potentielle spændinger mellem målet om stærkere regional integration, som traditionelt har været kernen i det nordiske samarbejde på den ene side, og på den anden side det meget nyere mål at udnytte rammerne for det nordiske samarbejde som en drivkraft for bæredygtighed.

Særlig bemærkelsesværdigt er det, at Nordic added value ikke er eksplicit nævnt i Vision 2030-dokumentet. Hvis Vision 2030 udstikker den overordnede retning for det nordiske samarbejde, er det nødvendigt at overveje, hvorvidt og i hvilken form Nordic added value vedrører de prioriteter, der er skitseret i Vision 2030 – både som et centralt driftsbegreb og som en institutionaliseret måde at artikulere det nordiske samarbejdes legitimitet på.

Udfordringerne ifm. Nordic added value

Liimatainens rapport undersøgte, hvordan Nordic added value er blevet begrebsliggjort og praktiseret i det NordForsk-faciliterede nordiske forskningssamarbejde. Den konkluderede, at den nuværende betydning af Nordic added value på politisk niveau kan defineres som:

De positive effekter af fælles nordiske indsatser, der styrker Norden som et kulturelt og historisk fællesskab og som et lokalt og globalt konkurrencedygtigt og bæredygtigt velfærdssamfund.
Liimatainen, “Nordic Added Value in Nordic Research Co-Operation,” 5.

Rapporten konkluderede dog også, at operationaliseringen af begrebet Nordic added value var forbundet med en række udfordringer i forhold til dets pragmatiske anvendelse i det nordiske samarbejde.

Dette afsnit er i det store og hele baseret på Liimatainen, 23–25; se også Emilia Berg, "Sharing is Caring: The Official and Practical Understanding of the Concept Nordic Added Value in the Field of Social and Health Policy", (MA-afhandling, Helsinki Universitet, 2023).

I en ændret form omfatter de udfordringer, som Liimatainen har identificeret:

Nordic added value er et værdibaseret begreb, der artikulerer kulturelle, sociale og økonomiske værdisystemer. Dette giver nogle udfordringer, når begrebet operationaliseres, fordi:
- Værdibaserede begreber har en tendens til at være tvetydige, vage og abstrakte, ikke mindst fordi begrebet "value(s)" – værdi(er) – baner vejen for både konkrete/materielle og abstrakte/immaterielle fortolkninger.
  Se også Daniel Tarschys, The Enigma of European Added Value: Setting Priorities for the European Union, årgang 4 (Sieps, 2005); Claes Lennartsson og Jan Nolin, "Nordiska kulturfonden: en utvärdering och omvärldsanalys 2008" (Nordisk ministerråd, 2008).
- Værdibaserede begreber er svære at skelne fra angiveligt kontrasterende værdibaserede begreber (hvordan adskiller nordiske værdier sig f. eks. fra såkaldte europæiske eller vestlige værdier?).
  Klaus Petersen, "Nordiske Værdier: Et Kritisk Reflekterende Essay” i Meningen Med Föreningen: Föreningarna Norden 100 År, red. Henrik Wilén (Föreningarna Norden, 2019), 79.
Anvendelser og fortolkninger af Nordic added value (såvel som andre begreber, der italesætter nordisk samarbejdes legitimitet og resultater) er kontekstafhængige. Det betyder, at de har en tendens til at være afhængige af og ændre sig i henhold til:
- Disciplinære og institutionelle forskelle på tværs af de tværsektorielle rammer for det nordiske samarbejde og de mange politikområder, det spænder over
- Historiske, kulturelle, politiske og geopolitiske omstændigheder
- Niveauerne (regionalt, europæisk eller globalt), hvorpå nordiske indsatser håndterer problemer eller opfattes som nytte- eller værdiskabende, og
- Fortolkerne af Nordic added value, og deres personlige og professionelle baggrund

Der ligger en yderligere udfordring i, at Nordic added value er ét begreb – omend formentlig det mest udbredte – blandt mange, der artikulerer fundamentet for og resultater af det nordiske samarbejde, hvilket potentielt gør det vanskeligt for interessenter at kommunikere med og anvende de forskellige begreber på entydig vis. Antallet af begreber er endnu større, når man tager højde for de mange nordiske institutioner, der ikke primært bruger engelsk som deres primære arbejdssprog.

Lennartsson og Nolin, "Nordiska kulturfonden", 12.

I Tabel 1 er nogle af disse begreber angivet i både deres engelske og danske varianter. For overskuelighedens skyld henviser den danske oversættelse af denne rapport generelt til de danske varianter, når begreberne på skandinavisk diskuteres i generelle vendinger.

Begreb på engelsk:	Begreb på skandinavisk (her dansk)
Nordic benefit/Nordic advantage/Nordic usefulness Nordic added value/Nordic synergy Nordic dimension Nordic affinity Nordic level Nordic competence Nordic strength (Nordic values)	nordisk nytte nordisk merværdi/nordisk synergi nordisk dimension nordisk samhørighed nordisk niveau nordisk kompetence nordisk styrke (nordiske værdier)

Tabel 1 Eksempler på begreber, der udtrykker legitimitet og resultater af fælles nordiske indsatser

Kort sagt findes der relativt forskellige forståelser af begrebet Nordic added value på tværs af og inden for de enkelte institutioner for nordisk samarbejde, ligesom der både findes relativt brede og relativt forenklede og derfor mere umiddelbart operationelle fortolkninger.

Liimatainen, "Nordic Added Value in Nordic Research Co-Operation", 15-16; se også Berg, "Sharing is Caring."

Det bør dog bemærkes, at skønt beslutningstagere, evaluatorer og praktikere ofte leder efter klart definerede mål i målorienteret ledelse, kan mindre veldefinerede mål også facilitere fleksibilitet og kreativitet i operationel praksis.

Forss, Nordens Hus Och Institut: En Utvärdering Av Mål, Verksamhet Och Resultat, 12; Lennartsson og Nolin, "Nordiska kulturfonden", 270.

Det kan sågar betragtes som en styrke snarere end en udfordring, at værdibaserede begreber giver mulighed for forskellige fortolkninger i forskellige sammenhænge, da værdien af nordisk samarbejde ikke kan anskues uafhængigt af de forskellige institutionelle, politiske og geografiske kontekster, hvor nordisk samarbejde finder sted.

Oversættelse af Nordic added value i en flersproget ramme for samarbejde

Som bemærket ovenfor bliver begrebsbrugen i nordisk samarbejde mere kompleks, når der tages hensyn til oversættelse i samarbejdets flersprogede institutionelle ramme. Hvor det nordiske samarbejde traditionelt byggede på den høje grad af gensidig forståelse blandt talere af de skandinaviske sprog, har dette ændret sig i de seneste årtier. Engelsk anvendes oftere både i den officielle kommunikation og i de nordiske samarbejdsinstitutioner. Omend det er en kontroversiel udvikling, der af nogle betragtes som en trussel mod det nordiske samarbejdes kerneidentitet, fremhæver andre, at denne udvikling skaber større lighed mellem parterne, hvilket potentielt kan føre til øget inklusivitet inden for det nordiske samarbejde, hvor personer med finsk, islandsk, færøsk, grønlandsk og de samiske sprog som modersmål samt nytilkomne i Norden ikke risikerer at blive betragtet som "andenrangs nordiske borgere" via sproglig eksklusion.

Johan Strang, "The Role of English in the Nordic Language System" i English in the Nordic Countries: Connections, Tensions, and Everyday Realities, red. Elizabeth Peterson og Kristy Beers Fägersten (New York: Routledge, 2023), 23-46.

Desuden kan den større udbredelse af engelsk ses som en konsekvens af den stigende internationalisering inden for de områder, hvor institutionerne i det nordiske samarbejde opererer. Det er især tydeligt i institutioner som NordForsk, Nordic Energy Research og Nordregio, der er involveret i produktion og udveksling af viden, og hvor engelsk bruges som det officielle primære arbejdssprog.

Den stigende anvendelse af engelsk bidrager til den begrebsmæssige forvirring, primært fordi der ikke findes nogen standardisering af, hvordan de begreber, der udtrykker legitimiteten og resultaterne af fælles nordiske indsatser, oversættes mellem engelsk og de øvrige arbejdssprog i det nordiske samarbejde. I praksis bruges Nordic added value som den engelsksprogede ækvivalent til både nordisk merværdi og nordisk nytte, og det skjuler de subtile forskelle, der er mellem udtrykkene.

Liimatainen, "Nordic Added Value in Nordic Research Co-Operation", 15; Erik Arnold, "Rethinking Nordic Added Value in Research", NordForsk Policy, 2011, 20-22; Dang, "‘Nordic Added Value’: A Floating Signifier and a Mechanism for Nordic Higher Education Regionalism", 6-7.

Nordisk merværdi og nordisk nytte er omvendt af og til blevet oversat til engelsk som "Nordic value-added", "Nordic benefit", "Nordic synergy" og andre udtryk. Forskellene i oversættelser kan muligvis skyldes individuelle oversætteres præferencer ved oversættelsen af officielle dokumenter og manglen på en officiel style guide for nordisk samarbejde, men de afspejler også forskelligartet brug på tværs af historiske og institutionelle kontekster.

Denne rapport behandler problemstillinger vedr. oversættelse på følgende måde:

Når der diskuteres historiske debatter eller andre emner, hvor brugen af specifikke skandinaviske udtryk er væsentlig, bibeholdes disse i teksten.
Hvor der findes officielle oversættelser til engelsk, bruges disse så vidt muligt i rapporten, men med den originale skandinaviske term tilføjet i parentes, hvor det er muligt og relevant.
I andre tilfælde anvendes den i øjeblikket mest almindelige praksis med at oversætte både nordisk merværdi og nordisk nytte (samt deres andre skandinaviske og finske ækvivalenter) som "Nordic added value".
I den danske oversættelse oversættes "added value" i rapportens analytiske sprogbrug generelt til "merværdi" medmindre andre oversættelser eller bibeholdelsen af det engelske udtryk giver mere mening i den specifikke kontekst.

Mål og målsætninger

Denne rapport undersøger fortolkningerne og anvendelsen af Nordic added value på tværs af de institutionelle rammer for det officielle tværministerielle nordiske samarbejde ved at undersøge:

Hvordan Nordic added value er (og er blevet) begrebsliggjort i Nordisk Ministerråd og dets forskellige underinstitutioner.

Rapporten giver en kvalitativ analyse af nordisk samarbejdspraksis og af forskellige begrundelser for nordisk samarbejde for at bidrage til diskussioner om, hvordan (og hvorvidt) Nordic added value kan fungere som et redskab i formuleringen af mål og aktiviteter, der vil tillade institutionerne i det nordiske samarbejde at:

Opfylde de ambitioner for nordisk samarbejde der er fastsat i Vision 2030
Tilpasse deres økonomiske beslutninger i overensstemmelse med disse ambitioner
Konsolidere det nordiske samarbejdes politiske legitimitet
Værne om og videreudvikle den kulturelle identitet, den regionale sammenhæng og de fælles værdier der udgør grundlaget for et vellykket nordisk samarbejde, og
Understrege det nordiske samarbejdes relevans i forhold til politik, civilsamfund og den bredere offentlighed i de enkelte nordiske lande samt i forhold til EU og andre internationale og interregionale samarbejdsformer.

Derfor giver rapporten først en historisk oversigt over Nordic added values fremkomst som det dominerende af de begreber, der bruges til at legitimere nordisk samarbejde, hvorefter den kigger mere detaljeret på de historiske og nutidige anvendelser og betydninger af Nordic added value i det officielle tværministerielle nordiske samarbejdes specifikke sektorer og institutioner.

Rapporten har ikke til formål at undersøge alle institutioner på alle niveauer af det officielle nordiske samarbejde. Rapporten er navnlig begrænset til tværministerielt samarbejde. Derfor skitserer rapporten ikke, hvordan Nordic added value bruges og er blevet brugt og begrebsliggjort i det interparlamentariske nordiske samarbejde, der finder sted i Nordisk Råd og tilknyttede fora, eller i den fælles nordiske indsats, der finder sted i civilsamfundsorganisationer uden for det officielle nordiske samarbejde.

De institutioner, der er undersøgt i rapporten, er derimod udvalgt for at tilvejebringe komparative perspektiver mht. historik, anvendelser og forståelser af Nordic added value på tværs af de vidt forskellige grene af det nordiske tværministerielle samarbejde (se Figur 1).

Det skal understreges, at målet ikke er at vurdere, hvor "godt" eller "dårligt" de enkelte institutioner operationaliserer eller har operationaliseret Nordic added value, eller hvad det overhovedet ville betyde. Rapporten er en kvalitativ undersøgelse, der i stedet søger at udfolde de forskellige dimensioner, som begrebet har opnået eller er blevet tildelt på tværs af de forskellige sektorer og institutioner i det tværministerielle nordiske samarbejde. Formålet er at bidrage til en afklaring af de forskellige fortolkninger af begrebet i et forsøg på at hjælpe det nordiske samarbejdes forskellige sektorer – både i dag og i morgen – med at nå fælles mål og at gøre det på en måde, der ikke overser, at disse sektorer er forskellige med hensyn til den potentielle nytte, de kan tilføre det nordiske samarbejde, og at de opererer efter forskellige logikker.

Materiale og metoder

Rapporten bygger på en gennemgang af relevante aspekter af den forskningslitteratur, der findes om nordisk samarbejde og Nordic added value, samt på en kvalitativ analyse af institutionelle dokumenter og interviews med centrale interessenter, der har eller har haft relevante stillinger i institutionerne i det nordiske samarbejde. Rapportens analyse er inspireret af metoder fra forskningsfeltet kendt som begrebshistorie, om end der kun gøres metodiske refleksioner i et meget begrænset omfang.

De institutionelle dokumenter, der er analyseret i rapporten, er udvalgt af forskergruppen ud fra en informeret forståelse af deres relevans ifm. skitseringen af visioner, praksis og resultater for de forskellige grene af det officielle tværministerielle nordiske samarbejde. Nuværende eller tidligere embedsmænd fra følgende institutioner er blevet interviewet: Nordisk Ministerråds sekretariat, Nordisk Råd, Nordens hus i Reykjavík, Nordisk kulturkontakt, de nordiske kontorer i Riga, Vilnius og Sankt Petersborg, Nordens Hus på Færøerne, Nordens Institut på Grønland, Nordisk Institut på Åland, Nordisk Råds kontor i Bruxelles, Nordens Velfærdscenter, Nordregio, NordForsk, Nordisk Energiforskning og Nordic Innovation. Alle interviews bortset fra ét (med en tidligere generalsekretær for Nordisk Ministerråd) er blevet anonymiseret for at sikre, at svarene var så ligefremme som muligt.

Et hold af forskere er medforfattere til rapporten. Emilia Berg har skrevet om Nordens Velfærdscenter, Essi Turva om Nordens hus i Reykjavík og Nordisk kulturkontakt i Helsinki, og Hasan Akintug om Nordisk Ministerråds kontorer på Færøerne, Grønland og Åland. Tuire Liimatainen har skrevet om NordForsk, Nordisk Energiforskning og Nordic Innovation. Frederik Forrai Ørskov og Tuire Liimatainen er medforfattere til det historiske oversigtskapitel og underkapitlet med komparativ analyse og resultater, mens Frederik Forrai Ørskov er rapportens hovedredaktør og forfatter til dens resterende dele.