Kapitel 5: Konklusioner og anbefalinger

Formålet med denne rapport har været at opnå en bedre forståelse af, hvordan princippet om Nordic added value bliver og er blevet brugt og konceptualiseret på tværs af institutionerne i det tværministerielle nordiske samarbejde. Dette er sket i lyset af den kobling, der ofte laves mellem Nordic added value og legitimiteten af det nordiske samarbejde, samt den stigende institutionalisering af princippet inden for det tværministerielle nordiske samarbejdes institutioner.

For at forstå karakteren, udviklingen og brugen af Nordic added value i tværministerielt nordisk samarbejde, udforskede kapitel 2 Nordic added values begrebsmæssige egenskaber. Det blev fremhævet, at Nordic added value er et omstridt og sammensat begreb med flere tidsmæssige lag. Det betyder bl.a., at begrebet Nordic added value har fået og fortsat får nye betydninger baseret på, hvem der bruger og debatterer begrebet, og at sådanne betydninger også påvirkes af de mange andre begreber, der er indeholdt i Nordic added value-begrebet og fortætter det med hver deres tilknyttede og omstridte betydninger, samt de forskellige tidsmæssige lag, der er blevet indlejret i begrebet i løbet af dets brugshistorie.

I kapitel 3 skitserede rapporten den historiske fremkomst og udvikling af princippet om Nordic added value og dets beslægtede engelske og skandinaviske udtryk inden for de institutionelle rammer for nordisk samarbejde. I store træk blev der fremhævet tre primære historiske skift:

I 1990'erne blev princippet om nordisk nytte indført som et evalueringsværktøj til at trimme nordisk samarbejdes institutionelle rammer i anledning af øget europæisk integration, ønsker om at række ud til de nyligt uafhængige baltiske lande og nedskæringer i de nordiske budgetter.
I 2000'erne og 2010'erne smeltede nordisk nytte i stigende grad sammen med begrebet nordisk merværdi for nu at beskrive såvel forudsætningerne for som resultaterne af indsatsen i det nordiske samarbejde. Samtidig blev det engelsksprogede udtryk Nordic added value introduceret som led i den fortsatte europæisering af det nordiske samarbejde og et øget fokus på Nordens brandværdi.
Fra midten af 2010'erne og frem er Nordic added value i stigende grad blevet institutionaliseret som et operationaliseret styrende princip som led i Nordisk Ministerråds sekretariats reformindsats, der stræber efter at gøre det nordiske samarbejde mere efterspørgselsdrevet og politisk relevant.

På baggrund af interviews og dokumentanalyse har kapitel 4 skitseret historiske og nuværende anvendelser og fortolkninger af Nordic added value inden for de enkelte institutioner og sektorer på tværs af det tværministerielle nordiske samarbejdes institutionelle rammer. Som en del af dette, skitserede kapitelafsnittene, hvor det var relevant, hvordan den historiske udvikling beskrevet ovenfor har udspillet sig inden for, har påvirket og er blevet påvirket af de forskellige institutioner og sektorer. Desuden blev de nuværende anvendelser og betydninger af Nordic added value beskrevet for hver del af det nordiske tværministerielle samarbejdes institutionelle rammer. Herigennem er det blevet tydeligt, at der stadig eksisterer tvetydighed såvel som forskellige fortolkningsstrategier og forståelser inden for og på tværs af de forskellige institutioner og sektorer.

Analysen konkluderede, at:

Nordic added value opererer på tværs af og antager divergerende betydninger fra forskellige centrale domæner inden for det nordiske samarbejde, der er blevet typologiseret i denne rapport som "kultur og identitet", "samfund og velfærd", "økonomi og innovation" og "bæredygtighed og klimaet". Sameksistensen af disse domæner for Nordic added value giver, især hvis den ikke anerkendes, anledning til spændinger i måden, begrebet defineres og operationalisereres på.
Der er betydelige tværsektorielle og tværinstitutionelle forskelle i fortolkningen af Nordic added value, hvilket afspejler forskellige institutionelle historikker og sektorspecifikke fremtidsudsigter. Det har resulteret i to forskellige – om end ofte sameksisterende – forståelser af Nordic added value som både en intern drivkraft for de enkelte institutioner og deres medarbejdere, og som et eksternt styrende princip, der binder den enkelte indsats til fælles prioriteringer.
Den ustabilitet i terminologien, der kendetegner brugen af skandinaviske og engelsksprogede termer til at legitimere fælles nordiske indsatser, bidrager til Nordic added values enigmatiske karakter og de tvetydige fortolkninger af princippet.
Evalueringen af Nordic added value er fortsat et komplekst spørgsmål og er genstand for fortolkning. Det afspejler det regionale samarbejdes udvikling og de involverede sektorera forskellige prioriteter.
De nordiske statsministres Vision 2030-erklæring i 2019 har påvirket målene for det nordiske samarbejde uden eksplicit henvisning til princippet om Nordic added value og faciliteret en overgang mod en opfattelse af Nordic added value som et redskab snarere end en vision for nordisk samarbejde.

Det bør understreges, at forskellige fortolkninger af operationelle principper vedrørende formål og legitimitet sandsynligvis er uundgåelige i en bredt favnende multisektoriel organisation som Nordisk Ministerråd og dens underinstitutioner. Men de forskellige fortolkninger af det nordiske samarbejdes legitimitet kan, hvis de anerkendes og tages i betragtning, blive en styrke snarere end en svaghed ved at gøre det muligt at forbinde det nordiske samarbejdes unikke forudsætninger med de ønskede resultater af dets arbejde.

Desuden er den begrebsmæssige uklarhed og de forskellige mulige fortolkningsrammer ikke nødvendigvis negative aspekter ved Nordic added value-princippet, da de kan give fleksibilitet og afspejler en evne til at tilpasse sig skiftende historiske, politiske og geopolitiske forhold. Som eksempel kan nævnes, at et Nordic added value-domæne centreret omkring forsvar, sikkerhed og relaterede problemstillinger tilsyneladende bliver mere udtalt som reaktion på den nuværende geopolitiske ustabilitet i Nordens naboområder og Finland og Sveriges nylige optagelse i NATO.

Anbefalinger

Rapporten har følgende anbefalinger vedrørende Nordic added values nuværende og fremtidige rolle i det nordiske samarbejde:

	Skab institutionsspecifikke arbejdsdefinitioner af Nordic added value: Ved at optegne arbejdsdefinitioner af, hvad der udgør Nordic added value inden for hver enkelt nordisk institution og for projektfinansiering, kan det anerkendes, at forskellige dimensioner af det multidimensionelle Nordic added value-begreb er relevante at forfølge og operationalisere i institutioner, der opererer på tværs af forskellige sektorer – samtidig med at det giver mulighed for fleksibilitet og tilpasning. Dette kunne ske i bevillingsbrevene, der skitserer relationerne mellem Nordisk Ministerråds sekretariat og de enkelte institutioner, i tæt samarbejde med selve institutionen, dens ansatte og dens samarbejdspartnere.
	Værdsæt forudsætningerne for et effektivt nordisk samarbejde: Operationaliseringen af Nordic added value risikerer at belønne målbare kortsigtede resultater på bekostning af de svært målbare langsigtede indsatser, som har været afgørende for skabelsen af den nordiske regionale identitet, og som gør nutidens samarbejde om for eksempel branding, innovation, klima, forsvar og sikkerhed muligt. Desuden er en nordisk regional identitet mere relevant og eftertragtet nu, end den var, da den skandinavisksprogede forløber for Nordic added value opstod i 1990'erne. Ved at tillægge de mindre umiddelbart håndgribelige resultater af fælles indsats værdi, kan styrkelsen af en nordisk regional identitet genvinde en central rolle i de nordiske institutioners indsats i en ustabil geopolitisk kontekst, ligesom forudsætningerne for et vellykket nordisk samarbejde kan opretholdes. Dette kunne ske gennem en strategisk prioritering af kulturprogrammer, de nordiske kontorer og faciliteringen af uformelle intraregionale netværk, der ikke frembringer let målbare eller håndgribelige sigtede resultater på kort sigt.
	Tydeliggør forholdet mellem Nordic added value og Vision 2030: En artikulering af, hvordan og hvorvidt Nordic added value er knyttet til de strategiske mål i Vision 2030 om at gøre Norden til verdens mest integrerede og bæredygtige region i 2030 ville fremme samspillet mellem visioner og praksis i det nordiske samarbejde. Desuden vil en afklaring af forholdet mellem Nordic added value og de to væsentligt forskellige ambitioner – og en evaluering af, hvorvidt Nordic added value er det bedst egnede styrende princip til at indfri begge disse ambitioner – give en klarere målbevidsthed for alle sektorer af nordisk inter-ministerielt samarbejde. Dette kunne ske i form af et direktiv fra de nordiske samarbejdsministre eller generalsekretæren for Nordisk Ministerråd, der artikulerer forholdet mellem Nordic added value og Vision 2030.
	Undersøg spændinger vedrørende legitimiteten af nordisk samarbejde yderligere: Yderligere bestræbelser på at undersøge, hvordan det nordiske samarbejdes legitimitet opfattes i de dele af det nordiske samarbejde, der ikke falder under Nordisk Ministerråds institutionelle paraply, ville sandsynligvis afdække ganske forskellige fortolkninger. Set i lyset af det nordiske interparlamentariske samarbejdes og de nordiske civilsamfundsorganisationers betydning for det nordiske samarbejde som helhed, er en konstruktiv dialog med sådanne aktører om, hvad der udgør nytten af fælles nordiske indsatser, nødvendig for at skabe et mere robust grundlag for ambitiøst, meningsfuldt og fremadrettet nordisk samarbejde i fremtiden. Dette kunne ske gennem igangsættelse af dialog på tværs af organisationerne eller gennem en eller flere undersøgelser, der undersøger holdninger til legitimiteten af fælles nordiske indsatser uden for Nordisk Ministerråd.
	Udvid perspektiverne på regionalt samarbejde: At tilgå legitimeringen af fælles regionale indsatser fra bredere og komparative perspektiver kan gøre mere meningsfuldt samarbejde med ikke-nordiske partnere muligt og skabe grobund for at lære af andre modeller for regionalt samarbejde. Dette inkluderer en større opmærksomhed på perspektiver fra de baltiske lande og tilskyndelse til dialog med baltiske partnere om meningsfulde måder at konceptualisere Nordic-Baltic added value – et begreb, der lejlighedsvis bruges af nordiske institutioner, der opererer i de baltiske lande. Desuden vil en bedre forståelse af lighederne og forskellene mellem principperne om European added value og Nordic added value bidrage til at tydeliggøre legitimiteten af det nordiske samarbejde i forhold til det europæiske integrationsprojekt. Endelig kan det være lærerigt at undersøge, hvordan andre organer for regional styring fungerer og legitimerer deres arbejde, f.eks. Benelux-unionen eller Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN). Dette kunne ske gennem en intensiveret dialog med baltiske partnere gennem de nordiske kontorer i de baltiske lande og gennem arbejdspapirer eller konferencer, der tilbyder komparative regionale perspektiver på nordisk samarbejde.
	Standardiser oversættelsespraksis: Etablering og implementering af standardiseret oversættelsespraksis på tværs af og inden for institutionerne for officielt nordisk samarbejde for termer som nordisk nytte, nordisk merværdi, Nordic added value, nordiske synergier, Nordic synergy, Nordic benefit osv. ville afhjælpe begrebsforvirring inden for og på tværs af det nordiske samarbejdes sektorer og organisationer. Dette kunne gøres ved at sammensætte en officiel style guide eller ordliste til ansatte i institutionerne samt forskere, konsulenter, oversættere og andre interessenter, der udfører bestillingsarbejde for Nordisk Ministerråd.

	Skab institutionsspecifikke arbejdsdefinitioner af Nordic added value: Ved at optegne arbejdsdefinitioner af, hvad der udgør Nordic added value inden for hver enkelt nordisk institution og for projektfinansiering, kan det anerkendes, at forskellige dimensioner af det multidimensionelle Nordic added value-begreb er relevante at forfølge og operationalisere i institutioner, der opererer på tværs af forskellige sektorer – samtidig med at det giver mulighed for fleksibilitet og tilpasning. Dette kunne ske i bevillingsbrevene, der skitserer relationerne mellem Nordisk Ministerråds sekretariat og de enkelte institutioner, i tæt samarbejde med selve institutionen, dens ansatte og dens samarbejdspartnere.
	Værdsæt forudsætningerne for et effektivt nordisk samarbejde: Operationaliseringen af Nordic added value risikerer at belønne målbare kortsigtede resultater på bekostning af de svært målbare langsigtede indsatser, som har været afgørende for skabelsen af den nordiske regionale identitet, og som gør nutidens samarbejde om for eksempel branding, innovation, klima, forsvar og sikkerhed muligt. Desuden er en nordisk regional identitet mere relevant og eftertragtet nu, end den var, da den skandinavisksprogede forløber for Nordic added value opstod i 1990'erne. Ved at tillægge de mindre umiddelbart håndgribelige resultater af fælles indsats værdi, kan styrkelsen af en nordisk regional identitet genvinde en central rolle i de nordiske institutioners indsats i en ustabil geopolitisk kontekst, ligesom forudsætningerne for et vellykket nordisk samarbejde kan opretholdes. Dette kunne ske gennem en strategisk prioritering af kulturprogrammer, de nordiske kontorer og faciliteringen af uformelle intraregionale netværk, der ikke frembringer let målbare eller håndgribelige sigtede resultater på kort sigt.
	Tydeliggør forholdet mellem Nordic added value og Vision 2030: En artikulering af, hvordan og hvorvidt Nordic added value er knyttet til de strategiske mål i Vision 2030 om at gøre Norden til verdens mest integrerede og bæredygtige region i 2030 ville fremme samspillet mellem visioner og praksis i det nordiske samarbejde. Desuden vil en afklaring af forholdet mellem Nordic added value og de to væsentligt forskellige ambitioner – og en evaluering af, hvorvidt Nordic added value er det bedst egnede styrende princip til at indfri begge disse ambitioner – give en klarere målbevidsthed for alle sektorer af nordisk inter-ministerielt samarbejde. Dette kunne ske i form af et direktiv fra de nordiske samarbejdsministre eller generalsekretæren for Nordisk Ministerråd, der artikulerer forholdet mellem Nordic added value og Vision 2030.
	Undersøg spændinger vedrørende legitimiteten af nordisk samarbejde yderligere: Yderligere bestræbelser på at undersøge, hvordan det nordiske samarbejdes legitimitet opfattes i de dele af det nordiske samarbejde, der ikke falder under Nordisk Ministerråds institutionelle paraply, ville sandsynligvis afdække ganske forskellige fortolkninger. Set i lyset af det nordiske interparlamentariske samarbejdes og de nordiske civilsamfundsorganisationers betydning for det nordiske samarbejde som helhed, er en konstruktiv dialog med sådanne aktører om, hvad der udgør nytten af fælles nordiske indsatser, nødvendig for at skabe et mere robust grundlag for ambitiøst, meningsfuldt og fremadrettet nordisk samarbejde i fremtiden. Dette kunne ske gennem igangsættelse af dialog på tværs af organisationerne eller gennem en eller flere undersøgelser, der undersøger holdninger til legitimiteten af fælles nordiske indsatser uden for Nordisk Ministerråd.
	Udvid perspektiverne på regionalt samarbejde: At tilgå legitimeringen af fælles regionale indsatser fra bredere og komparative perspektiver kan gøre mere meningsfuldt samarbejde med ikke-nordiske partnere muligt og skabe grobund for at lære af andre modeller for regionalt samarbejde. Dette inkluderer en større opmærksomhed på perspektiver fra de baltiske lande og tilskyndelse til dialog med baltiske partnere om meningsfulde måder at konceptualisere Nordic-Baltic added value – et begreb, der lejlighedsvis bruges af nordiske institutioner, der opererer i de baltiske lande. Desuden vil en bedre forståelse af lighederne og forskellene mellem principperne om European added value og Nordic added value bidrage til at tydeliggøre legitimiteten af det nordiske samarbejde i forhold til det europæiske integrationsprojekt. Endelig kan det være lærerigt at undersøge, hvordan andre organer for regional styring fungerer og legitimerer deres arbejde, f.eks. Benelux-unionen eller Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN). Dette kunne ske gennem en intensiveret dialog med baltiske partnere gennem de nordiske kontorer i de baltiske lande og gennem arbejdspapirer eller konferencer, der tilbyder komparative regionale perspektiver på nordisk samarbejde.
	Standardiser oversættelsespraksis: Etablering og implementering af standardiseret oversættelsespraksis på tværs af og inden for institutionerne for officielt nordisk samarbejde for termer som nordisk nytte, nordisk merværdi, Nordic added value, nordiske synergier, Nordic synergy, Nordic benefit osv. ville afhjælpe begrebsforvirring inden for og på tværs af det nordiske samarbejdes sektorer og organisationer. Dette kunne gøres ved at sammensætte en officiel style guide eller ordliste til ansatte i institutionerne samt forskere, konsulenter, oversættere og andre interessenter, der udfører bestillingsarbejde for Nordisk Ministerråd.