Hvad der udgør "Norden" eller "nordisk" er i sig selv et spørgsmål, der er genstand for konstant forhandling, både fra et nutidigt synspunkt og historisk set. Hvad der udgør "Norden" kan gribes an med henvisning til begrebets geografiske, kulturelle og politiske dimensioner – men det nordiske er ikke genstand for givne forståelser i nogle af dem, og de har alle været bestridt historisk set. Skønt forestillinger om sociale fremskridt, demokratiske værdier, kulturelt og sprogligt tilhørsforhold og stærke historiske bånd er blandt de mest almindelige bibetydninger af begrebet "nordisk", er de på ingen måde universelt accepterede. Det er sågar blevet hævdet, at forestillingen om det "nordiske" netop er attraktivt i politisk øjemed, fordi der er uenighed om dets nøjagtige definition, selvom der er – eller opfattes at være – en generel enighed om den overordnede referenceramme.
"Added value" (merværdi) er i sig selv et sammensat begreb, og et der har flere betydninger. Som nævnt i indledningen afspejler værdibaserede begreber tvetydigheden af begrebet "værdi", et ord der, som det er blevet bemærket, ville blive forstået på vidt forskellige måder af henholdsvis en bankmand og en biskop. Begrebet "added value" er blevet brugt i forhold til branding og markedsføring siden 1990'erne. Nogle har brugt det til at markere forskellen mellem et brand og et produkt og derfor som en central forudsætning for ethvert brand. Det er dog blevet postuleret, at "added value" i denne forstand er en flerdimensionel konstruktion med både en funktionel og følelsesmæssig dimension, og at begrebet er så vagt, at der også kan stilles spørgsmålstegn ved dets anvendelighed inden for marketingbranchen. Added value trådte ind i den politiske sfære som en del af en mere omfattende "værdivending" inden for ledelse, der tog fart i midten af 1990'erne og blev tilskyndet af den såkaldte New Public Management-reformbevægelse, der søgte at overføre ledelsesprincipper fra den private sfære til den offentlige sektor.
"Value added" (nogle gange omtalt som "surplus value", "overskydende værdi") – en begrebsmæssigt nær slægtning til "added value", der også lejlighedsvis er blevet brugt i det nordiske samarbejdes sprog – er et økonomisk udtryk, der angiver forskellen mellem et produkts produktionsomkostninger og produktets markedspris, og det kom blandt andet til at indtage en central placering i marxistisk økonomisk tænkning.
Af årsager, som diskuteres nedenfor, bruges udtrykket nordisk nytte ofte som den foretrukne skandinaviske ækvivalent til Nordic added value, selvom nordisk merværdi er en mere åbenlys ækvivalent. Det giver derfor mening at betragte begrebet "nytte" som en af de bestanddele, der udgør begrebet Nordic added value, men som har et andet sæt bibetydninger. "Nytte" oversættes sædvanligvis til engelsk som "benefit", "usefulness" eller "utility". Især begrebet "utility" er stærkt forbundet med den etiske teori om utilitarisme. I filosoffen Jeremy Benthams (1748–1832) klassiske definition henviser utility til "egenskaben i ethvert objekt, hvorved det har en tendens til at frembringe gavn, fordel, fornøjelse, noget godt eller lykke." Derfor hævdede Bentham og andre klassiske utilitarister, at individers og regeringers handlinger burde prioriteres i forhold til, hvor meget de maksimerer nytte/utility. Da begrebet sidenhen er blevet brugt inden for økonomisk teori, har det ændret betydning en smule, så det nu sædvanligvis henviser til den gavn, fordel osv. der produceres, snarere end den egenskab, der muliggør en sådan produktion. Ifølge den formulering er de utilitaristiske rødder og forståelsen af nytte bestemt værd at huske på, når man skal vurdere, hvordan nordisk nytte bruges og forstås i dag – da det lægger vægt på (målbare) resultater, når det skal afgøres, hvad det er værd (eller rigtigt) at gøre.
Nordic added value som et begreb med flere tidsmæssige lag
Nordic added value kan også betragtes som et begreb, der har det, den tyske begrebshistoriker Reinhart Koselleck har kaldt en "intern tidsmæssig struktur", der har "flere lag" og er "kompleks". Kort sagt betyder det, at den moderne brug af begreber som Nordic added value er viklet ind i historiske erfaringer (dvs. hvordan begrebet er blevet brugt tidligere) samt de fremtidsforventninger, det er med til at formulere. En konsekvens af dette er, at de tidligere betydninger og anvendelser af et begreb potentielt kan påvirke dets aktuelle brug og forståelser på komplekse måder, der ofte ikke anerkendes. I tilfældet med Nordic added value er det bemærkelsesværdigt, at begrebet da det først optrådte i det nordiske samarbejdes sprog med tilbagevirkende kraft blev sidestillet med begrebet nordisk nytte, som dette begreb var blevet brugt siden start-til-midt-90'erne. Følgelig bød de betydninger, som nordisk nytte blev tillagt nogle årtier tidligere, på et betydningslag, som aktører i det nordiske samarbejde kunne trække på, når de fortolkede og operationaliserede betydningen af Nordic added value. Næste kapitel indledes derfor med en analyse af konceptualiseringen af nordisk nytte i 1990'erne.
Sammenfatning
I dette kapitel er det blevet fremhævet, at Nordic added value er et omstridt begreb, der omfatter både forskellige andre begreber og forskellige tidsmæssige lag. En forståelse af disse tilknyttede træk er afgørende for at kunne danne en nuanceret forståelse af den historiske udvikling og den moderne brug af Nordic added value. Da resten af rapporten undersøger den historiske oprindelse og udvikling af begrebet Nordic added value samt dets moderne operationalisering inden for det officielle nordiske samarbejde, har dette kapitel fremhævet, at begrebet Nordic added value har fået og fortsat får nye betydninger alt efter, hvem der bruger og debatterer det. Derudover er der blevet argumenteret for, at sprog og oversættelser udgør et vigtigt analytisk perspektiv, når man søger at forstå operationaliseringen af princippet om Nordic added value i den flersprogede ramme for nordisk samarbejde. Ydermere opstår de betydninger, som Nordic added value har opnået, ikke ud af ingenting; de er påvirket af de mange andre termer, der er indeholdt i begrebet – hver især med deres unikke historier, sammenhænge og tilhørende betydninger såvel som de forskellige tidsmæssige lag, der er rodfæstet i begrebet i dets nuværende form gennem dets anvendelser i fortiden.