3. Resume

Dette studie undersøger brugen af hydrofluoroolefiner (HFOer) eller umættede hydrofluorkarboner (uHFCer) i de nordiske lande og kortlægger de nuværende systemer for genvinding, opsamling og behandling af HFOer når de når end-of-life. Derudover undersøges hvilke muligheder og potentialer der er for at effektivisere eksisterende praksisser og systemer der sikrer indsamling og slutbehandling af HFOer i de Nordiske lande. Foruden Danmark, Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige, er Tyskland og Schweiz også en del af studies for at bidrage med perspektiver der rækker udover norden.

Anvendelse i Norden

Brugen af HFOer er stigende og det forventes at brugen vil fortsætte med at stige i den nærmeste fremtid. Derfor forventes det også, at HFOer kontinuerligt vil indgå i affaldsstrømmen og kræve slutbehandling i de følgende årtier især også når den relativt lange levetid for produkter og installationer hvor HFOer anvendes tages i betragtning. HFOer betragtes som den fjerde generation af kølemidler og adskiller sig fra tidligere generation af fluorerede kølemidler ved at have et meget lavt globalt opvarmningspotentiale (GWP) og intet ozonnedbrydende potentiale (ODP). HFOer anvendes til køling, aircondition og varmepumper (RACHP), i bilers airconditionsystemer, som skum-blæsemidler og som aerosoldrivmiddel.

World Meteorological Organisation (WMO) konkluderer i deres seneste vurderingsrapport, at der ikke findes et omfattende globalt datasæt for produktionen og forbruget af HFOer. Ifølge data fra EU steg udbuddet af H(C)FOer fra 1300 tons i 2014 til 18.000 tons i 2019. I de Nordiske lande er der generelt en tendens for at foretrække og fremme brugen af naturlige kølemidler i stedet for syntetiske når det er muligt. På nuværende tidspunkt bliver HFOer især brugt i bilers airconditionanlæg som følge af implementeringen af EU’s direktiv 2006/40/EC for mobile airconditionanlæg MAC direktivet), der forbød brugen af kølemidler med et GWP højere end 150, hvilket resulterede i behovet for et alternativ til HFC-134a der indtil da var det primært benyttede kølemiddel i personbilers airconditionanlæg. HFOer har været anvendt i Norden siden 2011, da HFO-1234yf begyndte at blive benyttet som kølemiddel i nye personbilers airconditionanlæg. I Norden anvendes rene HFOer også i større industrielle RACHP-installationer. HFO-1234ze bruges som aerosoldrivmiddel og som skumblæsemiddel i XPS-skum. Det har dog ikke være muligt at fastslå i hvilket omfang og i hvilke mængder de er anvendt. Udover rene HFOer bruges der adskillige HFC/HFO-blandinger.

Da HFOer teknisk set er HFCer er det teknisk muligt at modificere eksisterende systemer der benytter HFC til at benytte HFOer eller HFC/HFO-blandinger i stedet for. Der er flere HFC/HFO-blandinger der kan anvendes som ’drop-ins’ i eksisterende systemer. Dette er ofte billigere fremfor at skifte til naturlige kølemidler, der vil kræve helt nye systemer som kan være associeret med høje installationsomkostninger.

HFOer markedsføres som miljøvenlige på grund af deres lave GWP og at de ikke er ozonnedbrydende. Det er vigtigt at bemærket at der er andre miljømæssige og potentielle sundhedsskadelige bekymringer forbundet med HFOer. HFOer nedbrydes til trifluoreddikesyre (TFA) i atmosfæren. Nogle HFOer såsom HFO-1234yf nedbrydes fuldstændigt til TFA, andre såsom HFO-1234ze nedbrydes kun delvist til TFA. TFA er en ultrakort PFAS der er persistent i vandmiljøer. Studier viser at der er en stigning af TFA-koncentrationer i vandmiljøet på tværs af Europa.

Lovgivning

HFOer er angivet i annex II i EU's F-gas lovgivning No 517/2014 og er derfor kun delvist dækket af EU-lovgivningen. I øjeblikket er der rapporteringskrav for HFOer i henhold til artikel 19. Dette forventes at ændre sig i den ny F-gas lovgivning der i øjeblikket er under behandling. I lovforslaget til en ny F-gas lovgivning er HFOer bl.a. også inkluderet i Artikel 4 (lækagekontrol) og Artikel 8 (genvinding). ECHA behandler i øjeblikket et lovforslag om at forbyde per- og polyfluoralkyl – substances (PFAS), hvis forslaget vedtages kan det i høj grad påvirke brugen af HFOer da den opgivne definition også indbefatter HFOer.

Alle de undersøgte lande i dette studie på nær Færøerne, har implementeret EU's F-gas lovgivning eller tilsvarende. Færøerne er i øjeblikket i gang med at vedtage deres første F-gas lovgivning, HFO er ikke inkluderet i lovforslaget. Danmark, Island og Norge har alle implementeret tilbagebetalingsordninger for HFCer. Der er ingen tilbagebetaling for HFOer i Norge. Tværtimod kan der være omkostninger ved at indlevere genvundne HFOer. Den danske ordning er frivillig. Danmark, Island og Norge har alle sat en afgift på fluorerede kølemidler. HFOer er ikke pålagt en afgift i Norge og Island. I Danmark er afgiften på HFO-1234yf og HFO-1234ze kun 0,17 €/kg da afgiften afhænger af kølemidlets GWP. Sverige har implementeret en forordning der påbyder, at de, der leverer F-gasser, skal tage disse tilbage og stille beholdere til rådighed for dette formål gratis. HFOer er ikke omfattet af forordningen.

End-of-Life

HFOer samt udstyr der indeholder HFOer er stadig relativt nye på markedet hvilket betyder, en stor del stadig er i brug og ikke har nået end-of-life. Det kan tage år eller årtier før udstyr hvor de er i brug tages ud af drift og derefter skal affaldsbehandles. Bygningsisolering har en levetid på årtier, varmepumper har en gennemsnitlig levetid på 15 år. Ved udgangen af et produkts levetid er det ikke altid at kølemidlet kan genvindes. Aerosoldrivmidler frigives ved brug, og der er et kontinuerligt læk fra bilers airconditionanlæg. Lukkede kredsløbssystemer bør dog ikke lække i løbet af deres levetid. Utilsigtede lækager under demontering eller i løbet af den efterfølgende affaldsbehandling kan ske. Det er en kendt problematik fra byggesektoren at F-gasser ikke altid genvindes som de bør i forbindelse med nedrivning eller renovering af bygninger.

Der er ingen behandlingstekniske barrierer for at indpasse HFOer i de eksisterende systemer for genvinding, indsamling, genanvendelse, regenerering og destruktion. HFOer bliver allerede i vid udstrækning håndteret gennem de eksisterende systemer for andre F-gasser, og nuværende barrierer for at inkluderer HFOer bedre i de eksisterende systemer skyldes i højere grad den manglende inklusion af HFOer i den eksisterende lovgivning. HFOer kommer generelt ind i affaldssystemet på tre måder: Fra RACHP-installationer hvor de er blevet genvundet af en køletekniker, som waste of electrical and electronic equipment (WEEE), eller når biler skrottes. Alle de Nordiske lande har implementeret udvidet producentansvar for WEEE, og autoophuggere skal være certificerede til at håndtere F-gasser. Mange teknikere genbruger genvundne F-gasser selv, der er også flere grossister der indsamler genvundne kølemidler, og sørger for genanvendelse. I Norden er der kun to virksomheder der har de nødvendige tilladelse til at regenerere kølemidler, Ecoscandic Oy og Darment begge er lokaliseret i Finland. Ecoscandic Oy modtager kølemidler fra både Sverige og Finland, indtil videre er mængderne af HFO de modtager små. Fortum har destruktionsfaciliteter i både Sverige og Finland der har de nødvendige tilladelser til at destruerer fluorerede kølemidler. Danmark, Færøerne, Island og Norge eksporterer alle kølemidler til destruktion, primært til Frankrig og Tyskland. Færøerne og Island eksporterer WEEE til H. J. Hansen i Danmark og Stena Recycling i Danmark og Sverige. I Norge eksporterer Stena Recycling WEEE til Sverige, Revac genvinder kølemidler fra WEEE, og sender dem til SRG (Stiftelsen Returgas).

Visse HFOer er mildt brandbare (A2L), så der er andre krav til udstyr for lækagetjek and genvinding end til ikke-brandbare kølemidler, ydermere skal cylindrene der bruges være godkendt til brandbare kølemidler, og mærkede. Den type udstyr er dog allerede tilgængelig og påkrævet til at håndtere andre kølemidler såsom HFC-32 der bruges i adskillige RACHP-applikationer især boligvarmepumper. Ydermere køleteknikerne må være kvalificerede til at håndtere brandbare kølemidler.

Destruktionsprocessen for HFOer adskiller sig ikke fra HFCer. Regenereringsprocessen for A2L klassificerede fluorerede kølemidler adskiller sig fra ikke brandbare kølemidler, der er dog ikke nogen tekniske barrierer for at regenerere HFOer, og som nævnt tidligere udfører EcoScandic Oy regenerering af både HFCer og HFOer.

Barrierer der blev identificeret under studiet:

Ikke eller kun delvist dækket af lovgivningen i de undersøgte lande.
Manglende finansielt incitament når HFOer ikke er inkluderet i returneringsordninger.
I visse lande mister man cylinderen når den indleveres for videre affaldshåndtering.
Ordentligt udstyr kan være dyrt for mindre aktører.
Store afstande til indsamlingssteder.
Mangel på uddannede køleteknikere.
Faldende interesse i køleteknikeruddannelsen i visse lande.
I visse tilfælde en manglende anerkendelse af de miljømæssige konsekvenser ved frigivelse til miljøet.

Anbefalinger

Til Nordisk Ministerråd

Initier en informationskampagne for at skabe opmærksomhed om de skadelige miljøpåvirkninger, når fluorholdige kølemidler udsendes i stedet for at blive korrekt genvundet og bortskaffet på korrekt vis.
Støtte op om at der udvikles og implementeres en frivillige mærkningsordning for at forklare og sætte fokus på at HFOer og HFCer er PFAS.
Initier et projekt der undersøger ultrakort PFAS, såsom TFA, for derved at øge viden om de mulige miljø- og sundhedsmæssige risici der er forbundet med disse stoffer.

I EU-perspektiv

Afvent den kommende EU-regulering og sørg for at sikre vidensdeling om implementeringspraksisser på tværs af de nordiske lande. Det vil også give mulighed for at koordineret af tilpasse de nationale rammeværktøjer og sikre samarbejde der kan styrke fælles forståelse, strategier og løsninger relaterede til håndteringen af disse stoffer. En kontinuerlig tilgang vil forhindre arbitrage og sikre lige vilkår for relevante aktører.

Overvej at anvende samme betegnelse for HFOer som anvendes i EU-reguleringen for at sikre bedre gennemsigtighed og sammenhæng., så i stedet for at benytte betegnelsen hydrofluoroolefiner/HFOer så benyttes umættede hydrofluorkarboner/uHFCer.

For de Nordiske lande

Operationelt

I overensstemmelse med de Nordiske landes holdning til klimavenlige kølemidler, kan det undersøges hvorvidt eksisterende restriktioner for brandfarlige kølemidler opdateres i overensstemmelse med teknologiske fremskridt.
Sørg for, at information og retningslinjer om kølemidler er offentligt og let tilgængeligt.

Kortlægning af brugen af HFOer

Tilskynd brancheorganisationer til at gennemføre medlemsundersøgelser for at afdække hvilke typer kølemidler der bruges på markedet og i hvilke type apparater.
Overvej at sænke tærskelværdien for rapporteringskravene for bedre at dække stoffer med lavt GWP.

Inkluder HFOer i den eksisterende regulering

Sørg for, at HFOer kan inkluderes og indgå de i nuværende systemer for indlevering af HFCer uden dette er forbundet med ekstra omkostninger.
Gør brug af både frivillige og obligatoriske foranstaltninger for at sikre at HFOer genvindes og indsamles til korrekt affaldshåndtering.

Samtidig med at denne rapport blev færdiggjort nåede EU d. 5. okt. 2023 en foreløbig aftale om den reviderede F-gas forordning. Afhængigt af den formelle godkendelse kan den nye forordning træde i kraft i begyndelsen af 2024.