Denne rapport præsenterer resultaterne fra en komparativ kortlægning af klimatilpasningspolitikken i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Rapporten er bestilt af den nordiske arbejdsgruppe for miljø og økonomi (NME) og den nordiske arbejdsgruppe for klima og luft (NKL) under Nordisk Ministerråd. Opgaven bestod i en komparativ analyse af det tilpasningspolitiske landskab, herunder lovgivningsmæssige rammer, politiske instrumenter og analytiske tilgange samt finansieringsmekanismer i de nordiske lande, med det formål at identificere forskelle, ligheder, bedst praksis samt eventuelle nøglefaktorer, der påvirker udviklingen af national klimatilpasning. Den komparative kortlægning baserer sig på dokumentanalyse og interview med tilpasningseksperter i de fem lande. På baggrund af kortlægningen peger rapporten på vejen videre indenfor klimatilpasning, med særligt fokus på at tilpasningspolitikken ikke blot skal være effektiv og vedvarende, men også bidrage til bæredygtig samfundsudvikling i såvel som udenfor Norden.
De vigtigste resultater fra rapporten kan opsummeres således:
De nordiske lande er nået langt med at udvikle policy, der gør dem i stand til at vurdere klimarelaterede risici og sårbarheder på tværs af sektorer og geografi og identificere og implementere tilpasningstiltag, og de fleste lande har gennemført mindst én tilpasningspolitisk planlægningscyklus. Manglen på omfattende systemer til at udføre risiko- og sårbarhedsvurderinger og til overvågning, rapportering og evaluering af fremskridt, betyder imidlertid at de nordiske lande i høj grad opererer "i blide", når det kommer til at fremme klimatilpasning nationalt og lokalt. Det er især tilfældet med grænseoverskridende klimarisiko, som er et politikområde med stigende relevans, men som i dag mangler systematiske politiske initiativer.
De nordiske lande har generelt en mainstreaming tilgang til tilpasning. Dette betyder at tilpasning er en del af det eksisterende ansvar som offentlige instanser har. Derudover har nogle lande et ministerium med det overordnede ansvar for at koordinere tilpasningsindsatsen nationalt. Alligevel er tilpasning præget af lav politisk prioritet på tværs af alle de nordiske lande, hvilket viser sig både ved det koordinerende ministeriums relativt lave politiske mandat, samt underfinansiering af klimatilpasning, især set i forhold til CO2-reduktion.
Der mangler politiske virkemidler knyttet til tilpasning. Der er særligt mangel på økonomiske virkemidler, som giver incitament til tilpasning, både nationalt og lokalt. Der findes nogle finansierings- og forsikringsordninger i de fleste nordiske lande, men disse ordninger giver ikke incitament til proaktiv tilpasning. Der mangler særlig incitamenter rettet mod erhvervslivet og individuelle borgere. Ingen af de nordiske lande har økonomiske virkemidler som har til formål at overvåge og sanktionere manglende tilpasning, såsom skatter og afgifter.
Der er en voksende bevidsthed blandt både offentlige myndigheder og praktikere om, hvor vigtigt det er at sikre, at tilpasning er koordineret med andre nærtliggende policy-områder, såsom CO2-reduktion, civilt beredskab og FN’s bæredygtighedsmål. Alligevel er klimatilpasningspolitik og -tiltag i praksis ofte isoleret fra andre relevante arbejdsområder, hvilket øger risikoen for målkonflikter og reducerer muligheden for synergi.
Baseret på disse resultater præsenterer rapporten følgende politiske anbefalinger til de nordiske regeringer:
Formuler tilpasning som transformation og støt op om muligheden for at tilpasningspolicy og -tiltag kan udvikles og implementeres i sammenhæng med andre relaterede samfundsmål.
Etabler mekanismer til systematisk videns-produktion og udarbejd relevante indikatorer til brug for måling og evaluering af tilpasning, herunder for grænseoverskridende klimarisiko.
Nedbryd silostrukturen mellem sektorer og ministerier og etabler en tydelig policy-cyklus.
Forbedre tilpasningsfinansiering og økonomiske incitamenter og omsæt viden om klimarisiko og -sårbarhed til lokale tilpasningstiltag.
Styrk tilpasnings politiske mandat og styrk internationale forpligtelser, bl.a. igennem nordisk samarbejde.
Sammen med en nyligt offentliggjort rapport om grænseoverskridende klimarisiko i de nordiske lande (Berninger et al., 2022) understøtter denne rapport øget videndeling og samarbejde mellem de nordiske lande indenfor klimatilpasning.