Tværgående fokusområder under formandskabet
Under formandskabet for Nordisk Ministerråd er der et tværgående fokus på styrket samfundssikkerhed og Nordens rolle i verden.
Styrket samfundssikkerhed
Formandskabet har særligt fokus på at styrke den nordiske samfundssikkerhed. Arbejdet læner sig op ad de vigtige skridt, Nordisk Ministerråd tog under Finland og Ålands formandskab i 2025, hvor samfundssikkerhed og beredskab var fokuspunkt.
Norden skal gøres mere robust over for kommende kriser og hybride angreb. For at kunne dette, skal alle Nordens otte lande integreres og deltage yderligere. Det gælder både i forhold til modstandsdygtighed og handlekraft inden for alle ressortområder. De enkelte ministerråd har derfor under formandskabet særligt fokus på, hvordan deres politikområde kan udvikles, så det styrker den samlede, brede samfundssikkerhed i Norden. Ligeledes viderefører formandskabet det gode samspil, der er mellem ministerrådenes arbejde og det øvrige nordiske arbejde, der pågår med fremme af samfundssikkerheden, jf. figur 1.
Nordisk samarbejde om samfundssikkerhed og beredskab for at gøre Norden mere robust over for kommende kriser og hybride trusler
Figur 1 Samfundssikkerhed er en tværgående prioritet i Nordisk Ministerråd, og skal løftes af alle ministerrådene, i kontekst af den overordnede ramme der sættes i EU, NATO og HAGA, under hensyn til nationale sikkerhedsinteresser.
Styrket forsyningssikkerhed i Norden
Forsyningssikkerhed er afgørende for stabil opretholdelse af samfundsvigtige funktioner og udgør et centralt element i at styrke samfundssikkerheden. Prioritering af forsyningssikkerhed i Norden under dansk og færøsk formandskab vil bidrage til at sikre tilgængeligheden af samfundskritiske ressourcer.
Ved at prioritere opbygning af et stærkt samarbejde om forsyningssikkerhed i Norden vil formandskabet bidrage til at sikre et stærkt og omstillingsparat Norden, der står sammen om håndtering af fremtidens forsyningskriser. Formandskabet vil derfor styrke det nye nordiske netværk for forsyningssikkerhed. Netværket skal blandt andet drøfte nye relevante samarbejdsområder for at fremme forsyningssikkerhed på tværs af Norden. Det kan for eksempel være gennem deling af viden og erfaringer om analytiske metoder og resiliensstrategier, hvorved de nordiske landes myndigheder kan styrke deres kapacitet til at håndtere forsyningskædeforstyrrelser samt viden og erfaringer om at sikre adgang til kritiske ressourcer og om at forebygge og afhjælpe forsyningskriser.
Indsatsen for at styrke nordisk samarbejde om forsyningssikkerhed målrettes tiltag, der komplementerer og ikke duplikerer indsatser i andre internationale fora.
Idet flere myndigheder og private aktører er afhængige af de samme ressourcer, kan der på baggrund af en konkret vurdering fra de sektoransvarlige myndigheder desuden være værdi og sikkerhed i, at samarbejde om anskaffelsen af kritiske ressourcer, herunder eksempelvis, hvor det måtte være nyttigt, at samarbejde om fælles indkøb, fælles lagre, mulighed for at leje og låne af hinanden.
Ved at bidrage til robustgørelse af nordisk industri kan der trækkes tråde til de nordiske erhvervsministres erklæring om et fællesnordisk industripartnerskab, med henblik på at bidrage til Vision 2030’s mål om et konkurrencedygtigt Norden.
Antimikrobiel resistens og Nordisk lægemiddelsamarbejde
Der er behov for en styrket nordisk indsats for at sikre, at vores lande er rustede til at håndtere sundhedstrusler – både nu og fremover. Den stigende forekomst af antimikrobiel resistens kræver handling. Antibiotika har reddet utallige liv, men stadig flere bakterier bliver resistente. Der er behov for at fremme videns- og erfaringsudveksling på tværs af de nordiske lande om udvikling af antimikrobiel resistens. På internationalt plan arbejdes der i stigende grad tværsektorielt med problematikkerne gennem integration af arbejdet med human-, veterinær-, plante- og miljøsundhed for bedre fælles resultater. Det nordiske arbejde bør også i stigende grad ske tværsektorielt. Formandskabet arbejder endvidere for, at vi gennem fælles indkøb kan sikre tilgængelighed af antibiotika i Norden.
Nordiske beredskabsplaner med øje for sårbare og udsatte borgere
Formandskabet vil i regi af det nordiske samarbejde på social- og ældreområdet iværksætte et projekt, der skal understøtte vidensdeling om gode måder at indtænke sårbare og udsatte borgeres behov i beredskabsplanlægningen. Projektet skal bl.a. bestå af en kortlægning af de nordiske landes indsatser på beredskabsområdet med fokus på de behov for hjælp eller støtte, som ældre borgere, mennesker med handicap og mennesker, der lever i social udsathed (f.eks. hjemløshed) kan have – eller på grund af en opstået krise får. Resultaterne fra kortlægningen forventes præsenteret i slutningen af 2026.
Et stærkt Norden i verden
Norden skal stå endnu stærkere i verden. I skiftende tider som disse er det afgørende, at Norden samarbejder tæt med sine allierede og styrker de stærke bånd til vores naboer.
Norden i Arktis
Arktis udgør en stor del af det samlede Norden. Nordens Arktis Program har siden 1996 skabt positive resultater i Arktis med fokus på miljø og klima, sociale forhold, økonomisk udvikling samt fremme af partnerskaber. Programmet fejrer i 2026 30-års jubilæum med et særskilt fokus på nordiske resultater skabt i Arktis igennem de mange år. Dette vil blive markeret gennem hele 2026. Hovedfokus for Nordens Arktis Program er resiliens og stærke civilsamfund i Arktis, hvilket fremmes gennem nordisk samarbejde og partnerskaber i Arktis.
Det internationale samarbejde i Arktis påvirkes negativt af geopolitiske spændinger, herunder i Nordens nærområder. Det giver store udfordringer i forhold til den internationale retsorden og det multilaterale samarbejde. Lavspændingsmålsætningen i Arktis er dermed under et øget pres. Norden skal derfor fortsat arbejde for at sikre stabilitet og bæredygtig vækst i Arktis. I dag handler bæredygtighed også om modstandskraft over for de globale spændinger og ændringer, vi befinder os i.
I Nordens Arktis Program 2025-2027 er fokus på et socialt resilient Arktis, et økonomisk resilient Arktis og et klima- og miljøresilient Arktis. Prioriteter som har sit ophæng i Nordisk Ministerråds Vision 2030 om at skabe et socialt bæredygtigt, grønt og konkurrencedygtigt Norden. Derfor har det nordiske samarbejde i Arktis netop fokus på at udvikle socialt levedygtige lokalsamfund i Arktis, at understøtte udvikling af lokale erhvervsmuligheder og bæredygtig økonomisk vækst samt at fremme en grøn omstilling i Arktis. Formandskabet vil arbejde målrettet for at fremme synergier med Kongerigets formandskab for Arktisk Råd.
Nordens naboer i Vest
En vigtig målsætning for Nordisk Ministerråds samarbejde med Nordens Naboer i Vest er at bidrage til kontakt- og netværksopbygning, øget mobilitet samt udveksling af viden, forskning og kultur på tværs af Norden, USA, Canada, Storbritannien og Irland. Formandskabet vil især fokusere på tre indsatsområder:
- Styrke idé- og vidensudveksling igennem øget samarbejde mellem Norden og partnere i USA, Canada, Storbritannien og Irland, med fokus på at fremme innovative løsninger på fælles udfordringer.
- Styrke Nord-til-Nord samarbejdet på tværs af Nordens Arktis og Nordamerikas Arktis, med fokus på øget mobilitet, netværk og udveksling mellem blandt andet unge, civilsamfund og forskere på tværs af regionen.
- Arbejde for at etablere en repræsentation i Canada enten virtuelt eller ved udpegning af en kontorchef for at styrke samarbejdet med naboer mod Vest.
De baltiske og nordiske lande
De baltiske og nordiske lande har meget til fælles, herunder demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper, og samarbejdet styrkes vedvarende. Demografiske ændringer og tiltagende komplekse behov stiller nye krav til de nordisk-baltiske velfærdssystemer. Der er et stort potentiale for, at Norden og Baltikum kan samarbejde om at styrke regionens samlede robusthed, innovation og bæredygtighed. Værdien ses allerede i dag i samarbejder som for eksempel det nordisk-baltiske netværk mod arbejdslivskriminalitet, der er et grænseoverskridende samarbejde om at bekæmpe udnyttelse af arbejdskraft samt konkurrenceforvridende virksomhed på arbejdsmarkedet. Nordisk Ministerråds nærområdesamarbejde med de baltiske stater Estland, Letland og Litauen samt med civilsamfund i Ukraine og Belarus’ dissidentbevægelse intensiveres som følge af den globale sikkerhedssituation og spændingerne i Østersøområdet. De baltiske lande er også inviteret ind som en integreret del af arbejdet i Nordisk Ministerråd for Digitalisering (MR-DIGITAL), hvor der arbejdes sammen både politisk og operationelt om fælles muligheder og udfordringer på det digitale område. Ligeledes samarbejder formandskabet også med de baltiske lande i Nordisk Ministerråd for Kultur (MR-KULTUR), hvor der arbejdes på at styrke beredskabsplanlægningen på kulturområdet. Formandskabet arbejder også for at styrke ligeværdige partnerskaber med de baltiske lande og tilbyde deltagelse i flere ministerrådsformationer.
Norden i EU
Norden er en foregangsregion på mange områder og skal stå som en stærk aktør i Europa. Det gælder særligt for digitalisering og den grønne omstilling, der blandt andet bidrager til nordisk konkurrenceevne og bæredygtighed. Formandskabet bygger videre på erfaringer og tiltag, som Danmark gjorde under sit formandskab for EU i efteråret 2025. Særligt fortsætter formandskabet fokusset på et sikkert Europa og et konkurrencedygtigt og grønt Europa.
