Norden: Verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030
De nordiske statsministre vedtog i 2019 en vision om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030. Vision 2030 indeholder tre strategiske prioriteringer: et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden. Det er ambitiøse, men vigtige mål. Det er derfor et fokus for formandskabet, at de nye samarbejds- og arbejdsprogrammer for 2025-2030 følges tæt.
Vi skal nå i mål til tiden
Nordisk Ministerråd fremlagde i 2023 en statusrapport for arbejdet med Vision 2030. Rapporten viser, at Norden samlet set stadig er på vej til at blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden. Det gælder især visionerne om et konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden, mens der stadig er plads til forbedringer for at opfylde visionen om et grønt Norden.
Grønt Norden
Statusrapporten fra 2023 peger på, at Norden på flere områder står over for betydelige udfordringer, når det gælder realiseringen af ambitionerne om et grønt Norden både nu og frem mod 2030. Selvom udviklingen generelt går i den rigtige retning, er der flere indikatorer, som viser, at tempoet er for lavt, hvis ambitionerne for Vision 2030 skal realiseres. Formandskabet fokuserer på at fremme tempoet i opnåelse af visionen om Norden som verdens grønneste region.
Konkurrencedygtigt Norden
Statusrapporten fra 2023 peger på, at Norden er på rette vej i forhold til at indfri ambitionen om et konkurrencedygtigt Norden i 2030, som bygger på grøn vækst, innovation, mobilitet og en cirkulær økonomi. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil Norden bevæge sig i retning af at blive en endnu mere konkurrencedygtig region i 2030. Den generelle konkurrenceevne i EU er dog under pres. Vi fokuserer derfor under formandskabet på, hvordan vi med de gode nordiske forudsætninger kan bidrage til at styrke konkurrenceevnen yderligere både i Norden og i resten af Europa.
Socialt bæredygtigt Norden
Statusrapporten fra 2023 viser, at Norden generelt er godt på vej til at realisere ambitionerne om en socialt bæredygtig og ligestillet region. De nordiske befolkninger er kendetegnet ved et godt helbred, høj beskæftigelse samt høj tillid og lav kriminalitet. De nordiske lande har dog stadig plads til forbedringer på områder som selvvurderet trivsel. Det er vigtigt for formandskabet fortsat at bevare det store fokus på den sociale bæredygtighed og ligestilling i Norden.
Integration på tværs af hele Norden
For at kunne kalde os selv for verdens mest integrerede region i 2030 er vi nødt til at sikre integrationen af alle otte nordiske lande. Det gør sig ikke bare gældende i forhold til integration på konkrete politikområder og i de 12 grænsekomiteer, men også i det parlamentariske samarbejde i Nordisk Råd og regeringssamarbejdet i Nordisk Ministerråd. Vi er en region af otte lande og et integreret Norden forudsætter derfor, at alle er med.
Opdatering af den nordiske samarbejdsoverenskomst Helsingforsaftalen
Helsingforsaftalen regulerer det nordiske samarbejde og kaldes af mange for ”den nordiske grundlov”. Aftalen trådte i kraft den 1. juli 1962 og har siden været det bærende fundament for det velfungerende og dybe samarbejde, der er på tværs af Norden. Aftalen har været opdateret gentagne gange og senest den 2. januar 1996. Opdateringerne har sikret løbende tilpasning af samarbejdsoverenskomsten mellem landene og dermed sørget for, at samarbejdet har fungeret så hensigtsmæssigt som muligt. Det er en væsentlig prioritet for formandskabet, at det nordiske samarbejde vedbliver at være aktuelt og fungerer bedst muligt i skiftende tider – vi kan ikke risikere andet. Den politiske situation i 1996 var noget anderledes, end den er i dag 30 år senere i 2026. Det skal vores samarbejde kunne afspejle og håndtere.
Til Nordisk Råds session 2024 vedtog parlamentarikerne enstemmigt en rekommandation til de nordiske regeringer om at opdatere Helsingforsaftalen blandt andet således, at de selvstyrende lande kan opnå fuldt medlemskab af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, såfremt de ønsker det, og deres forfatningsmæssige rammer tillader det. Samarbejdsministrene besluttede den 4. april 2025 at udpege en juridisk udreder, der skal undersøge national retlige, EU-retlige samt folkeretlige spørgsmål i relation til opdatering af Helsingforsaftalen. Rapporten færdiggøres under Finland og Ålands formandskab for Nordisk Ministerråd.
Formandskabet følger op på den juridiske udredning samt arbejdet med opdatering af Helsingforsaftalen med forankring i samarbejdsministrenes ministerråd.
Integreret Norden uden grænsehindringer
Verdens mest integrererede region forudsætter, at grænsehindringer på tværs af de otte nordiske lande så vidt muligt fjernes. I 2024 blev en ny organisering af Grænsehindringsrådet vedtaget. Med denne har Norden fået et mere moderne og operativt råd, der kan rådgive Ministerrådet om nye tiltag og forbedringer for at fjerne grænsehindringer. I 2026 er Grænsehindringsrådet halvvejs i sin fireårige periode. Formandskabet arbejder derfor særligt tæt med Grænsehindringsrådet for at midtvejsevaluere arbejdet i 2026. Det er en væsentlig prioritet for formandskabet, at arbejdet med at fjerne grænsehindringer fungerer så optimalt som muligt til gavn for borgere og virksomheder. Samtidig skal vi kunne samarbejde om at gøre brug af instrumenter som eksempelvis grænsekontrol til brug for bekæmpelse af grænseoverskridende, organiseret og banderelateret kriminalitet, der er en stor og stigende udfordring i Norden, jf. afsnittet Organiseret og banderelateret kriminalitet. For Norden skal vedblive med at være ét stort fællesskab, hvor vi kan have tillid til hinanden.
Den mest effektive måde at mindske grænsehindringer i Norden er at undgå, at de opstår til at begynde med. Blandt de nordiske lande er der forskellige praksisser herfor. Det er for eksempel lovpligtigt i Danmark og Færøerne, at al ny lovgivning skal forholde sig til, om den medfører nye grænsehindringer i Norden.
