Et grønt Norden
En af vor tids største udfordringer er klimaforandringer, truede økosystemer og dalende biodiversitet. Det er derfor afgørende, at vi finder gode og effektive løsninger, der kan fremtidssikre et grønt og bæredygtigt Norden. Det skal ske ved blandt andet at fremme nye grønne teknologier, lokal forankring af den grønne omstilling, de rette økonomiske incitamenter, bæredygtigt byggeri og bæredygtig omstilling af landbrug- og fødevaresektoren. Norden må gå forrest i en innovationsdrevet og konkurrencedygtig grøn omstilling.
Figur 2 Figuren viser udviklingen i de nordiske lande og EU's forbrug af vedvarende energi som andel af det samlede energiforbrug. Konverteringstab ved f.eks. elproduktion og fjernvarme er ikke medregnet. Figuren viser ikke udviklingen for Åland på grund af manglende data.
Kilde Nordregio og Nordic Statistics Database (ENER08) samt Færøernes Miljødirektorat, for så vidt angår data fra Færøerne.
En økonomisk bæredygtig grøn omstilling
De nordiske lande er enige om behovet for klimahandling og vil arbejde sammen om at nå Parisaftalens mål. Vi er ligeledes enige om, at den grønne omstilling skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Vi skal få mest mulig grøn omstilling for pengene. Den grønne omstilling skal så vidt muligt ske geografisk afbalanceret og være med til at fremme en fælles samfundsudvikling. I skiftende tider, hvor den globale tilslutning til den grønne omstilling svinger, skal Norden gå forrest og vise omverdenen, at den grønne omstilling ikke alene er en nødvendig investering i klodens og de næste generationers fremtid, men også er en økonomisk bæredygtig investering, der kan bidrage til menneskers sundhed. På tværs af Norden kan omkostningseffektiviteten af den grønne omstilling blandt andet fremmes ved vidensdeling, integration af klimahensyn i makroøkonomiske modeller og samarbejde om økonomiske politikker, der sikrer grøn omstilling. Klimaomstilling af emissionstunge sektorer giver tydelige synergier med indsatser for forbedret luftkvalitet og naturens resiliens.
Med den danske politiske Aftale om Implementering af et Grønt Danmark, er Danmark det første land i verden, som indfører en CO2e-afgift på landbruget. Samtidig er der afsat et milliardbeløb til at gennemføre en stor omlægning af Danmarks areal til mere skov og natur og derigennem sænke klimabelastningen og mindske kvælstofudledningen til fordel for vandmiljøet. Aftalen viser konkret handling mod grøn omstilling forankret i en bred politisk aftale. Formandskabet har med afsæt i disse erfaringer fokus på nordisk samarbejde om at opnå mest mulig grøn omstilling, mens der samtidig holdes fokus på en bæredygtig social balance i de nordiske samfund. Et område, hvor grøn omstilling eksempelvis ikke kan lykkes uden nordisk samarbejde, er implementeringen af grønne færgeruter på tværs af de nordiske lande i tråd med den nordiske ministererklæring fra 2022 med visionen om at sikre grøn færgefart i Norden inden 2030. Tilsvarende er der indgået Aftale om en ny kurs for dansk fiskeri, som giver retning for en grøn omstilling af fiskerisektoren med fokus på bedre havmiljø.
Den igangværende grønne omstilling og klimatilpasning medfører forandringer i byer, landskaber, arbejds- og fritidsliv. Formandskabet vil derfor sætte fokus på, hvordan den grønne omstilling kan blive en gevinst for lokalsamfund og yderområder. Det er afgørende for en succesfuld grøn omstilling, at klimatilpasning og investeringer i eksempelvis vedvarende energi også giver muligheder for lokalsamfundet og ikke kun opleves som en negativ byrde. Det samme gælder også for en grøn omstilling af traditionelle industrierhverv og primærerhverv (fiskeri, landbrug og skovbrug).
Formandskabet ønsker også at sætte fokus på den grønne omstilling i forhold til måden, vi bor og bygger på. Derfor vil formandskabet være vært for et nordisk ministermøde på bolig- og byggeriområdet, der blandt andet skal tage udgangspunkt i mulighederne for at fremme den grønne, cirkulære og digitale omstilling af byggeriet og boliger i Norden.
Nye teknologier skal øge tempoet for den grønne omstilling
Tempoet for den grønne omstilling skal øges, hvis Norden skal blive verdens mest bæredygtige region i 2030. Der eksisterer en lang række nye og kendte teknologier, der kan bidrage med nye drivhusgasreduktioner. Der skal derfor skabes gode og hensigtsmæssige rammer for udviklingen af disse nye grønne teknologier som brint og fangst og lagring af CO2 (CCS).
Brint
De nordiske lande er allerede langt i den grønne omstilling og er på mange måder en inspiration for resten af verden. Et af de næste skridt er at sikre brændstoffer til de sektorer og virksomheder, der har svært ved at omstille sig til en klimaneutral fremtid. Dette er særligt relevant for den del af den tunge og energiintensive industri samt luft- og skibsfart, der ikke kan omstilles med direkte elektrificering. Grøn brint og andre power-to-x-brændstoffer kan være med til at udfase fossile brændsler og erstatte den med vedvarende energi.
Særligt på transportområdet forventes adgang til CO2 at kunne have stor betydning. Det er derfor vigtigt at have en balanceret holdning til, hvordan opsamlet CO2 bedst bliver udnyttet. Skal vi i mål med vores grønne ambitioner, er det derfor vigtigt, at nordiske virksomheder kan få adgang til brint som en del af deres grønne omstilling.
Brint og power-to-x produktion kan også bidrage med fleksibelt aftag i et energisystem, der i stigende grad består af vedvarende energi. Her kan produktionen af de grønne brændstoffer tilpasses ift. tilgængeligheden af grøn strøm time for time.
Markedet for grøn brint og andre PtX-produkter er fortsat under udvikling, mens efterspørgslen forventes at vokse. Efterspørgslen er ikke bare i Norden, men i hele Europa. Potentialet kan med andre ord blive stort. Formandskabet lægger særligt fokus på at fremme betingelserne for grøn brint og andre power-to-x-brændstoffer, så potentialet kan indfris.
CCS
Fangst og lagring af CO2 (CCS) er et vigtigt værktøj til at opfylde klimamål både globalt med Parisaftalen, europæisk med EU’s målsætninger og nordisk med Nordens målsætning om at være den grønneste region i verden i 2030. Konkret kan CCS være et virkemiddel til at reducere CO2-udledningerne fra bl.a. affaldsanlæg, kraftvarmeværker og tung industri. Det er desuden muligt at opnå negative emissioner, hvis der fanges og lagres CO2 fra for eksempel biogasanlæg og biogene kilder i forsyningssektoren. Dermed kan CCS samtidig bidrage til målsætningerne om klimaneutralitet og 110-procentsreduktion.
Norden er allerede langt i udviklingen af rammerne for CCS, og regionen har mulighed for at gå forrest og fremme en konkurrencedygtig grøn omstilling ved hjælp af teknologien i de kommende år. Sverige har nogle af Europas største mængder biogent CO2, og et bredt politisk flertal i Danmark ønsker at udnytte, at den danske undergrund kan rumme langt mere lagret CO2 end Danmarks eget behov. Samarbejdet om CCS vokser frem i Norden, Ørsted arbejder på at idriftsætte det første fuldskala CCS-anlæg i DK, og de vil i den sammenhæng anvende et Norsk CO2-lager (Northern Lights). Anlægget skal være i fuld drift fra 2026.
Der er på dansk foranledning igangsat et treårigt program om CCS i Nordisk Ministerråd. Programmet vil sørge for at sætte et tættere samarbejde landene imellem på dagsordenen med henblik på hurtigere udrulning af den samlede værdikæde. Både Danmark og Sverige yder relativt stor statsstøtte for at få etableret en fuld værdikæde. Formandskabet fokuserer derfor særligt på grænseoverskridende transport og infrastruktur i forbindelse med CCS.
Bæredygtige og modstandsdygtige fødevare-, landbrugs- og fiskerisektorer
Norden skal gå forrest, når det kommer til at sikre sunde og bæredygtige fødevarer og en grøn omstilling af de nordiske landbrugs- og fiskerisektorer. Det kan kun ske, hvis vi samtænker løsninger og ser på alle dele af omstillingen. Vi skal have alle med. Den globale situation har aktualiseret behovet for en robust fødevareforsyningssikkerhed, både nationalt og i Norden som region, noget landbrugs-, fiskeri- og akvakultursektorerne kan bidrage positivt til.
Modstandsdygtige nordiske fødevaresystemer
De nordiske fødevare-, landbrugs- og skovbrugssektorer er afgørende for det nordiske forsyningsberedskab. Norden har allerede taget store skridt i retning af mere modstandsdygtige nordiske fødevaresystemer. Senest med Karlstaderklæringen om beredskab og robusthed (2024). Under formandskabet følges der op på drøftelserne fra ministerrådsmødet i Kuopio (juni 2025) og igangsættes initiativer, der kan styrke erfaringsudvekslingen mellem de nordiske lande samt styrke samarbejdet for at opnå et mere robust Norden med større modstandskraft og stærkere beredskab på fødevare- og landbrugsområdet.
NordGens arbejde udgør en væsentlig kritisk infrastruktur for bevaringen af jordbrugets genetiske ressourcer, der udgør fundamentet for forskning og forædling for at kunne imødekomme forsyningen af fødevarer og foder og ligeledes for at kunne imødekomme kravene til klima og miljø. Under formandskabet vil der arbejdes for at værne om NordGens arbejde.
Generationsskifte
Der er brug for flere unge i de nordiske landbrugs-, fødevare-, fiskeri-, akvakultur- og skovbrugssektorer. Det vil sige i hele MR-FJLS-sektoren. Sektorerne står med betydelige rekrutteringsudfordringer, og der er således også en stigende gennemsnitsalder i sektorerne. Udfordringerne skyldes blandt andet, at sektorerne har svært ved at konkurrere med andre sektorer i forhold til løn- og arbejdsforhold.
Nordisk Ministerråd traf i 2023 en vigtig beslutning om at starte et visionsprojekt om den fælles nordiske indsats for at styrke unges rolle i de nordiske fødevaresystemer og for at opnå en øget diversitet i sektoren. Dette er forankret i Nordisk Ministerråds forskningscenter, Nordregio.
Formandskabet følger op på visionsprojektet og igangsætter nye mulige initiativer. Den endelige vision bliver præsenteret og kernetiltag igangsat.
Bæredygtige fødevaresystemer
Det er vigtigt, at Norden går i front med samarbejde om sikker, sund og bæredygtig kost, herunder plantebaserede og akvatiske fødevarer, samt samarbejde om nedbringelse af madspild i Norden. Fokus vil være samarbejde om bæredygtighed og modstandsdygtighed i de nordiske fødevaresystemer, herunder værdiskabelse og konkurrenceevne i sektorerne.
Norden er også en stolt kulinarisk region, der med Ny Nordisk Mad og det Nordiske Køkkenmanifest i de sidste tyve år har skabt et stærkt internationalt brand. Under formandskabet bliver der arbejdet med at brede Ny Nordisk Mad ud til hverdagsmad i Norden. Ny Nordisk Mad-bevægelsens potentiale til at samle Norden i udviklingen hen imod mere sunde, profitable og modstandsdygtige fødevaresystemer bliver ligeledes drøftet.
Formandskabet igangsætter en analyse af, hvordan marine råvarer og fødevarer kan bidrage til forbedret folkesundhed og forsyningssikkerhed, samt et styrket nærheds- og beredskabsperspektiv. Det kan give Norden konkurrencefordele, samtidig med at der tages højde for miljø og klima.
Bæredygtig fiskerforvaltning
Havet er under pres fra forskellige menneskelige aktiviteter. Vi skal derfor være bevidste om, hvordan vi påvirker den natur, vi benytter. De nordiske lande skal fremme et fiskeri, som passer bedre på vores havmiljø og sikrer bæredygtige fiskebestande. Det skal gøres ud fra en økosystembaseret tilgang med en balance mellem benyttelse og beskyttelse af havet.
Der er behov for en helhedsorienteret tilgang til forvaltning af de nordiske have, der adresserer og understøtter fremtidige muligheder og løsninger og ser på, hvordan havområderne kan forvaltes og udnyttes på en måde, som er både bestandsmæssigt, miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig. Formandskabet har derfor særligt fokus på den grønne omstilling af fiskerisektoren og økosystembaseret fiskeriforvaltning.
Det kumulative pres på havmiljøet skal mindskes gennem en helhedsorienteret tilgang til planlægning og anvendelse af havområder, hvor man balancerer fiskeri, havbrug, natur og ny havbaseret infrastruktur som vindenergi, herunder interaktioner med demersale arter som torsk.
Formandskabet organiserer en nordisk konference på Færøerne om demersale arter med fokus på bestandsopbygning og samspillet mellem fiskeri, forvaltning, klima og økosystemer.
Forvaltningen af fiskeriet er en del af en samlet forvaltning af havmiljøet og økosystemernes strukturer og funktioner. Forvaltningen af befiskede bestande i Norden bør fokusere på at sikre bæredygtige bestande ud fra en økosystembaseret tilgang for at sikre en økonomisk og økologisk bæredygtig udnyttelse af fremtidens fiskeriressourcer.
Økosystembaseret havforvaltning og sameksistens til havs
Det Nordiske Havprogram har til formål at imødegå den planetære trippelkrise – klimaforandringer, tab af biodiversitet og forurening – ved at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande om en bæredygtig udvikling af havmiljøet og sameksistens mellem aktiviteter i havmiljøet. Programmet bygger på en række nordiske politiske erklæringer, herunder ministererklæringer om hav, klima og biodiversitet, samt statsministererklæringen om en bæredygtig marin økonomi og grøn omstilling. Disse erklæringer danner det politiske fundament for en koordineret og ambitiøs indsats i regionen.
Programmet søger samtidig at skabe stærke forbindelser til Kongeriget Danmarks prioriteter i Arktis under formandskabet for Arktisk Råd. Her lægges der særligt vægt på områdespecifikke bevaringsforanstaltninger, udvikling af redskaber til maritim områdeplanlægning samt håndtering af miljøpåvirkninger som undervandstøj og marint affald i arktiske farvande. Gennem en integreret tilgang til havforvaltning ønsker programmet at fremme synergier mellem miljøbeskyttelse, økonomisk udvikling og klimahensyn, med særligt fokus på sårbare arktiske økosystemer.
Formandskabet afholder en større nordisk workshop i København med fokus på beskyttede områder (MPA og OECM) samt koblingen mellem hav og klima, herunder havforsuring, marine hedebølger, kulstofbinding og klimarefugier.
Workshoppen fokuserer desuden på fælles økosystembaseret forvaltning, herunder sameksistens mellem blandt andet beskyttelse af havmiljø, fiskeri og havvind. Workshoppen arbejder også med en midtvejsstatus af videreførelsen af visionsprojekterne Samskag og NorScen.
