Foto Agaton Strom/Norden.org. Mathias Engmark/Roskilde Festival/Visit Denmark. Ricky John Molloy/Norden.org
Et socialt bæredygtigt Norden
De nordiske velfærdssamfund bygger i høj grad på tillid, men flere udviklingstendenser sætter nu både den nordiske velfærdsmodel og det sociale sammenhold under pres. Vi skal arbejde for, at Norden fortsat er socialt bæredygtigt og robust. Derfor har formandskabet fokus på, hvordan vi kan udvikle og styrke de tilbud, der bidrager til, at flere mennesker kan leve selvstændige liv og deltage i samfundet. Det gælder alle borgere, herunder også ældre, der har behov for omsorg og pleje. Et robust velfærdssamfund er også et samfund, hvor vi sammen skaber velfærden i tæt samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund. Det indebærer også at fremme aktivt medborgerskab, hvor borgere, herunder personer med indvandrerbaggrund, engagerer sig i fællesskaber og deltager i demokratiske processer.
Social bæredygtighed indebærer, at alle personer har lige muligheder for et godt liv og kan nyde samme frihedsrettigheder. Det gælder naturligvis også for de piger og kvinder med indvandrerbaggrund, som udsættes for negativ social kontrol. Samtidig skal vi alle værne om miljø og ressourcer for de kommende generationer, hvilket også indebærer, at samfundet er robust over for udfordringer og pres udefra. Vores demokrati og værdier som lighed og ligestilling er kernen i den nordiske identitet. Det skal vi værne om.
Figur 4 Figuren viser udviklingen i de nordiske lande og EU's Gini-koefficient. Gini-koefficienten udtrykker graden af ulighed i et lands indkomstfordeling, hvor 0 betyder, at alle har den samme indkomst, mens 1 betyder, at én person har al indkomst.
Kilde Nordregio, Nordic Statistics Database (GINI01) og Statistics Iceland
Stærke demokratier
Et stærkt socialt sammenhold er fundamentet for det nordiske velfærdssamfund. Det skal vi fortsat styrke. Socialt sammenhold bidrager til at skabe et trygt og støttende miljø for individer og grupper, der tillige øger modstandsdygtigheden over for kriser. Det sociale sammenhold bliver samtidig udfordret, når individer og grupper ikke overholder fællesskabets regler og principper. Det mindsker sammenhængskraften og troen på retsstaten og gør fællesskabet mindre robust i kriser. Derfor har formandskabet særligt fokus på bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og styrkelsen af demokrati og tillid i Norden.
Styrket demokrati og tillid
Formandskabet sætter fokus på, hvordan man styrker det unikke nordiske foreningsliv, som udgør de vigtige lokale hverdagsdemokratier, hvor børn og unge oplever at være en del af demokratiet og får en vane i at deltage. Dette vil i høj grad bidrage til at fremtidssikre det store demokrati og det tillidsbaserede samfund.
For at styrke de nordiske civilsamfund giver formandskabet Foreningen Norden til opgave at holde en civilsamfundskonference i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd.
Organiseret og banderelateret kriminalitet
De nordiske lande står på mange områder over for udfordringer med organiseret og banderelateret kriminalitet, som i tiltagende grad har en grænseoverskridende karakter. Et tæt nordisk samarbejde er derfor af stor betydning for de nordiske landes mulighed for at håndtere udfordringerne i fremtiden. Under formandskabet videreføres arbejdet med at bekæmpe grænseoverskridende, organiseret og banderelateret kriminalitet. Helt konkret ønsker vi at styrke det nordiske samarbejde i indsatsen mod misbrug af digitale tjenester til organiseret kriminalitet, herunder rekruttering af børn og unge, ligesom vi ønsker at styrke den fælles nordiske indsats i relation til samarbejdet med de tredjelande, hvorfra kriminelle bagmænd orkestrerer grov kriminalitet i de nordiske lande.
Fremme ligestilling for alle i Norden og globalt
Ligestilling er en demokratisk grundpille og en kerneværdi i Norden. Ligestilling mellem kønnene og lige rettigheder for LGBT+ personer er afgørende for den enkeltes mulighed for at forme sit eget liv og for samfundsudviklingen. Hvis Norden skal forblive konkurrencedygtig kræver det, at alle Nordens medborgere bidrager og har lige muligheder for indflydelse på udviklingen af de nordiske velfærdssamfund.
Norden er nået langt i arbejdet for ligestilling, men vi er ikke i mål endnu. Samtidig er der et internationalt pres på både ligestilling og LGBT+ rettigheder. Derfor vil formandskabet sætte bredt ind for at fremme ligestilling.
Pushing for Progress
Der foregår en koordineret og målrettet modstand mod kvinders ligestilling, seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder samt ligestilling for LGBT+ personer i en række lande og internationale fora. De nordiske lande har vedtaget det flerårige program Pushing for Progress for at fastholde, at de nordiske lande står sammen for at imødegå modstanden og fremme ligestilling.
Formandskabet afholder en nordisk markering af IDAHOT+ (international dag mod homofobi og transfobi) og en konference om ligestilling og kvinders ret til at bestemme over deres egen krop og liv.
Mænd, maskulinitet og ligestilling
De seneste år har Nordisk Ministerråd haft et stigende fokus på mænd og maskulinitet. Normer og forventninger til køn har også betydning for mænds og drenges livsvilkår, deres muligheder og udfordringer.
Formandskabet udarbejder en rapport ’State of Nordic Men 2026’, der blandt andet vil undersøge mænds online liv og holdninger til ligestilling.
Tidlig opsporing af vold i nære relationer og udøverbehandling
Kønsbaseret vold er en krænkelse af den enkeltes integritet og har alvorlige negative konsekvenser for den enkelte, for familien og andre nære relationer og for samfundet. Bekæmpelse af vold er et prioriteret indsatsområde i det nordiske samarbejde og andre internationale fora.
Formandskabet fokuserer på at udvikle nye metoder i den forebyggende og tidlige indsats på tværs af Norden i samarbejde med Baltikum.
Konkurrencedygtighed og ligestilling
Ligestilling har betydning for Nordens konkurrencedygtighed. Det skyldes, at ligestilling er en forudsætning for, at de nordiske borgere er frie til at bidrage med deres talenter og kompetencer til gavn for udviklingen af de nordiske samfund.
Formandskabet igangsætter en undersøgelse om konkurrencedygtighed og ligestilling, herunder hvordan ligestilling kan bidrage med økonomisk vækst.
Børn og Unge
Det gode børne- og ungdomsliv er et vigtigt fundament for et socialt bæredygtigt Norden. Formandskabet prioriterer et fortsat fokus på Nordens unge, herunder ungeinddragelse. Vi skal bidrage til de unges kendskab til og ejerskabsfølelse for Norden og de nordiske lande. Vi har med andre ord brug for at sikre begejstringen for det nordiske sammenhold i en ny generation.
Et børne- og ungdomsliv ser forskelligt ud på tværs af de nordiske lande. Et ungdomsliv i storbyerne skiller sig ud fra et ungdomsliv i yderområderne, hvor ungdomsorganiseringen er udfordret. Det er derfor vigtigt, at vi arbejder for at styrke ungdomsgenerationerne i yderområderne.
Færøerne er under formandskabet værter for eventet Generation North Atlantic, hvor unge fra alle otte nordiske lande samles til workshops, præsentationer og virksomhedsbesøg med formål om at inspirere til innovative tilgange og regional udvikling.
Børn og unges trivsel
Alt for mange børn og unge i Norden oplever mistrivsel, at stå uden for meningsfulde fællesskaber og en stigende bekymring om fremtiden. Gode erfaringer med at støtte børn og unge i at få en sund og tryg opvækst skal udbredes i Norden.
Tidlig opsporing og forebyggelse af mistrivsel er helt centralt for, at børn og unge får den rette hjælp i tide og ikke oplever længerevarende mistrivsel. Formandskabet ønsker samtidig at styrke vidensdeling på socialområdet om tilgange, der virker i praksis med henblik på at skabe gode opvækstvilkår for børn og unge.
Formandskabet afholder et Nordisk Topmøde om Mental Sundhed, som blev afholdt første gang under Danmark, Færøerne og Grønlands formandskab i 2015.
Formandskabet sætter også fokus på børn og unges trivsel ved at tage initiativ til aktiviteter med afsæt i den danske Trivselskommissions anbefalinger (2025), der sigter efter at nå ud til børn og unge samt øvrige relevante aktører på området.
Formandskabet arbejder desuden for at styrke folkesundheden i Norden blandt andet ved at sætte fokus på forebyggende indsatser mod børn og unges forbrug af tobaks- og nikotinprodukter.
Skadeligt indhold og beskyttelsen af børn og unge
Skadeligt og ulovligt indhold på digitale platforme er i dag en stor udfordring for særligt børn og unge. Der er et voksende behov for at beskytte børn og unge mod afhængighedsskabende algoritmer, uetiske forretningsmodeller og omfattende datahøst og profilering. EU’s digitale regelsæt kommer derfor for alvor til at skulle stå sin prøve i vores region. Formandskabet drøfter politisk, hvad vi kan gøre yderligere for at beskytte vores børn og unge, herunder om regionen som digital frontløber kan bidrage med god praksis og konkrete løsninger. Dette gælder også i forhold til håndhævelse af EU-lovgivning og kommende lovgivning på området, som resten af Europa kan lade sig inspirere af.
Børn og unge i en digital tidsalder
Digitalisering har ændret livet for vores børn og unge. Med fremkomsten af nye teknologier, sociale medier, kunstig intelligens og behovet for digitale færdigheder har vi brug for, at børn og unge lærer at reflektere kritisk over, hvordan de anvender teknologi og navigerer i en digital verden. Det er vigtigt, at vi beskytter Nordens børn og unge i en digital tidsalder.
Formandskabet vil også fokusere på børn og unges skærmbrug. Det gælder både ift. de negative konsekvenser, som øget skærmbrug kan have for børn og unge, men det gælder i særdeleshed også ift. børn og unges tryghed online. Det er vigtigt, at den teknologiske udvikling understøtter og fremmer børn og unges trivsel og læring.
Bæredygtige arbejdsliv
Vi skal værne om vores unikke nordiske arbejdsmarkedsmodel og overenskomstsystem, som sikrer, at vi har et sikkert og sundt arbejdsmiljø og fair konkurrence på de nordiske arbejdsmarkeder. Vores model er kendetegnet ved tæt samarbejde mellem regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere om at finde velfungerende løsninger, der kan sikre både konkurrenceevne og ordnede forhold for arbejdstagere. Samtidig er vi i en foranderlig tid, hvor de nordiske arbejdsmarkeder løbende skal forholde sig til en række nye fælles udfordringer.
Styrkelse af den nordiske arbejdsmarkedsmodel
Formandskabet sætter fokus på, hvordan vi fremtidssikrer vores nordiske arbejdsmarkedsmodel, hvor der er en høj grad af autonomi for arbejdsmarkedets parter og en løbende dialog om at styrke arbejdsmarkedsmodellen og tilslutningen hertil. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor vi oplever ændringer i arbejdsstyrken. Dette er fælles nordiske udfordringer, hvor vi kan lære af hinanden og inspirere hinanden, så vi står rustet til fremtiden.
Styrket nordisk indsats mod arbejdslivskriminalitet
Formandskabet fortsætter det nordiske samarbejde om at bekæmpe arbejdslivskriminalitet og social dumping. Ordnede forhold og fair konkurrence skal være et grundvilkår på det nordiske arbejdsmarked. Det handler om at sikre en fair og fri bevægelighed på de nordiske arbejdsmarkeder gennem ordnede løn- og ansættelsesvilkår, herunder for udenlandsk og udstationeret arbejdskraft, og en effektiv håndhævelse heraf.
Arbejdslivskriminalitet har vist sig at være en voksende og generel udfordring i Norden. Formandskabet har derfor fokus på, at de nordiske lande kan udveksle erfaringer og best practice til at modgå arbejdslivskriminalitet.
En sikker kultur- og mediesektor
Kulturel oprustning i Norden
Den aktuelle geopolitiske situation understreger betydningen af den fælles nordiske kultur, der er bundet sammen af et fællesskab bygget på tillid, sammenhold og demokratiske værdier. Formandskabet vil arbejde for at understrege kulturens rolle for det nordiske fællesskab, herunder kulturen som værn om nordiske sammenhængskraft, identitet og demokratiske værdier.
Formandskabet vil blandt andet undersøge, hvordan de nordiske lande kan beskytte og understøtte de store dele af kulturlivet, der bidrager til at øge de særlige nordiske menneskelige og samfundsmæssige værdier. Dette gælder bl.a. styrkelse af adgang til kulturen, beskyttelse af materiel og immateriel kulturarv, øget læselyst blandt børn og voksne, understøttelse af nordisk sprogpolitik, m.m. Arbejdet skal ske i tæt dialog med de baltiske lande, som Norden har et stærkt værdifællesskab med.
Understøttelse af de kulturelle erhverv
Som del af den kulturelle oprustning ønsker formandskabet at sætte ekstra fokus på de kulturelle erhverv. De nordiske kulturelle erhverv er ikke blot et billede på innovation og vækst, men bidrager også til et stærkere og mere værdibåret brand, der står for demokratiske værdier og åbenhed. I en tid hvor misinformation og polarisering udbredes, bliver kultur og kreativitet et økonomisk og strategisk middel, som Norden kan gøre større brug af med henblik på at sprede de nordiske værdier.
For at udnytte potentialerne for de kulturelle erhverv, er der behov for at øge samarbejdet på tværs af Norden med en målrettet indsats for at styrke nordiske kulturaktørers tilstedeværelse på tværs af Norden og på de internationale scener. Formandskabet vil derfor undersøge, hvordan man på tværs af Norden kan arbejde strategisk for at øge kultureksporten, særligt i en geopolitisk kontekst.
Øget samarbejde om public service-indhold
Formandskabet vil i forbindelse med arbejdet med de kulturelle erhverv have et særligt fokus på medier. På tværs af Norden har vi en stærk tradition for at skabe public service-indhold, hvor formålet ikke blot er profit og underholdning, men også oplysning og kulturel dannelse. I løbet af de seneste årtier har udenlandske streamingtjenester dog opnået en markant position på både de nordiske såvel som de europæiske markeder. Alene Netflix og HBO Max havde ultimo 2023 7,7 mio. abonnementer på tværs af Danmark, Finland, Norge og Sverige. Deres dominans truer den nordiske kulturforståelse, idet lokale fortællinger, sprog og kulturelle referencepunkter risikerer at blive udvandet til fordel for udenlandsk indhold.
Et styrket nordisk samarbejde på public service-indhold kan være med til at sikre både sproglig mangfoldighed, lokal forankring og globalt perspektiv – både på tværs af de nordiske lande, men også til resten af verdenen. Problemstillingen kan ikke alene løses nationalt, men kræver samarbejde og strategisk forankring på tværs af Norden.
Formandskabet drøfter samt igangsætter initiativer, der kan understøtte et øget og bredt public service-indhold på tværs af Norden og resten af verden. Arbejdet skal tage udgangspunkt i arbejdsgruppen, som MR-K er blevet enige om at nedsætte under Finland og Ålands formandskab.
