En udfordring der går på tværs af debatterne, er de organisatoriske strukturer, der kan fremme ensomhed i samfundet. Det gælder alt fra begrænsede eller kortsigtede finansieringer af indsatser mod ensomhed, til et samfund præget af øget digitalisering, præstationspres og acceleration. Det er større strukturelle udfordringer, der derfor kræver mere tid, ressourcer og politisk involvering for at kunne modarbejdes. Der bliver i debatterne peget på fem forskellige strukturelle ændringer, der kan være med til at skabe nogle bedre rammer for både unge, voksne og ældres mentale helbred. De fem forslag præsenteres nedenfor.
Gør foreningsliv gratis for børn og unge
Alle lande fremhæver, at civilsamfundet spiller en central rolle i bekæmpelse af ensomhed på tværs af samfundsgrupper. Særligt unge kan have gavn af civilsamfundets mange tilbud, da det kan udgøre et analogt fællesskab og åndehul i en mere digitaliseret hverdag, hvor børn og unge i højere grad har brug for at styrke deres sociale kompetencer. Ved at gøre foreningslivet gratis tilskyndes børn og unge til at deltage og opbygge fællesskaber.
I Finland italesætter panelet vigtigheden af, at børn og unge deltager i fysiske fællesskaber, hvor de kan styrke deres sociale kompetencer. Dette kan skabe sociale bånd og en følelse af ansvar og tilknytning.
Formaliser samarbejdet mellem NGO’er og kommuner
På tværs af flere debatter fremhæver panelerne, at kommunerne spiller en vigtig rolle i at modvirke ensomhed, da de møder borgerne i deres hverdag. Dog har kommunerne ikke altid ressourcerne til at løfte opgaven alene. Flere lande peger derfor på, at et styrket samarbejde mellem kommuner og NGO’er på nationalt niveau kan skabe en mere sammenhængende indsats mod ensomhed.
I Finland foreslår panelet, at man etablerer et formaliseret samarbejde mellem kommuner og NGO’er nationalt. Kommunerne har strukturerne til at facilitere mødesteder, mens NGO’er kan tilbyde relationelle værktøjer og ressourcer. Derudover kan en national strategi styrke kommunernes indsats gennem et mere sammenhængende system på tværs af kommuner og NGO’er.
Formaliser mere digital dannelse af både unge og voksne
Flere af debatterne bringer digitalisering op som en udfordring for børn og unges trivsel og mentale helbred, da sociale medier bl.a. kan fremme følelsen af eksklusion og social isolation. Da sociale medier er blevet en integreret del af både børn, unge og voksnes hverdag, er der brug for mere digital dannelse i samfundet. Ifølge det danske panel bør der laves undervisningsforløb, der både er skræddersyet til forældre og børn med henblik på at opbygge digitale kompetencer. Målet er 1) at forældre i højere grad lærer at forstå den digitale verden, så de kan støtte deres børn og 2) at børn og unge får værktøjer til at gebærde sig online.
I Danmark har Center for Digital Pædagogik, i samarbejde med Red Barnet og Børns Vilkår, udviklet platformen ON, som tilbyder undervisningsmateriale om ansvarlig brug af digitale medier og hvordan man kan navigere i det digitale landskab.
Formaliser bedre understøttelse af unges liv
Flere paneler fremhæver, at unge i dag står over for et stigende pres og forventninger bl.a. på grund af sociale medier. Særligt i overgangsperioden til "unge voksne" – når de unge flytter hjemmefra, vælger uddannelse og træder ind på arbejdsmarkedet – oplever mange store forandringer og valg. Samtidig peger flere paneler på, at unge ofte mangler kendskab til, hvordan forskellige følelser kan håndteres og italesættes, da det for mange er første gang svære følelser opleves. Presset i overgangen, og det manglende sprog for følelser, kan føre til isolation og tilbageholdenhed med at dele deres problemer. Ifølge panelerne er det derfor vigtigt, at der i samfundet kommer mere opmærksomhed på at understøtte unge i livets transitionsfaser og uddanne dem i livets naturlige op-og nedture.
I Danmark lød et konkret forslag fra panelet, at skolerne skal klæde forældre bedre på til at tale med deres børn. Det kan fx ske gennem et kommunalt prioriteret samarbejde mellem skolerne, foreninger og hjem, så parterne i fællesskab kan styrke unges mod til at bede om hjælp. Det kan være med til at skabe et rum derhjemme, hvor børn/unge har lyst til at opsøge hjælp fra deres forældre.