En væsentlig barriere i arbejdet mod ensomhed er, at mange oplever det som et tabu og derfor undlader at række ud til andre, hvis de rammes af ensomhed. Ifølge studier gælder dette særligt, unge, ældre og mænd. Studier viser også, at ensomhed er socialt stigmatiserende, hvilket gør det svært at få et retvisende billede af problemets omfang, da især mænd undlader at tilkendegive, at de føler sig ensomme. På tværs af debatterne bliver denne udfordring også italesat. Her fremhæver panelerne, at både unge, ældre og mænd kan mangle et sprog for deres følelser eller opleve dem som tabuiserede, hvilket betyder, at de isolerer sig med deres følelser. Derudover påpeger panelisterne i Sverige, Letland og Norge, at samfundsdebatten kan have en tendens til at skildre ældre og mænd på en forsimplet og stereotyp måde, hvilket kan give et unuanceret billede af deres udfordringer og behov. Nedenfor præsenteres to forslag til at arbejde med denne udfordring.
Italesæt ældre som en alsidig og ressourcefuld samfundsgruppe
Panelisterne i Sverige og Letland påpeger behovet for at ændre den samfundsmæssige og politiske retorik om ældre. De fremhæver, at man ofte hører ældre blive italesat som en homogen gruppe, hvor individuelle interesser og behov overses. Det manglende fokus kan medføre, at ældre mennesker i højere grad tøver med at give udtryk for deres problemer, fordi det kan være skamfuldt. For at modarbejde dette narrativ bør ældres mangfoldighed og potentiale fremhæves. Et nuanceret billedet af hvad det vil sige at være ældre, kan, ifølge panelerne, give flere ældre en stemme og en bedre mulighed for at blive set som andet end ”en ældre” i samfundet.
I Sverige fremhævede panelet, at ældre er lige så forskellige som unge, og at aktiviteter og tilbud til ældre skal spænde bredere end fx bingo. Den sociale diskurs kan ændres ved i højere grad at inddrage ældres ønsker og behov direkte i tilbuddene til dem i stedet for at skabe noget til dem, men udenom dem.