Område 2. Fællesskaber

På tværs af debatterne understreger panelerne, at ensomhed ikke kun handler om socialt samvær, men i høj grad også om følelsen af at have en funktion eller bidrage meningsfuldt. For at lykkedes med det peger panelisterne på vigtigheden af at styrke meningsfulde fællesskaber i landene, hvilket læner sig op ad tidligere studier, der viser, at ensomhed ofte opstår i forbindelse med manglende samhørighed

Hansen, L. S., Hansen, A., Schmidt, B. K., & Bøttcher, M. (2023). Tidlig opsporing af social mistrivsel blandt børn og unge – erfaringer fra en række kommuner. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. https://www.vive.dk/media/pure/4vl8o0ox/24416713

. Meningsfulde fællesskaber er særligt vigtigt i en tid hvor samfundsstrukturer gør, at vi i mindre grad møder hinanden, da flere og flere processer og møder digitaliseres. Panelerne peger på udfordringer i, at generationer sjældent mødes, og at mange føler sig udelukkede fra fællesskaber. Nedenfor præsenterer vi panelernes fire overordnede bud på måder at arbejde med de udfordringer.

Skab større forbundethed på tværs generationer

I Sverige, Finland og Letland betoner panelisterne, at ensomhed er udbredt blandt både ældre og unge. I den svenske debat fremhæves en analyse der viser, at hver fjerde over 60 år i Sverige oplever ensomhed. Ligeledes bliver unge (18-24 år) omtalt som en risikofyldt gruppe i flere af debatterne. Et forslag fra debatterne er derfor at skabe tværgenerationelle mødesteder, hvor de kan lære af hinanden og nedbryde fordomme om hinanden. For eksempel kan unge få rollen som IT-vejledere for ældre. I debatterne taler de ind i en nytænkning af fællesskaber, hvem der skal bruge dem og hvad de skal centreres omkring.

I Letland har et konkret initiativ bestået i at åbne en biograf på et plejehjem i et tyndtbefolket område. Formålet var at mindskede isolation blandt ældre, skabe mere liv og styrkede intergenerationelle relationer. (Tilbuddet eksisterer ikke længere, men kan fungere som inspiration).
I Finland, i byen Laajasalo, har man haft succes med at bygge et fælleshus i samarbejde med The Finnish Youth Housing Association (NAL). Bygningen huser både unge og ældre, og unge kan få nedsat husleje ved at tilbringe tid med deres ældre naboer fx gennem en gåtur. Initiativet har skabt social interaktion og fællesskab.

Skab formålsdrevne mødesteder og fællesskaber, der tilfører værdi for den enkelte

I Norden og Baltikum eksisterer der en lang række frivillige og kommunale mødesteder og fællesskaber. Ifølge panelisterne når de dog sjældent ud til de mest udsatte, som ofte mangler overskud eller finder det tabubelagt at deltage. For at imødekomme denne udfordring bør fællesskaber, ifølge panelisterne i Sverige og Finland, designes ud fra målgruppernes behov og værdier. Der kan eksempelvis være behov for flere fællesskaber for udsatte mænd, LGBTQ+ personer og etniske minoriteter. Målet er at skabe formålsdrevne fællesskaber, der er specifikt tilpasset deres målgruppe. Alle fællesskaber skal derfor ikke være for alle, da det kan fjerne det særegne for den bestemte gruppe. På tværs af debatterne fremhæver panelisterne, at de mener, det overordnet set er et politisk og civilsamfundsansvar at understøtte en bredere vifte af fællesskaber, baseret på borgernes ønsker og behov.

I Sverige har et madlavningskursus for mænd vist sig som en succes, da det skabte et fællesskab blandt udsatte mænd uden et eksplicit fokus på ensomhed. Initiativet handlede om god mad og fællesskab, men var alligevel med til at mindske ensomhed og social isolation.
I Finland i Vantaa er kommunen nået ud til lavindkomstfamilier gennem konceptet ’fællesbordet’. Her modtager kommunen overskudsmad fra butikker, som derefter bruger det til at arrangeres fællesmåltider rundt omkring i kommunen, hvor folk mødes og laver mad af overskudsmaden.

Brug digitale fællesskaber som en vej til at inkludere udsatte grupper

Øget digitalisering byder på mange udfordringer, men kan samtidig ses som en mulighed i arbejdet med ensomhed. Det digitale univers kan fx være med til at engagere grupper, der ellers kan være svære at nå som f.eks. unge drenge. At nuancere måderne vi kan bruge digitale medier på, går igen i flere debatter, hvor det særligt er udsatte grupper, der er en vigtig målgruppe.

I Danmark har unge drenge, der ikke oplever at være inkluderet, fået mulighed for at være en del af et socialt miljø gennem gaming-fællesskaber. Fællesskaberne danner grobund for samhørighed og en fælles kultur, hvor de også italesætter andre problematikker, men centreret om gaming.