Lokalt-baseret monitering af natur og levende ressourcer består ofte af følgende aktiviteter:
Aktivitet 1. Udpeg et naturressourceråd og en koordinator i hver involveret bygd/område
I hver involveret bygd/område skal de naturinteresserede udpege et naturressourceråd. Udpegningen skal foretages i samarbejde med den myndighed, der er kontaktpunkt. Deltagelse i arbejdet sker på frivillig basis. Det vil være ideelt, hvis de involverede bygder/områder er nogenlunde repræsentative for samtlige dele af landet.
Naturressourcerådets sammensætning
Hvert råd skal bestå af c. 5-10 personer, som er interesseret i naturen og forvaltningen af naturen.
Naturressourcerådets ansvar
Naturressourcerådets medlemmer har ansvar for:
At udvælge de levende ressourcer, der skal holdes øje med.
At indsamle data på de levende ressourcer året rundt.
At drøfte, analysere og fortolke data mindst hver tredje måned og på den baggrund foreslå initiativer indenfor naturforvaltning.
At vælge en koordinator for bygdens dokumentation og forvaltning af levende ressourcer blandt rådets medlemmer.
Koordinator for naturressourcerådet
Naturressourcerådets koordinator står for at koordinere bygdens dokumentation og forvaltning af de levende ressourcer. Koordinatoren har ansvar for, at der bliver afholdt møder i naturressourcerådet hver tredje måned og sikre kommunikationen med myndighederne.
Aktivitet 2. Opsummer data og observationer og foreslå forvaltningsinitiativer på møder i naturressourcerådet hvert kvartal
Naturressourcerådet i bygden/området mødes én gang hver tredje måned. På det møde skal data fra bygdens/områdets dokumentation af levende ressourcer opsummeres af alle medlemmerne, drøftes og analyseres/fortolkes, og forslag til forvaltningsinitiativer skal drøftes. Informationerne indføres i et kvartals opsummeringsskema for naturressourcerådet.