Gå til indhold

Om lokalt-baseret moni­tering og citizen science

Lokalt-baseret monitering bygger på allerede eksisterende, uformelle måder, hvorpå jægere, fiskere, fangere, landmænd og andre brugere af de levende ressourcer følger med i status og udvikling i naturen. Lokalt-baseret monite­ring adskiller sig fra andre former for citizen science ved, at natur­interesserede borgere står for både at indsamle og fortolke observationer i naturen og for at formidle forvaltningsforslag til beslutningstagere.
I alle de arktiske lande findes initiativer, hvor naturinteresserede borgere bidrager med observa­tioner eller feltarbejde til myndig­heder eller forsknings­institutioner. Et eksempel fra  Færøerne er, at hare-jægere indrapporterer antallet af skudte harer til Færøernes Universitet . En stor del af ringmærkningen af fugle i Færøerne er også foretaget af frivillige
Hammer, S., Madsen, J. J., Jensen, J.-K., Petersen, K. T., Bloch, D., & Thorup, K. (2014). Færøsk Trækfugleatlas - The Faroese Bird Migration Atlas. Faroe University Press. https://doi.org/10.18602/frodskapur.vi.197
, og borgere deltager desuden i optælling af havterne og indsamling af indvolde fra skråpe og sule. Borgeres bidrag med observationer til myndigheder eller forskningsinstitutioner kan føre til vigtige forvaltningstiltag. For eksempel er den færøske rotte­bekæmpelse (Umhvørvisstovans rottevejledning 2019) delvist et resultat af naturinteresserede borgeres observationer af rottespor på Nólsoy.
Der er desuden globale citizen science programmer, som omfatter områder i alle de arktiske lande. Særligt to af disse programmer rummer et stort antal observationer fra naturen. Det er iNaturalist og eBird . Disse observationer er til­gængelige fra Global Bio­diversity Information Facility . Data herfra kan spille en vigtig rolle ved myndighedernes udformning af politik om forvaltning af rødlistede og invasive arter. Styrket inddragelse af borgernes viden er vigtig for at leve op til FN's aftale om biodiversitet.