Gå til indhold

Trin 1. Afklar hvilken myndig­hed, der er kontakt­punkt for borger­ind­dragelse i natur­beskyttelse

Ansvaret for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af natur og miljø er i dag ofte delt mellem flere myndigheder og institutioner. For at borgerinddragelse skal være meningsfuld, er det vigtigt, at der er én modtager af den lokale viden.
Modtageren af den lokale viden skal sørge for både videre­formidling og tilbagemelding:
  • Videreformidling af den lokale viden til de ministerier og andre institutioner, der er ansvarlige for de på­gældende fagområder.
  • Tilbagemelding til de borgere og organisationer, der har bidraget med den pågældende viden, om hvordan den lokale viden bliver anvendt i for­valtningen.
Usikkerhed om, hvem der har ansvar som kontaktpunkt for borgerinddragelse, kan føre til ineffektivitet og manglende koordinering. Det kan skabe forvirring hos borgere om, hvilken myndighed de skal henvende sig til for hjælp eller for at bidrage med viden om natur og miljø.
For eksempel er Miljøministeriet i Færøerne ifølge sit mandat ansvarlig for internationale natur- og miljøforhold i landet. FN’s aftale om biodiversitet ligger derfor indenfor Miljøministeriets ansvarsområde. I Færøerne er en mulighed derfor, at ledelsen i Miljøministeriet tager initiativ til at mødes med ledelsen i de andre ministerier og institutioner og sammen afklarer, hvilken myndig­hed der er kontaktpunkt for borger­ind­dragelse i natur­beskyttelse i Færøerne.
Når det er afklaret, hvilken myndig­­hed der er kontaktpunkt og ansvarlig for at modtage og videreformidle lokal viden om naturen, så er det tid til at fortsætte til næste trin.