Alle trin fra plastproduktionen, anvendelse og bortskaffelse kan bidrage til tab af plastmaterialet til miljøet. I miljøet forekommer plastpartikler i mange forskellige former, størrelser og polymertyper. De indgår i forskellige processer, der påvirker plastpartiklernes skæbne i miljøet, fra akkumulering på kyster og strande, over nedbrydning fra makro- til mikropartikler, til optagelse i dyr. Undersøgelser af plastforurening kræver pålidelige indikatorer. I dette projekt har vi analyseret eksisterende indikatorer i forbindelse med plastproduktionen, anvendelse og bortskaffelse samt indikatorer i miljøet, hvor vi også har inkluderet strategier for cirkulær økonomi og genanvendelse samt recycling af plast.
Hovedparten af plasttabet til miljøet består af makroplast, hvor utilstrækkelig og uhensigtsmæssig håndtering af plastaffald er en væsentlig årsag til dette tab. Affaldshåndtering kunne derfor være en relevant indikator, som dog er svær at måle direkte. Indirekte fastlæggelser af graden for mangelfuld affaldshåndtering kunne være en mulighed og er beskrevet i rapporten. Flere miljøindikatorer er anvendt i dag, som kan supplere hinanden, f.eks. ved at dække makro- og mikroplast og repræsentere forskellige typer miljøprøver. Selvom der er udviklet guidelines for harmoniserede tilgange, er der fortsat store usikkerheder i bestemmelsesmetoderne, i tillæg til varierende koncentrationer i miljøet. Den store usikkerhed vil påvirke tidsseriernes statistiske styrke, således at signifikante trends vil være svære at påvise.
Der er ikke meget sammenhæng mellem miljøindikatorer og indikatorer fra plastens værdiskabelse. For eksempel er partikler fra slid af bildæk en vigtig komponent i det samlede tab af plastpartikler under anvendelse af produkter, mens det ikke er en vigtig indikator for plast i miljøet. Dette skyldes bl.a. at bildæk med en stor gummikomponent ikke oprindeligt blev betragtet som ”mikroplast”. Derudover har manglen på harmoniserede metoder begrænset undersøgelser af partikler fra bildæk i miljøet. På den anden side er tabt fiskeriudstyr en væsentlig forureningskilde i det marine miljø, som ikke spiller en stor rolle i opgørelser over plasttab under produktion og anvendelse. Der er fortsat begrænsninger i mere sammenhængende opgørelser pga. manglende harmonisering i f.eks. enheder og muligheder for opskalering af eksisterende målinger. Rapporten indeholder også forslag til potentielt relevante nye indikatorer, såsom tab af container fra fragtskib, tabt fiskegarn og mikroplast i spildevand.