Rigsrevisionens revisionspåtegning
Til Nordisk Ministerråd
Revisionspåtegning på årsregnskabet
Konklusion
Vi har revideret årsregnskabet for Nordisk Ministerråd for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 og omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter Nordisk Ministerråds Økonomireglement.
Revisionens omfang har fulgt de mål, der er fastsat under § 4 i ’Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd’. Det vil sige, at revisionen er planlagt og udført således, at revisor er i stand til at konkludere om:
Nordisk Ministerråds regnskab for det pågældende regnskabsår er retvisende, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og er udarbejdet i overensstemmelse med gældende regnskabsbestemmelser.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Ministerråds aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af Nordisk Ministerråds aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024, i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds Økonomireglement.
Vi har for regnskabsåret 2024 foretaget en juridisk-kritisk revision af Nordisk Ministerråds løn- og ansættelsesmæssige dispositioner vedrørende ansatte på nordiske vilkår. Revisionen har vist, at Nordisk Ministerråds løn- og ansættelsesmæssige dispositioner i væsentlige henseender er i overensstemmelse med personalehåndbogen for ansatte på nordiske vilkår pr. 1. januar 2024.
Vi har for regnskabsåret 2024 ikke foretaget en forvaltningsrevision.
Grundlag for konklusion
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med ’Revisionsreglement for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd’.
Vores ansvar er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Rigsrevisionens ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Rigsrevisor er uafhængig af Nordisk Ministerråd i overensstemmelse med rigsrevisorlovens § 1, stk. 6.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Fremhævelse af forhold i regnskabet
Uden at der er tale om regelbrud eller fejl i regnskabet, skal Rigsrevisionen gøre regnskabslæser opmærksom på, at Nordisk Ministerråds regnskabspraksis afviger fra almindeligt anerkendte principper for præsentation af et regnskab. Det betyder, at regnskabslæser bør tage nedenstående forhold i betragtning ved gennemgang af regnskabet.
Nordisk Ministerråd er ikke underlagt national regnskabslovgivning som fx årsregnskabsloven eller statens regnskabsregler. Nordisk Ministerråd har egne administrative og økonomiske regelsæt, som er aftalt mellem medlemslandene. Disse regulerer budgettering, regnskabsaflæggelse og revision. Den overordnede ramme for regnskabsaflæggelsen i årsrapporten er fastsat i Nordisk Ministerråds Økonomireglement. Det følger heraf, at årsregnskabet skal indeholde en resultatopgørelse og en balance, og at regnskabet i øvrigt skal opstilles ud fra generalsekretærens instrukser. Der foreligger ingen nærmere instrukser, og det er derfor ikke nærmere beskrevet, hvordan Nordisk Ministerråds årsregnskab skal udarbejdes.
Vi skal henlede opmærksomheden på to forhold, som vi vurderer er særegne for Nordisk Ministerråds regnskabsaflæggelse.
For det første fremstår Nordisk Ministerråds årsregnskab uigennemsigtigt, idet der ikke er en tydelig adskillelse mellem tilskudsfinansierede aktiviteter og den almindelige driftsøkonomi. For eksempel er der ikke en klar og tydelig opdeling af den samlede opsparing (egenkapitalen). Der er således risiko for, at tilskudsmidler blandes sammen med driftsøkonomien.
For det andet tager Nordisk Ministerråds driftsregnskab ikke højde for interne afregninger mellem virksomhedens afdelinger. Det betyder, at de samme beløb kan være registreret som både en indtægt i én afdeling og en udgift i en anden, uden at de bliver modregnet i det endelige regnskab. Derfor er både indtægter og udgifter i driftsregnskabet større, end de faktiske indtægter og udgifter har været i året.
Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds Økonomireglement. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Nordisk Ministerråds evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere Nordisk Ministerråd, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.
Rigsrevisionens ansvar for revisionen af årsregnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med ’Revisionsreglement for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd’, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse ’Revisionsreglement for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd’, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
- Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
- Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af Nordisk Ministerråds interne kontrol.
- Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
- Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til Nordisk Ministerråds Økonomireglement.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i Nordisk Ministerråds Økonomireglement. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering
Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision
Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved driften af Nordisk Ministerråd og forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.
I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision i overensstemmelse med § 4 i ’Revisionsreglement for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd’ hvori er anført ”Revisionen udføres i overensstemmelse med revisionsmyndighedens revisionsstandarder og øvrige generelle praksis. Hvis forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision normalt er del af revisionen af statslige offentlige institutioner, bør revisionsopgaven ligeledes omfatte forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision”. Dette indebærer, at vi vurderer risikoen for, at der er væsentlige regelbrud i de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, eller væsentlige forvaltningsmangler i de systemer og processer, som ledelsen har etableret. På grundlag af risikovurderingen fastlægger vi de afgrænsede emner, som vi skal udføre juridisk-kritisk revision eller forvaltningsrevision af.
Ved en juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed, om de dispositioner, der er omfattet af det udvalgte emne, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved en forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de systemer, processer eller dispositioner, der er omfattet af det udvalgte emne, understøtter skyldige økonomiske hensyn ved driften af Nordisk Miniserråd og forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsregnskabet.
Vores revision af hvert udvalgt emne tager sigte på at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis som grundlag for en konklusion med høj grad af sikkerhed om det pågældende emne. Ved en revision kan der ikke opnås fuldstændig sikkerhed for at opdage alle regelbrud eller forvaltningsmangler. Da vi alene har udført juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af de udvalgte emner, kan vi ikke udtale os med sikkerhed om, at der ikke kan være væsentlige regelbrud eller væsentlige forvaltningsmangler på områder, der falder uden for de udvalgte emner.
Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.
Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.
København, den 3. juli 2025
Rigsrevisionen
CVR-nr. 77 80 61 13
CVR-nr. 77 80 61 13
Søren Vadskjær Skyum
Kontorchef
Kontorchef
Andreas Heegaard
Specialkonsulent
Specialkonsulent