Samarbejdet har et særskilt fokus på de grundlæggende forudsætninger for at opretholde demokrati, tillid og sammenhold i Norden. En stærk og velfungerende retsstat er en forudsætning for at opretholde tilliden og sammenholdskraften i de nordiske lande og kræver derfor et fortsat fokus.
Hertil kommer, at der i Nordens nærområder er en udvikling, hvor grundlæggende rettigheder og værdier samt retssikkerhed er under pres. De nordiske lande vil her kunne bidrage til at imødegå denne udvikling som en samlet region. Retsstatsprincippet og et velfungerende demokrati, hvor man bl.a. aktivt arbejder imod diskrimination og for de grundlæggende rettigheder, udgør grunden for et resilient samfund, som bidrager til et frit og levedygtigt civilsamfund.
De nordiske samfund er langt fremme, når det gælder digitalisering. Digitaliseringen kan øge tilgængeligheden og effektiviteten i den offentlige forvaltning og domstolene, men digitaliseringen af den offentlige sektor indebærer også udfordringer, som berører retssikkerheden for individer og virksomheder. Det er derfor et område, hvor udveksling af viden og erfaringer mellem de nordiske lande, har stor betydning.
Samarbejdet i justitssektoren bidrager endvidere til at styrke arbejdet mod diskriminering og med at værne om grundlæggende menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kvinder og mænd, børn og unges rettigheder, rettigheder for personer med funktionsnedsættelser og LGBTIQ-personer.
Kriminalitet kender ingen grænser. Det gælder både i den fysiske og digitale verden. Den grænseoverskridende kriminalitet udgør en fælles udfordring for alle de nordiske lande. Et øget nordisk politisamarbejde for at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet er derfor et prioriteret område inden for samarbejdet i justitssektoren.
Flere nordiske lande står med udfordringer angående organiseret kriminalitet, bandekriminalitet og seksuelle forbrydelser. Det samme gælder, hvad angår bekæmpelsen af menneskehandel.
I kampen mod den organiserede kriminalitet og bandekriminalitet er det særskilt vigtigt at forhindre grove voldsforbrydelser, at bekæmpe den kriminelle økonomi og forebygge, at børn og unge drages ind i de kriminelle bander. Det er endvidere centralt at imødegå infiltration og anden utilbørlig påvirkning af myndigheder og offentlige beslutningstagere.
Radikalisering og voldsparat ekstremisme er ligeledes udfordringer, der deles af de nordiske lande, og som kan udgøre en trussel mod demokrati og sammenhængskraften i Norden. Forekomsten af antisemitisme og antisemitiske hadforbrydelser er også en stor udfordring og indgår i nutidige voldparate ekstremistiske ideologier og verdensbilleder. Justitssektoren vil derfor fortsætte sit samarbejde og udbytte af erfaringer for at skabe en øget viden om forebyggelse og bekæmpelse af disse fænomener.
Den digitale udvikling har medført et behov for et øget fokus på kriminalitet med internettet som værktøj. Det gælder ikke mindst seksuelle overgreb mod børn, men også digitale krænkelser og økonomisk kriminalitet. Digitaliseringen giver dog også mulighed for at udvikle nye metoder for landene til at efterforske forbrydelser. Landene har stor gavn af at arbejde sammen om at udveksle viden om dette og justitssektoren har derfor også nedsat arbejdsgrupper, der skal koordinere denne indsats bl.a. inden for bekæmpelse af menneskehandel og cyberkriminalitet.
Vold i nære relationer er en udfordring, som de nordiske lande deler og som justitssektoren vil have fokus på i samarbejdet. Forebyggelse af vold i nære relationer er essentielt for at sikre trygge, ligestillede nordiske samfund, hvor særlig kvinder og børns rettigheder beskyttes.
Forskelle i de nordiske landes lovgivning skaber grænsehindringer og påvirker både familier og erhvervslivets frie bevægelse inden for Norden. Justitssektoren arbejder derfor for at fremme retsenhed i Norden. I den forbindelse er de faste møder i justitssektoren både mellem justitsministrene og i embedsmandskomiteen, hvor der sker en løbende informationsudveksling mellem landene, en afgørende forudsætning. Det samme gælder de tilbagevendende møder i ekspertgrupperne i familieret og strafferet, som er en del af justitssektorens samarbejde.
I takt med at EU/EØS-retten udvikles, er der også et stort behov for et nordisk samarbejde i forbindelse med gennemførelsen af EU/EØS-retsakter og domme i de nordiske lande. Det samme gælder i andre spørgsmål i internationale sammenhænge, fx vedrørende den europæiske menneskerettighedskonvention og andre internationale instrumenter. Dertil er de nordiske justitsministre ansvarlige for samarbejdet om de sagsområder, som i de fleste nordiske lande henhører under justitsdepartementerne.
Justitssamarbejdet gennemføres i de årlige ministermøder, møder i embedsmandskomiteen og faste arbejdsgrupper. Herudover finansierer sektoren seminarer og netværk, hvor der sker en udveksling af viden mellem eksperter og praktikere på en lang række områder. Sektoren finansierer endvidere undersøgelser og udredninger, der kan danne grundlag for et videre arbejde i de nordiske lande. Disse aktiviteter omfatter ofte også Estland, Letland og Litauen og der er således også nedsat en kontaktgruppe (Nordic Baltic Contact Group) bestående af embedsmænd fra de nordiske og baltiske lande, som mødes årligt i henhold til eget mandat. De nordiske og baltiske justitsministre mødes hvert andet år.
Ministerrådet for justitssektoren har besluttet følgende mål og delmål for arbejdet i perioden 2025-2030. De politiske prioriteringer vil være styrende for alle aktiviteter på politikområdet i det nordiske samarbejde.