Gå til indhold

Mål 3: Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet

Et stærkt nordisk samarbejde, der bidrager til at forebygge og bekæmpe kriminalitet i Norden.
I kampen mod den organiserede kriminalitet og bandekriminalitet er det særskilt vigtigt at forhindre grove voldsforbrydelser, at bekæmpe den kriminelle økonomi og forebygge, at børn og unge drages ind i de kriminelle bander.
ulf_lundin-enjoying_nature-5310 (1).jpg

Delmål 3.1

Bidrage med kundskab, fora for erfaringsudveksling og identifikation af udviklingsbehov angående forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, terror og radikalisering, herunder samarbejde om efterforskningsmetoder under iagttagelse af udviklingen i EU-lovgivningen og andre internationale instrumenter.

Delmål 3.2

Styrke samarbejdet for at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet og bandekriminalitet, herunder med et særligt fokus på at bekæmpe den kriminelle økonomi, forebygge at børn og unge drages ind i kriminalitet og modvirke utilbørlig påvirkning af myndigheder og offentlige beslutningstagere.

Delmål 3.3

Videreudvikle og styrke det nordiske samarbejde i arbejdet med at forebygge og bekæmpe alle former for menneskehandel.

Delmål 3.4

Styrke fokusset på og bidrage til arbejdet med at forebygge og hindre vold i nære relationer, herunder kønsbaseret vold og overgreb mod børn. 

Delmål 3.5

Udveksle viden og erfaringer angående overførelse af straffuldbyrdelse og muligheden for at håndtere pladsmangel i indenlandske fængsler.

Delmål 3.6

Fremme erfaringsudveksling om og et fælles nordisk samarbejde i bekæmpelsen af kriminalitet på internettet, med et særlig fokus på bekæmpelse af digitale seksuelle overgreb og varetagelse af børns sikkerhed online under iagttagelse af udviklingen i EU-lovgivningen og andre internationale instrumenter.