5. Samarbejdets organisation

Justitsministrene (MR-JUST) har det overordnede ansvar for samarbejdet. På deres årlige møde behandler ministrene politisk aktuelle sager af fælles nordisk interesse med henblik på at indlede et nordisk samarbejde inden for nye retslige områder eller med henblik på i øvrigt at finde fælles nordiske løsninger.

Nordisk embedsmandskomité for justitssamarbejdet (EK-JUST) består af ledende embedsmænd med ansvar for justits- og lovgivningsspørgsmål i de nordiske justitsministerier. Komitéen forbereder og følger op på justitsministrenes årlige møde. Komitéen initierer endvidere nye projekter. Ved møderne i embedsmandskomitéen udveksler landende desuden information om ny lovgivning, retspraksis og andre aktuelle retslige spørgsmål.

Justitsministrene eller embedsmandskomitéen har mulighed for at beslutte at nedsætte faste eller ad hoc arbejdsgrupper inden for særlige områder. I sådanne tilfælde udarbejder embedsmandskomitéen et mandat og træffer afgørelse om eventuelt budget for sådanne arbejdsgrupper.

Embedsmandskomitéen samarbejder desuden med Nordisk Ministerråds andre embedsmandskomitéer.

Det kommende formandskabsland præsenterer senest på embedsmandskomitéens 3. møde i året før formandskabsperioden sine foreløbige planer for aktiviteter og initiativer for justitssektoren i formandskabsperioden med henblik på en drøftelse i embedsmandskomitéen.

Det kommende formandskabsland præsenterer i den forbindelse også, hvilke projekter, seminarer, udredninger m.v. der agtes gennemført og de tilhørende økonomiske rammer.

På det 1. årlige møde i embedsmandskomitéen drøftes det efterfølgende kalenderårs budget, herunder mål med tilhørende aktiviteter, der ønskes prioriteret.

Embedsmandskomitéens drøftelser af budgettet skal være afsluttet i så god tid, at resultatet heraf kan indgå i Nordisk Ministerråds generalsekretærs forberedelse af et samlet budgetforslag for Nordisk Ministerråd.

Justitsministrene eller embedsmandskomitéen kan inden for den årlige budgetramme støtte finansieringen af konferencer, seminarer, forskning, studier m.v. af særlig relevans for justitssektoren.

Embedsmandskomitéen følger de overordnede retningslinjer for anvendelse af Ministerrådet projektbudget.

Efter ansøgning kan der bevilges midler til eksterne projekter, såfremt bl.a. kriteriet om ”nordisk nytte” er opfyldt.

Herudover har embedsmandskomitéen besluttet at reservere midler til aktiviteter inden for rammerne af samarbejdet med Estland, Letland og Litauen, se nedenfor under punkt 5.6.

Nordisk Ministerråds standardvilkår for projektkontrakter finder anvendelse ved justitssamarbejdets anvendelse af projektmidler.

Rapportering af resultater og effekter af projekter sker ved hjælp af ministerrådets skema for statusrapportering. Endvidere bliver aktører, der modtager midler fra sektoren til projekter og andre initiativer, anmodet om at indlevere en kort beskrivelse af resultatet og effekterne af disse initiativer.

I det omfang, det er relevant, fremlægges resultaterne af arbejdet for justitsministrene på det årlige justitsministermøde.

De nordiske justitsministre søger dialog med Nordisk Råd i spørgsmål af fælles interesse, herunder i forbindelse med udarbejdelse og revidering af samarbejdsprogrammet.

De nordiske justitsministre mødes med deres kolleger fra Estland, Letland og Litauen mindst hvert andet år. Der er nedsat en kontaktgruppe (Nordic Baltic Contact Group) bestående af embedsmænd, som mødes efter behov, men mindst en gang om året, og som har sit eget mandat. Ordførerskabet roterer mellem landene, og sekretariatsfunktionen varetages af Nordisk Ministerråds sekretariat.

Samarbejdet bygger på en opfattelse af, at et tæt regionalt samarbejde er vigtigt indenfor EU og i forhold til tredjelande.

I justitssektoren er der tre arbejdsgrupper, der består af embedsmænd fra de nordiske lande, som behandler henholdsvis familieretslige og strafferetslige spørgsmål samt spørgsmålet om bekæmpelse af menneskehandel.

Arbejdsgrupperne kan søge EK-JUST om midler til at afholde møder og rapporterer, hvis det er relevant, fra møderne.

Udover det nordiske samarbejde i Nordiske Ministerråd foregår der et løbende praktisk samarbejde inden for hele justitssektoren.

Det er besluttet i Nordisk ministerråd, at ligestillingshensyn, et hensyn til børn og unges rettigheder og et holdbarhedsperspektiv skal integreres i al ministerrådets arbejde. Dette indebærer bl.a., at disse perspektiver skal indgå i vurderingen af ansøgninger om tildeling af projektmidler.

Sektoren vil tilstræbe, hvor det er relevant og kan skabe en merværdi, at alle projekter eller initiativer, som sektoren støtter, knytter an til at opfylde et af målene i FN’s Agenda 2030, herunder mål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner, hvor alle gives adgang til retssikkerhed.  

De områder, som sektoren prioriterer inden for rammerne af samarbejdsprogrammet, har i mange tilfælde et tydeligt ligestillingsperspektiv. Som et konkret eksempel kan nævnets sektorens arbejde med bekæmpelse af seksuelle forbrydelser og menneskehandel. Ligestillingsperspektivet er også et vigtigt aspekt i arbejdet med familieretslige spørgsmål, som henhører under sektoren.

Børn og ungeperspektivet indgår både i spørgsmål, som berører kriminalitetsbekæmpelse og forebyggelse af forbrydelser som for eksempel seksuelle overgreb på internettet. Endvidere indgår det i familieretslige spørgsmål, hvor hensynet til barnets tarv er af central betydning.