2. Indledning

Samarbejdet bygger på de overordnede principper i Helsingforsaftalen og statsministrenes vision for det nordiske samarbejde.

I justitssamarbejdet prioriteres sager, hvor der kan opnås nordisk nytte. Dette indebærer, at der lægges vægt på, om der gennem fælles eller ensartede nordiske aktiviteter og løsninger, så som forskning, kan opnås bedre resultater, end hvis det samme foregår i nationalt regi. Det indebærer videre, at der lægges vægt på, at nordisk kompetence styrkes og at kontakter og forbindelser mellem de nordiske lande forbedres.

Samarbejdet har et særskilt fokus på de grundlæggende forudsætninger for at opretholde demokrati, tillid og sammenhold i Norden.

Kriminalitet kender ingen grænser, hverken i den fysiske eller den digitale verden. Den grænseoverskridende kriminalitet udgør en fælles udfordring for de nordiske lande. Et øget nordisk politisamarbejde for at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet er derfor et prioriteret område inden for samarbejdet i justitssektoren.

Radikalisering og voldsparat ekstremisme er også udfordringer, som deles af de nordiske lande, og som kan udgøre en trussel mod demokrati og sammenhængskraften i Norden. I justitssektoren samarbejder landene for at skabe en øget viden for at kunne forebygge og bekæmpe disse fænomener.

Digitaliseringen kan øge tilgængeligheden og effektiviteten i den offentlige forvaltning og domstolene. Denne udvikling er særlig blevet aktualiseret på grund af de restriktioner, som blev indført i de nordiske lande under coronapandemien.  Digitaliseringen af den offentlige sektor indebærer dog udfordringer, som berører retssikkerheden for individer og virksomheder. Dette er et område, hvor udveksling af viden mellem de nordiske lande har stor betydning, og det er også værdifuldt at kigge på lande udenfor Norden så som de baltiske lande.

Forskelle i de nordiske landes lovgivning, som påvirker familier og erhvervsliv, påvirker også den fri bevægelighed inden for Norden. Justitssektorens arbejde for at fremme nordisk retsenhed, bl.a. i forbindelse med gennemførelse af EU/EØS-retsakter i de nordiske lande, er derfor vigtigt for at modvirke grænsehindringer.

Samarbejdet i justitssektoren bidrager endvidere til at styrke arbejdet mod diskriminering og at værne om grundlæggende rettigheder, herunder ligestilling mellem kvinder og mænd, børn og unges rettigheder, rettigheder for personer med funktionsnedsættelser og LGBTQI+-personer.

Justitssektorens samarbejdsområder omfatter de sagsområder, som i de fleste nordiske lande henhører under justitsdepartementerne.

Justitssektoren arbejder med områder inden for det offentligretlige område, blandt andet strafferet og procesret, domstolssystemet, kriminalitets- og terrorforebyggelse, beskyttelse af ofre, politisamarbejde og spørgsmål om asyl, immigration, diskrimination, grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder. Også andre offentligretlige områder såsom forvaltningsret, offentlighedens ret til aktindsigt og lovgivningen angående persondatabeskyttelse indgår i justitssektorens samarbejdsområder.

Justitssektoren arbejder endvidere med områder indenfor privatretten, såsom familieret, formue- og aftaleret samt forbrugerret.

Dette samarbejdsprogram, som i første omgang gjaldt for 2019-2022, blev besluttet af de nordiske ministerråd på justitsområdet den 10. januar 2019. Det videreføres således, at det også gælder for 2023-2024. Samarbejdsprogrammet efter 2024 vil blive baseret på den handlingsplan for ”Vores Vision 2030 for Nordisk Ministerråd”, som kommer til at gælde efter 2024.