Barrierer og anbefalinger til fremtidige løsninger på affaldsproblematikker i Færøerne

Batterier, også omfattende akkumulatorer, udgør en vigtig brik i overgangen til en mere bæredygtig fremtid med mindre afhængighed af fossile brændsler. Globalt har anvendelsen af batterier i mange år været støt stigende, hvilket forventes at fortsætte, også i Norden. En del batterier bortskaffes ikke miljø-forsvarligt, og udfordringerne kan være særligt vanskelige i mindre øsamfund som Færøerne, med en relativt lille mængde af batterier der forbruges og logistiske udfordringer er udfordret i forhold til at sikre en miljøforsvarlig behandling af brugte batterier.

Vigtige aktører

Det Umhvørvismálaráðið og Umhvørvisstovan er centrale i implementeringen af miljøpolitikker og strategier, herunder for affaldsområdet. Umhvørvisstovan har desuden ansvar for at føre tilsyn med virksomheder, anlæg og udstyr, som kommunalbestyrelserne ejer og driver.

I alt 28 ud af de 29 færøske kommuner (Tórshavnar kommuna undtaget) har overladt ansvaret for indsamling, sortering og bortskaffelse af udtjente batterier og akkumulatorer til Interkommunali Renovatiónsfelagsskapurin (IRF), en affalds- og genanvendelsesvirksomhed med tværkommunalt ejerskab. I Tórshavnar kommuna varetages indsamling, sortering og bortskaffelse af udtjente batterier af driftsenheden Kommunala Brennistøðin (KB). KB er ydermere ansvarlig for håndteringen af udtjente bilakkumulatorer og bilvrag fra hele landet.

Indsamling af batteriaffald

Færøerne har siden 2010 været i gang med elektrificering af elnettet, privatbilismen, varmeforsyning, og til en vis grad offentlig transport (implementering af to elbusser) og skibsfart (implementering af ét eldrevet skib). Dette er opnået gennem store vindmølleprojekter og tilhørende batteribanker, incitamentsstrukturer for øget brug af elbiler, samt omlægning fra fossilbaseret opvarmning i husstande. Elektrificeringen har naturligt medført en stigning i indkøb og forbrug af industrielle akkumulatorer og akkumulatorer fra elbiler (typisk lithium-ion batterier). Også mængden af mindre batterier er steget markant.

Mindre batterier, anvendt i f.eks. elektroniske produkter, sorteres som farligt affald landet over. Affaldsselskaberne beretter, at der ikke er større udfordringer med indsamlingen af udtjente batterier fra husstandene, om end en mindre del batteriaffald forsat ender i forbrændingen hos IRF som følge af fejlsortering. IRF beretter desuden visse udfordringer iht. opbevaring af batterier på modtagestationerne i de 28 kommuner de indsamler fra. Hos KB opbevares batteriaffald fra husholdninger i lukkede tønder, og indsamlet elektronisk udstyr skilles med henblik på frasortering af integrerede batterier.

Håndtering af bilbatterier faciliteres gennem returpantsystemet for køretøjer. Et genanvendelsesgebyr bliver pålagt alle køretøjer ved import, hvilket returneres til køretøjets ejer/affaldsselskabet, når bilen returneres til skrotning. Returpanten dækker dog ikke omkostninger til håndtering af bilbatterier fra elbiler, idet størstedelen af pantbeløbet tilbagebetales til forbrugeren ved returnering af køretøjerne. KB arbejder på at forbedre genanvendelsespraksisser for akkumulatorer fra elbiler, gennem dialog med bilforhandlere om demontering af batterier fra køretøjer før indlevering til KB.

Forbrug & bortskaffelse af batterier

Der er begrænset offentlig statistik om batteriforbrug og -affald til rådighed i Færøerne. Hagstova Føroya forventer dog at kunne udgive statistik på affaldsområdet om 2-3 år. Affaldsselskaberne har rådata for indsamling af de forskellige batterityper fra de seneste 5-10 år. Denne rådata viser generelt fluktuerende indsamling af både batterier og akkumulatorer. Der findes endnu ikke data der sammenholder forbrug, indsamling og genanvendelse af batterier og akkumulatorer.

Miljøreguleringen

Affaldshåndtering reguleres i henhold til Bekendtgørelse 147/1995, som pt. er under revision og fremover vil være mere detaljeret i forhold til affaldsdefinitioner (herunder for genanvendelse og genbrug), kravene til affaldshåndtering, opbevaring af affald på bl.a. kommunernes modtagestationer, mv.

Umhvørvisstovan påbegyndte i 2023 udformningen af den første nationale affaldsplan. Planen indeholder foreløbige målsætninger på tværs af affaldsfraktioner om 40 % genanvendelse eller genbrug af den totale affaldsmængde, fem år efter implementering, samt 60 % genbrug og genanvendelse, efter yderligere fem år. Der vil i første omgang ikke indgå specifikke målsætninger for batterier og akkumulatorer, da manglen på statistik har vanskeliggjort dette. Der er dog formuleret specifikke initiativer for håndteringen af bilbatterier og industrielle batterier.

Fremtrædende barrierer

De mest fremtrædende barrierer for et styrket miljøorienteret forbrug og bortskaffelse af batterier i Færøerne omfatter:

Mangel på mål for indsamling og bortskaffelse

Der er ikke opstillet konkrete målsætninger eller strategier for batteriforbrug i det offentlige eller for indsamling og behandling af udtjente batterier og akkumulatorer i affaldsregulering. Samtidig er det vanskeligt for aktører at finde information om regulering, affaldshåndtering og initiativer for batterier på Umhvørvisstovans hjemmeside.

Med den nationale affaldsplan kommer øgede krav til affaldshåndtering. Der er i nogle kommuner en uro for, om de kommunale budgetter er tilstrækkelige til at efterleve de nye målsætninger.
Især manglen på målsætninger for større litium-ion batterier fra elbiler og industrien vurderes som en udfordring, fordi der forventes en stor stigning i disse pga. den større elektrificering af samfundet.

Uhensigtsmæssig adfærd og infrastruktur

65 % af borgerne angiver, at de regelmæssigt sender farligt affald til genanvendelse, mens kun 33 % af virksomhedernes angiver at de sorterer deres affald med henblik på genanvendelse. IRF forventer, at der, i arbejdet med oplysning af især virksomheder om sortering og konsekvenser ved manglende sortering af batterier og akkumulatorer, vil ske en væsentlig forbedring af virksomhederne sorteringspraksisser.

Der er et behov for at understøtte infrastrukturen og faciliteterne til håndtering af småt batteriaffald. De udendørs indsamlingsfaciliteter på de kommunale modtagestationer medfører risiko for korrosion af batteriaffaldet, hvilket sammen med lang opholdstid i havnene reducerer muligheden for genanvendelse af batteriaffaldet. Kommunerne har begrænset kontrol med disse modtagestationer og Umhvørvisstovan har ligeledes begrænsede ressourcer til at føre tilsyn.

Økonomiske omkostninger ved affaldshåndtering

Det nuværende indsamlingssystem for batteriaffald kommer med relativ store omkostninger, grundet de små mængder af udtjente batterier og akkumulatorer. Især bilakkumulatorer fra havarerede elbiler udgør en betydelig økonomisk udfordring for KB i fremtiden, da der i denne forbindelse er behov for særlige sikkerhedsforanstaltninger. Demontering af bilakkumulatorer fra havarerede elbiler kræver desuden ofte mere arbejdstid, hvorimod akkumulatorer kan tages direkte ud af bortskaffede elbiler uden skader. KB påpeger, at der kunne opnås betydelige besparelser, hvis akkumulatorerne blev indleveret separat, og eksterne aktører kunne bistå med at håndtere borgernes spørgsmål om elbiler.

Den største omkostning er dog forbundet med eksporten, hvor der kræves særlige sikkerhedsforanstaltninger til de relativt små mængder batteriaffald. Betalingen fra aftagerne af batteriaffaldet kan kun dække en lille del af eksportomkostningerne. Lokal genanvendelse er ikke økonomisk levedygtigt og direkte genbrug er usandsynligt, da der ikke er udsigter til et levedygtigt marked for restauration eller reparation og køb af f.eks. brugte bilakkumulatorer.

Anbefalinger

De færøske myndigheder anbefales at prioritere implementering af et udvidet producentansvar for batterier og akkumulatorer, med konkrete visioner for håndtering af batteriaffald, samt øget monitorering af forbrugs- og sorteringspraksisser. Set gennem et organisatorisk prisme er anbefalinger, for kort- og langsigtet styrkelse af miljøorienteret forbrug og bortskaffelse af batterier og akkumulatorer i Færøerne, fremsat nedenfor:

Vision

Udform realistiske årlige målsætninger for indsamling og genanvendelse af batteriaffald.
Formuler vision for implementering af udvidet producentansvar, med fokus på batteriforbrug og -bortskaffelse, der sætter retningen for de kommende års arbejde.

Lederskab

Udform og offentliggør fakta ark eller korte beskrivelser af målsætninger for batteriforbrug, indsamling og bortskaffelse af udtjente batterier og akkumulatorer på Umhvørvisstovans hjemmeside.
Evaluer relevans og effekt af, at udforme konkret lovgivning, med kvantificerbare målsætninger, for indsamling og bortskaffelse af udtjente batterier og akkumulatorer.

Strategi

Udform og offentliggør strategi for efterlevelse af vision for batterier og akkumulatorer, med fokus på optimering af opbevaringsfaciliteter og forbrugs- og sorteringsadfærd blandt borgere, herunder med opfordringer til anvendelse af små akkumulatorer frem for engangsbatterier.
Specificer krav til monitorering af forbrug, indsamling, forberedelse til genanvendelse og genanvendelses-graden.
Udform en strategi for implementering af udvidet producentansvar eller andre markedsbaserede løsninger på baggrund af dialogen mellem affaldsselskaberne og Umhvørvisstovan samt erfaringer fra andre lande.

Struktur

Udarbejd samfundsøkonomiske analyser af omkostninger og effektivitet af infrastrukturelle, økonomiske og regulative virkemidler til at styrke indsamling og forberedelse til genanvendelse af udtjente batterier.
Tydeliggør ansvaret for de forskellige opgaver (offentlige og private) i bestræbelserne på at mindske miljøbelastningen fra hele batteri-værdikæden.

Systemer

Undersøg og udform krav til opbevaring af indsamlede udtjente batterier, mhp. at forbedre genanvendelsesmuligheder.
Etablere system til monitorering og rapportering af fremskridt iht. forbrug af batterier samt indsamling og behandling af batteriaffald.
Udform og implementer rapporteringsstandarder for affaldsdata, på baggrund af diskussioner mellem Umhvørvisstovan, KB, IRF og Hagstova Føroya.
Implementer et system for udvidet producentansvar i Færøerne i samarbejde mellem producenter, affaldsselskaber og Umhvørvisstovan.

Kultur

Udform undersøgelser af borgeres indkøbs- og sorteringsadfærd.
Udform undersøgelser af virksomheders forbrug af batterier samt relevante tilbud der kan forøge indsamling.

Kommunikation

Udform kortfilm, flyers, fakta ark, plakater, reklamer, mv. med information om korrekt sorteringsadfærd, konsekvenser ved ukorrekt sortering, formål med genanvendelse af batterier og akkumulatorer, mv. orienteret mod borgere. Offentliggør på Umhvørvisstovans hjemmeside.
Udform og offentliggør vejledning til erhvervsaktører om korrekt sorteringsadfærd og konsekvenser ved ukorrekt sortering. Offentliggør på Umhvørvisstovans hjemmeside.

Netværk

Evaluer relevans og muligheder for at Umhvørvisstovan faciliterer samarbejder på tværs af kommuner om motivering til korrekt sorteringsadfærd blandt borgere og virksomheder.
Evaluer relevans og muligheder for at facilitere netværk mellem erhvervsaktører mhp. nyttiggørelse af batterier.

Barrierer og anbefalinger til fremtidige løsninger på affalds­problematikker i Færøerne