Grønne afgifter møder mere politisk modstand i dag end for blot to årtier siden. Samtidig er den grønne omstilling mere presserende end nogensinde som en reaktion på miljøforringelse og global opvarmning. De nordiske lande har anvendt grønne afgifter i over tre årtier og har dermed omfattende erfaring. De betragtes ofte som frontløbere inden for den grønne omstilling. Dette billede lever dog ikke længere helt op til dets ry. Denne rapport præsenterer resultaterne af effekten af udvalgte grønne skatter og afgifter i de nordiske lande – Danmark, Finland, Norge og Sverige. Analysen af hver afgift fokuserer på, om afgiften har haft den ønskede effekt på adfærden på markedet samt årsagerne bag dens effektivitet eller mangel på samme. Analysen undersøger de sandsynlige årsager til variationerne i effekten af de grønne afgifter og vurderer både interne og eksterne parametre, der har påvirket resultatet på markedet. Blandt de parametre, der fremhæves, er afgiftsniveauet, afgiftens præcision, politisk tilpasning, synergier med andre virkemidler samt graden af positiv eller negativ påvirkning på den ønskede miljøeffekt. Undersøgelsen omfatter otte specifikke afgifter – to fra hvert land: Danmarks skat på pesticider og elforbrug i husstande, Finlands CO2-afgift og refusionssystem for drikkevarepant, Norges NOx-fond og affaldsforbrændingsafgift samt Sveriges fly- og plastikposeskat.
Analysen fremhæver, at grønne afgifter ofte ikke når de optimale niveauer, der er nødvendige for fuldt ud at internalisere miljøomkostningerne. Samtidig påpeges det, at præcisionen i deres design har større betydning for resultaterne end selve afgiftsniveauet. Politikker, der nyder stærk offentlig og industriel accept, har en tendens til at være mere stabile og effektive. Denne accept er ofte forbundet med hensyn til retfærdighed og synergier med andre nationale mål. En væsentlig udfordring er at balancere behovet for høje afgiftsniveauer, der effektivt adresserer eksternaliteter, med kravet om politisk og social accept. Eksportorienterede sektorer står over for en yderligere kompleksitet i at forene konkurrencedygtighed med miljømål. Derudover, selvom mange grønne afgifter harmonerer positivt med bredere politiske målsætninger, begrænser manglen på sammenhængende videnskabelige evalueringer muligheden for at designe og implementere politikker baseret på solid evidens.
Baseret på politiske konsekvensundersøgelser, interviews og workshopdiskussioner med eksperter i feltet, præsenterer vi følgende otte anbefalinger. Disse anbefalinger er primært rettet mod at vejlede politiske beslutningstagere og myndigheder i udformningen af effektive miljøpolitikker som led i den grønne omstilling.