Velfungerende arbejdsliv
Et velfungerende arbejdsliv kræver et godt arbejdsmiljø og er centralt for både den enkelte og for landene i Norden, da det skaber forudsætninger for økonomisk vækst og finansiering af vores velfærdssamfund. Der er imidlertid en række faktorer, der påvirker og ændrer det arbejdsliv, vi kender.
Det gælder måden, vi udfører vores arbejde på, men også skabelsen af nye former for arbejde. Samtidig er der et stærkt fokus på psykosociale udfordringer. Arbejdstagere og arbejdsgivere skal tilpasse sig de nye forudsætninger og krav. For at få succes skal omstillingsprocesserne være retfærdige, effektive og inkluderende.