Gå til indhold

Mål 1: Sikre en ret­tidig og ret­færdig omstilling af arbejds­styrken, så vi får alle med og har personer med de rette kompetencer til at gennem­føre den grønne og digitale transition

Alle skal med

Meget tyder på, at den grønne og digitale transition vil betyde færre jobs i visse sektorer samtidig med, at den fører til nye jobs i andre. Derfor er det centralt at lede dem, som er i risiko for at miste deres arbejde over i andre sektorer i vækst. I denne omstilling spiller aktiv arbejdsmarkedspolitik og investeringer i kom­pe­tence­udvikling, opkvalificering samt efter- og videreuddannelse en vigtig rolle. Målets gennemførelse er ikke blot afgørende for, at den grønne og digitale transition lykkes, men er også essentiel for ikke at skabe øget ulighed.
sofia_sabel-bioink-7548.jpg
For at nå målet om at sikre en rettidig og retfærdig omstilling af arbejdsstyrken vil MR-A i den kommende program­periode navnlig have fokus på at:

Delmål 1.1

Styrke kundskabsgrundlaget for, hvordan de nordiske arbejdsmarkeder og behovet for kompetencer påvirkes af den grønne og digitale transition.

Delmål 1.2

Fremme grøn og digital omstilling på arbejdsmarkedet også uden for de store byer i Norden.

Delmål 1.3

Fremme livslang læring og mulighed for omstilling, herunder at skabe bedre mulighed og incitament for at vælge en erhvervsrettet karrierevej i tæt samarbejde med relevante sektorer.