Fred og sikkerhed i Arktis

Ordene ”fred og sikkerhed” i præsidentskabsprogrammets overskrift henviser til behovet for at værne om sikkerheden for de nordiske lande og deres allierede i Arktis, men også nødvendigheden af at deeskalere i regionen og samtidig øge fokus på fredelige løsninger. Der er brug for en ny vision for sikkerhedspolitikken i Arktis. Ordet ”sikkerhed” henviser imidlertid også til andre aspekter af Nordens velfærd og fremtid, især for den arktiske befolkning.

Efter afslutningen af den kolde krig har der været et godt samarbejde mellem de lande og folkegrupper, der tilhører denne region, om flere af Arktis’ udfordringer. Hastige ændringer på flere politikområder har gjort, at vi står over for svære opgaver, men også store muligheder.

En ny situation er opstået i Nordens og andre demokratiske landes relationer til Rusland efter den totale invasion af Ukraine i februar 2022. Dette gælder også arktiske anliggender. Vestens samarbejde med Rusland om regionens udfordringer er i bred udstrækning indstillet. Det er nødvendigt at finde nye former for samråd om arktiske anliggender, hvor Norden kan spille en nøglerolle, hvis landene går sammen.

Arktis har været, og er stadigvæk, vigtig for fødevareforsyningen i vores samfund. Vi bør sikre, at dette fortsætter med en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. I Arktis er det mere krævende end i mere tætbefolkede områder at sikre en mangfoldighed af fødevarer, innovativ dyrkning og anskaffelse af forsyninger.

Marginaliserede grupper og minoriteter kan befinde sig i en udsat position i små og tyndt befolkede samfund, hvor der ofte ikke findes støttenetværk, for eksempel i form af foreninger. Dette gælder blandt andet LGBT+-personer, men også kronisk syge og personer med nedsat funktionsevne. Vi bør finde måder at støtte disse grupper på og styrke et samarbejde på tværs af landegrænser.

Den arktiske befolknings levevilkår adskiller sig flere steder fra levevilkårene i det sydligere Norden og Europa. Vejrforhold, spredt bebyggelse og begrænset kommunikationsinfrastruktur samt svære trafikale forhold bevirker, at det ofte er svært at sikre et acceptabelt serviceniveau i sundheds- og velfærdssektoren og andre offentlige ydelser. Vi bør sørge for, at indbyggerne i Arktis får samme adgang til velfærdsydelser som den øvrige befolkning i Norden, og at der hersker ligestilling i kommunikationen og samarbejdet mellem det nordlige og det sydlige Norden.

Nordisk Råds Præsidium vedtog i marts 2023 at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at udrede behovet for en revidering af Helsingforsaftalen. Uanset hvad Nordisk Råd, de nordiske regeringer og de nationale parlamenter finder frem til, kan denne proces give anledning til og mulighed for en diskussion og gennemgang af mange vigtige emner, der er relevante for Norden og nordisk samarbejde. Under Islands præsidentskab i Nordisk Råd vil vi derfor lægge særlig vægt på denne proces.

Overskriften for Islands formandskabsprogram i Nordisk Ministerråd i 2023 er "Norden – en kraft for fred". Under Islands præsidentskab i Nordisk Råd vil vi fortsat prioritere dette med særligt fokus på fred og sikkerhed i Arktis.

Det nordiske samarbejde, som har rødder tilbage til 1800-tallet, handler i vid udstrækning om de nordiske landes forsøg på at stå sammen om at beskytte landene mod angreb fra krigeriske stormagter. Landene har ofte prioriteret forskelligt på det udenrigspolitiske område, men ikke desto mindre har de en lang tradition for et godt og frugtbart samarbejde. Norden har lagt vægt på at styrke internationale organisationer, især i FN’s regi, og fremme og beskytte internationale love og traktater for at øge landenes sikkerhed frem for at sætte deres lid til storstilet militær oprustning. De nordiske lande har en rig tradition for at mægle i andre landes konflikter og støtte værdier, såsom små landes selvbestemmelsesret og beskyttelse af menneskerettigheder, med råd og dåd.

Med udsigt til at alle nordiske lande bliver medlemmer af NATO, opstår der en ny situation. I 2024 er det 75 år siden, at NATO blev grundlagt. Dette kan give anledning til, at Nordisk Råd vil deltage aktivt i en diskussion om de nordiske landes samarbejde, rolle og stilling inden for alliancen. Der skal søges måder, hvorpå vi kan sikre og styrke Nordens samarbejde om sikkerheds- og forsvarspolitik for at fremme fred og sikkerhed fremover. Et led i denne proces kunne være at opdatere Helsingforsaftalen, så den også dækker dette felt.

Ukraine og nærliggende lande, for eksempel Baltikum, der er mest truet af den russiske regerings ekspansionspolitik, har lige siden Ruslands totale invasion af Ukraine i februar 2022 været i fokus, når Nordisk Råd har diskuteret forsvars- og sikkerhedspolitik. De baltiske lande har meget til fælles med Norden, og under Islands præsidentskab i Nordisk Råd vil vi fortsætte det tætte samarbejde med Baltisk Forsamling, ikke mindst for at støtte ukrainernes kamp og oppositionen i Belarus og Rusland.

Den øgede spænding i Vestens forhold til Rusland kan mærkes flere steder, blandt andet i Arktis. Samarbejdet med Rusland i Arktisk Råd, Barentsrådet, Østersørådet og det parlamentariske østersøsamarbejde er enten blevet mindsket markant eller helt indstillet.

Norden har lagt vægt på, at Arktis er og bør være en militær lavspændingzone. For at dette kan ske, er vi nødt til at arbejde hen imod fred og fredelige løsninger.

Man bør revidere al kommunikation med Rusland om arktiske anliggender. Norden kan spille en nøglerolle i denne proces, især hvis landene samarbejder ud fra fælles værdier og prioriteringer. Arktisk Råd har længe været, og vil blive ved med at være, det vigtigste samarbejdsforum for arktiske anliggender. Rådets medlemslande har underskrevet tre vigtige aftaler, der har dannet grundlag for samarbejdet: en aftale om søgning og redning i Arktis, en aftale om beredskab og indsats mod olieforurening i arktiske havområder og en aftale om videnskabeligt samarbejde i Arktis. Der skal arbejdes videre mod de mål, der fastsættes i aftalerne.

De nordiske lande varetager formandskabet i Arktisk Råd frem til 2029, hvilket giver dem mulighed for at harmonisere og koordinere deres politik og mål i forhold til arktiske anliggender. Under Islands præsidentskab i Nordisk Råd vil vi søge måder at styrke det nordiske samarbejde på i Arktisk Råds regi.

Generel fødevare- og forsyningssikkerhed er et spørgsmål af stor interesse for den arktiske befolkning. Fødevaresikkerhed var blandt prioriteringerne i Vestnordisk Råds arbejde i 2023, og Islands præsidentskab i Nordisk Råd agter at følge op på dette arbejde.

Nordens nordligste og vestligste regioner har historisk set været yderområder og underlagt stærkere magter fra syd og øst. Kultur og levevis i Arktis, for eksempel blandt samer og grønlændere, adskiller sig på mange måder fra det, man kender længere sydpå i Norden. Befolkningerne i Arktis har længe arbejdet på at opnå en større selvstændighed. Det finske folk måtte yde store ofre for at opnå fuld selvstændighed fra stormagten i øst, som nu angriber Ukraine. Island indledte sin rejse mod uafhængighed i 1800-tallet, der førte til oprettelsen af en republik i 1944. Færøske og grønlandske regeringer har gradvist overtaget politikområder, som tidligere blev varetaget af Danmark.

Færøernes, Grønlands og Ålands stærkere stilling har været en positiv og vigtig faktor i udviklingen af det nordiske samarbejde inden for de seneste årtier. Vedtagelsen af det såkaldte Ålandsdokument i 2007 var et stort skridt i den forbindelse, men debatten fortsætter, og det er vigtigt, at de tre lande deltager på lige fod med de øvrige lande i alle beslutninger, der angår dem selv.

Det nordiske samarbejde har rødder i skandinavismen, som er en idé fra det 19. århundrede om samarbejde og forening mellem nordmænd, svenskere og danskere. I den forbindelse var det en selvfølge, at de tre skandinaviske sprog, dansk, norsk og svensk, var dominerende. Denne indstilling forblev uændret, da det skandinaviske samarbejde blev nordisk, i og med at Finland og Island tilsluttede sig Den nordiske interparlamentariske union i første halvdel af 1900-tallet, og da Nordisk Råd og senere Nordisk Ministerråd blev oprettet i sidste halvdel af det 20. århundrede.

På opfordring fra Finland og Island og i et godt samarbejde med de øvrige medlemslande, er det finske og det islandske sprogs stilling inden for det nordiske samarbejde blevet styrket i de seneste år og årtier. Deltagere med finsk eller islandsk modersmål er dog langt fra ligestillet med dem, der har henholdsvis dansk, norsk eller svensk som modersmål. Dette kommer til udtryk på Nordisk Råds møder, men også i andre samarbejdsfora, for eksempel Ungdommens Nordiske Råd.

Kravet om, at flere af Nordens nationalsprog tages i betragtning i samarbejdet, er steget inden for de senere år. I Grønland, Island, Finland og på Færøerne har færdighederne i de skandinaviske sprog længe været på retur, samtidig er engelskkundskaberne blevet forbedret. Denne tendens ser ud til at fortsætte. Hvis der ikke sker nogen forandring, må det forventes, at den sproglige ulighed i forhold til at deltage i samarbejde vil øges yderligere. I denne sammenhæng bør man også se nærmere på, hvorvidt fremskridt inden for sprogteknologi kan være med til at mindske dette problem.

Under Islands præsidentskab i Nordisk Råd vil vi undersøge, hvordan man kan mindske ubalancen mellem deltagerne i det nordiske samarbejde, så alle så vidt muligt kan kommunikere på deres modersmål. Det kan for eksempel ske i forbindelse med en eventuel revidering af Helsingforsaftalen. Endvidere bliver der sat særlig fokus på, hvordan man kan skabe lige vilkår for repræsentanterne i Ungdommens Nordiske Råd.

Ruslands invasion af Ukraine har skærpet skellet mellem liberale demokratier og totalitære stater, hvor befolkningens rettigheder og stilling afhænger af den herskende klasses luner og egeninteresser. Demokratier i Europa og rundt omkring i verden har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at beskytte deres grundlæggende værdier.

Respekten for marginaliserede grupper og minoriteter er som regel størst i de lande, hvor demokratiet har et solidt fodfæste, og hvor menneskerettigheder, ligestilling og retsstatens værdier anerkendes generelt. Med marginaliserede grupper og minoriteter menes LGBT+-personer og indvandrere samt etniske, sproglige og religiøse minoriteter, men også kronisk syge og personer med nedsat funktionsevne.

I de senere år er der flere steder i verden sket et tilbageslag i demokratiudviklingen og i forhold til flere marginaliserede gruppers og minoriteters interesser. I ekstremismens navn og i kraft af udemokratiske styreformer er visse gruppers rettigheder blevet indskrænket – ofte dem, der i forvejen er mest sårbare. Samtidig er ligestilling og kvinders selvbestemmelsesret blevet sat under pres. Denne tendens har også vist sig i de nordiske lande, dog heldigvis i mindre grad end mange andre steder.

Før i tiden søgte LGBT+-personer og andre i Nordens yderområder, der på en eller anden måde skilte sig ud fra mængden, til byområder længere sydpå. Der var det muligt at forsvinde i mængden, søge støtte fra ligesindede og slippe væk fra eller værge sig mod majoritetssamfundets fordomme. Også kronisk syge og personer med nedsat funktionsevne har længe måttet tage til byområder langt fra deres bopæl for at få de ydelser, de har brug for, hvilket er forbundet med store anstrengelser og udgifter.

De nordiske samfund har fået større forståelse for værdien af livets mange facetter og menneskers forskellige forhold, og lovgivningen er blevet udviklet i overensstemmelse hermed. Under Islands præsidentskab i Nordisk Råd vil vi lægge vægt på at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande på områder som ligestilling og marginaliserede grupper og minoriteter, især i tyndt befolkede yderområder. Vi vil samarbejde med disse gruppers organisationer og talspersoner i præsidentskabsperioden.

Norden har fået international opmærksomhed på grund af de fremskridt, der er sket i forhold til at styrke kønnenes ligestilling og LGBT+-personers stilling. Nordisk Råd skal være fortaler for disse rettigheder og andre værdier, der vedrører demokrati og menneskerettigheder, i internationale fora. Det skal tilstræbes, at de nordiske lande står sammen for at værne om dem. En revidering af Helsingforsaftalen kunne være en mulighed for at definere og formidle Nordisk Råds prioriteringer på dette område.

Et af de vigtigste redskaber, som totalitære stater og deres allierede har taget i brug for at undergrave demokratiet, er at sprede misinformation og anspore til ekstreme holdninger – både nationalt og internationalt. Således forsøger man at skabe kaos, utryghed og splid samt at sætte forskellige grupper op mod hinanden. Norden bør forenes om at forsvare sig mod disse forsøg.

Medier er en af demokratiets vigtigste grundpiller. Deres rolle bliver endnu vigtigere i en tid med konflikter og misinformation. De traditionelle medier har oplevet store vanskeligheder på grund af den teknologiske udvikling i de senere årtier, og vi kan forvente yderligere hastige ændringer i de kommende år, blandet andet på grund af kunstig intelligens. De fleste robuste medier i Nordens storbyer har klaret skærene i denne periode med gennemgribende ændringer, mens mindre lokale medier i yderområderne har haft det sværere. Under Islands præsidentskab i Nordisk Råd vil vi fokusere på forskellene på mediernes og informationsformidlingens forskellige stillinger i henholdsvis byområder og yderområder, samt hvordan man kan sikre, at alle indbyggere i Norden har adgang til vederhæftige nyheder og oplysninger.

De nordiske lande er blandt de førende i arbejdet for miljø og klima gennem en retfærdig omstilling.

I Arktis mærkes klimaændringerne tidligere end de fleste andre steder. Den arktiske natur er skrøbelig, og på grund af forhold som vejr, spredt bebyggelse og store afstande kan det være svært at reagere på miljøhændelser og andre trusler.

Ruslands totale invasion af Ukraine har skabt øgede spændinger og vanskeligheder i alle relationer mellem Vesten og Rusland, herunder i Arktis. Arktisk Råd vil fortsat være det vigtigste samarbejdsforum for miljø og andre arktiske anliggender, men forholdet til Rusland vil blive endnu mere udfordrende end hidtil.

Rusland har øget sine militære aktiviteter i Arktis kraftigt i de senere år, og andre lande har delvist fulgt trop. Ruslands aktiviteter i Barentsregionen og andre steder fører til omfattende forurening.

På kort sigt må Norden sammen med Canada, USA og andre venligtsindede lande finde modtræk til den opståede situation. På længere sigt skal man udforme en ny vision for samarbejdet mellem samtlige lande i Arktis og andre parter for dermed at kunne håndtere hele verdens fælles udfordringer i regionen.

Under Islands præsidentskab i Nordisk Råd vil vi fremme yderligere dialog og samråd mellem Norden og andre lande om ovennævnte mål på miljø- og klimaområdet. Derudover vil vi undersøge, hvordan man kan understrege dette emnes store betydning i forbindelse med en eventuel revidering af Helsingforsaftalen.

Nordisk Råds vigtige partnere ved implementeringen af præsidentskabsprogrammet bliver de oprindelige folk og andre indbyggere i Arktis samt deres organisationer og talspersoner. Derudover vil vi arbejde sammen med marginaliserede gruppers og minoriteters organisationer og talspersoner, herunder LGBT+-personers organisationer.

I præsidentskabsperioden vil vi lægge vægt på et samarbejde med Nordens naboer i vest om de prioriterede emner, der er beskrevet her. Blandt disse lande er Storbritannien, ikke mindst Skotland, der har udtrykt et stort ønske om et tættere samarbejde med Norden, Canada og USA. Derudover vil vi arbejde tæt sammen med andre parlamentariske organisationer, der beskæftiger sig med arktiske anliggender, herunder Den Arktiske Parlamentariker Komité, Vestnordisk Råd, Den parlamentariske konference om Barentshavet, det parlamentariske østersøsamarbejde og Europa-Parlamentet.

Der vil i præsidentskabsperioden være et tæt samarbejde og samråd med Ungdommens Nordiske Råd for at sikre, at de unges stemmer bliver hørt og deres interesser varetages. Foreningen Norden og andre nordiske samarbejdsorganisationer vil også være vigtige samarbejdspartnere.

Arctic Circle er et vigtigt forum for åben diskussion om arktiske anliggender. Under Islands præsidentskab sigter vi mod Nordisk Råds aktive deltagelse i Arctic Circle i Reykjavik og undersøger muligheden for at deltage i andre konferencer og arrangementer, der vedrører dette område.