Sikkerhed i Norden og Nordens nærområde

Ruslands angrebskrig i Ukraine forandrede den europæiske sikkerhedssituation fuldstændig. Finland og Sverige har som en konsekvens af Ruslands ageren og den forværrede sikkerhedssituation i Europa valgt at ansøge om medlemskab i NATO. Finsk og svensk NATO-medlemskab skaber en helt ny situation med nye muligheder for det nordiske forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde.
Hybride trusler, cyberangreb, desinformation samt informationspåvirkningsoperationer udgør en alvorlig og stigende udfordring i Norden og resten af verden. De nordiske lande er digitaliserede, åbne og demokratiske samfund og dermed særligt sårbare.
Coronapandemien understregede behovet for et styrket nordisk beredskabssamarbejde. Nordisk Råd har i sin samfundssikkerhedsstrategi (2019) efterlyst flere forskellige tiltag med henblik på forbedring af det nordiske samarbejde om samfundssikkerhed. Det kræver gode kontakter til andre aktører i regionen at fremme sikkerheden i Norden. Den nordiske model udgør en grundsten for sikkerheden og trygheden i samfundet. En stabil økonomi spiller en vigtig rolle for at sikre dette.
Nordisk Råd vil derfor:
  • Fungere som et levende forum for parlamentarisk debat om nordisk udenrigs- og sikkerhedspolitik og samfundssikkerhed/totalforsvar – vi skal bidrage til at samle den udenrigs- og sikkerhedspolitiske ekspertise og indsamle erfaringer fra vores internationale samarbejdspartnere
  • Styrke den parlamentariske dimension af det nordiske forsvarssamarbejde, blandt andet på de årlige rundbordsmøder med NORDEFCO
  • Fremme en diskussion om Nordens rolle og positionering i forsvarsalliancen NATO og herunder have fokus på Nordens fredsskabende rolle og arbejde for menneskerettigheder
  • Sætte sikkerheden i Østersøregionen, Arktis og Nordatlanten højt på dagsordenen i det internationale samarbejde og i dialogen med Baltisk Forsamling og andre samarbejdspartnere
  • Fastholde og arbejde for, at Arktis og Nordatlanten forbliver et sikkerhedspolitisk lavspændingsområde, at det arktiske samarbejde forbliver konstruktivt, og at de oprindelige befolkningers rettigheder respekteres
  • Arbejde for, at de nordiske lande styrker deres udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde, herunder et civilt beredskab, som bidrager til den almene sikkerhed – et nordisk forsvarssamarbejde udgør ikke en trussel mod nogen, men bidrager til stabilitet og forudsigelighed i regionen
  • Have de nordiske regeringer til at vurdere, om der er behov for en opdatering af Helsingforsaftalen, så den tilpasses den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske virkelighed
  • Have de nordiske lande til at styrke deres samarbejde om samfundssikkerhed, totalforsvar og kritisk infrastruktur
  • Have de nordiske lande til at samarbejde effektivt i alle internationale organisationer og være klar til ved behov at gøre en indsats i forbindelse med krisehåndtering
  • Arbejde for, at de nordiske lande løfter samarbejdet om fossilfri og vedvarende energi samt energisikkerhed til et nyt niveau og undersøge, hvordan man kan integrere og styrke den nordiske energisikkerhed og det generelle forsyningsberedskab yderligere
  • Arbejde for, at der bliver udarbejdet en nordisk strategi for cybersikkerhed
  • Have de nordiske lande til at øge tempoet med at udnytte potentialet i at markedsføre Norden som en samlet enhed internationalt – bevidstheden om fordelene ved et nordisk samarbejde om internationale anliggender og fællesnordisk profilering er ikke tilstrækkeligt stærk hos de nordiske regeringer
  • Have de nordiske regeringer til at vurdere, om der er behov for, at Nordisk Ministerråd i højere grad understøtter de nordiske landes samarbejde inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, samfundssikkerhed, beredskab og totalforsvar for eksempel gennem forskning og andre indsatser
Gå til indhold