Opfølgning og virkemidler

Nordisk Råd vil sætte dagsordenen og bidrage til, at der bliver fulgt op på strategien gennem strategisk anvendelse af vores politiske redskaber, herunder anbefalinger til de nordiske regeringer/Nordisk Ministerråd, skriftlige spørgsmål til de nordiske regeringer samt politisk dialog og møder med nordiske ministre. Nordisk Råd skal være en konstruktiv og aktiv deltager i internationale fora. Konferencer, seminarer og rundbordsmøder, gerne i samarbejde med vores internationale samarbejdspartnere, samt aktiv brug af Nordisk Råds kommunikationskanaler spiller en vigtig rolle. Nordisk Råds samarbejde med Nordisk Ministerråd, de nordiske regeringer og de nordiske parlamenter, både på politisk og administrativt niveau, skal styrkes for at sikre god opfølgning og nordisk nytte. Strategien vil ved behov blive suppleret med konkrete handlingsplaner, og årsberetningen skal rapportere om Nordisk Råds årlige internationale arbejde.
Gå til indhold