1. RESUME

Baggrund og opsummering

Grøn vækst udgør kernen i mange bæredygtige udviklingsstrategier i de Nordiske lande, i Europa, og resten af verden. Det er en central antagelse at økonomisk vækst kan fortsætte samtidig med at vores ressourceforbrug, miljøpåvirkning- og belastning reduceres. Med andre ord, at vores ressourceforbrug og miljøpåvirkning kan afkobles absolut, og vi derfor kan bremse klimaforandringerne og tabet af biodiversitet uden væksten påvirkes. Men det er usikkert om absolut afkobling er realistisk på lang sigt. I 2021 publicerede Nordisk ministerråd rapporten Is Economic Growth Compatible with a Sustainable Nordic Future? af Norion Consult. Rapporten analyserede de foreløbige beviser, og argumenter for og imod afkobling, samt om det er en realistisk langsigtet løsning. Rapportens formål var at gøre nordiske beslutningstagere opmærksomme på centrale spørgsmål og usikkerheder tilknyttet grøn vækst. I 2023 blev der afholdt en konference med det formål at fortsætte denne vigtige diskussion. Mange interessenter engagerede sig og deltog i diskussionen. I forlængelse af projektet afholdt Norion Consult på vegne af Nordisk Ministerråd i marts 2023 en konference i København, hvor mulighederne for absolut afkobling blev drøftet. Flere end 100 interessenter deltog i konferencen og engagerede sig i diskussionen, som blev sparket i gang af fire foredragsholderes perspektivering af spørgsmålet om afkobling.

De fire præsentationer på konferencen

Daniel Montalvo fra EEA præsenterede tidligere politikker, der har understøttet forandring samt gav et indblik i nuværende politiske tiltag fra klima- og biodiversitetsdagsordenen
Bjørn Bauer fra Norion Consult præsenterede de vigtigste pointer fra 2021 rapporten og konkluderede, at der er få eksempler på absolut afkobling især af materielt ressourceforbrug.
Mikael Malmaeus gav en introduktion til hvad vi mener når vi bruger ordet ’vækst’ samt kerneargumenterne i den offentlige svenske debat for eller imod vækst indenfor et bæredygtighedsperspektiv
Outi Haanperä fra Sitra fremlagde et studie af hvordan det teoretisk er muligt at nå 1.5°C målet, hvis vi accelerer udfasningen af kul, implementerer CCS teknologi, og skifte til elektriske forsyningsnet på skala.

Hovedpointer fra konferencen

Der er få egentlige eksempler på absolut afkobling, og endnu færre hvor det materielle fodaftryk er blevet afkoblet. Tværtimod ser vi en genkobling af BNP og materielt ressourceforbrug da meget produktion er flyttet til lande der har en mindre effektiv produktion.
Et aftryksbaseret perspektiv giver et mere præcist billede af vores emissionsudledninger og ressourceforbrug end et territorialbaseret perspektiv.
Det er sjældent at politiske strategier tager højde for rebound-effekter, selvom der er en risiko for, at rebound-effekter undergraver de resultater man forventer at opnå.
Det er svært at forestille sig hvordan vores liv og økonomi vil se ud i et samfund der bliver indenfor de planetære grænser. Vi har derfor brug for holistiske visioner der giver os et billede af et sådant samfund. Hvordan vil et servicebaseret samfund eller et samfund der bygger på et tilstrækkelighedsparadigme se ud?
Der er i højere grad behov for et paradigmeskift fremfor gradvis forandring.
Det er nødvendigt med stærke politikker der understøtter den bæredygtige dagsorden, fx beskatning af primærressourcer, et loft på emissioner, ressourcer.
Vi har før reageret hurtigt på eskalerende kriser fx håndtering af COVID-pandemien.
Man bør overveje hvad vi måler på, hvad formålet er, og overveje yderligere parametre end BNP.

Anbefalinger til fremtidig handling

Initier en samfunds- og politisk debat om begrebet tilstrækkelighed, hvad indebærer det og hvad kan betragtes som tilstrækkeligt i en nordisk kontekst.
Skab visioner der illustrerer vejen mod bæredygtighed, og giver folk mulighed for at forestille sig hvordan deres liv vil se ud i scenarier der understøtter en bæredygtig samfundsomstilling.
Påbegynd en undersøgelse der identificerer politiske værktøjer, som kan understøtte de nødvendige skift.
Stimuler en debat om hvilke mekanismer det er der ligger bag vækstimperativet samt hvordan disse mekanismer kan håndteres så de foranlediger samfundsmæssig ustabilitet.
Analysér hvilke mekanismer der før har resulteret i at kriser er blevet håndteret på succesfuld vis.