Gå til indhold

Mere information om værktøjet

Generelt om konsekvens­analyser

Konsekvensanalysen er et centralt aspekt i mainstreaming-processen. En konsekvens­analyse er en systematisk vurdering, der skal belyse de mulige positive og negative effekter af en bestemt indsats, for eksempel et projekt, et program, et arrangement eller et styredokument. Gennem en konsekvens­analyse identificeres blindpunkter, oversete potentialer og utilsigtede negative implikationer af en given indsats. Konsekvens­analysen sikrer, at man opnår et så fuldstændigt billede som muligt af de mange aspekter og effekter, der er forbundet med indsatsen.
Formålet med en konsekvens­analyse er at opnå nye indsigter, som kan danne afsæt for forbedringer af den pågældende indsats. Resultaterne af en konsekvens­analyse er en konkret hjælp i processer, hvor der træffes beslutninger, og hvor indsatser videreudvikles, tilpasses, implementeres og evalueres.
En indsats dækker over en hvilken som helst type afgrænset opgave eller proces hos jer, f.eks. netværk, undersøgelser, projekter, arbejdsplaner, udbud eller konferencer
Ved at benytte konsekvens­analysen og dens resultater som et værktøj skabes der et fundament for at gennem­føre indsatser, der som minimum har en neutral effekt på henholdsvis miljø og klima, ligestilling samt et børne- og ungdomsperspektiv, det vil sige indsatser, der for eksempel ikke medfører en ulige fordeling af ressourcer eller et unødigt ressource­forbrug. Derudover kan konsekvens­analysen bane vej for, at man ved at omsætte resultater og indsigter i det videre arbejde kan skabe indsatser, der ud over indsatsernes primære mål­sætninger også bidrager med positive samfunds­effekter. Gennem vellykket integrerings­arbejde kan man sågar realisere sine primære målsætninger mere effektivt.

Om værktøjet til konsekvensanalyse

Til at gennemføre konsekvens­analyserne er der udviklet et værktøj, som er skrædder­syet til Nordisk Ministerråd. Værktøjet er først og fremmest et lærings­værktøj, der lægger op til refleksion og dialog. Det er altså ikke tænkt som en ’tick-the-box’-øvelse eller en dokumentations­disciplin.
Konsekvens­analyse­værktøjet skal kunne bruges af alle, da der ligger en vigtig proces i at forholde sig til og forsøge at besvare de udvalgte spørgsmål i relation til de tværgående perspektiver. Her er det vigtigt at bemærke, at værktøjet og selve øvelsen i øvrigt fungerer bedst, når man går til det i et samarbejde og besvarer spørgs­målene med afsæt i en dialog. Det kan være en fælles opgave, som to kollegaer løser sammen, eller det kan være en team-opgave, hvor dokumentet undervejs sendes forbi flere medarbejdere.
Konsekvens­analysen er en iterativ og cyklisk proces, hvilket betyder, at man i princippet altid vil kunne uddybe, nuancere, præcisere og justere, efterhånden som man bliver klogere. For hver gang I bruger værktøjet, vil I blive bedre til at lave konsekvens­analyser med et output, som I kan bruge aktivt i det videre arbejde.
Der findes mange forskellige former for konsekvens­analyser, som på engelsk kaldes impact assessments. Dette værktøj er udviklet specielt til Nordisk Ministerråd af konsulent­firmaet Norion Consult i 2024. Det er skabt med inspiration fra den allerede udviklede platform for rettigheds­baseret analyse relateret til børn og unge (https://pub.norden.org/nord2023-020/), forskellige modeller og tilgange i Norden og Europa og på baggrund af en indledende involverings­workshop samt senere feedback fra medarbejdere i diverse sektorer i Nordisk Ministerråds sekretariat.
For at gøre den overordnede mainstreaming-strategi og de tværgående perspektiver mere afgrænsede fokuserer værktøjet på følgende udvalgte perspektiver:
  • Miljø og klima
  • Ligestilling og tilgængelighed
  • Børn og unge

Hvem er værktøjet til?

Værktøjet er beregnet til ledere, seniorrådgivere/​rådgivere, projektledere/​medarbejdere, kommunikatører, koordinatorer/​administratorer samt konsulenter. En konsekvensanalyse kan i princippet udføres af den ansvarlige person for indsatsen, sagen, opgaven, beslutningen eller projektet. Afhængigt af omfang og relevans for de forskellige perspektiver kan man søge hjælp fra kollegaer eller konsulenter. Det anbefales, at man udfylder værktøjets formular til konsekvens­analyse i samarbejde med en kollega eller i et team.

Hvornår skal vi bruge værktøjet?

En konsekvens­analyse kan udføres i mange forskellige processer og på forskellige niveauer, f.eks. ved plan­lægning af aktiviteter, beslutnings­tagning, udarbejdelse af styre­dokumenter, målsætning og budgettering, projekt­gennemførelse eller i forbindelse med udbud og bestilling af opgaver. Værktøjet er først og fremmest egnet til brug i udviklings- og planlægnings­fasen, men kan også inddrages i implementerings- og evaluerings­fasen. Det anbefales dog, at man laver en konsekvens­analyse før den egentlige gennemførelse af en indsats, så resultatet kan ligge til grund for det videre arbejde med den konkrete indsats. Konsekvens­analysen kan også bruges til løbende at tilpasse og finjustere aktiviteter og beslutninger.

Hvordan bruger vi resultatet?

I afslutter konsekvens­analysen ved at opsummere de væsentligste indsigter i et resultatbilag. Her er det tilladt at samle både håndfaste konklusioner, opmærksomheds­punkter, tvivls­spørgsmål, registrerede datahuller og handlings­muligheder. I den gule boks i resultat­bilaget formuleres udvalgte fokus­områder og næste skridt herfra. Hold generelt teksten i resultat­bilaget kort, så resultat­bilaget bliver en one-pager eller two-pager. Resultat­bilaget kan tjene som et bilag til brug i politiske beslutnings­processer, sags­fremstillinger eller møder. Efter at have gennemført konsekvens­analysen og udfyldt resultat­bilaget, vil I have et solidt grundlag for at integrere de tvær­gående perspektiver i det videre arbejde med afgrænsede fokus­områder og konkrete bud på næste skridt.
I argumentationen for at integrere resultaterne af konsekvens­analysen i det nordiske samarbejde kan man henvise til nationale mål inden for de relevante tvær­gående perspektiver og derved fremhæve, hvordan nordisk samarbejde er med til at bidrage til at indfri nationale forpligtelser. Dette skaber et robust argument og fundament for mainstreaming af fremtidige initiativer og beslutnings­processer.
Effektiv brug af konsekvens­analysens resultater kræver desuden en velorganiseret tilgang til trin 4 i mainstreaming-arbejdet (jf. Nordisk Ministerråds model for mainstreaming), som handler om mål­sætning, plan­lægning og implementering. Et par gode råd i den forbindelse er:
  1. Diskutér med dit team for at fastsætte overordnede og specifikke mål baseret på konsekvens­analysens resultater.
  2. Definér ansvars­opgaver, og vælg indikatorer for at måle fremskridt. Overvej budget og tid dedikeret til opgaven.
  3. Udfør de planlagte tiltag, og sørg for budget og tids­ramme for implementering.
  4. Sørg for, at der er opfølgnings­metoder, og brug indikatorer til at vurdere effekten. Justér planen efter behov.

Om værktøjets opbygning 

Konsekvensanalysen gennemføres ved at udfylde en formular, som består af en række refleksions­spørgsmål. Der findes i alt 6 forskellige formular­versioner med udvalgte spørgsmål, som benyttes alt efter indsatsens tematiske karakter. På værktøjets startside inviteres I til at besvare et par indledende filtrerings­spørgsmål om indsatsens karakter og relevans for børn og/​eller unge, hvorefter I guides til den formular­version, der passer bedst til det, I skal konsekvens­analysere. De indledende filtrerings­spørgsmål fokuserer i høj grad på børne- og ungeperspektivet, da spørgsmål vedrørende netop denne målgruppe bliver inkluderet eller udeladt afhængigt af relevans. Med andre ord: Kun hvis indsatsen har relevans for børn og/​eller unge, vil formularen indeholde spørgsmål møntet på main­streaming af børne­rettigheds- og ungdoms­perspektiver. Årsagen til denne filtrering er, at visse indsatser ikke har direkte relevans for børn og unge under 25 år, mens de fleste indsatser vil have en vis grad af relevans, hvad angår de to øvrige perspektiver vedrørende hhv. køns­ligestilling samt klima og miljø. Disse perspektiver vil således indgå i alle formularer, men introduceres på forskellig vis, afhængigt af om indsatsen har en udpræget teknisk karakter eller snarere har fokus på mennesker.

Den indledende filtrering

  1. Har indsatsen en udpræget teknisk karakter?
  • Ja, indsatsens fokus er primært på teknologi, systemer eller industrielle forhold.
  • Nej, det primære fokus er på mennesker, menneskers livsvilkår eller på udvikling, der vedrører en målgruppe af menneskelige aktører.

Dette indledende spørgsmål har til formål at imødekomme jer, som skal konsekvens­analysere indsatser, der er af mere teknisk karakter end indsatser, der har et klart fokus på mennesker i en bestemt kontekst. Årsagen til denne filtrering er, at det kan være svært at forstå relevansen af at analysere ligestillings­mæssige konsekvenser af en overvejende teknisk indsats, der for eksempel er rettet mod affalds­systemer for batterier, lakseopdræt eller skovdrift. Her kan der være brug for en lidt anden indgang til at vurdere de sociale konsekvenser og gøre sig tanker om, hvem der er interessenter, og hvem indsatsen har en indirekte indvirkning på. Afhængigt af, om indsatsen er af mere teknisk karakter eller ej, guides I derfor til en formular­version, som giver mest mulig mening for jer i forhold til den pågældende indsats.
  1. Har indsatsen relevans for børn og/​eller unge (0-25 år)?
Den næste indledende filtrering er baseret på, hvorvidt indsatsen har relevans for børn og/​eller unge. Dermed afgøres det, om I skal besvare spørgsmål omhandlende børn og/eller unge i konsekvens­analysen.
  1. Bliver børn og/​eller unge involveret i indsatsen?
Det sidste spørgsmål i den indledende filtrering afgør, om I skal have et såkaldt involverings­tillæg med i formularen. Hvis I påtænker at inddrage børn og/​eller unge og dermed svarer 'ja', vil I få tillægget med i formularen. Involverings­tillægget består af en række mere konkrete spørgs­mål, som I skal forholde jer til, hvis denne målgruppe skal inddrages direkte. Hvis I svarer 'nej' til, at børn og/​eller unge vil blive involveret, men også har angivet, at indsatsen har relevans for børn og/​eller unge, vil I i jeres formular blive spurgt om årsagen til, at denne målgruppe ikke involveres.

Formularversioner

Der findes i alt 6 forskellige formular­versioner til konsekvens­analysen (KA). Formular­versionerne kaldes KA1, KA2, KA3 osv. Formular­versionerne er alle opbygget af elementer, som sættes sammen på forskellig vis alt efter svarene på spørgs­målene i den indledende filtrering/​relevans­screening. Der er i alt 8 elementer eller "bygge­klodser", som er oplistet herunder. De elementer, som er markeret med fed, optræder i alle formular­versioner og skal således altid besvares af brugerne.
  • Indledning
  • Teknisk_​Ligestilling_​Tilgængelighed eller Mennesker_​Ligestilling_​Tilgængelighed
  • Klima_miljø
  • Børn_Unge
    • Involverings­opfordring
    • Involverings­tillæg
  • Resultatbilag

Her ses et beslutningstræ, som illustrerer, hvordan I guides til den mest relevante version af formularen til konsekvens­analysen:
Det kan være svært at forstå relevansen af at analysere ligestillingsmæssige konsekvenser af en indsats, der f.eks. omhandler lakseopdræt, skovdrift eller affaldssystemer for batterier. Her er der brug for en lidt anden indgang til at vurdere de sociale konsekvenser og gøre sig tanker om, hvem der er interessenter, og hvem indsatsen har en indirekte påvirkning på. Afhængigt af, om indsatsen er af mere teknisk karakter eller ej, guides I derfor til en formularversion, som giver mest mulig mening for jer i forhold til den på­gældende indsats.
Har indsatsen en udpræget teknisk karakter?
Hvis indsatsen fokuserer på menneskers livsvilkår eller på udvikling, der vedrører en gruppe af menneskelige aktører, så svarer I Nej. Hvis indsatsen derimod fokuserer mere på teknologi, systemer eller industrielle forhold, så svarer I Ja.
↙
↘
Ja
Nej
Har ind­satsen relevans for børn og/​eller unge (under 25 år)?
Har indsatsen relevans for børn og/​eller unge (under 25 år)?
Ja
Nej
Ja
Nej
Bliver børn og/eller unge involveret i ind­satsen?
KA4: Ind­ledning + Klima_­Miljø + Teknisk_Lige­stilling
_Til­gænge­lig­hed + Resultat­bilag
Bliver børn og/eller unge involveret i ind­satsen?
KA1: Ind­ledning + Klima_­Miljø + Menne­sker_Lige­stilling_Til­gæn­gelig­­hed + Resultat­bilag
Ja
Nej
Ja
Nej
KA6: Ind­ledning + Klima_Miljø + Teknisk_Lige­stilling_Til­gænge­lighed + Børn_­Unge + In­volverings­tillæg + Resultat­bilag
KA5: Ind­ledning + Klima_Miljø + Teknisk_Lige­stilling_Til­gænge­lighed + Børn_­Unge + In­volverings­opfordring + Resultat­bilag
KA3: Ind­ledning + Klima_­Miljø + Menne­sker_Lige­stilling_Til­gænge­lig­hed + Børn_­Unge + In­volverings­tillæg + Resultat­bilag
KA2: Ind­ledning + Klima_­Miljø + Menne­sker_Lige­stilling_Til­gænge­lighed + Børn_­Unge + In­volverings­op­fordring + Resultat­bilag
Download Involveringstillæg børn og unge som word-dokument
Nordisk Ministerråd I www.norden.org/publikationer I pub@norden.org