I de senere år er andelen af ældre i befolkningen i de nordiske lande steget, samtidig med at gennemsnitsalderen er steget, og fødselstallet har været relativt lavt. Personer i pensionsalderen har ofte mere fritid og er bedre stillet økonomisk end yngre personer. Derudover har de ældre nu generelt et bedre helbred, end deres jævnaldrende havde for et par årtier siden. De ældre har også en masse erfaring og viden, som uden tvivl kan være nyttig i klimadebatten. Ældres aktive deltagelse i aktiviteter af denne art er med til at berige deres eget liv og samtidig forbedre levevilkårene for kommende generationer. Denne erfaring og viden er ressourcer, som samfundet går glip af, hvis de ikke udnyttes.
Island har formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2023, og i den anledning igangsatte Miljø-, Energi- og Klimaministeriet i samarbejde med Social- og Beskæftigelsesministeriet et nordisk projekt med det hovedformål at kortlægge og styrke ældres arbejde med klimaproblemer i de nordiske lande. Ideen var baseret på viden om, at grupper af seniorer i Sverige havde været aktive på dette område, og troen på, at denne aktivitet kunne fremmes yderligere ved at forbinde flere grupper i alle de nordiske lande, herunder Island. Environice i Island blev ansat til at koordinere projektet.
Projektet
Det pågældende projekt er det første nordiske projekt på dette område. Målsætningerne kan opsummeres som følger:
Kortlægge eksisterende aktiviteter og netværk i hvert land.
Tilbyde en nordisk platform for udveksling af ideer og inspiration.
Undersøge, hvordan det nordiske samarbejde kan styrkes og vedligeholdes.
Give anbefalinger til de nordiske regeringer om, hvorfor og hvordan de bør støtte grupper af ældre, der engagerer sig i klimaproblemer.
Bidrage til længerevarende fysisk og psykisk sundhed.
Projektet startede i marts 2023 og bestod af tre faser eller arbejdspakker. Den første fase var kortlægningsfasen, hvor klimarelaterede grupper og aktiviteter blandt seniorer i hvert af de nordiske lande blev identificeret. I begyndelsen af juli blev en foreløbig rapport med disse resultater publiceret som et arbejdspapir. Kort sagt viste den, at grupper af ældre, der fokuserer på klimaproblemer, allerede er aktive i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Mange af disse understreger bedsteforældrenes rolle over for deres børnebørn, hvilket afspejles i navnene på nogle af grupperne. En gruppe i hvert land er aktiv i det nye og voksende netværk af European Grandparents for Climate (europæiske bedsteforældre for klimaet).
Seminar
Den anden fase var et seminar om seniorer og klimaproblemer, som blev afholdt i Reykjavík den 27. –28. september 2023. Alle identificerede grupper fra fase 1 blev inviteret til at præsentere deres arbejde under seminaret og til at deltage i paneler og gruppediskussioner. Seminaret var åbent for alle og var gratis. De fleste af grupperne tog imod invitationen og sendte deres repræsentanter enten for at deltage personligt eller online. På grund af seminarets placering kunne nogle få potentielle deltagere dog ikke deltage personligt, da Island ikke er let at besøge uden at rejse med fly med deraf følgende betydelige drivhusgasudledninger.
I alt tiltrak seminaret 41 deltagere ud over dem, der deltog online. Den islandske præsident, Guðni Th. Jóhannesson, hædrede arrangementet ved at holde en tale ved seminarets åbning. Derefter bestod dagsordenen af flere hovedtalere, paneldiskussioner og gruppearbejde. Efter seminaret blev deltagerne inviteret på en bustur til den mest geologisk aktive halvø, Reykjanes.
Seniorer fra Norge, Sverige, Finland, Danmark, Island og Færøerne deltog i seminaret, foruden en hovedtaler fra den schweiziske gruppe Klimaseniorinnen, som har indbragt deres regering for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for ikke at opfylde sine positive forpligtelser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da staten ikke gør alt, hvad der står i dens magt, for at forhindre en global temperaturstigning på mere end 1,5 °C og dermed heller ikke effektivt beskytter ældre kvinder i Schweiz.
Især deltagerne fra Island og Færøerne, hvor der endnu ikke er etableret klimarelaterede grupper af ældre, viste stor interesse for det arbejde, der allerede er foregået i de fire andre lande. Efter seminaret har der været afholdt uformelle møder for at forberede en eventuel etablering af sådanne grupper i begge lande.
Det fremgik tydeligt af seminaret, at deltagelse i klimarelaterede aktiviteter har givet en ekstra mening til mange ældres hverdag. Det giver mening for dem at kæmpe for, at verden bliver et bedre sted for deres børnebørn og for kommende generationer generelt, ikke mindst når de kan bruge deres uddannelse til det formål. De ældre bliver inspireret af de yngre generationers klimakamp. Flere af deltagerne mente, at det er vigtigt at være synlig i protester, men også at arbejde bag kulisserne i samarbejde med politikere for at ændre love og regulativer. Til sidst blev deltagerne enige om, at der er et godt grundlag for et nordisk netværk for ældre klimaaktivister.
Resultat
Projektets tredje fase omfattede udarbejdelse af en rapport med basisinformation, et resumé fra seminaret og anbefalinger til myndighederne i de nordiske lande om, hvad de kunne gøre for at understøtte seniorernes arbejde på klimaområdet. Rapporten præsenteres her.
Projektets vigtigste budskaber kan opsummeres som følger:
Antallet af ældre i Norden er stigende. I skrivende stund er ca. 15–23 % af befolkningen over 65 år, og en stor generation nærmer sig nu pensionsalderen. Denne generation vil sandsynligvis forandre synet på pensionisttilværelsen. Den forventede levetid for disse grupper er højere end for tidligere generationer, deres uddannelsesniveau er højere, og deres helbred er formodentlig bedre end for mange tidligere generationer. Disse gruppers behov for aktivitet og vellykket aldring vil være anderledes end tidligere, og evnen til at bruge nye teknologier i kommunikationen vil blive meget vigtigere, end den har været. Derudover har personer i denne alder ofte mere fritid og er bedre stillet økonomisk end yngre personer.
Ældres frivillige arbejde med klimaproblemer er gavnligt for dem selv, fordi det har potentiale til at holde dem aktive og dermed forbedre deres fysiske og mentale sundhed. Det vil formodentlig medføre lavere sundhedsudgifter.
Ældres frivillige arbejde med klimaproblemer er gavnligt for nationale myndigheder, da denne gruppe er en værdifuld kilde til viden og erfaringer, som regeringer kan drage nytte af i deres udvikling af klimarelaterede politikker og beslutningstagning. Denne ressource kan endda konverteres til pengepolitiske betingelser, da viden generelt hverken er ubegrænset eller gratis.
Ældres frivillige arbejde med klimaproblemer er gavnligt for klimaet, da det sandsynligvis vil bidrage til lavere udledning af drivhusgasser og mindre behov for tilpasningstiltag i de kommende år. Et bedre klima er faktisk synonymt med bedre levevilkår for fremtidige generationer. Dette bidrag vil sandsynligvis sænke de klimarelaterede offentlige udgifter i den nærmeste fremtid.
Ovenstående punkter er de vigtigste grunde til, at regeringerne bør støtte ældres frivillige arbejde med klimaproblemer.