Historisk udvikling i Nordisk Ministerråds budget og likviditet

En måde at undersøge udviklingen i Nordisk Ministerrådets budget over langt sigt er at sammenligne budgettet med de nordiske landes samlede bruttonationalprodukt (BNP). Det nordiske BNP er summen af BNP i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Nedenstående graf viser budgettets andel af det nordiske BNP siden 1995, og det viser, at ministerrådets budget sammenlignet med BNP falder i perioden.  

Kilde: Eurostat, april 2023

Sammenligningen er foretaget for perioden 1995-2022, og år 1995 er sat til indeks 100. Periodens afgrænsning skyldes, at det er denne periode, som der foreligger BNP-data for ved budgettets udarbejdelse. Forøgelsen af budgettets relative andel i 2009 skyldes primært den økonomiske krise i 2008. Alle landenes BNP faldt i 2009 i forhold til 2008, og som følge heraf udgør ministerrådets budget det år en større andel af det nordiske BNP.  

I budgetforslagene er grafen for løbende priser for så vidt angår 2024 i 2023-niveau. Dette er opdateret til 2024-niveau i det endelige budget her.

MR-SAM har for 2024 vedtaget en ramme, der er på niveau med budget 2023.

Når budgettet i faste priser i falder, skyldes det udsving i valutakurserne. Hvor særligt de svenske og norske kroners værdi er faldet. Stigningen fra 2011 til 2012 og fortsat til 2013 i løbende priser skyldes på samme måde, stigningen i norske og svenske kroner i forhold til danske kroner. Det relativt store fald i faste priser i 2013-2021 skyldes, foruden nedskæringer i budgettet 2014-2016, faldet i norske og svenske kroners værdi i forhold til danske kroner.

Udisponerede midler er defineret som midler, hvor der ikke er foretaget en beslutning om anvendelse til et bestemt formål. Udisponerede midler kan alene forekomme under budgetposter med projektmidler og programlignende aktiviteter, idet ministerrådet på institutioner og organisationsbidrag udbetaler alle midler til eksterne parter, som har dispositionsretten over midlerne, og derfor er disse midler i ministerrådets budget altid pr. definition 100 % disponeret. Projektmidler og programlignende aktiviteter udgjorde totalt ca. 60 % af ministerrådets budget i 2022.

I forbindelse med en tidligere modernisering af budgettet og vedtagelse af generalsekretærens forslagskatalog i 2007, besluttede MR-SAM at indføre en ­20 % regel, kombineret med et minimumsbeløb på 200.000 DKK, som betød, at højst 20 % af årets budget på en budgetpost kunne videreføres til næste år; dog kunne man altid videreføre 200.000 DKK. Denne regel er med moderniseringen af budgettet i 2014 ændret til en 15 % regel, med et minimumsbeløb på 150.000 DKK. Minimumsgrænsen er indført af hensyn til de små projektbudgetposter, som en procentordning alene vil ramme uforholdsmæssigt hårdt.

Samarbejdsministrene besluttede i maj måned 2009 at fra og med virksomhedsår 2009 skal midler, som falder for 15 % reglen, tilbageføres til landene, indtil der samlet er tilbageført 35 MDKK. Beslutningen er taget på baggrund af, at budgetrammen i 2008 blev udvidet med et engangsløft på 35 MDKK til finansiering af globaliseringsinitiativerne. I forbindelse med resulatdisponeringen af regnskab 2019 var de 35 MDKK tilbagebetalt til landene. Midler, der falder for 15 % reglen afsættes således på en reservekonto til MR-SAM’s disposition i regnskabsåret + 2, jf. økonomireglementets § 20 A.

Nedenfor er grafisk vist de udisponerede midler for perioden 2019-2022 samt en oversigt over fordelingen af de udisponerede midler fordelt på ministerråd i TDKK og i procent af sektorens samlede ramme.

Nedenfor er en oversigt over fordelingen af de udisponerede midler fordelt på ministerråd i TDKK og i procent af sektorens samlede ramme.

* I regnskab 2020 er der foretaget en række tekniske korrektioner, som medfører, at tallene herefter ikke er sammenlignenlige med de forudgående år.

** Regnskab 2022 er under revision, og tallene herfor er derfor med forbehold.

*** Før 2021 indgik MR-Digital som en del af MR-SAM’s poster i tabellen.

Per primo maj 2023 havde Nordisk Ministerråd følgende likviditet:

DKK: Ca. 110 millioner
SEK: Ca. 17 millioner
NOK: Ca.  0,1 milllioner
EUR: Ca. 0,6 millioner
ISK: Ca.  3 ,3 millioner

Fra og med budgetåret 2008 er landene begyndt at indbetale 4 gange årligt mod tidligere 2 gange, som betyder et ændret mønster i Ministerrådets likviditetsbeholdning. Fra og med midten af året 2014 er landene begyndt at indbetale 8 gange om året, hvor 4 indbetalinger er i DKK og 4 er i landenes valuta. 

MR-SAM besluttede i november 2010 at forskyde landenes indbetalinger med to måneder. Effekten heraf er, at ministerrådets samlede likviditet er reduceret betydeligt allerede i 2011 og på visse tidspunkter derefter er tæt på 0 i danske kroner. Af den årsag har besluttede NSK i december 2018, at der i 2019 som en midlertidig løsning ændres i indbetalingsprofilen, således at landene betaler deres bidrag i danske kroner med 40 % i første kvartal og 20 % i de efterfølgende kvartaler. Denne ordning blev videre videreført i 2020-2022. NSK har besluttet, at udgangspunktet for indbetalingerne i 2023 er, at indbetalingerne fordeles jævnt i hvert kvartal. Der er endnu ikke truffet beslutning om fordeling af indbetalingerne for 2024.