Denne publikation findes også som en webtilgængelig version online: https://pub.norden.org/politiknord2023-721.

General|sekretærens forord

Nordisk Ministerråds budget for 2023 er en videreførelse af det langsigtede arbejde med at indfri Vision 2030 og styrke den grønne omstilling i Norden.

Nordisk Ministerråds budget er et vigtigt styrings- og prioriteringsværktøj til at nå visionens mål om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region. Budget 2023 udgør det tredje år i handlingsplanen, der har som mål at indfri visionen og opfylde de fireårige, indikative økonomiske rammer, der løber frem til 2024. De flerårige rammer er en forudsætning for at kunne planlægge arbejdet mere langsigtet og opfylde de 12 mål i handlingsplanen.

Støtten til en grøn omstilling som en del af visionens mål fortsætter og styrkes i 2023. Miljø- og klimasektoren får i løbet af perioden 2021-2024 tilført en samlet satsning på cirka 130 millioner danske kroner i forhold til beløbet i budget 2020. I budgettet for 2023 øges sektorens budget med over 10 millioner danske kroner i forhold til budgettet for 2022. De ekstra midler anvendes til satsninger på 12 nye visionsprojekter, som blandt andet skal fremskynde elektrificeringen af vejtransport, bæredygtigt byggeri og bæredygtige livsstile.

Mange aktører har bidraget til udarbejdelsen af budgettet. En velfungerende, strategisk og inkluderende dialog med og mellem Nordisk Ministerråds sektorer, arbejdsgrupper, institutioner, samarbejdspartnere samt Nordisk Råd er vigtig og central for at nå visionens målsætninger. Den brede forankring gennemføres i god, nordisk ånd og udgør et stærkt fundament for også at skabe gode resultater fremover.

Budget 2023 udgør som nævnt det tredje år i den igangværende handlingsplansperiode. De nordiske samarbejdsministre har derfor fået udarbejdet en midtvejsevaluering af effekter og resultater af det omfattende arbejde, der er blevet udført i 2021-2022 for at nå visionens mål. Evalueringen viser, at ministerrådet er på rette vej, men også at der stadig er meget, der skal gøres.

Samarbejdsministrene har på baggrund af evalueringens resultat givet Nordisk Ministerråd til opgave at fortsætte arbejdet med at indfri den ambitiøse vision om et grønnere og mere bæredygtigt Norden samt at blive ved med at prioritere i overensstemmelse med de vedtagne mål og strategiske prioriteringer. Budget 2023 er et vigtigt værktøj til at udføre dette arbejde med et godt resultat.

Jonas Wendel
Stedfortrædende generalsekretær for Nordisk Ministerråd

Forhandlinger med Nordisk Råd og det opnåede budgetkompromis

Nordisk Ministerråds ramme for 2023

Nordisk Ministerråds ramme for 2023 er i alt 1.037.569 TDKK, som er uændret realramme i forhold til budget 2022.

Rammen kan specificeres således:

Effekten af prisomregningen af budget 2023 indebærer en inflationskompensation på 37.724 TDKK svarende til en gennemsnitlig prisopregningsprocent på ca. 3,8 %. Effekten af valutaomregningen til DKK af institutionernes bevillinger i national valuta indebærer en opjustering af budgettet på 12.352 TDKK. Det skal dog understreges, at valutaeffekten ikke har nogen realvirkning på budgettets størrelse (og landenes indbetalinger) eller på størrelsen af institutionernes bevillinger. Valutakurserne benyttes alene til at omregne institutioners bevillinger, som udbetales i domicillandets valuta, til DKK.

Nordisk Ministerråd er et formelt samarbejde mellem de nordiske regeringer. Ministerrådets arbejde er reguleret af Helsingforsaftalen fra 1971. Formandskabet for ministerrådet roterer mellem landene hvert år. Island overtager formandskabet i 2023 efter Norge. Det er de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM), som har det overordnede ansvar for at koordinere samarbejdet. Derudover udmøntes samarbejdet i 11 fagministerråd. Budgettets fordeling mellem ministerrådene ses i tabellen på næste side.

Som opfølgning på moderniseringsreformen Nyt Norden 1.0 er der fra og med budget 2017 indført en generel bestemmelse i budgettet, der tillader en politisk omprioritering af midler i særlige tilfælde. Idéen med bestemmelsen er, at såfremt der f.eks. opstår særlige situationer, der aktualiserer behov for ændringer i budgettet, skal det være politisk muligt at reagere på de ændrede behov. Bestemmelsen bemyndiger samarbejdsministrene til i særlige tilfælde, og inden for egne rammer, at kunne omdisponere mellem budgetposter. Bestemmelsen muliggør også, at samarbejdsministrene i særlige tilfælde og efter forslag fra vedkommende ministerråd kan godkende omdisponering inden for de øvrige sektorers budgetrammer. Ved anvendelse af bestemmelsen skal der føres dialog med Nordisk Råd herom. Se i øvrigt bilag om disponeringsregler i Nordisk Ministerråd.

Nordisk Ministerråds planer for virksomhedsåret 2023

De nordiske lande vedtog i august 2019 en ny vision for Nordisk Ministerråd om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region. Visionen har ført til omprioriteringer og satsninger for at sikre, at alt arbejde tydeligt støtter de tre strategiske prioriteringer: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden.

12 visionsmål konkretiserer, hvad Nordisk Ministerråd skal arbejde på at opnå med sine aktiviteter i 2021-2024

Alt arbejde inden for Nordisk Ministerråd skal bidrage til at gennemføre Vores Vision 2030 og de tre strategiske prioriteringer. Som en hjælp til at gennemføre visionen vedtog samarbejdsministrene i starten af 2020 i alt 12 visionsmål for de strategiske prioriteringer og en særlig satsning på tværsektorielt samarbejde.

For at konkretisere gennemførelsen af visionen blev der i december 2020 vedtaget en handlingsplan for 2021-2024. Den beskriver de prioriterede satsninger og udviklingsområder, der skal bidrage til opnåelsen af visionsmålene og styrke et tværsektorielt perspektiv i hele Nordisk Ministerråd.

Visionen indebærer omprioriteringer, som skal styrke grønne indsatser

Samarbejdsministrene vedtog i februar 2020 en ændring af budgetfordelingen. Beslutningen indebærer, at der foretages en omfordeling mellem ministerrådene for at styrke grønne initiativer og på den måde opnå en bedre balance mellem de tre strategiske prioriteringer i visionen. Omfordelingen af midler indfases gradvist i perioden 2021-2024.

Når indfasningen er gennemført, omfordeles cirka 170 MDKK i 2024 (2020-niveau), hvilket svarer til over 1/6 af Nordisk Ministerråds samlede årlige budget på omkring 1 milliard DKK. Særligt det grønne område styrkes med over 100 MDKK i 2024, når omfordelingen er gennemført fuldt ud.

MR-SAM har også vedtaget indikative økonomiske rammer for 2024. Rammerne er indikative, eftersom de er betingede af de nationale parlamenters årlige godkendelse. 

De to diagrammer herunder illustrerer i grove træk, hvordan budgettet for 2023 fordeles på de tre strategiske prioriteringer og de 12 visionsmål. Det skal bemærkes, at fordelingen er et estimat, som er udarbejdet for hver sektor af Nordisk Ministerrådets sekretariat ud fra en vurdering af, hvordan den enkelte sektors budgetposter bidrager til de respektive visionsmål. En sammenligning af fordelingen til et grønt Norden (38 %), et konkurrencedygtigt Norden (28 %) og et socialt bæredygtigt Norden (34 %) viser tydeligt, at alle tre områder prioriteres, men at det grønne område får den største del af finansieringen.

Budget 2023 fordelt på de tre strategiske prioriteringer og de 12 visionsmål (G = Grønt, K = Konkurrencedygtigt, S = Socialt bæredygtigt)

Sådan synliggøres arbejdet med Vores vision 2030 i Planer og Budget 2023

Arbejdet med at gennemføre målsætningerne i Vores vision 2030 er i fokus i Nordisk Ministerråds arbejde og budget for 2023. Den samlede ramme for det nordiske budget er uforandret i forhold til 2022. I budgettet for 2023 fremgår det i indledningen til hver budgetpost, hvordan aktiviteterne og indsatserne i Nordisk Ministerråds arbejde bidrager til de 12 visionsmål. Ved udarbejdelsen af budgettet for hver enkelt budgetpost er der desuden taget stilling til, om der er indsatser under disse, der bidrager til de tværgående prioriteringer om ligestilling, bæredygtighed (Agenda 2030) samt børn og unge.

Opfølgning på resultater og evalueringer i Nordisk Ministerråd

Resultatopfølgning og evalueringer er vigtige værktøjer i budgetprocessen i Nordisk Ministerråd. De giver mulighed for, at den viden, der produceres, bliver brugt som grundlag for nye politiske initiativer. Under de enkelte ministerråds indledninger i budgetbogen og på de enkelte budgetposter fremgår en resultatberetning for anvendelsen af midlerne. Resultatberetninger og evalueringer forventes i stigende grad at ligge til grund for den fremtidige fordeling af midler i det nordiske budget. I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2023 er 2021 dermed det senest afsluttede regnskabsår, der kan resultatopfølges på. I 2021 var der på tværs af alle ministerråd samlet set over ca. 330 politisk vedtagne målsætninger. Heraf vurderes næsten 98 % at være enten opfyldte eller delvist opfyldte, og godt 2 % vurderes at være ikke opfyldte, jf. nedenstående figur.

Hovedparten af de nordiske midler anvendes til fællesnordiske projekter og programmer samt de nordiske institutioner. Der finder omfattende evalueringsaktiviteter sted i Nordisk Ministerråd inden for projektvirksomheden. Større strategiske satsninger som f.eks. statsministerinitiativet Grøn Vækst evalueres altid efter afslutning. Derudover er det normal praksis at foretage evalueringer som led i udarbejdelse af nye strategier og programmer for sektorerne. Resultater af disse evalueringer er brugt ved beslutning om det videre arbejde inden for områderne.

For institutionerne gælder, at årsrapporten er en formidlingskanal for resultatopnåelse, hvor der afrapporteres på kravene i de årlige bevillingsbreve. For så vidt angår projekter og programmer, indgår det i gældende retningslinjer og i praksis, at alle projekter og programmer evalueres efter endt afslutning.

Budgettets indtægter og landenes indbetalinger

Nordisk Ministerråds budget finansieres hovedsageligt af direkte bidrag fra landene. Som udgangspunkt indbetaler landene et beløb svarende til det samlede budget fratrukket afgift på løn, nettorenteindtægter og øvrige indtægter, jf. nedenstående tabel. Landenes indbetalinger sker i henhold til en fordelingsnøgle, som er beregnet på baggrund af det respektive lands andel af den samlede bruttonationalindtægt i faktorpriser i Norden for de to seneste kendte år (2019 og 2020 i budget 2023).

Betalingsordningen for højere uddannelser

Det er besluttet i Overenskomsten om adgang til videregående uddannelse, at konsekvenserne af betalingsordningen for de nordiske lande skal reguleres over Nordisk Ministerråds budget. Beslutningen påvirker derved landenes bidrag til det nordiske budget. Betalingsordningen gælder Danmark, Finland, Norge og Sverige. Island, Grønland, Færøerne og Åland står uden for betalingsordningen. I Danmarks, Finlands, Norges og Sveriges bidrag til Nordisk Ministerråds budget tages der således hensyn til landenes gensidige betalinger, som vedrører betalingsordningen. Det blev i 2018 besluttet, at overenskomsten skulle forlænges indtil videre. 

Af overenskomsten fremgår det, at der skal ske betaling for 75 % af det antal studerende, som modtager studiestøtte fra det land, hvor den studerende er bosat efter gældende regler i det pågældende land, og som er indskrevet på en højere uddannelse i et andet land, som falder ind under artikel 1 i overenskomsten. Forskningsuddannelser samt studerende på uspecificeret højere uddannelse medregnes ikke i beregningsgrundlaget.

Den årlige erstatning pr. studerende er 33.537 DKK i 2023.

Ministerrådet modtager statistik fra de nordiske studiestøttemyndigheder, som ligger til grund for beregningen af antal studerende mellem de nordiske lande, der indgår i ordningen.

Nedenfor vises landenes indbetalinger til Nordisk Ministerråd i det enkelte lands valuta med udgangspunkt i de af samarbejdsministrene godkendte budgetvalutakurser. Beløbene inkluderer betalingsordningen for videregående uddannelse.

Historisk udvikling i Nordisk Ministerråds budget og likviditet

Udviklingen i Nordisk Ministerråds budget

Udviklingen i Nordisk Ministerrådets budget over lang sigt kan undersøges ved at sammenligne budgettet med de nordiske landes samlede bruttonationalprodukt (BNP). Det nordiske BNP er summen af BNP i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Nedenstående graf viser budgettets andel af det nordiske BNP siden 1995, hvoraf det fremgår, at ministerrådets budget sammenlignet med BNP falder i perioden.  

Nordisk Ministerråds budget som andel af BNP Norden

Kilde: Eurostat, maj 2022

Sammenligningen er foretaget for perioden 1995-2021, og år 1995 er sat til indeks 100. Periodens afgrænsning skyldes, at det er denne periode, der foreligger BNP-data for ved budgettets udarbejdelse. Forøgelsen af budgettets relative andel i 2009 skyldes primært den økonomiske krise i 2008. Alle landenes BNP faldt i 2009 i forhold til 2008, og som følge heraf udgør ministerrådets budget det år en større andel af det nordiske BNP.  

Budgettets udvikling i perioden 2009-2023

Budgettets udvikling i perioden 2009-2023 (MDKK)

MR-SAM har for 2023 vedtaget en ramme, der er på niveau med budget 2022.

Når budgettet i faste priser i 2010 falder i forhold til 2009, og fortsat i 2011 ligger under niveauet for 2009, skyldes det de udsving, der har været i valutakurserne. I dette tilfælde skyldes det konkret det store fald i norske og svenske kroners værdi fra sidste halvdel af 2008 til midten af 2009 i forhold til danske kroner. Stigningen fra 2011 til 2012 og fortsat til 2013 skyldes på samme måde stigningen i norske og svenske kroner i forhold til danske kroner. Det relativt store fald i faste priser i 2013-2021 skyldes, foruden nedskæringer i budgettet 2014-2016, faldet i norske og svenske kroners værdi i forhold til danske kroner. Den svage stigning i budgettet i faste priser i 2022 og 2023 kan ligeledes tilskrives valutaudsving.

Udviklingen i udisponerede midler 2018-2021

Udisponerede midler er defineret som midler, hvor der ikke er foretaget en beslutning om anvendelse til et bestemt formål. Udisponerede midler kan alene forekomme under budgetposter med projektmidler og programlignende aktiviteter, idet ministerrådet på institutioner og organisationsbidrag udbetaler alle midler til eksterne parter, som har dispositionsretten over midlerne, og derfor er disse midler i ministerrådets budget altid pr. definition 100 % disponeret. Projektmidler og programlignende aktiviteter udgjorde totalt ca. 61 % af ministerrådets budget i 2021.

I forbindelse med en tidligere modernisering af budgettet og vedtagelse af generalsekretærens forslagskatalog i 2007 besluttede MR-SAM at indføre en ­20 % regel kombineret med et minimumsbeløb på 200.000 DKK, som betød, at højst 20 % af årets budget på en budgetpost kunne videreføres til næste år. Dog kunne man altid videreføre 200.000 DKK. Denne regel er med moderniseringen af budgettet i 2014 ændret til en 15 % regel med et minimumsbeløb på 150.000 DKK. Minimumsgrænsen er indført af hensyn til de små projektbudgetposter, som en procentordning alene vil ramme uforholdsmæssigt hårdt.

Samarbejdsministrene besluttede i maj 2009, at fra og med virksomhedsår 2009 skal midler, som falder for 15 % reglen, tilbageføres til landene, indtil der samlet er tilbageført 35 MDKK. Beslutningen er taget på baggrund af, at budgetrammen i 2008 blev udvidet med et engangsløft på 35 MDKK til finansiering af globaliseringsinitiativerne. I forbindelse med resulatdisponeringen af regnskab 2019 var de 35 MDKK tilbagebetalt til landene. Midler, der falder for 15 % reglen, afsættes således på en reservekonto til MR-SAM’s disposition i regnskabsåret + 2, jf. økonomireglementets § 20 A.

Nedenfor er grafisk vist de udisponerede midler for perioden 2018-2021 samt en oversigt over fordelingen af de udisponerede midler fordelt på ministerråd i TDKK og i procent af sektorens samlede ramme.

Udisponerede midler ultimo 2018-2021

Nedenfor er en oversigt over fordelingen af de udisponerede midler fordelt på ministerråd i TDKK og i procent af sektorens samlede ramme.

Likviditetens udvikling

Per 31. maj 2022 havde Nordisk Ministerråd følgende likviditet:

DKK: Ca. 180 millioner
SEK: Ca. 20 millioner
NOK: Ca. 25 tusinde
EUR: Ca. 575 tusind
ISK: Ca. 3,3 millioner

Fra og med budgetåret 2008 begyndte landene at indbetale 4 gange årligt mod tidligere 2 gange, hvilket indebærer et ændret mønster i Nordisk Ministerråds likviditetsbeholdning. Fra og med midten af året 2014 er landene begyndt at indbetale 8 gange om året, hvor 4 indbetalinger er i DKK og 4 er i landenes valuta. 

MR-SAM besluttede i november 2010 at forskyde landenes indbetalinger med to måneder. Effekten heraf er, at ministerrådets samlede likviditet er reduceret betydeligt allerede i 2011 og på visse tidspunkter derefter er tæt på 0 i danske kroner. Af den årsag besluttede NSK i december 2018, at der i 2019 som en midlertidig løsning ændres i indbetalingsprofilen, således at landene betaler deres bidrag i danske kroner med 40 % i første kvartal og 20 % i de efterfølgende kvartaler. Denne ordning blev videreført i 2020-2022. NSK har besluttet, at udgangspunktet for indbetalingerne i 2023 er, at indbetalingerne fordeles jævnt i hvert kvartal.

Oversigt over Nordisk Ministerråds budget på budgetpost|niveau

Bilag

Om denne publikation

Planer og budget 2023 – Sammenfatning

PolitikNord 2023:721
ISBN 978-92-893-7569-6 (PDF)
ISBN 978-92-893-7570-2 (ONLINE)
http://doi.org/10.6027/politiknord2023-721

© Nordisk Ministerråd 2023

Det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa.

Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

Nordisk Ministerråd
Nordens Hus
Ved Stranden 18
1061 København K
www.norden.org

Læs flere nordiske publikationer: www.norden.org/da/publikationer