Indholdsfortegnelse

Et integreret Norden

Norden er en integreret region. Nordiske borgere der i årtier har været vant til at kunne rejse, bo, arbejde, studere og drive virksomhed i et Norden uden grænser, blev i 2020 påvirket af covid-19-krisen der medførte lukkede grænser og restriktioner. Dette har ført til ulemper for de borgere der har et forhold til mere end ét nordisk land.

De nordiske lande er ikke isolerede, men tæt forbundne med hinanden og resten af verden. Blandt andet ved at indgå aftaler og overenskomster om fælles arbejdsmarked (1954), social sikring (1955), pasfrihed (1957) og adgang til videregående uddannelser (1996) har de nordiske lande arbejdet for at lette bevægelsesfriheden mellem landene.

De nordiske borgere benytter sig af disse muligheder. Det nordiske samarbejde prioriterer derfor at identificere og løse grænsehindringer, at forebygge at nye hindringer opstår, og at sikre god information til borgere og virksomheder der krydser de nordiske grænser.

Alt arbejde som udføres inden for rammerne af Nordisk Ministerråd, skal bidrage til at realisere den nordiske Vision 2030 som de nordiske statsministre har vedtaget. Visionen har tre strategiområder: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden. Visionen har fokus på at fremme mobilitet og at skabe en sammenhængende region.

Nordisk Ministerråds informationstjeneste, Info Norden, og det nordiske grænsehindringsråd er med til at gøre det enklere for indbyggerne i de nordiske lande at nyde godt af mulighederne for at bo, arbejde, studere og etablere virksomhed i hele Norden.

Mange har i 2020 henvendt sig til Info Norden med helt nye typer af problemstillinger som ikke altid har kunnet besvares enkelt, da de nordiske landes regler og informationen fra offentlige myndigheder har ændret sig hyppigt og ofte med kort varsel.

Rekordmange har i 2020 besøgt Info Nordens websider og henvendt sig til Info Norden for at få svar på sine spørgsmål om at leve og bo i Norden. Det vidner om at forventningen til Norden som en grænseløs og integreret region, på trods af de aktuelle udfordringer, er intakt.

Vision 2030

Konventioner og aftaler

Info Norden

Grænsehindringsrådet

”Jag har jobbat inom det nordiska samarbetet i närmare tjugo år. Enligt min mening är det ingen annan del av samarbetet som är av lika stor nytta för de nordiska medborgarna som Info Norden, gränstjänsterna och gränshinderarbetet som helhet.”

Helgi Þorsteinsson, Delegationssekreterare för Islands delegation i Nordiska rådet

Innbyggere og bedrifters nordiske informasjonstjeneste

Info Norden er informasjonstjenesten som dekker hele Norden. Info Norden hjelper folk der de er når de trenger det i forbindelse med flytting, jobb, studier eller næringsvirksomhet i et annet nordisk land, eller dersom de ønsker informasjon om nordiske støtteordninger eller nordisk samarbeid generelt. Hos Info Norden får alle oppdatert, lett tilgjengelig, digital informasjon om alt fra vugge til grav, på dansk, finsk, islandsk, norsk, svensk og engelsk.

Info Norden er tilknyttet det offisielle nordiske samarbeidet, som et selvstendig prosjekt under Nordisk ministerråd. Vi har også en nasjonal tilknytning til ulike forvaltningsorgan, som gir oss et unikt utgangspunkt. Prosjektlederne sitter i alle åtte land, og har nasjonale nettverk av myndigheter og organisasjoner. 

”I ett avgörande skede för världssamfundet behövs det nordiska samarbetet mer än någonsin för att vi ska agera som goda ambassadörer för hållbara lösningar som andra kan skala upp. Alla, såväl Info Norden som det högsta nordiska beslutsfattandet har en roll att spela i det avseendet.” 

Simon Holmström, medlem av Ålands Lagting för Hållbart Initiativ och suppleant i Nordiska rådet

Info Norden giver information til borgerne i Norden om mobilitet og det nordiske samarbejde samt indsamler grænsehindringer og andre problemstillinger som borgere og virksomheder støder på.

Grænsehindringsrådet fremmer løsninger på grænsehindringer, så det kan blive stadig lettere at bevæge sig frit i Norden.

Norden i tal

I 2019 flyttede cirka 38 000​ fra ét nordisk land til et andet.^{[1]https://www.nordicstatistics.org/ MIGR02}

I begyndelsen af 2020 boede
cirka 259 000 nordiske statsborgere i et andet nordisk land.^{[1]https://www.nordicstatistics.org/ CITI01}

 Cirka 174 000 modtager pension fra et andet nordisk land, fordi de på et tidspunkt i livet har boet eller arbejdet der.^{[1]Finland (2019): https://tilastot.etk.fi/pxweb/sv/ETK/ETK110kaikki_elakkeensaajat%2060ulkomailla_asuvat_elakkeensaajat/
Island (2018): Tabel udarbejdet af Tryggingastofnun. Upubliceret.
Norge (2019): https://www.nav.no/no/nav-og-samfunn/statistikk/flere-statistikkomrader/utbetalinger-til-personer-i-utlandet
Sverige (2019): https://www.pensionsmyndigheten.se/statistik/pensionsstatistik/?domain=tab-5&report=report-5-1&columns=UTLtot&rows=Land&sex=AMK&metrics=sumMeanLength&time=2019-12-01&complete-input=false&childrows-store=}

Cirka 51 000 bor i ét nordisk land og arbejder i et andet.^{[1]https://www.nordicstatistics.org COMM10 (2015)}

Cirka 9 000 studerer i et nordisk land med studiestøtte fra et andet.^{[1]Danmark, Grønland, Norge, Sverige (2019/20), Island (2018/19): https://www.nordicstatistics.org/ EDUC05Finland (2017/18): Tabel udarbejdet af KELA/FPA. Upubliceret.}

Cirka 6 000 studerende benytter sig af Erasmus+ eller Nordplus mellem de nordiske lande.^{[1]Erasmus+ (2018): Erasmus+ Statistical Annex Annual report 2019 (Annex 18 - KA103): https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/381dc9a5-3f4d-11eb-b27b-01aa75ed71a1/language-en
Nordplus (2018): https://statistikk.nordplusonline.org/ Trækninger fra “Rapportert mobilitet på tvers”}

Nordisk mobilitet

Mange nordboer kender til hinandens lande fordi de rejser på ferie, ejer sommerhus, har familie, har kolleger, deltager i arbejdsrejser og konferencer og  tager på shoppingture i andre nordiske lande. Virksomheder udfører opgaver, har partnere, sælger og køber varer og rekrutterer medarbejdere på tværs af de nordiske grænser. 

For utallige indbyggere i Norden er der en forventning om at Norden er en grænseløs og integreret region. Men selv om mange ikke synes at de andre nordiske lande rigtigt er udlandet, opstår der ofte praktiske spørgsmål når man står over for at skulle krydse grænserne.

Covid-19-krisen har påvirket arbejdsmarkederne i de nordiske lande kraftigt. Indrejserestriktioner, periodevise lukninger af uddannelsesinstitutioner, detailhandel og udbydere af tjenestydelser samt krav om hjemmearbejde har skabt udfordringer for alle; ikke mindst dem der bor i ét nordisk land og arbejder, studerer eller driver virksomhed i et andet. Nedlukningerne og den minimale rejseaktivitet har desuden haft stor negativ indflydelse på kultur- og turismeerhvervene. Island oplevede for eksempel et fald på 75,9 % i antallet af internationale passagerer.^{[1]Ferðamálastofa (Icelandic Tourist Board): Just under half a million international passengers in 2020 https://www.ferdamalastofa.is/en/moya/news/category/1/just-under-half-a-million-international-passengers-in-2020-202} Danske hoteller har oplevet en tilbagegang i antallet af turistovernatninger på 48 %, og faldet i overnatninger forventes at medføre et tab i turismeomsætning på 31 milliarder DKK i 2020 sammenlignet med 2019.^{[2]Erhvervsministeriet: Corona-krisen påvirker væksten i dansk turismehttps://em.dk/nyhedsarkiv/2021/februar/corona-krisen-paavirker-vaeksten-i-dansk-turisme/}

Nordic Statistics Database

Gågade i coronatiden
Holstebro, Danmark

Der er foreløbig ikke mange præcise tal for konsekvenserne for den nordiske mobilitet. I Øresundsregionen er en indikator at antallet af bilpendlerrejser over sundet er faldet med 27 %.^{[1]Øresundsinstituttet: https://www.oresundsinstituttet.dk/fakta-pendling-paa-tvaers-af-oeresund/} En tydelig konsekvens af krisen er at arbejdsløsheden er steget i alle nordiske lande. Europa-parlamentet frygter især at krisen får “voldsomme og uforholdsmæssige” konsekvenser for unge og taler om en “lockdown generation”.^{[2]Covid-19: how the EU fights youth unemployment https://www.europarl.europa.eu/news/en/headlines/society/20200709STO83004/covid-19-how-the-eu-fights-youth-unemployment} Ungdomsarbejdsløsheden i Sverige er ifølge Myndigheten för ungdoms- och civilsamhällesfrågor steget fra 8,4 % i 2019 til 11,4 % i 2020.^{[3]Myndigheten för ungdoms- och civilsamhällesfrågor: Arbetslösheten bland unga ökar: ”Fler riskerar att hamna i långvarigt utanförskap” https://www.mucf.se/pressmeddelande/arbetslosheten-bland-unga-okar-fler-riskerar-att-hamna-i-langvarigt-utanforskap}

Rekordår for webbesøg og henvendelser

Info Norden fik 1 088 262 webbesøg og 3 953 henvendelser i 2020. 

Behovet for information om muligheden for at krydse grænserne har været ekstra stor under covid-19-krisen. Dette har været med til at bidrage til at 2020 blev et rekordår for Info Norden.

Info Nordens websider fik i løbet af 2020 1 088 262 besøg hvilket er det højeste tal nogensinde. Samtidig modtog Info Norden 3 953 henvendelser, hvilket er det største antal siden 2012 og det næststørste nogensinde.

Bilag til Info Nordens årsrapport 2020

Besøg på Info Nordens websider ​i perioden 2009 til 2020

Henvendelser til Info Norden i perioden 2001 til 2020

Blandt årsagerne til de øgede tal er at Info Nordens brugere har søgt information om konsekvenserne af covid-19, at Info Nordens websider igen er blevet synlige i søgemaskiner^{[1]I store dele af 2018 og 2019 lå Info Nordens websider på et midlertidigt subdomæne i forbindelse med at norden.org flyttede til nye servere og et nyt cms-system. Dette betød at Info Nordens websider ikke var særlig synlige i søgemaskiner hvilket påvirkede besøgstallene negativt.}, at Info Norden har relanceret annonceringen med Google ads, at Info Norden har indledt et arbejde med at søgemaskineoptimere de enkelte artikler, og at stort set alle Info Nordens sider siden 2019 er blevet oversat til engelsk, hvilket har medført et øget antal besøg fra brugere uden for Norden og et øget antal henvendelser på engelsk.

Hvad nordboerne søgte information om i 2020

Det seneste år har været kraftigt påvirket af covid-19-krisen. Dette afspejles af at 9,5 % af alle henvendelser til Info Norden i 2020 handlede om problemstillinger som er direkte konsekvenser af covid-19-krisen. Den mest læste Info Norden-artikel i 2020 var “Information om corona-pandemien i Norden”. Denne artikel har stået for 5,2 % af alle sidevisninger på Info Nordens sider, og samtidig har den i perioder været blandt de mest viste artikler på hele norden.org. 

Antallet af henvendelser til Info Norden er mere end fordoblet fra 2019 til 2020. I forhold til 2019 er andelen af henvendelser om arbejde, folkeregistrering samt told og skat faldet, mens andelen af spørgsmål om statsborgerskab og stemmeret er steget. De forskydninger vi har set, er forventelige i et år domineret af krise og rejserestriktioner.

Henvendelserne til Info Norden handler oftest om social sikring (19 %), arbejde (13 %), statsborgerskab og stemmeret (12 %), folkeregistrering (11 %), uddannelse (10 %), told og skat (10 %) og problemstillinger for ikke-nordiske borgere (10 %).

Henvendelser i forbindelse med covid-19 har drejet sig om ret til arbejdsløshedsdagpenge ved permittering, indrejseregler - herunder for eksempel retten til at se familie eller at anvende sommerhus i et andet nordisk land, statsborgerskab, skat og social sikring ved hjemmearbejde, retten til at pendle som studerende, muligheden for at øve virksomhed eller usikkerhed om hvilke regler der gælder, når man har planlagt at flytte til et andet land i den nærmeste fremtid.

Bilag til Info Nordens årsrapport 2020

Terminal i coronatiden
Mariehamn, Åland

Info Norden har i 2020 modtaget flere spørgsmål fra borgere fra lande uden for Norden. Mange har handlet om mulighederne for at arbejde på Færøerne, i Grønland og på Svalbard, om muligheden for at få statsborgerskab i de nordiske lande eller om familieforhold som for eksempel børnebidrag.

Info Norden har også besvaret mange spørgsmål om statsborgerskab fra nordiske borgere. Det har især skyldtes to ting: 1) at Norge i 2020 ændrede reglerne for at opnå dobbelt statsborgerskab og 2) at rejserestriktionerne i forbindelse med covid-19 gjorde det fordelagtigt at undersøge om man kunne opnå eller generhverve statsborgerskab i et andet nordisk land.

Info Norden har i 2020 fortsat besvaret mange henvendelser fra borgere der har spørgsmål om pensionsforhold efter at have arbejdet i flere lande. En tilbagevendende problematik er at det for mange er svært at danne sig et overblik over deres pensioner i lande de tidligere har arbejdet eller boet i hvis de ikke har adgang til elektronisk legitimation i de lande. 

Ud over artiklen om corona-pandemien var de mest viste Info Norden-artikler “toldregler i Norge”, “dansk statsborgerskab”, “bolig i Norge” og “jobsøgning i Grønland”. Dette er artikler der sædvanligvis er blandt de mest viste. I 2020 har artikler om arbejdsløshedsdagpenge, statsborgerskab og permittering opnået en væsentlig større andel af sidevisningerne sammenlignet med det foregående år. 

Info Nordens mest viste artikler i 2020

De mest læste sider om Danmark

1. Dansk statsborgerskab
2. Bolig i Danmark
3. Folkeregistrering i Danmark
4. Toldregler i Danmark
5. Rejse med kæledyr til Danmark

De mest læse sider i Danmark

1. Dansk statsborgerskab
2. Information om corona-pandemien I Norden
3. Tollregler i Norge
4. Reise med kjæledyr til Norge
5. Bolig i Norge

De mest læste sider om Finland

1. Lemmikki- ja kotieläinten tuominen Suomeen (Införsel av sällskaps- och husdjur till Finland)
2. Kansalaisuus Suomessa (Finskt medborgarskap)
3. Arvosteluasteikot Suomessa (Betygsskalorna i Finland)
4. Ajoneuvo Suomessa (Fordon i Finland)
5. Suomen eläkejärjestelmä (Det finska pensionssystemet)

De mest læse sider i Finland

1. Tollregler i Norge
2. Bostad på Åland
3. Reise med kjæledyr til Norge
4. Svensk allmän pension
5. Information om corona-pandemien i Norden

De mest læste sider om Færøerne

1. Bolig på Færøerne
2. Jobsøgning på Færøerne
3. Skat på Færøerne
4. Rejse med kæledyr til Færøerne
5. Det færøske uddannelsessystem

De mest læse sider på Færøerne

1. Bolig på Færøerne
2. Skat på Færøerne
3. Information om corona-pandemien i Norden
4. Jobsøgning i Grønland
5. Bolig på Færøerne

De mest læste sider om Grønland

1. Jobsøgning i Grønland
2. Bolig i Grønland
3. Arbejds- og opholdstilladelse i Grønland
4. Skat i Grønland
5. Det grønlandske uddannelsessystem

De mest læse sider i Grønland

1. Jobsøgning i Grønland
2. Bolig i Grønland
3. Arbejds- og opholdstilladelse i Grønland
4. Hvordan melder jeg flytning til Grønland
5. Grønlandske barselsdagpenge

De mest læste sider om Island

1. Húsnæði á Íslandi (Bolig i Island)
2. Atvinnuleit á Íslandi (Jobsøgning i Island)
3. Íslenskur ríkisborgararéttur (Islandsk statsborgerskab)
4. Innflutningur á hundum og köttum til Íslands (Indførsel af hunde og katte til Island)
5. Þjóðskrá á Íslandi (Folkeregistrering i Island)

De mest læse sider i Island

1. Atvinnuleysisbætur á Íslandi (Islandske arbejdsløshedsdagpenge)
2. Information om corona-pandemien I Norden
3. Bolig i Danmark
4. Jobsøgning i Grønland
5. Flytta till Sverige från utlandet

De mest læste sider om Norge

1. Tollregler i Norge
2. Bolig i Norge
3. Reise med kjæledyr til Norge
4. Norsk identitetsnummer
5. Flytte eller reise til Svalbard

De mest læse sider i Norge

1. Bolig i Danmark
2. Svensk allmän pension
3. Toldregler i Danmark
4. Fagforeninger i Norge
5. Flytte eller reise til Svalbard

De mest læste sider om Sverige

1. Svensk allmän pension
2. Betygsskalan i det svenska utbildningssystemet
3. Bank i Sverige
4. Svenskt medborgarskap
5. Bostad i Sverige

De mest læse sider i Sverige

1. Information om corona-pandemien I Norden
2. Bolig i Norge
3. Tollregler i Norge
4. Norsk identitetsnummer
5. Norsk statsborgerskap

De mest læste sider om Åland

1. Bostad på Åland
2. Fordon till Åland
3. Söka jobb på Åland
4. Utbildningssystemet på Åland
5. Skatt på Åland

De mest læse sider på Åland

1. Fordon till Åland
2. Bostad på Åland
3. Fackförbunden på Åland
4. Kansalaisuus Suomessa (Finskt medborgarskap)
5. Pension på Åland

Hindringer for mobiliteten i Norden

De nordiske statsministres vision for Norden er at vi der bor og lever i Norden, skal leve i verdens mest integrerede region. Derfor arbejder politikere og embedsmænd inden for rammerne af det officielle nordiske samarbejde for at fremme løsninger der kan gøre livet lettere for indbyggere og virksomheder. 

Det skal være let at rejse til et andet nordisk land for at finde arbejde, tage uddannelsen man ikke kan få i hjemlandet, og at købe sommerhuset hvor man kan samles med sin familie og nyde den anderledes natur.

Alligevel støder privatpersoner og virksomheder løbende på grænsehindringer mellem landenes bureaukrati. De kan handle om alt – beskatning, socialsikring, digitalisering, identifikation, uddannelse og så videre.

Overenskomst om nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau 

Den nordiske skatteaftale

Nordisk Ministerråds grænsehindringsdatabase

Grænsehindringsrådets virksomhedsrapport 2019-2020

Årsagerne til grænsehindringerne kan blandt andet være forskellige love og regler, forskellige fortolkninger af EU-direktiver eller misinformation fra myndighederne.

Nogle grænsehindringer bliver hurtigt løst, mens andre kan tage flere år; og nogle bliver aldrig løst, men ender med at afskrives og blive grænsehindringer som nordboerne skal forsøge at styre udenom.  

I 2020 indrapporterede cirka 100 indbyggere i Norden problemstillinger til Info Norden der i varierende grad komplicerede deres mobilitet. Nogle af disse problemstillinger er kendte grænsehindringer fra tidligere år, mens andre er nye grænsehindringer, og nogle bunder i  fejltolkning af eller misinformation om det gældende regelværk. 

"Tack vare det fortsatta stödet från Info Norden, fick vi tillsammans löst problemet med att få information från det norska befolkningsdatasystemet för bouppteckningar som görs i Finland"

Mia Markusas, Finlands ambassad i Oslo

“När man stöter på ett problem är det viktigaste att snabbt få korrekt information om vad man skall göra. När man råkar ut för nordiska gränshinder är Info Norden den viktigaste informationskällan. Dom informerar. Men det är också betydelsefullt att när man har ett problem som inte kan lösas omedelbart så skickar Info Norden information om saken för en politisk lösning på regelverksnivå.”

Kimmo Sasi, ordförande för Gränshinderrådet 2021

Vad är gränshinder?
I det nordiska gränshindersamarbetet är gränshinder lagar, offentliga regler eller praxis som hämmar individers mobilitet eller företags möjligheter att verka över gränserna i Norden.

Eksempler på hindringer for mobiliteten i Norden

Norsk dokumentation ved dødsbo i udlandet

En af de grænsehindringer som blev indrapporteret til Info Norden i 2019, blev løst ganske hurtigt i 2020. Skatteetaten i Norge ville ikke udlevere tavshedsbelagt dokumentation fra folkeregisteret til brug ved opgørelse af arv og dødsbo i Finland. Problemstillingen kom ind via Finlands ambassade i Norge til Info Norden som tog det videre. Praksissen er i dag ændret så myndigheder i Norge nu skal udlevere sådanne oplysninger til privatpersoner og bobestyrer når det er nødvendigt ved skifte af dødsbo over de nordiske landegrænser.

Legitimation med eID i andet nordisk land

En af de grænsehindringer som indbyggerne i stigende grad finder irriterende, og som Info Norden bliver ved med at få indrapporteringer om, er legitimation med eID i et andet nordisk land. Det skaber problemer for de fleste der skal i kontakt med myndigheder, banker og virksomheder på tværs af de nordiske grænser. Udenlandsk elektronisk legitimation kan ikke bruges ved e-tjenester hos myndighederne i de nordiske lande. Det kan for eksempel påvirke muligheden for at få adgang til oplysninger om pensionsopsparing i et andet nordisk land. 

Grønland har ikke skatteaftale med Finland og Sverige

Ifølge den nordiske skatteaftale kan en privatperson som har sin bopæl i ét nordisk land og indkomster eller aktiviteter i et andet, blive skattepligtig i begge lande efter disse landes regler. I den nordiske skatteaftale findes der regler for hvilket nordisk land der kan beskatte en indkomst, og hvordan dobbeltbeskatning undgås. Grønland er ikke med i denne aftale. For at undgå dobbeltbeskatning har Grønland indgået en række dobbeltbeskatningsaftaler med andre lande, herunder Danmark, Island, Norge og Færøerne. Grønland har ikke indgået skatteaftaler med Finland og Sverige. Det medfører en usikkerhed vedrørende indkomstbeskatning for personer som flytter mellem Grønland og disse to lande for at arbejde eller studere.

I 2020 blev Info Norden kontaktet af en svensk virksomhedsleder der var i gang med at ansætte arbejdskraft fra Sverige i Grønland. Den svenske arbejdskraft var højt specialiseret og blev fløjet ind ved behov. Det udgjorde en alvorlig trussel mod virksomhedens arbejde hvis virksomheden ikke kunne tiltrække svenske specialister. De svenske arbejdstagere blev imidlertid beskattet af det udførte arbejde i både Grønland og Sverige da de to lande ikke har en skatteaftale. Svenske og finske virksomheder der opererer i Grønland, stilles dårligere end tilsvarende danske, islandske, norske og færøske virksomheder.

Problemer som opstår når familier skilles på tværs af grænser

I Norden har vi fokus på barnets stilling som familiemedlem og dets rettigheder i samfundet. Familier der flytter mellem to lande, eller hvor forældrene arbejder i hvert sit land, kan dog iblandt støde på problemer fordi der gælder forskellige regler i de to lande. 

Islændinge der flytter med barn fra Island til Norge, støder på problemer fordi det norske folkeregister nægter at godkende islandske dokumenter som bekræfter forældreansvar for enlige forældre. Det norske folkeregister kræver at der altid skal være en aftale eller dom fra Island som grundlag for en enlig forælders forsørgelse, og accepterer ikke de aftaler der er indgået mellem forældrene i Island, eller de dokumenter som kommer fra det islandske folkeregister. Det betyder at en enlig forælder der flytter til Norge, får sit barn registreret i Norge med “forælder ukendt”. Som regel finder forældrene først ud af det når de søger om bekræftelse af forældreansvar fra Skatteetaten fordi de skal forny barnets pas på Islands ambassade. Dette skaber udfordringer for den enlige forælder vedrørende omsorgen af barnet og ved anerkendelse som barnets værge ved offentlige ansøgninger samt for eksempel ved oprettelse af bankkonto for barnet.

Flere borgere i Norden tager hvert år kontakt til Info Norden når de støder på problemer i forbindelse med børnebidrag på tværs af de nordiske grænser. Børnebidrag er et bidrag, den ene forælder betaler til den anden hvis de ikke bor sammen og bestemmes enten i det land hvor barnet bor, eller i det land hvor den bidragsskyldige forælder bor. Beslutningen er gyldig i resten af de nordiske lande. Selv om de nordiske lande har lignende systemer for børnebidrag, findes der forskelle i landenes kulturer og regelværk som skaber forvirring og frustrationer for forældre i Norden. 

Sammen med grænseregionale informationstjenester satte Info Norden i en rapport fokus på de problemer forældre støder på når de skal forholde sig til børnebidrag over en nordisk grænse. I rapporten beskrives hvordan reglerne ser ud, og hvilke problemer der opstår når forældre bor i hvert sit nordiske land. Rapporten klarlægger regelværket for børnebidrag i hvert af de fem nordiske lande og de hindringer der opstår når et barn har forældre i to nordiske lande.

Sprog og uddannelse i Norden

Historisk har en stor del af Nordens indbyggere kunnet forstå hinandens modersmål. Dette sproglige fællesskab på tværs af landegrænser er med til at binde Norden kulturelt sammen. Men nogle gange fungerer det ikke. Hvert år bliver Info Norden kontaktet af personer der studerer i et andet nordisk land og får problemer når de ønsker at kunne bruge et skandinavisk sprog på en uddannelse i et af de andre nordiske lande. 

En elev der er bosat i Norge og har gået i norsk grundskole og svensk gymnasium kontaktede Info Norden i 2020. Han er lærling i Norge og har fået godkendt i alle fag, men er blevet bedt om at fuldføre en eksamen i norsk før lærlingeprøven kan aflægges, hvilket vidner om afstand mellem mål og intention i overenskomsten om nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau og hvordan praksis er. 

Afslutte norsk uddannelse i Finland

En norsk studerende kontaktede Info Norden fordi hun stødte på problemer da hun ønskede at tage to år af sin universitetsuddannelse i Finland efter at have fuldført tre år på det norske jurastudie. I Norge består en jurauddannelse af et femårigt professionsstudie. I resten af Norden er uddannelsen struktureret efter «3 + 2-modellen» som en bachelor- og mastergrad. Info Norden kontaktede grænsehindringsrådet der satte en proces i gang for at vurdere hvorvidt dette var en grænsehindring eller ej. Info Norden kontaktede samtidig Foreningen Norden i Norge der tog kontakt til universitetet i Helsinki som ændrede praksis og lod den studerende blive revurderet. 

Udfordringer knyttet til landenes håndtering af covid-19-krisen

Info Norden har i 2020 fået kendskab til mange af de forskelligartede udfordringer som covid-19-krisen har medført for bevægelsesfriheden i Norden. Omkring 400 personer kontaktede Info Norden fordi de var stødt på udfordringer relaterede til nationale begrænsninger og indrejserestriktioner. Info Norden har samarbejdet med grænsehindringsrådets sekretariat om at indsamle og dokumentere disse problemstillinger. 

Lukkede grænser og nationale restriktioner

Åbne grænser mellem de nordiske lande var en realitet langt tidligere end Schengen-samarbejdet. De senere år har vi ved visse nordiske grænser måttet vænne os til undtagelser for pasfriheden oven på flygtningekrisen i 2015, og i 2020 medførte covid-19-krisen endnu større udfordringer. 

På grund af covid-19 indførte de nordiske lande, varierende indrejserestriktioner, krav til negative tests og regler om karantæne.

Regeringerne opfordrede i kortere eller længere perioder til at ansatte der kunne, arbejdede hjemmefra. Arbejdspladser måtte lukke, og regeringer i flere lande måtte indføre midlertidige regler og ordninger for arbejdsløshedsdagpenge. De enkelte landes regler og anbefalinger blev i 2020 løbende ændret, ofte med kort varsel.

Alt dette forandrede hverdagen for alle i Norden, ikke mindst for dem der var vant til frit at kunne krydse grænserne for at komme på arbejde, besøge familie eller holde ferie i sommerhuset i et andet nordisk land. 

Året har vist at borgerne i Norden har store forventninger til det integrerede Norden, og at de nordiske regeringer er villige til at finde løsninger på de problemstillinger som borgere og virksomheder har mødt på grund af de usædvanlige omstændigheder.

At guide borgere igennem et Norden med grænser

De personer der har familie, arbejde, studier, bolig eller virksomhed i et andet nordisk land, er blevet ekstra hårdt ramt på grund af pandemien. Det har været vigtigt for dem at få tydelig information om hvilke regler der gælder.

Info Norden publicerede i marts 2020 en webside med information om hvilke myndigheder der kunne give korrekt information om nationale tiltag mod covid-19 i hvert af de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland. 

Info Norden har løbende publiceret information om nyt regelværk og andre forhold relateret til covid-19 på Facebook. Info Nordens projektledere har også formidlet relevant information i interessegrupper på Facebook med relevans for det at opholde sig i eller rejse til et andet nordisk land. 

Info Norden har bidraget med information til sagsbehandlere hos myndigheder, politikere, journalister og andre aktører for at orientere om de konsekvenser lukkede grænser og nationale restriktioner har fået for folk i Norden.

Info Norden har indsamlet de udfordringer indbyggerne og virksomhederne er stødt på når landene har indført nye nationale restriktioner og indrejserestriktioner for at mindske covid-19-smitten. Samtlige udfordringer er blevet indrapporteret til grænsehindringsrådet, relevante politikere og embedsmænd.

Eksempler på udfordringer knyttet til landenes håndtering af covid-19-krisen

Her er nogle af de udfordringer som folk i Norden stødte på som følge af landenes restriktioner:

Børns samvær med forældre

Visse landes skiftende restriktioner for indrejse har påvirket børns mulighed for at have samvær med forældre. Problemet er dels opstået i situationer hvor et barn og en forælder ikke har haft bopæl og statsborgerskab i samme land, og dels i situationer hvor krav til isolation eller karantæne i praksis har forhindret samvær

Ejendom i nabolandet

Skiftende indrejserestriktioner har påvirket indbyggernes mulighed for at kunne rejse til fritidshus i nabolandet. Flere har givet udtryk for frustration over ikke at kunne komme til huset for ferie eller for at vedligeholde boligen. Danmark og Finland sørgede for ind- og udrejse for at besøge fritidshus i andet nordisk land uden restriktioner. Norge indførte mulighed for at besøge fritidshus i udlandet over dagen, men indførte krav om karantæne ved ophold i længere tid.

Forskellige krav til test og karantæne

Norge har i store dele af 2020 krævet at de fleste indrejsende skulle gå i karantæne i ti dage. Dette har været et problem blandt andet for dansk bosatte medarbejdere i norske virksomheder, som i modsætning til ansatte med bopæl i Finland og Sverige, ikke har været undtaget fra dette krav. Flere lande har desuden indført krav om negativ covid-19-test ved indrejse. Dette har udfordret rejsende med bopæl i Sverige, idet tests ikke har været lige så let tilgængelige i Sverige som i andre lande.

Indrejserestriktioner rammer studerende

På trods af lukning af grænser mellem de nordiske lande har regeringer og myndigheder gennem undtagelser forsøgt at sikre at personer der pendler over grænserne kan fortsætte med at pendle til arbejdet. Men studerende der pendler til gymnasie eller universitet, har ikke i alle tilfælde været omfattet af undtagelserne fra indrejserestriktionerne.

Statsborgerskab er garant for indrejse 

De nordiske indbyggere har i mange år levet og boet i Norden som om det var en region uden grænser. Så længe man har været statsborger i et nordisk land, har statsborgerskabet ikke haft betydning for retten til at rejse mellem landene. Mange nordboer har familie, ejendom, arbejde og uddannelse i et andet nordisk land og har en nordisk hverdag. Da de nordiske lande lukkede deres grænser for andre landes statsborgere, opstod der hos mange et behov for at undersøge deres mulighed for at blive statsborger i flere nordiske lande. Alle nordiske lande har indført muligheden for dobbelt statsborgerskab, og i løbet af 2020 har mange søgt information om hvordan de kan dokumentere at de er statsborger i et nordisk land eller hvordan de kan opnå ellere generhverve statsborgerskab i et nordisk land.

Skat og social sikring ved tvunget hjemmearbejde 

Covid-19 betød at mange enten blev tvunget eller opfordret til at arbejde hjemmefra. Dette skabte udfordringer for medarbejdere med bopæl i ét land og arbejdsplads i et andet. De ændrede arbejdsforhold betød at der opstod en række spørgsmål om socialsikrings- og skatteforhold. En EU-aftale sikrede at grænsearbejdere kunne forblive socialt sikret i arbejdslandet som om arbejdet fortsat blev udført der, mens der ikke blev ændret i den nordiske skatteaftale. Dette medførte at mange ansatte må forholde sig til skattereglerne i såvel det land de arbejder i som det land de bor i.

Kulturen og hverdagen i Norden påvirkes af lukkede grænser

De nordiske landes forskellige strategier til at bekæmpe spredningen af covid-19 og landenes forskellige indrejserestriktioner har været med til at påvirke kulturen og hverdagen for folk i Norden. Nogle nordboer har i 2020 oplevet og udvist forskellige former for særbehandling over for hinanden. 

Arbejdstagere i Norge med bopæl i Sverige har oplyst at de er blevet behandlet anderledes end nordmænd. Nogle arbejdsgivere har indført separate frokostrum for svenskere, bedt svensk personale bære specielle veste på byggearbejdspladser og at anvende mundbind i mødet med patienter eller kunder mens norsk personale ikke er blevet bedt om det. Andre arbejdsgivere har bedt personer bosatte i Sverige flytte til Norge for at undgå smittespredning og karantæneudgifter som arbejdsgiveren ellers skulle betale.
 

“Den andre siden” i Magasinet Norden 

“Korona i Norden: Enormt behov for informasjon” på norden.no

“Medborgarnas praktiska problem under luppen” i Pohjola-Nordens tidskrift 1/2020

“Nordiskt samarbete håller på att gå åt fel håll” i Pohjola-Nordens tidskrift 2/2020

Tilsvarende har arbejdstagere der er bosat i Sverige og arbejder i plejesektoren i en dansk kommune, været udsat for chikane og mistænkeliggørelse. 

Rejsende fra Sverige har rapporteret at de har oplevet diskrimination og hårdhændet behandling i den finske grænsekontrol ved den finsk-svenske grænse.

I Grønland har det tilkaldte sundhedspersonale været undtaget for testning og karantæne og har kunnet indgå direkte i jobbet ved ankomsten. Alle andre som har været ude at rejse, skal testes to gange samt i karantæne. Da det tilkaldte sundhedspersonale typisk er dansk, islandsk eller norsk, har mange grønlændere givet udtryk for at sundhedspersonalet får særbehandling fordi de ikke er grønlændere.

”Info Norden fyller en viktig funktion för alla som vill ha lättillgängliga uppdateringar om vad som är aktuellt – det gör det enklare att sålla i informationsflödet. Speciellt under coronapandemin och tid av distansarbete har jag uppskattat informationsflödet från Info Norden, för att kunna sålla bland nyheter och skillnaderna mellan ländernas olika restriktioner.”  

Emilia Töyrä, ledamot i Sveriges riksdag och Nordiska rådet

Informasjonsaktiviteter som setter Norden på agendaen

Hvert år møtes Info Norden med myndigheter, arrangerer seminar og gjennomfører andre informasjonsaktiviteter som setter fokus på mulighetene i Norden, bidrar til å forbedre vår informasjon og gir oss et relevant nettverk. Her følger noen eksempler på hva vi gjorde i 2020: 

Info Norden møttes med de nordiske ambassadene i Oslo for å snakke om hvilke utfordringer og problemer folk har støtt på under covid-19-pandemien og hvordan vi har svart på behovet for informasjon. Ambassadene fortalte at henvendelsene har kommet fra alle deler av landene, og har handlet om behovet for informasjon om reisekarantene, spørsmål om rett til å besøke syke familiemedlemmer, til å utføre arbeid innen byggenæringen og helsevesen med mer. De påpekte at offentlig myndighetsinformasjon ikke alltid er like tilgjengelig for folk, og at mange henvender seg for å få hjelp til å “tolke” regelverket. 

Info Norden arrangerte, sammen med Pohjola-Norden, et webinar der den finske delegasjonen i Nordisk råd diskuterte elektronisk identifikasjon (e-ID) og spørsmål knyttet til e-ID i et annet nordisk land, samt nordisk samarbeid om implementering av direktiver. På webinaret ble også temaene som Finland vil fokusere på under det finske formannskapet i Nordisk ministerråd i 2021, drøftet. 

Info Norden deltok i flere grupper på Facebook der problemene innbyggere i Norden møtte i forbindelse med covid-19, ble debattert. Info Norden var dermed i løpende dialog med dansker i Stockholm, svensker i Oslo, pendlere i Øresundsregionen, norske hytteeiere i Sverige, osv.

Info Norden har jobbet med å øke synligheten for våre nettsider i søkemotorer. Alle skal lett kunne finne relevant informasjon på Info Norden når de søker etter svar på spørsmålene sine. For å gjøre brukeropplevelsen på Info Nordens nettsider bedre, evaluerer og forbedrer vi hele tiden kvaliteten på vår informasjon.

I samarbeid med 15 forskjellige trygdemyndigheter i Norden, har Info Norden produsert fire nye artikler om trygdeordninger: sosialhjelp, hjelpemidler, barnebidrag og en generell artikkel om trygdesystemet. 

Busstoppested i coronatiden
København, Danmark

#NordicHumans gir Norden stemmer

2020 lukket mange av oss inne, og året var nok et av de minst sosiale noensinne. Info Norden ønsket derfor å vise fram alminnelige og ualminnelige folk i vår kampanje #NordicHumans på Facebook. Åtte personer fortalte oss om hvem de er, hva de synes om landene våre, hva de liker å gjøre, hva de er opptatt av, hvilke nordiske verdier de setter pris på og mer. 

Her er noe av det de fortalte:

Info Norden på Facebook

Info Norden på Twitter

Serien #nordichumans på Info Nordens facebookside

Stine, Danmark

Et af de sjoveste øjeblikke er nok dengang vi stod fem danske, svenske og finske officials og dømte en kamp mellem en svensk og en norsk klub – til en turnering i Fort Lauderdale i Florida – og alle sammen kunne tale en eller anden form for dårligt svensk/nordisk med hinanden … Så føles verden pludseligt meget lille, selv om man er langt væk hjemmefra!

Susan, Finland

Gården i vårt lägenhetshus var full av barn och vi kunde leka dagarna långa och gick hem bara för att äta och sova. Jag har bott hela mitt liv i storstadsområdet med mycket folk men vi har också ett sommarhus där jag lärde mig att njuta av lugn och ro på landsbygden.

Eydna, Færøyene 

Vi er jo alle forskellige. Og der findes mange årsager til, at nogle sidder i kørestol. De er ikke nødvendigvis syge – der er bare, som de er. Så når børn stiller nysgerrige spørgsmål er det oplagt at snakke om diversitet. 

Bula, Grønland 

Når jeg vandrer, kan jeg komme i en zen lignende tilstand, hvor jeg føler mig som en del af naturen. Jeg går og er i nuet, opmærksom på hvor jeg træder, uden at tænke, er jeg i naturen.

Guðrún, Island

Även om vi nu lever i konstiga och skrämmande tider, kommer de ändå med alla möjliga positiva aspekter. Vi tillbringar mer tid med våra nära och kära, vi är mer utomhus.

Bjørn, Norge

Alle de nordiske landene står i en særstilling i verden, med velfungerende demokratier og fredelig maktoverdragelse. Men både fred og demokrati er under press i en verden som blir stadig mer polarisert; ordene er hardere og frontene steilere.

Nike, Sverige

I slutet av mars stod vi i avresehallen på ett folktomt LAX. Flera australiensiska tv-team hade samlats vid gaten för att prata med de första hemvändande australiensarna som skulle sitta i obligatorisk hotellkarantän efter att de rest hem. Personalen från Virgin Atlantic skålade vemodigt i champagne och kramade varandra. De hade alla fått sparken från flygbolaget samma dag.

Alexis, Åland

In Åland, I know when I walk down the streets, I am safe from police violence; I know when I get sick, I will be taken care of without going bankrupt in the process; I know that when I get my Masters degree, I won’t be saddled by debt; I know when I begin a job here, I will be paid a living wage; I know that if we have a family, the cost of childcare and balancing work will never be an issue.

Flere av innleggene trendet på Facebook, og skapte gjenklang hos dem som leste dem. Det færøyske innlegget, som var personlig og handlet om hvordan vi oppfører oss overfor personer som oppfattes som annerledes, var mest populært. Innlegget nådde ut til mer enn 31 000 personer og hadde 11 300 innleggs-engasjement. 

Nordiske politikeres lærdom av covid-19-pandemien

I forkant av Nordisk råds sesjon, intervjuet Info Norden politikere i hele Norden om hva de mener Norden kan lære av covid-19-pandemien.

Se alle videoerne på YouTube

Stinus Lindgreen, medlem af Folketinget i Danmark for Radikale Venstre og medlem af Nordisk Råd:

“Hvis der er noget vi har lært, er det at det er vigtigt med den nordiske model, med robuste samfund og et frit og tilgængeligt sundhedsvæsen, så vi kan tage hånd om en epidemi når den rammer os.”

Wille Rydman, medlem af Finlands Riksdag for Samlingspartiet og medlem af Nordisk Råd: 

“Coronakrisen har visat att vi inte ha varit tillräckligt förberedda inför sådana civila kriser. Men man kan också konstatera att Nordiska rådet för sin del har ju varit banbrytare på det sättet att vi har redan tidigare än corona understrykt vikten av att dela nordiska resurser så att vi ska vara bättre för att sköta om sådana kriser såsom corona eller andra pandemier.”

Hervør Pálsdóttir, medlem af Færøernes Lagting for Tjóðveldi:

“Vit hava sæð at tey sum hava staðið í frontlinjuni í koronakreppuni, typiskt eru tey ið tjena minst í samfelagnum. Tí skulu vit taka við lærdóminum um, at tey veruligu virðini í samfelagnum verða skapað við hørðum arbeiði, og menniskjaligum relatiónum, og ikki av spekulatiónum."

“Vi har set at dem der har stået i frontlinjen under coronakrisen, er dem der tjener mindst i samfundet. Derfor skal vi tage den lærdom med os at de virkelige værdier i samfundet er skabt gennem hårdt arbejde og menneskelige relationer, ikke spekulationer." 

Áslaug Arna Sigurbjörnsdóttir, Islands justitsminister, Sjálfstæðisflokkurinn:

"Ég held að við höfum öll gott af því, stofnanir, fyrirtæki og einstaklingar, að auka þann sveigjanleika sem felst í því að geta verið í fjarvinnu. Líka hjá ríkinu og í fyrirtækjum getur þetta skapað mikla hagræðingu og bætta þjónustu."

"Jag tror att det är bra för oss alla, institutioner, företag och individer, att öka den flexibilitet som distansarbete medför. Detta kan även skapa effektivisering och förbättrad service hos staten och företag."

Tillie Martinussen, medlem af Inatsisartut i Grønland for Suleqatigiissitsisut/Samarbejdspartiet:

“Der er en række lektier vi alle sammen kan lære. I den grad har coronakrisen vist os at det der dur, er at verden står sammen”.

Nina Sandberg, Stortingsrepresentant i Norge for Arbeiderpartiet og medlem av Nordisk råd:

“Det vi ser er at pandemien truer viktige verdier i det nordiske fellesskapet. Så vi jobber mot sosial ulikhet og vi jobber for likestilling.” 

Lawen Redar, kulturpolitisk talesperson för Socialdemokraterna i Sveriges Riksdag:

“För det nordiska samarbetet så behöver politiken återigen växla upp och se till så att medborgare inte hamnar i kläm vid fortsatta och framtida svårigheter.”

Simon Holmström, medlem av Ålands Lagting för Hållbart Initiativ och suppleant i Nordiska rådet:

“Hanteringen av coronakrisen har ju faktiskt visat att vi har förmåga att vidta drastiska åtgärder när vi står inför ett existentiellt hot. Och Norden har en unik chans att visa internationellt ledarskap och den ska vi ta.”

Oppsummering

Covid-19-krisen har hatt en stor påvirkning på det ellers så integrerte Norden. Alle har måttet forholde seg til nye utfordringer, og det nordiske samarbeidet har blitt satt på prøve. Det man tidligere tok som en selvfølge er ikke lenger så selvfølgelig.

Krisen har bevist at mange lever livene sine over de nordiske grensene, og at dersom grensen lukkes så har det en rekke uforutsette konsekvenser for folk. Men krisen har også vist at landenes myndigheter forsøker å raskt reagere på utfordringer, og kanskje har blitt bedre til å gi god og tydelig informasjon til sine innbyggere. 

At mange opplever krisen som hemmende for sine liv og sine bevegelsesmuligheter i Norden vitner også om at mange ønsker, og har en forventing om, et åpent og integrert Norden, uten grenser.  

Info Norden kan se tilbake på et år med rekordmange webbesøk. Vi har jobbet aktivt for å gjøre informasjonen bedre og mer tilgjengelig. De fleste landene har hatt en stor økning i antall henvendelser, og folk spør oss om nye ting. Folk spør oss om nye ting. Henvendelsene knyttet til pandemien har selvsagt vært mange, men også ønsket om å tilegne seg et annet lands statsborgerskap/doble statsborgerskap, har økt kraftig. Dette kan skyldes både at Norge som siste land i Norden fra 2020 tillater dobbelt statsborgerskap, og at statsborgerskap igjen har blitt aktuelt på grunn av stengte grenser og strengere regler for innreise i landene. Info Norden får i tillegg stadig flere henvendelser fra personer – også utenfor Norden – som ønsker å reise eller flytte til Svalbard, Grønland og Færøyene. 

Info Norden jobber kontinuerlig med å utvikle digital informasjon i en tid der folk sitter hjemme og trenger svar. Dette arbeidet fortsetter vi med i 2021. Info Norden vil også fortsette med å rapportere inn hva som virker hindrende for nordisk mobilitet. Takket være et godt nettverk i nasjonale myndigheter, organisasjoner, nordisk forankring i det offisielle samarbeidet, og lokal forankring i landenes hovedsteder, kan vi fortsette med å gi oppdatert og kvalitetssikret informasjon til dem som ønsker å jobbe, studere, flytte, søke støtte og drive næring i Norden. 

Resume / Tiivistelmä / Samantek

Tiivistelmä: Info Pohjolan vuosikertomus 2020

Samantekt: Ársskýrsla Info Norden 2020

Tiivistelmä: Info Pohjolan vuosikertomus 2020

Pohjoismaisen yhteistyön visiossa 2030 Pohjoismaiden pääministerit julistavat, että Pohjoismaiden tulee olla maailman integroitunein alue. Koronakriisi vuonna 2020 on kuitenkin aiheuttanut ongelmia kansalaisille, jotka ovat tottuneet matkustamaan, asumaan, työskentelemään, opiskelemaan ja yrittämään Pohjolassa ilman rajoja.

Kriisi on näkynyt sekä lisääntyneenä kiinnostuksena Info Pohjolan palvelua kohtaan että siinä, minkälaista tietoa käyttäjät hakevat ja minkälaisia ongelmatilanteita heillä on.

Vuosi 2020 on ollut Info Pohjolalle ennätyksellinen. Info Pohjolan verkkosivuilla vierailtiin 1088262 kertaa, ja Info Pohjola vastasi 3953 kysymykseen. Koronakriisin vaikutus on ollut valtava, ja se näkyy siten, että 9,5 % kysymyksistä koski suoraan koronakriisistä johtuvia ongelmatilanteita, ja verkkosivujen luetuin sivu oli “Tietoa koronapandemiasta Pohjoismaissa”. 

Vuonna 2020 noin 100 Pohjoismaiden asukasta raportoi Info Pohjolalle ongelmatilanteista, jotka ovat rajoittaneet vapaata liikkuvuutta, ja 400 asukasta ilmoitti haasteista, jotka liittyivät maiden kansallisiin sääntöihin ja koronakriisistä johtuviin maahantulorajoituksiin.
 

Info Pohjola

Visio 2030

Rajaesteneuvosto

Rajaestetietokanta

Rajaesteneuvoston vuosiraportti 2019–2020

Info Pohjola Facebookissa

Kampanja  #nordichumans Info Pohjolan Facebook-sivulla

Info Pohjola Twitterissä

Info Pohjolan poliitikkohaastattelut

Info Pohjolan vuosiraportin liite

Joka vuosi Info Pohjola tapaa viranomaisia sekä järjestää seminaareja ja muita tilaisuuksia. Vuonna 2020 monet tilaisuudet siirrettiin verkkoon ja järjestettiin webinaareina tai sosiaalisen median kampanjoina. Pohjoismaiden neuvoston istunnon yhteydessä Info Pohjola julkaisi videoita, joissa pohjoismaiset poliitikot kertoivat näkemyksensä, mitä koronakriisistä voidaan oppia sekä sarjan #nordichumans, jossa tavalliset ihmiset kertoivat arjestaan Pohjolassa.

Info Pohjola on yhteistyössä eri Pohjoismaiden sosiaaliturvaviranomaisten kanssa parantanut ja kehittänyt tietoa sosiaaliturvasta Info Pohjolan verkkosivuilla, ja kirjoittanut raportin elatusavusta Pohjoismaissa yhteistyössä rajaneuvontapalveluiden kanssa. 

Info Pohjola kehittää jatkuvasti tietopalveluaan Pohjolan asukkaille, ja tämä kehitystyö jatkuu vuonna 2021. Kiitos hyvien verkostojen ja kiinteiden siteiden pohjoismaiseen yhteistyöhön ja pohjoismaisiin pääkaupunkeihin, voimme jatkaa päivitetyn ja laadukkaan tiedon jakamista kaikille, jotka suunnittelevat muuttoa, opiskelua, työskentelyä tai yrityksen perustamista Pohjoismaissa.

“Kun törmää ongelmaan, tärkeintä on saada nopeasti täsmällistä tietoa, mitä tehdä. Pohjoismaisia rajaesteitä kohdatessa Info Pohjola on tärkein tiedon lähde. Se neuvoo. Mutta merkittävää on myös se, että kun nähdään ongelma, joka ei ole heti ratkaistavissa, Info Pohjola lähettää siitä tiedon asian poliittiseksi ratkaisemiseksi säädöstasolla."

Kimmo Sasi, pohjoismaisen rajaesteneuvoston pj 2021

Suosituimmat sivut, jotka koskevat Suomea (2020)

1. Lemmikki- ja kotieläinten tuominen Suomeen
2. Kansalaisuus Suomessa 
3. Arvosteluasteikot Suomessa 
4. Ajoneuvo Suomessa 
5. Suomen eläkejärjestelmä 

Suosituimmat sivut, joita suomalaiset käyttäjät hakevat (2020)

1. Norjan tullisäännöt
2. Asuminen Ahvenanmaalla
3. Lemmikkieläinten tuominen Norjaan
4. Ruotsin yleinen eläke
5. Tietoa koronapandemiasta Pohjoismaissa

Info Pohjola on Pohjoismaiden ministerineuvoston neuvontapalvelu kaikille, jotka muuttavat, opiskelevat, työskentelevät tai suunnittelevat yrityksen perustamista Pohjoismaissa.Lisäksi Info Pohjola tiedottaa pohjoismaisista tukimahdollisuuksista sekä yleisesti pohjoismaisesta yhteistyöstä.

Tieto löytyy Info Pohjolan sivuilta suomen, ruotsin, norjan, tanskan, islannin ja englannin kielellä. 

Info Pohjolan työntekijät ylläpitävät sivuja yhteistyössä eri Pohjoismaiden viranomaisten kanssa, vastaavat käyttäjiltä tulleisiin kysymyksiin, raportoivat rajaesteitä pohjoismaiselle rajaesteneuvostolle ja järjestävät viranomaisille, käsittelijöille ja muille sidosryhmille suunnattuja tilaisuuksia.

Info Pohjolalla on toimisto kaikissa Pohjoismaissa sekä Ahvenanmaalla, Färsaarilla ja Grönlannissa.

Samantekt: Ársskýrsla Info Norden 2020

Í framtíðarsýn 2030 lýstu norrænu forsætisráðherrarnir yfir áformum sínum að Norðurlöndin yrðu samþættasta svæði heims. Covid-19 hefur sett strik í reikninginn og skapast hafa vandamál fyrir norrænu ríkisborgarana sem hafa til þessa getað ferðast, búið, unnið, lært og stundað viðskipti á Norðurlöndunum án landamæra takmarkana.

Vandamál vegna faraldursins má bersýnilega lesa í aukinni eftirspurn eftir þjónustu Info Norden, í þeim upplýsingum sem notendur hafa leitað að á vefsíðum okkar og í nýjum tegundum mála sem upp hafa komið.

Árið var metár hjá Info Norden. Vefsíður Info Norden fengu 1 088 262 heimsóknir árið 2020 og Info Norden svaraði 3 953 fyrirspurnum. Árið hefur einkennst af Covid-19 krísunni sem endurspeglast í því að 9,5% allra fyrirspurna til Info Norden árið 2020 voru um málefni sem eru bein afleiðing af faraldrinum. Þar að auki var mest lesna grein Info Norden fyrir árið 2020 greinin“Upplýsingar um Kórónufaraldurinn á Norðurlöndum”.

Árið 2020 tilkynntu um það bil 100 íbúar á Norðurlöndunum til Info Norden um að Covid-19 hafi, í mismiklum mæli, haft áhrif á hreyfanleika þeirra. 400 íbúar tilkynntu áskoranir tengt reglum landanna og ferðatakmarkanir í tengslum við Covid-19.

Info Norden

Framtíðarsýn 2030

Stjórnsýsluhindranaráðið

Gagnagrunnur um stjórnsýsluhindranir

Skýrsla stjórnsýsluhindranaráðsins 2019-2020

Info Norden á Facebook

#nordichumans myndasyrpan á Facebook Info Norden

Info Norden á Twitter

Viðtöl Info Norden við stjórnmálamenn

Viðhengi við ársskýrslu Info Norden

Info Norden fundar á hverju ári með yfirvöldum, stendur fyrir málstofum og annast aðra upplýsingastarfsemi. Árið 2020 hefur Info Norden staðið fyrir fjölmörgum athöfnum á netinu, á heimasíðunni og á samfélagsmiðlum. Í tengslum við þingviku Norðurlandaráðs birti Info Norden myndskeið þar sem norrænir stjórnmálamenn frá hverju landi sögðu hvað þeim fannst að Norðurlöndin gætu lært af Covid-19 krísunni og einnig var framleidd myndasería sem bar heitið #nordichumans, þar sem venjulegt fólk talaði um daglegt líf sitt á Norðurlöndunum.

Í samstarfi við yfirvöld almannatrygginga á Norðurlöndunum hefur Info Norden hagrætt og bætt við upplýsingarnar um almannatryggingar á vefsíðum Info Norden. Ásamt upplýsingaþjónustu um landamærareglur hefur Info Norden unnið skýrslu um meðlag á Norðurlöndunum.

Info Norden vinnur stöðugt við að þróa upplýsingar sínar og þjónustu við þjóðfélagsþegna Norðurlandanna og verður því starfi haldið áfram 2021. Þökk sé góðu tengslaneti, traustum grunni í opinberu norrænu samstarfi og norrænu höfuðborgunum getum við haldið áfram að veita nýjustu og gæðatryggðar upplýsingar til allra sem vinna, búa, flytja, læra og stunda viðskipti á Norðurlöndunum.

"Ég hef starfað í norræna samstarfinu í tæplega tuttugu ár. Að mínu mati er enginn annar hluti af samstarfinu jafn gagnlegur fyrir norðurlandabúa og Info Norden, landamæraþjónusturnar og starfið við stjórnsýsluhindranir almennt."

Helgi Þorsteinsson, nefndarritari Íslandsdeildar Norðurlandaráðs

Mest heimsóttu síðurnar um Ísland (2020)​

1. Húsnæði á Íslandi 
2. Atvinnuleit á Íslandi 
3. Íslenskur ríkisborgararéttur 
4. Innflutningur á hundum og köttum til Íslands 
5. Þjóðskrá á Íslandi 

Mest heimsóttu síðurnar frá notendum á Íslandi (2020)​

1. Atvinnuleysisbætur á Íslandi 
2. Upplýsingar um kórónufaraldurinn á Norðurlöndum
3. Íbúðarhúsnæði í Danmörku (Bolig i Danmark)
4. Atvinnuleit á Grænlandi (Jobsøgning i Grønland)
5. Flutningar til Svíþjóðar (Flytta till Sverige från utlandett)

Info Norden er upplýsingaþjónusta Norrænu ráðherranefndarinnar sem veitir upplýsingar til fólks sem vill flytja, búa, vinna, stunda nám og hefja rekstur á Norðurlöndunum, sem og til þeirra sem óska eftir upplýsingum varðandi norræna styrki og almennum upplýsingum varðandi norrænt samstarf.

Upplýsingarnar á vefsíðum Info Norden eru aðgengilegar á dönsku, finsku, íslensku, norsku, sænsku og ensku.

Starfsmenn Info Norden halda úti vefsíðunum í samstarfi við yfirvöld í norrænu löndunum, svara fyrirspurnum frá notendum, tilkynna landamærahindranir til Stjórnsýsluhindranaráðsins og skipuleggja upplýsingastarf sem beinist að yfirvöldum, starfsmönnum opinberra stofnana og öðrum hagsmunaaðilum.

Info Norden hefur skrifstofur í öllum norrænu löndunum ásamt Færeyjum, Grænlandi og Álandseyjum.

Bilag

Besøg på Info Nordens websider

Statistikken er baseret på tal fra Google Analytics. Bemærk at tallene for 2019 er ekstraordinært lave på grund af at Info Nordens websider lå på et midlertidigt subdomæne mellem efteråret 2018 og foråret 2019. Dette påvirkede synligheden i søgemaskiner – og dermed også besøgstal – negativt.

Tabel 1: Besøg

Tabel 2: Sidevisninger

Tabel 3: Sidevisninger per besøg

Tabel 4: Gennemsnitlig varighed per besøg

Tabel 5: Trafikkilder

Tabel 6: Trafikkilder, andele

Tabel 7: Trafik efter platform

Tabel 8: Mest besøgte websider i 2020

1. Information om corona-pandemien i Norden (NY)
2. Tollregler i Norge (1)
3. Dansk statsborgerskab (7)
4. Bolig i Norge (2)
5. Jobsøgning i Grønland (5)
6. Bolig på Færøerne (3)
7. Reise med kjæledyr til Norge (12)
8. Norsk identitetsnummer (8)
9. Flytte eller reise til Svalbard (10)
10. Norsk statsborgerskap (6)
11. Svensk allmän pension (16)
12. Jobbe som sykepleier i Norge (49)
13. Det norske pensjonssystemet (23)
14. Bolig i Danmark (41)
15. Betygsskalan i det svenska utbildningssystemet (18)
16. Svensk arbetslöshetsersättning (35)
17. Bostad pa Åland (42)
18. Jobsøgning på Færøerne (13)
19. Rett til helsetjenester i Norge (17)
20. Flytta till Sverige från utlandet (16)
21. Norske foreldrepenger (21)
22. Folkeregistrering i Norge (30)
23. Bank i Sverige (11)
24. Bil i Norge (25)
25. Bolig i Grønland (55)
26. Arbeids- og oppholdstillatelse i Norge (37)
27. Norsk alderspensjon (45)
28. Jobbsøking i Norge (NY)
29. Medborgarskap i Sverige (9)
30. Folkeregistrering i Danmark (29)
31. Dødsfall og arv i Norge (28)
32. Toldregler i Danmark (48)
33. Rejse med kæledyr til Danmark (4)
34. Bostad i Sverige (22)
35. Folkbokföring i Sverige (44)
36. Norske dagpenger ved arbeidsledighet (71)
37. Karakterskalaen i det danske uddannelssystem (34)
38. Dansk alderspension (51)
39. Húsnæði á Íslandi (Bolig i Island) (38)
40. Arbetstillstånd och uppehållstillstånd i Sverige (43)
41. Lemmikki- ja kotieläinten tuominen Suomeen (Indførsel af kæledyr til Finland) (69)
42. Arbejds- og opholdstilladelse i Grønland (33)
43. Førerkort i Norge (14)
44. Skatt i Norge (47)
45. Dansk skat (20)
46. Fagforeninger i Norge (53)
47. Hvad skal du huske når du flytter til Danmark? (NY)
48. Ret til sundhedsydelser i Danmark (39)
49. Atvinnuleit á Íslandi (Jobsøgning i Island) (27)
50. Stemmeret i Danmark (19)
51. Tullregler i Sverige (46)
52. Permittering fra jobb i Norge (NY)
53. Bolig pa Færøerne (3)
54. Graviditet og fødsel i Norge (58)
55. Svensk föräldrapenning (31)
56. Bil i Sverige (40)
57. Kansalaisuus Suomessa (Finsk statsborgerskab) (NY)
58. Norsk uføretrygd (32)
59. Danske barselsdagpenge (57)
60. Det svenske pensionssystem (64)
61. Gymnasieutbildning i Sverige (NY)
62. Grundskole i Danmark (NY)
63. Körkort i Sverige (15)
64. Vård i Sverige (65)
65. Høyere utdanning og fagskoleutdanning i Norge (NY)
66. Bank i Norge (50)
67. Införsel av hundar och katter till Sverige (60)
68. Norsk utdanningsstøtte (NY)
69. Det danske pensionssystem (75)
70. Dansk uddannelsesstøtte (56)
71. Norsk barnetrygd (NY)
72. Bostadsbidrag och bostadstillägg i Sverige (36)
73. Efterlevandepension i Sverige (NY)
74. Skat i Sverige (67)
75. Bil i Danmark (NY)

Henvendelser til Info Norden

Alle henvendelser til Info Norden registreres i databasen Nordsvar. Statistikken er trukket herfra.

Tabel 9: Henvendelser til Info Norden efter kontor

Tabel 10: Henvendelser per webbesøg

Tabel 11: Henvendelser fordelt på emne

Tabel 12: Henvendelser om de enkelte lande^{[1]Bemærk at en henvendelse ofte handler om mindst to forskellige lande. Summen af tallene i hver kolonne vil derfor være større end summen af alle henvendelser per år i tabel 9. Tallet under ”andre” i kolonnen længst til højre dækker over ”EU og EØS” samt ”Andet”. Vi har ikke før 2019 haft mulighed for at registrere om henvendelser har handlet om lande uden for Norden.}

Tabel 13: Andel henvendelser om de enkelte lande^{[1]Bemærk at en henvendelse ofte handler om mindst to forskellige lande. Summen af tallene i hver kolonne vil derfor være over 100 %.}

Tabel 14: Andel henvendelser efter sprog

Tabel 15: Andel henvendelser efter ankomstmetode

Info Nordens netværk

Info Nordens netværk sikrer løbende videns- og erfaringsudveksling på det nordiske mobilitetsområde. Info Nordens kontakt med myndigheder og interessenter skal sikre at Info Norden kan give korrekt information til brugerne, at Info Norden kan indrapportere grænsehindringer til Nordisk Ministerråd og at myndighederne får kendskab Info Norden for at kunne henvise brugere til os når det er relevant.

• Danmarks delegation og sekretariat i Nordisk Råd
• Finlands delegation og sekretariat i Nordisk Råd
• Færøernes delegation i Nordisk Råd
• Norges delegation og sekretariat i Nordisk Råd
• Sveriges delegation og sekretariat i Nordisk Råd
• Ålands delegation i Nordiska rådet
• Ungdommens Nordiske Råd

Info Nordens informationsaktiviteter

Enligt mandatet bidrar Info Norden med informationsaktiviteter som stöder arbetet för fri mobilitet i Norden. Informationsaktiviteter kan bland annat vara seminarier, konferenser, presentationer, möten med intressenter eller målinriktad digital information till Info Nordens målgrupper. På grund av coronaepidemin år 2020 har Info Norden inte kunnat genomföra eller delta i flera fysiska arrangemang.

Gör Norden till världens mest integrerade region

Info Norden guidar dig när du vill

flytta

jobba

studera

bedriva företag

söka stöd

i Norden

norden.org/info-norden 

Om denne publikation

INFO NORDEN 
ÅRSRAPPORT 2020

PolitikNord 2021:720
ISBN 978-92-893-6976-3 (PDF)
ISBN 978-92-893-6977-0 (ONLINE)
http://dx.doi.org/10.6027/politiknord2021-720

Publiceret 25.3.2021
Opdateret 28.4.2021

© Nordisk Ministerråd 2021

Omslagsfoto: Ricky Molloy, norden.org

Layout: Louise Jeppesen

Det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa.

Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

Nordisk Mininsterråd
Nordens Hus
Ved Stranden 18
1061 København K
www.norden.org

Læs flere nordiske publikationer: www.norden.org/da/publikationer