Ledelsesberetning 2022

En renæssance for det nordiske samarbejde

År 2022 oplevede det nordiske samarbejde et momentum både mellem de nordiske lande og internationalt. Sjældent har samarbejdet og dets betydning været så meget til debat som i 2022.

Året i Nordisk Ministerråd begyndte som de to foregående i pandemiens tegn, men heldigvis kunne livet i Nordens Hus i København samt institutionerne i Norden og de baltiske kontorer løbende vende tilbage fra det første kvartal. Kort efter kom chokket over Ruslands invasion af Ukraine d. 24. februar 2022, som hurtigt fik konsekvenser også for det nordiske samarbejde.

Nordisk/russisk samarbejde afbrudt

Krigen viste, at vi ikke kan tage demokrati og fred for givet, at vi må målrette samarbejdet for vores fælles værdier. Krigen betød også at samarbejdsministrene d. 3. marts besluttede at sætte samarbejdet med Rusland og Belarus i bero. Den beslutning blev mødt med et officielt forbud mod at afholde aktiviteter i landet og betød at vi måtte lukke vores kontor i Skt. Petersborg. Nordisk Ministerråd har samarbejdet med Rusland siden 1995 med projekter indenfor områder som helse, klima og miljø, forskning, journalistik og medier. Midlerne fra de afbrudte initiativer blev omfordelt til aktiviteter, der fremmer de mellemmenneskelige demokratiske stemmer i Ukraine, Belarus og Rusland, og den grønne demokratiske genopbygning af Ukraine. 

2022 præget af pandemi og krigen i Ukraine  

Både krigen og pandemien førte til, at diskussionen om nordisk krisesamarbejde fortsatte mindst lige så livligt i 2022, som i 2021, hvor Enestam-rapporten udkom. I 2022 underskrev de nordiske samarbejdsministre en deklaration der fastslår, at de nordiske lande skal styrke samarbejdet i krisetider.

I 2022 udkom også den altid meget ventede rapport State of the Nordic Region 2022, som blev lanceret på Nordens Dag. Denne udgave handlede om kriser. Rapporten er en analyse af de konsekvenser, pandemien havde i Norden inde for demografi, økonomi og arbejdsmarked.   

Fuld fokus på Vision 2030

I løbet af 2022 fortsatte det intensive arbejde med at opnå målene i Vision 2030. På Nordisk Råds session i Helsingfors i oktober præsenterede Nordisk Ministerråd en halvvejsrapportering af visionens handlingsplan for perioden 2021-2024 for statsministrene. Rapporten indeholder en portefølje af initiativer med stærk nordisk merværdi under visionens tre strategiske prioriteter: Et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden.

Rapporten viser, at vi er på rette vej med visionsarbejdet, men også at der findes områder, som kræver yderligere indsatser.

Det norske formandskab og den grønne omstilling

Det norske formandskabsprogram havde stærkt fokus på grøn omstilling inden for skibsfart og i 2022 blev de nordiske klima- og miljøministre enige om, at landene i fællesskab skal arbejde for at etablere grønne korridorer til udledningsfri skibsfart mellem havne i Norden.

Vision 2030 målsætning om at Norden skal være verdens mest integrerede og holdbare region blev yderligere aktualiseret af energikrisen, som satte fokus på det velfungerende nordiske energisamarbejde og vores fælles el-marked. Men energikrisen har også været en øjenåbner i forhold til sårbarheden, når det handler om infrastruktur og energiforsyning, hvilket er blevet drøftet i flere nordiske sammenhænge.

Socialt udsatte unge

Unges medbestemmelse og deres sociale og mentale velfærd har fyldt meget i 2022.

Indsatser for at skabe forudsætninger for, at unge med mentale og sociale problem kan tage skridt ind i samfundet via studier eller arbejde samt analyser til brug for at sikre unges ret til at blive hørt under pandemien kan nævnes i denne forbindelse.  

Kulturen og ligestillingen i Norden har markeret sig

Kultursektorens evne til at omstille sig i svære pandemitider kom tydeligt til udtryk i løbet af året. Et af årets højpunkter var den nordisk-canadiske kultursatsning ’Nordic Bridges’, som i løbet af 2022 præsenterede nordiske kunstnere og kundskab og åbnede nye internationale dialoger. Nordisk Ministerråds arbejde med at fremme ligestilling og diversitet er internationalt anerkendt som agendasættende og under FN’s kvindekonvention CSW i New York 2022, forpligtede de nordiske ligestillingsministre sig yderligere til at arbejde for et grønt og ligestillet Norden.

Norden er en international aktør

Ny viden og nordiske løsninger på den globale klima- og biodiversitetskrise blev også diskuteret på Cop27 i Egypten, hvor den nordiske pavillon var platform for debatter om Nordens rolle og demonstrationer af nordiske klimaløsninger i en global sammenhæng og for et globalt publikum. Pavillonen fungerede også som tværsektoriel arena til klimadebatter og dialoger.

Pavillonen demonstrerede også en anden vigtig nordisk styrkeposition, nemlig ungeinvolvering. I 2022 fortsatte Nordisk Ministerråd sit systematiske arbejde med at styrke de unges stemmer i de politiske dialoger. Udover Cop27 og på de nordiske demokratifestivaler, var unges stemme tydelig i biodiversitets topmøde COP15, ligesom Nordisk Ministerråd støttede ungeinvolveringen under Stockholm +50, hvilket også blev internationalt bemærket og anerkendt.

Nordens egne politiske arenaer

Nordisk Ministerråd har sammen med Nordisk Råd været aktive med egne pavilloner og på andres scener på de nordiske demokratifestivaler og folkemøder. Her har vi synliggjort Vision 2030 og den merværdi, det nordiske samarbejde skaber. Det har givet nordiske ministre, politikere, institutioner, unge, civilsamfundsnetværk, projekter og rapporter mulighed for at komme ud og leve blandt samarbejdspartnere, fagfolk og borgere.

Internt i Nordisk Ministerråd

For Nordisk Ministerråds sekretariat var året begivenhedsrigt. Arbejdet med økonomi- og projektstyring begyndte at bære frugt, selvom det fortsat kræver en stor fælles indsats. Arbejdet har givet organisationen ny viden og skabt nye rutiner i bestræbelserne på at forenkle de interne processer.

I november blev navnet på den nye generalsekretær offentliggjort, selvom tiltrædelsen først formelt skete 1. januar 2023.

Efter et meget handlingsmættet år er blikket rettet mod 2023 med et Islandsk formandskab, og med et håb om, at det islandske tema for formandskabsåret - fred - bliver virkelighed.

Karen Ellemann
Generalsekretær, Nordisk Ministerråd

Rigsrevisionens revisions|påtegning

Til Nordisk Ministerråd

Revisionspåtegning på årsregnskabet

Konklusion

Rigsrevisionen har revideret årsregnskabet for Nordisk Ministerråd for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis, som anført i regnskabet. Årsregnskabet udarbejdes efter Nordisk Ministerråds økonomireglement.

Revisionens omfang har fulgt de mål, der er fastsat under § 4 i "Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd". Det vil sige, at revisionen er planlagt og udført således, at revisor er i stand til at konkludere:

1. hvorvidt Nordisk Ministerråds regnskab for det pågældende år er retvisende, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og udarbejdet i overensstemmelse med gældende regnskabsbestemmelser
2. hvorvidt Nordisk Ministerråds forretningsgange og interne kontroller sikrer, at Nordisk Ministerråds systemer, processer, programmer, aktiviteter eller organisationer understøtter principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i forvaltningen
3. hvorvidt Nordisk Ministerråds aktiviteter, dispositioner og informationer i al væsentlighed er i overensstemmelse med relevante bestemmelser i bevillinger og andre forskrifter

Vi vurderer, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Ministerråd aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2022 samt af resultatet af Nordisk Ministerråds aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022 i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds økonomireglement.

Vi har i 2022 foretaget en forvaltningsrevision af Nordisk Ministerråds styring af tilskud. Revisionen har vist, at Nordisk Ministerråd ikke har etableret systemer og processer for styring af offentlige tilskudsordninger, der i al væsentlighed understøtter, at de offentlige tilskudsmidler anvendes så effektivt som muligt til at opnå de samfundsmæssige formål. Rigsrevisionen udtaler sig derfor kritisk for punkt 4.2 om forretningsgange i forvaltningen.

Vi har i 2022 foretaget en juridisk- kritisk revision af Nordisk Ministerråds grundlag for afgørelse om tildeling af tilskud. Revisionen har vist, at Nordisk Ministerråds afgørelser om tildeling af tilskud i al væsentllghed ikke er i overensstemmelse med de regler, der fremgår af meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen udtaler sig derfor kritisk for punkt 4.3 om institutionens disponeringer.

Vi har også foretaget juridisk-kritisk revision af Nordisk Ministerråds løn- og ansættelsesmæssige dispositioner vedrørende ansatte på nordiske vilkår. Revisionen har vist, at Nordisk Ministerråds løn- og ansættelsesmæssige dispositioner sker i overensstemmelse med de regler, der fremgar af meddelte, bevillinger, love og andre forskrifter, samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Vi konkluderede på den baggrund, at der ikke har været væsentlige regelbrud i Nordisk Ministerråds løn- og ansættelsesmæssige dispositioner vedrørende ansatte på nordiske vilkår i 2022.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med de gældende regler i det internordiske revisionsreglement og god offentlig revisionsskik.

Vores ansvar er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Rigsrevisionens ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Rigsrevisor er uafhængig af Nordisk Ministerråd i overensstemmelse med rigsrevisorlovens § 1, stk. 6.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Nordisk Ministeråds økonomireglement. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Nordisk Ministerråds evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere Nordisk Ministerråd, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Rigsrevisionens ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med de gældende regler i det internordiske revisionsreglement og god offentlig revisionsskik, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sadan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med de gældende regler i det internordiske revisionsreglement og god offentlig revisionsskik, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professional skepsis under revisionen. Herudover:

• ldentificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesrettelse af intern kontrol.
• Opnår vi forstaelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af Nordisk Ministerråds interne kontrol.
• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Nordisk Ministerråds evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at Nordisk Ministerråd ikke længere kan fortsætte driften.
• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til de gældende regler i det Nordisk Ministeråds økonomireglement.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i det Nordisk Ministeråds økonomireglement. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Erklaering i henhold til anden lovgivning og evrig regulering

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltnlngsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgaede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af den virksomhed, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds økonomireglement. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, og andre forskrifter. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer, programmer, aktiviteter eller organisationer understøtter principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i forvaltningen af de midler og driften af den virksomhed, der er omfattet af årsregnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.

Vi har afgivet 2 rapporter med væsentlige kritiske bemærkninger.

København, den 29. juni 2023

Rigsrevisionen
CVR-nr. 77 80 61 13

Henrik Lange
Kontorchef

Mathias Sixten Jørgensen 
Fuldmægtig

Ledelses|påtegning

Nordisk Ministerråds generalsekretær og CFO har dags dato behandlet og godkendt årsberetningen for 2022 for Nordisk Ministerråd.

Det tilkendegives hermed, at årsberetningen er aflagt i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds økonomireglement og de af Nordisk Ministerråd udarbejdede forskrifter. Desuden tilkendegives:

• at årsberetningen giver et retvisende billede af Nordisk Ministerråds aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat. Dvs. at årsberetningen ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udtalelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen er fyldestgørende
• at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overenstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

København den 1. juli 2023

Karen Ellemann
Generalsekretær, Nordisk Ministerråd

Gerner Oddershede  
Chief Financial Officer,
Nordisk Ministerråd

Regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne i Nordisk Ministerråds Økonomireglement. Regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år.

Årsrapportens udarbejdelse

Årsrapporten er udarbejdet med fokus på de enkelte aktivitetsområder. De relevante aktivitetsområder er specificeret med note. 

Faglig administration

Faglig administration er aktiviteter, som afholdes af internt i Nordisk Ministerråd. Derfor indgåes ikke nødvendigvis kontrakter med tredjepart og midler fra disse aktiviteter optages ikke som gæld. I det omfang, der er truffet beslutning om gennemførsel af en given aktivitet af det relevante beslutningsorgan, fremstilles midlerne som overført bevilling i regnskabet til det efterfølgende regnskabsår.

Resultatopgørelsen

Afgrænsning

Alle indtægter og omkostninger vedrørende den aktuelle periode medregnes i resultatopgørelsen uanset betalingstidspunkt.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i  fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balancedagens kurs. Valutakursreguleringer, der opstår på grund af forskelle i valutakursen på transaktionsdagen og balancedagen, indgår i resultatopgørelsen.

Indbetalinger fra de nordiske lande

Hvert lands bidrag til det samlede budget beregnes på baggrund af landets andel af landenes samlede bruttonationalindkomst. Landene betaler et beløb, der svarer til aktivitetsrammen med fradrag for afgift på medarbejdernes løn, nettorenteindtægter og anden indkomst.

Tilbagebetaling af forældede midler

Projektmidler, der ikke er brugt inden for tre år medregnet tildelingsåret (forældede midler), kommer til samarbejdsminstrenes beslutning i forbindelse med resultatdisponering og godkendelse af årsrapporten. Landene kan beslutte, at midlerne skal anvendes til givne aktiviteter eller tilbagebetales til landene.

Tilbageførte midler

Tilbageførte midler er midler, der er returneret fra aktiviteter, der enten har været udført til en lavere pris end det tildelte beløb, eller som ikke er gennemført. Alle returnerede midler, der ikke er forældede med hensyn til 3-års reglen, overføres til andre aktiviteter.

Afgift på løn

Ansatte hos Nordisk Ministerråd betaler et løngebyr i henhold til det interne gebyrsystem. Løngebyret medtages som finansiering af en del af den etablerede udgiftsramme for Nordisk Ministerråds aktiviteter.            

Øvrige indtægter

Andre indtægter inkluderer poster af sekundær art i forhold til Nordisk Ministerråds hovedaktiviteter, herunder valutakursreguleringer.                                  

Finansielle poster 

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og -omkostninger og transaktioner i fremmed valuta.           

Ikke disponerede midler / Overførte midler

Midler, der ikke anvendes i år (udisponerede midler), overføres til kommende års aktiviteter på samme budgetposter i det omfang, de er under 150.000 kr./15 % af budgetposternes oprindelige niveau. I det omfang de er over dette niveau, beskæres de fra budgetposterne og hensættes på en reservekonto til MR-SAM’s disposition.

Balance

Særligt tilgodehavende hos de nordiske lande

De nordiske lande har i 2001 og 2008 besluttet at sænke Nordisk Ministerråds likviditet med 120 mDKK. Landene er dog forpligtiget til at tilbagebetale pengene, hvis det påvirker driften af Nordisk Ministerråd. 

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til nominel værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter forudbetalte udgifter vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Egenkapital

Forventede tilbagebetalinger for året vises som en særskilt post under egenkapitalen. Forventede tilbagebetalinger indregnes som en forpligtigelse på tidspunktet for vedtagelse af årsregnskabet.                                       

Gældsforpligtigelser

Gæld til leverandører samt anden gæld måles til nominel værdi.

Hensættelser 

Der hensættes til fremtidige omkostninger, når Nordisk Ministerråd er forpligtiget til at afholde omkostningen, og det er sandsynligt at forpligtigelsen vil medføre anvendelse af økonomiske ressourcer. Forpligtigelsens størrelse afsættes til det beløb, som forpligtelsen anslås at være opfyldt.

Ikke disponerede midler

Midler, der ikke anvendes i år (udisponerede midler), overføres til kommende års aktiviteter på samme budgetposter i det omfang, de er under 150.000 kr./15 % af budgetposternes oprindelige niveau. I det omfang de er over dette niveau, beskæres de fra budgetposterne og hensættes på en reservekonto til MR-SAM’s disposition.

Projektgæld

Projektgæld optages i regnskabet, når der er væsentlig sikkerhed for, at Nordisk Ministerråd har en retlig- eller faktisk forpligtelse samt at forpligtelsen kan opgøres nøjagtigt.

Hensatte midler til senere anvendelse

Hensættelse til senere anvendelse optaget i regnskabet, når der er væsentlig sikkerhed for, at Nordisk Ministerråd har til hensigt at anvende midlerne eksternt samt at disse kan opgøres nøjagtigt.

Hensættelse til faglig administration

Hensættelse til senere anvendelse optaget i regnskabet, når der er væsentlig sikkerhed for, at Nordisk Ministerråd har til hensigt at anvende midlerne internt samt at disse kan opgøres nøjagtigt.

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Balance 31. december

Noter

(TDKK)

1. Bidrag fra de nordiske lande

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

2. Beskårede og forældede midler

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Midler, der er reduceret i henhold til 15% reglen i Nordisk Ministerråds økonomireglement, vil være til MR-SAMs disposition i 2024 (4.632). 

Forældede midler vil være til MR-SAMs disposition i 2023 (11.036).

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

3. Afgift af løn

En stor del af de ansatte hos Nordisk Ministerråd er ansat under særlige vilkår som følge af institutionens status som en international organisation.

Dette betyder blandt andet, at de ansatte, der er ansat under særlige vilkår, ikke direkte bliver beskattet af deres indkomst, men i stedet betaler en intern afgift tilbage til Nordisk Ministerråd.

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

4. Årets disponerede midler

Årets disponerede midler fordeler sig på følgende måde i de forskellige ministerråd:

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

5. Tilbageførte midler (ej forfaldne)

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Tilbageførte midler er midler fra aktiviteter, der er afholdt til lavere omkostninger end det tildelte beløb eller fra aktiviteter, der ikke er udført.

Hvis midlerne ikke forfalder i henhold til 3-årsreglen tilbageføres de til budgetposten, hvorfra de igen kan bruges til at finansiere Nordisk Ministerråds aktiviteter.

6. Drift af sekretariat

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

7. Finansielle indtægter og omkostninger

De finansielle indtægter og udgifter er et udtryk for volatilitet på de finansielle markeder, samt at de indestående likvide midler forrentes negativt.

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

8. Særlig tilgodehavende hos de nordiske lande

I 2001 besluttede medlemslandene, at likviditeten i Nordisk Ministerråd gennem en række år skulle reduceres, og betalinger udgørende 50 mDKK blev tilbageholdt i perioden 2001-2005.

I 2008 blev budgettet reduceret med yderligere 70 mDKK, således at den samlede reduktion er 120 mDKK.

Det blev yderligere besluttet, at den reducerede betaling skulle fremstå i en distribueret note pr. land. 

Der er ikke sket yderligere reguleringer siden 2008.

Fra og med regnskabsåret 2020 er det besluttet at vise det reducerede beløb som et tilgodehavende på landene under aktiverne.

> Tilbage til Balance 31. december

9. Saldi hos nærtstående parter

> Tilbage til Balance 31. december

En positiv saldo er et tilgodehavende, mens en negativ saldo er et skyldigt beløb.

10. Forudbetalt løn

Medarbejdere i Nordisk Ministerråd på nordiske vilkår har en forudbetalt løn. Den forudbetalte løn i balancen svarer til den forudbetalte løn for januar, der bliver udbetalt ultimo december.

> Tilbage til Balance 31. december

11. Øvrige tilgodehavender

Øvrige tilgodehavender består primært af tilgodehavende moms hos det danske udenrigsministerium og forudbetalinger af tilsagn.  

> Tilbage til Balance 31. december

12. Egenkapital

> Tilbage til Balance 31. december

13. Hensættelser

Ved fraflytning af lejede lokaler er Nordisk Ministerråd forpligtet til at genoprette lokalerne i deres oprindelige tilstand. Omkostninger hertil er estimeret til 2,9 mDKK.

> Tilbage til Balance 31. december

14. Eventualforpligtigelser

I et særligt tilfælde har en nordisk institution (Nordic Innovation) tilsagnsfuldmagt til at forpligte midler i kommende års budgetter, og i givet fald garanteres disse midler af ministerrådet op til et maksimalt beløb på 70 mNOK, fordelt med maksimalt 40 mNOK i 2022, 20 mNOK i 2023 og 10 mNOK i 2024. Ved normal drift indfries eventualforpligtigelser ikke.

15. Omtale af betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning

Der er er ikke indtruffet nogle betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning.

Bilag 1

MR Samarbejdsministrene

MR-U

MR-S

MR-Kultur

MR-FJLS

MR-Ligestilling

MR-NER

MR-Miljø

MR-A

MR-Finans

MR-LOV

MR-Digital

Bilag 2

Specifikation af sekretariatets regnskab 2022 - budgetpost 0180

Om denne publikation

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed: Årsregnskab 2022

PolitikNord 2023:729
ISBN 978-92-893-7631-0 (PDF)
ISBN 978-92-893-7632-7 (ONLINE)
http://doi.org/10.6027/politiknord2023-729

© Nordisk Ministerråd 2023

Det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa.

Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

Nordisk Ministerråd
Nordens Hus
Ved Stranden 18
1061 København K
www.norden.org

Download eller bestil nordiske publikationer: https://www.norden.org/da/publikationer