Ledningens verksamhetsberättelse

En femtioåring med vision om ett mer hållbart och integrerat Norden

Nordiska ministerrådet upprättades 1971. 2021 kunde vi därmed fira att de nordiska regeringarnas samarbetsorgan fyllt femtio. Möjligheterna för större festligheter var dock begränsade på grund av pandemin, men samarbetet firades på ett sätt som jag tycker passar en erfaren och effektiv femtioåring. Vi fortsatte helt enkelt arbetet med att uppfylla visionen om att Norden ska bli världens mest hållbara och integrerade region.

År 2021 sattes visionsarbetet på allvar igång då ministerråden började genomföra visionens handlingsplan och dess omfattande och varierande aktiviteter. Nordiska ministerrådet har under 2021 arbetat systematiskt för att tydligt sätta grön omställning på agendan. Vi har samlat och utvecklat ny kunskap om konkreta lösningar för att nå målen för ett grönt Norden. Rapporten ”Enabling the Digital Green transition”, visar t.ex.  vilka möjligheter som finns i skärningen mellan politikområdena för digitalisering och grön politik. På samma sätt ger rapporten ”Nordic Clean Energy Scenarios” helt konkreta förslag på olika scenario för hur de nordiska länderna kan nå deras mål för koldioxidneutralitet. Och den nordiska paviljongen på COP26 blev flitigt använd till att stötta de nordiska ländernas ambitioner på klimatområdet.

Pandemin bidrog till att initiera en omfattande diskussion om behovet av stärkt nordiskt samarbete i krissituationer. Statsministrarna visade under hösten vägen och enades om ett gemensamt uttalande om ett förbättrat samarbete inom försörjningstrygghet och beredskap.

Nordiskt samarbete i kristider var även på samarbetsministrarnas agenda under året. Den särskilde utredaren Jan-Erik Enestam fick i uppdrag att se på möjligheterna för ett bättre samarbete för att värna integrationen och den fria rörligheten i Norden i kristider. I november 2021 presenterade han en rad rekommendationer med konkreta förslag till åtgärder, som nu diskuteras vidare både i Nordiska ministerrådet och Nordiska Rådet.

Ett viktigt samarbetsområde var också Nordiska ministerrådets arbete för att integrera flyktingar och invandrare. En viktig hållpunkt var då de nordiska integrationsministrarna och arbetsmarknadsministrarna möttes för att diskutera lösningarna som ska få migranter med bristande digitala färdigheter in på arbetsmarknaden.

Våren 2021 genomförde Nordiska ministerrådet tillsammans med Nordiska rådet en undersökning bland nordborna om åsikterna om det nordiska samarbetet. Resultatet visar på ett starkt stöd för samarbetet: 86% av de cirka 3400 respondenterna svarade att samarbetet är viktigt eller mycket viktigt. 60% svarade dessutom att de önskar mer nordiskt samarbete. Enligt undersökningen är de viktigaste samarbetsområdena kampen mot kriminalitet, klimat och miljö, försvar och säkerhet samt krishantering. Undersökningen visar också tydligt att pandemin har ställt samarbetet på prov. Nästan hälften tyckte att samarbetet under pandemin har fungerat dåligt eller mycket dåligt.

I Nordiska ministerrådets sekretariat tog vi under året nästa steg i arbetet med att uppfylla visionen, bland annat med en organisationsöversyn i syftet att se på hur sekretariatet framöver ska organiseras för att kunna bidra till visionsarbetet på bästa möjliga sätt. Arbetet resulterade i goda rekommendationer och riktlinjer som under hösten har bearbetats vidare. Arbetet har bland annat resulterat i att sekretariatet stärker sin administrativa kapacitet. Därutöver upprättar vi nya plattformar för att säkra tvärsektoriellt arbete för de tre strategiska prioriteringarna: ett grönt, konkurrenskraftigt och socialt hållbart Norden.

Sekretariatet genomförde även en massiv genomgång av samtliga ministerrådets cirka 650 projekt för att säkra att vi kunde lämna ett rättvisande årsräkenskap för 2020. Ekonomi- och projektförvaltningen krävde stora gemensamma insatser under året och kommer även att kräva det framöver. Det är dock tydligt att arbetet nu börjar bära frukt.

Årets arbete har gett oss ny kunskap och nya erfarenheter. Det kan vi dra nytta av på vägen mot ett mer hållbart och integrerat Norden.

Paula Lehtomäki
Generalsekreterare, Nordiska ministerrådet

Rigsrevisionens revisions|påtegning

Til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd

Revisionspåtegning på årsregnskabet

Konklusion

Rigsrevisionen har revideret årsregnskabet for Nordisk Ministerråd for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2021, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis, som anført i regnskabet. Årsregnskabet udarbejdes efter Nordisk Ministerråds Økonomireglement og Nordisk Ministerråds udarbejdede forskrifter.

Revisionens omfang har fulgt de mål, der er fastsat under § 4 i 'Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd'. Det vil sige, at revisionen er planlagt og udført således, at revisor er i stand til:

1. at vurdere om Nordisk Ministerråd har etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler
2. at udtrykke en konklusion om, hvorvidt Nordisk Ministerråds regnskab for det pågældende år er retvisende, dvs. uden væsentlige fejl og mangler og er udarbejdet i overensstemmelse med Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds Økonomireglement og forskrifter
3. at konstatere, om de fastsatte rammer for den offentlige finansiering er overholdt. Revisor skal årligt vurdere ud fra væsentlighed og risiko, hvilke emner der herudover bør indgå i den juridisk-kritiske revision, herunder om forudsretninger og vilkår for finansieringen er opfyldt

Vi vurderer, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Ministerråd aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2021 samt af resultatet af Nordisk Ministerråds aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2021 i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds Økonomireglement og Nordisk Ministerråds udarbejdede forskrifter.

Revisionen viser dog, at Nordisk Ministerråd i 2021 ikke har haft forretningsgange og interne kontroller, som er tilstrækkelige til at sikre og understøtte, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler. Rigsrevisionen tager derfor forbehold for punkt 1 om forretningsgange og interne kontroller.

Vi har i 2021 foretaget en revision af Nordisk Ministerråds grundlag for afgørelse om tildeling af tilskud og Nordisk Ministerråds styring af tilskud. De 2 revisioner har vist, at Nordisk Ministerråd havde utilstrækkelig dokumentation for både sin afgørelse om tildeling og for sin styring af tilskud. Derfor har vi ikke med høj grad af sikkerhed kunnet konkludere, om der har været væsentlige regelbrud i Nordisk Ministerråds afgørelse om tildeling eller forvaltningsmangler i Nordisk Ministerråds styring af tilskud. Rigsrevision tager derfor forbehold for punkt 3 om rammer for den offentlige finansiering.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med de gældende regler i det internordiske revisionsreglement og god offentlig revisionsskik.

Vores ansvar er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Rigsrevisionens ansvar for revisionen af årsregnskabet'. Rigsrevisor er uafhængig af Nordisk Ministerråd i overensstemmelse med rigsrevisorlovens § 1, stk. 6.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Nordisk Ministeråds Økonomireglement og Nordisk Ministerråds udarbejdede forskrifter. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset am denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Nordisk Ministerråds evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere Nordisk Ministerråd, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Rigsrevisionens ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med de gældende regler i det internordiske revisionsreglement og god offentlig revisionsskik, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed
kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse pa de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med de gældende regler i det internordiske revisionsreglement og god offentlig revisionsskik, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• ldentificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset am denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af Nordisk Ministerråds interne kontrol.
• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Nordisk Ministerråds evne til at fortsrette driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at Nordisk Ministerråd ikke længere kan fortsætte driften.
• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til de gældende regler i det Nordisk Ministeråds Økonomireglement og Nordisk Ministerråds udarbejdede forskrifter.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i det Nordisk Ministeråds Økonomireglement og Nordisk Ministerråds udarbejdede forskrifter. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

København, den 28. juni 2022

Rigsrevisionen
CVR-nr. 77 80 61 13

Birgitte Hansen
Rigsrevisor

Henrik Lange 
Kontorchef

Ledelses|påtegning

Nordisk Ministerråds generalsekretær og afdelingschef i Nordisk Ministerråds administrationsafdeling har dags dato behandlet og godkendt årsberetningen for 2021 for Nordisk Ministerråd.

Det tilkendegives hermed, at årsberetningen er aflagt i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds økonomireglement og de af Nordisk Ministerråd udarbejdede forskrifter. Desuden tilkendegives:

• at årsberetningen giver et retvisende billede af Nordisk Ministerråds aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat. Dvs. at årsberetningen ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udtalelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen er fyldestgørende og
• at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overenstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

København den 1. juli 2022

Paula Lehtomäki
Generalsekretær,
Nordisk Ministerråd

Gerner Oddershede  
Chief Financial Officer,
Nordisk Ministerråd

Regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne I Nordisk Ministerråds Økonomireglement. Regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år, idet dog præsentationen af disponerede midler præciseres i forhold til tidligere år.

Årsrapportens udarbejdelse

Årsrapporten er udarbejdet med fokus på de enkelte aktivitetsområder. De relevante aktivitetsområder er specificeret med note.

Sammenligningstal

Da der ikke blev aflagt og revideret et årsregnskab for 2019, var der ingen sammenligningstal i 2020-regnskabet. Fra og med 2021-regnskabet er sammenligningstal igen præsenteret.

Faglig administration

Faglig administration er aktiviteter, som afholdes af internt i Nordisk Ministerråd. Derfor indgåes ikke nødvendigvis kontrakter med tredjepart og midler fra disse aktiviteter optages ikke som gæld. I det omfang, der er truffet beslutning om gennemførsel af en given aktivitet af det relevante beslutningsorgan, fremstilles midlerne som overført bevilling i regnskabet til det efterfølgende regnskabsår.

Resultatopgørelsen

Afgrænsning

Alle indtægter og omkostninger vedrørende den aktuelle periode medregnes i resultatopgørelsen uanset betalingstidspunkt.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balancedagens kurs. Valutakursreguleringer, der opstår på grund af forskelle i valutakursen på transaktionsdagen og balancedagen, indgår i resultatopgørelsen.

Indbetalinger fra de nordiske lande

Hvert lands bidrag til det samlede budget beregnes på baggrund af landets andel af landenes samlede bruttonationalindkomst. Landene betaler et beløb, der svarer til aktivitetsrammen med fradrag for afgift på medarbejdernes løn, nettorenteindtægter og anden indkomst.

Tilbagebetaling af forældede midler

Projektmidler, der ikke er brugt inden for tre år efter tildelingen (forældede midler), kommer til samarbejdsminstrenes beslutning i forbindelse med resultatdisponering og godkendelse af årsrapporten. Landene kan beslutte, at midlerne skal anvendes til givne aktiviteter eller tilbagebetales til landene.

Tilbageførte midler

Tilbageførte midler er midler, der er returneret fra aktiviteter, der enten har været udført til en lavere pris end det tildelte beløb, eller som ikke er gennemført. Alle returnerede midler, der ikke er forældede med hensyn til 3-års reglen, overføres til andre aktiviteter.

Afgift på løn

Ansatte hos Nordisk Ministerråd betaler et løngebyr I henhold til det interne gebyrsystem. Løngebyret medtages som finansiering af en del af den etablerede udgiftsramme for Nordisk Ministerråds aktiviteter.               

Øvrige indtægter

Andre indtægter inkluderer poster af sekundær art i forhold til Nordisk Ministerråds hovedaktiviteter, herunder valutakursreguleringer.                                   

Finansielle poster 

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og -omkostninger og transaktioner i fremmed valuta.             

Ikke disponerede midler / Overførte midler

Midler, der ikke anvendes i år (udisponerede midler), overføres til kommende års aktiviteter på samme budgetposter i det omfang, de er under 150.000 kr./15 % af budgetposternes oprindelige niveau. I det omfang de er over dette niveau, beskæres de fra budgetposterne og hensættes på en reservekonto til MR-SAM’s disposition.

Balance

Særligt tilgodehavende hos de nordiske lande

De nordiske lande har i 2001 og 2008 besluttet at sænke Nordisk Ministerråds likviditet med 120 mDKK. Landene er dog forpligtiget til at tilbagebetale pengene, hvis det påvirker driften af Nordisk Ministerråd.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til nominel værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter forudbetalte udgifter vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Egenkapital

Forventede tilbagebetalinger for året vises som en særskilt post under egenkapitalen. Forventede tilbagebetalinger indregnes som en forpligtigelse på tidspunktet for vedtagelse af årsregnskabet.                                        

Gældsforpligtigelser

Gæld til leverandører samt anden gæld måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Hensættelser 

Der hensættes til fremtidige omkostninger, når Nordisk Ministerråd er forpligtiget til at afholde omkostningen, og det er sandsynligt at forpligtigelsen vil medføre anvendelse af økonomiske ressourcer. Forpligtigelsens størrelse afsættes til det beløb, som forpligtelsen anslås at være opfyldt.

Ikke disponerede midler

Midler, der ikke anvendes i år (udisponerede midler), overføres til kommende års aktiviteter på samme budgetposter i det omfang, de er under 150.000 kr./15 % af budgetposternes oprindelige niveau. I det omfang de er over dette niveau, beskæres de fra budgetposterne og hensættes på en reservekonto til MR-SAM’s disposition.

Projektgæld

Projektgæld optages i regnskabet, når der er væsentlig sikkerhed for, at Nordisk Ministerråd har en retlig- eller faktisk forpligtelse samt at forpligtelsen kan opgøres nøjagtigt.

Hensatte midler til senere anvendelse

Hensættelse til senere anvendelse optaget i regnskabet, når der er væsentlig sikkerhed for, at Nordisk Ministerråd har til hensigt at anvende midlerne eksternt samt at disse kan opgøres nøjagtigt.

Hensættelse til faglig administration

Hensættelse til senere anvendelse optaget i regnskabet, når der er væsentlig sikkerhed for, at Nordisk Ministerråd har til hensigt at anvende midlerne internt samt at disse kan opgøres nøjagtigt.

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Balance 31. december

Noter

(TDKK)

1. Bidrag fra de nordiske lande

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

2. Beskårede og forældede midler

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Midler, der ikke har været anvendt i over tre år efter starten på bevillingsåret, er i henhold til Nordisk Ministerråds økonomireglement forældede. 

Forældede midler vil være til MR-SAMs disposition i 2022.

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Midler, der er reduceret i henhold til 15% reglen i Nordisk Ministerråds økonomireglement, vil være til MR-SAMs disposition i 2023.

3. Afgift af løn

En stor del af de ansatte hos Nordisk Ministerråd er ansat under særlige vilkår som følge af institutionens status som en international organisation.

Dette betyder blandt andet, at de ansatte, der er ansat under særlige vilkår, ikke direkte bliver beskattet af deres indkomst, men i stedet betaler en intern afgift tilbage til Nordisk Ministerråd.

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

4. Årets disponerede midler

Årets disponerede midler fordeler sig på følgende måde i de forskellige ministerråd:

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

MR-Digital er i år præsenteret som et særskilt ministerråd. Tidligere år har det været en del af MR-SAM. 

5. Tilbageførte midler (ej forfaldne)

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Tilbageførte midler er midler fra aktiviteter, der er afholdt til lavere omkostninger end det tildelte beløb eller fra aktiviteter, der ikke er udført.

Hvis midlerne ikke forfalder i henhold til 3-årsreglen tilbageføres de til budgetposten, hvorfra de igen kan bruges til at finansiere Nordisk Ministerråds aktiviteter.

6. Drift af sekretariat

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

I 2021 har Nordisk Ministerråds sekretariat haft ekstraordinære omkostninger til regnskabskonsulenter for i alt 9.165 t.kr. i forbindelse med styrkelsen af regnskabsaflæggelsen.

7. Finansielle indtægter og omkostninger

De finansielle indtægter og udgifter er et udtryk for volatilitet på de finansielle markeder, samt at de indestående likvide midler forrentes negativt.

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

8. Ikke disponerede midler

> Tilbage til Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

I henhold til finansforordningen kan uudnyttede midler overføres til fremtidige år. 

9. Særlig tilgodehavende hos de nordiske lande

I 2001 besluttede medlemslandene, at likviditeten i Nordisk Ministerråd gennem en række år skulle reduceres, og betalinger udgørende 50 mDKK blev tilbageholdt i perioden 2001-2005.

I 2008 blev budgettet reduceret med yderligere 70 mDKK, således at den samlede reduktion er 120 mDKK.

Det blev yderligere besluttet, at den reducerede betaling skulle fremstå i en distribueret note pr. land.

Der er ikke sket yderligere reguleringer siden 2008.

Fra og med regnskabsåret 2020 er det besluttet at vise det reducerede beløb som et tilgodehavende på landene under aktiverne.

> Tilbage til Balance 31. december

10. Saldi hos nærtstående parter

> Tilbage til Balance 31. december

En positiv saldo er et tilgodehavende, mens en negativ saldo er et skyldigt beløb.

11. Forudbetalt løn

Medarbejdere i Nordisk Ministerråd på nordiske vilkår har en forudbetalt løn. Den forudbetalte løn i balancen svarer til den forudbetalte januarløn, der bliver udbetalt ultimo december.

> Tilbage til Balance 31. december

12. Øvrige tilgodehavender

Øvrige tilgodehavender består primært af tilgodehavende moms hos det danske udenrigsministerium.  

> Tilbage til Balance 31. december

13. Egenkapital

> Tilbage til Balance 31. december

14. Hensættelser

Ved fraflytning af lejede lokaler er Nordisk Ministerråd forpligtiget til at genoprette lokalerne i deres oprindelige tilstand. Omkostninger hertil er estimeret til 2,9 mDKK.

> Tilbage til Balance 31. december

15. Eventualforpligtigelser

I et særligt tilfælde har en nordisk institution (Nordic Innovation) tilsagnsfuldmagt til at forpligte midler i kommende års budgetter, og i givet fald garanteres disse midler af ministerrådet op til et maksimalt beløb på 70 mNOK, fordelt med maksimalt 40 mNOK i 2022, 20 mNOK i 2023 og 10 mNOK i 2024. Ved normal drift indfries eventualforpligtigelser ikke.

16. Omtale af betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning

Der er er ikke indtruffet nogle betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning.

Bilag 1

MR Samarbejdsministrene

MR-U

MR-S

MR-K

MR-FJLS

MR-Ligestilling

MR-NER

MR-Miljø

MR-A

MR-Finans

MR-LOV

MR-Digital

Om denne publikation

Nordisk Ministerråds samlede virksomhed: Årsregnskab 2021

PolitikNord 2022:720
ISBN 978-92-893-7361-6 (PDF)
ISBN 978-92-893-7362-3 (ONLINE)
http://doi.org/10.6027/politiknord2022-720

© Nordisk Ministerråd 2022

Det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa.

Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

Nordisk Ministerråd
Nordens Hus
Ved Stranden 18
1061 København K
www.norden.org

Download eller bestil nordiske publikationer: https://www.norden.org/da/publikationer