MENU
Denne publikation findes også som en webtilgængelig version online: https://pub.norden.org/politiknord2022-711.
Visionen om at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region udstikker prioriteringerne for Nordisk Ministerråds arbejde i de kommende år. Vi skal levere indspil til politik og løsninger for at gøre Norden til en foregangsregion, når det gælder grøn omstilling, social bæredygtighed og konkurrenceevne.
Handlingsplan 2021-2024 fungerer som et værktøj til styring, udvikling og opfølgning på vores vigtigste indsatser. Den er også en del af min ambition om at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem forskellige sektorer. På baggrund af 12 mål, der er knyttet til visionen, skal vi opnå konkrete og tydelige resultater, som fordyber og vitaliserer det nordiske samarbejde. I efteråret 2022 vil der blive fremlagt en første midtvejsevaluering for statsministrene.
De planer og budgetter, der præsenteres for 2022 heri, indgår i det mere langsigtede budgetperspektiv, som Nordisk Ministerråd nu for andet år arbejder med, og som strækker sig frem til 2024. Mellem 2021 og 2024 indfases en ambitiøs omfordeling af midler mellem sektorerne med henblik på at gennemføre de 12 visionsmål. Når omfordelingen er gennemført, vil der i 2024 blive omfordelt cirka 170 MDKK. Det svarer til mere end 1/6 af Nordisk Ministerråds samlede årlige budget på cirka 1 milliard DKK.
I 2021 har Nordisk Ministerråds sekretariat fortsat sit arbejde med at sikre en effektiv forvaltning af fællesnordiske projekter. Dette arbejde fortsætter i 2022, og i løbet af året vil der blive afsat finansiering med det formål at styrke økonomi- og projektforvaltningen.
I udarbejdelsen af budgettet for 2022 har man rådført sig med Nordisk Råd, og deres input har spillet en central rolle i arbejdet. En god og strategisk dialog mellem de to centrale aktører i det nordiske samarbejde er en vigtig forudsætning for at nå visionens mål.
Med budgettet for 2022 kommer vi yderligere nogle skridt tættere på gennemførelsen af Nordisk Ministerråds vision og samarbejdsmål for 2021-2024. Covid-19 har i 2021 budt på nye udfordringer og prøvelser, men de har også tydeliggjort behovet for et nordisk perspektiv og arbejde på tværs af landegrænserne. Det nordiske samarbejde kommer til at spille en vigtig rolle for at opnå en økonomisk genrejsning, som er miljømæssigt og socialt bæredygtig og støtter den grønne omstilling.
Paula Lehtomäki
Generalsekretær for Nordisk Ministerråd
I efteråret 2021 blev der gennemført politiske forhandlinger mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd om ministerrådets budgetforslag 2022, som resulterede i nedenstående ændringer på 15,1 MDKK.
Ud over ovenstående budgetkompromis konstaterer MR-SAM – i forlængelse af dialogen med Nordisk Råd – følgende:
I forhold til spørgsmålet om et transportministerråd er der på nuværende tidspunkt ikke enighed i kredsen af lande. Det udelukker dog ikke et samarbejde på andre niveauer på dette område, og der er afsat betydelige midler til arbejdet med grøn transport i Nordisk Ministerråds vision 2030 og den tilhørende handlingsplan. Dialogen mellem relevante parter om muligheden for et Nordisk Ministerråd for Transport fortsættes.
Efter videre behandling af Nordisk Råds forslag om at etablere en ungdomsfond for klima- og biodiversitet undersøges muligheden for at bidrage med finansiering i 2023.
Det nuværende og kommende formandskab i Nordisk Ministerråd mødes med Nordisk Råd i slutningen af 2021 for at indlede drøftelser om det nordiske budgetarbejde fremover.
Nordisk Ministerråds ramme for 2022 er i alt 987.488 TDKK (2022-niveau), som er uændret realramme i forhold til budget 2021.
Rammen kan specificeres således:
Sammensætningen af den samlede ramme | TDKK | |
Vedtaget budget 2022 i 2021-niveau | 969.023 | |
Prisomregningseffekt til 2022-niveau | 17.025 | |
Valutaomregningseffekt | 1.440 | |
Total i 2022 priser | 987.488 |
Effekten af prisopregningen i budget 2022 indebærer en inflationskompensation på 17.025 TDKK, svarende til en gennemsnitlig prisopregningsprocent på ca. 1,8 %. Effekten af valutaomregningen til DKK af institutionernes bevillinger i national valuta indebærer en opjustering af budgettet på 1.440 TDKK. Det skal dog understreges, at det ikke har nogen realvirkning på budgettets størrelse (og landenes indbetalinger) eller på størrelsen af institutionernes bevillinger. Valutakurserne benyttes alene til at omregne institutioners bevillinger, som udbetales i domicillandets valuta, til DKK.
Nordisk Ministerråd er et formelt samarbejde mellem de nordiske regeringer. Ministerrådets arbejde er reguleret af Helsingforsaftalen fra 1971. Formandskabet for ministerrådet roterer mellem landene hvert år. Norge overtager formandskabet i 2022 efter Finland. Det er de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM), som har det overordnede ansvar for at koordinere samarbejdet. Derudover udmøntes samarbejdet i 11 fagministerråd. Budgettets fordeling mellem ministerrådene ses i tabellen på næste side.
Som opfølgning på moderniseringsreformen Nyt Norden 1.0 er der fra og med budget 2017 indført en generel bestemmelse i budgettet, der tillader en politisk omprioritering af midler i særlige tilfælde. Idéen med bestemmelsen er, at såfremt der f.eks. opstår særlige situationer, der aktualiserer behov for ændringer i budgettet, skal det være politisk muligt at reagere på de ændrede behov. Bestemmelsen bemyndiger samarbejdsministrene til i særlige tilfælde, og inden for egne rammer, at kunne omdisponere mellem budgetposter. Bestemmelsen muliggør også, at samarbejdsministrene i særlige tilfælde og efter forslag fra vedkommende ministerråd kan godkende omdisponering inden for de øvrige sektorers budgetrammer. Ved anvendelse af bestemmelsen skal der føres dialog med Nordisk Råd herom. Se i øvrigt bilag om disponeringsregler i Nordisk Ministerråd.
Budget | Budget | Difference | ||||
2022 | 2021 | Nom. | Korr. | |||
1. | MR Samarbejdsministrene | 273.296 | 273.992 | -696 | -7.125 | |
a. | Fremme af et grønt, et konkurrencedygtigt og et bæredygtigt Norden | 119.319 | 128.930 | -9.611 | -16.379 | |
b. | Internationalt samarbejde | 58.653 | 56.176 | 2.477 | 4.074 | |
i. Heraf kontorerne* | 13.703 | 14.876 | -1.173 | -876 | ||
c. | Sekretariatsfunktioner | 95.324 | 88.886 | 6.438 | 5.180 | |
i. Heraf sekretariatet (NMRS) | 85.116 | 81.680 | 3.436 | 2.178 | ||
2. | MR Uddannelse og Forskning | 204.754 | 207.550 | -2.796 | -7.250 | |
a. | Generelle forsknings- og uddannelsesinitiativer | 200 | 1.000 | -800 | -800 | |
b. | Politikudvikling mv. | 15.304 | 17.034 | -1.730 | -1.897 | |
c. | Mobilitets- og netværksprogrammer | 78.528 | 78.299 | 229 | -932 | |
d. | NordForsk (institution) | 108.899 | 109.421 | -522 | -3.621 | |
e. | Forskning i øvrigt | 1.823 | 1.796 | 27 | 0 | |
3. | MR Social- og Helsepolitik | 41.564 | 41.124 | 440 | -500 | |
i. Heraf Nordens Velfærdscenter (institution) | 18.811 | 18.265 | 546 | -222 | ||
4. | MR Kultur | 158.190 | 163.433 | -5.243 | -7.250 | |
a. | Generelle kulturindsatser | 45.983 | 48.355 | -2.372 | -2.890 | |
b. | Film og medier | 31.671 | 31.840 | -169 | -637 | |
c. | Støtteprogrammer | 31.397 | 31.585 | -188 | -652 | |
d. | Kulturinstitutioner | 43.445 | 44.865 | -1.420 | -1.922 | |
e. | Andre kultursatsninger | 5.694 | 6.788 | -1.094 | -1.149 | |
5. | MR Fiskeri, Havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug | 48.017 | 45.199 | 2.818 | 1.750 | |
a. | Fiskeri | 6.660 | 6.660 | 0 | 0 | |
b. | Jord- og skovbrug | 31.467 | 30.399 | 1.068 | 0 | |
i. Heraf NordGen (institution) | 23.591 | 22.628 | 963 | 0 | ||
c. | Levnedsmidler | 6.270 | 6.270 | 0 | 0 | |
6. | MR Ligestilling og LGBTI | 11.455 | 11.414 | 41 | 0 | |
7. | MR Bæredygtig Vækst | 142.861 | 133.146 | 9.715 | 6.500 | |
a. | Erhverv | 89.996 | 84.729 | 5.267 | 3.000 | |
i. Heraf Nordisk Innovation (institution) | 73.780 | 71.680 | 2.100 | 0 | ||
b. | Energi | 18.822 | 15.551 | 3.271 | 3.000 | |
i. Heraf Nordisk Energiforskning (institution) | 9.522 | 8.666 | 856 | 585 | ||
c. | Regional | 34.043 | 32.866 | 1.177 | 500 | |
i. Heraf Nordregio (institution) | 10.892 | 10.293 | 599 | 154 | ||
8. | MR Miljø og Klima | 73.492 | 60.023 | 13.469 | 13.250 | |
9. | MR Arbejdsliv | 14.023 | 14.431 | -408 | -500 | |
i. Heraf NIVA (institution) | 3.692 | 3.661 | 31 | -17 | ||
10. | MR Økonomi- og Finanspolitik | 1.592 | 1.592 | 0 | 0 | |
11. | MR Justits | 1.193 | 1.193 | 0 | 0 | |
12. | MR Digital | 17.051 | 15.926 | 1.125 | 1.125 | |
Totalt nordisk budget | 987.488 | 969.023 | 18.465 | 0 | ||
*Ministerrådets kontorer i Estland, Letland, Litauen og Nordvestrusland |
De nordiske lande vedtog i august 2019 en ny vision for Nordisk Ministerråd om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region. Visionen har ført til omprioriteringer og satsninger for at sikre, at alt arbejde tydeligt støtter de tre strategiske prioriteringer: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden.
Alt arbejde inden for Nordisk Ministerråd skal bidrage til at gennemføre Vores Vision 2030 og de tre strategiske prioriteringer. Som en hjælp til at gennemføre visionen vedtog samarbejdsministrene i starten af 2020 i alt 12 visionsmål for de strategiske prioriteringer og en særlig satsning på tværsektorielt samarbejde.
For at konkretisere gennemførelsen af visionen blev der i december 2020 vedtaget en handlingsplan for 2021-2024. Den beskriver de prioriterede satsninger og udviklingsområder, der skal bidrage til opnåelsen af visionsmålene og styrke et tværsektorielt perspektiv i hele Nordisk Ministerråd.
Mål 1 | Styrke forskning og udvikling samt fremme løsninger, som understøtter CO2-neutralitet og klimatilpasning på blandt andet transport-, bygge-, fødevare- og energiområdet |
Mål 2 | Bidrage til at sikre biologisk mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af Nordens natur- og havområder |
Mål 3 | Fremme cirkulær og bæredygtig økonomi, bæredygtig og konkurrencedygtig produktion, bæredygtige fødevaresystemer samt ressourceeffektive og giftfri kredsløb i Norden |
Mål 4 | Gøre det meget enklere og mere attraktivt for nordiske forbrugere at prioritere sunde og miljø- og klimavenlige valg ved hjælp af en fælles satsning på bæredygtigt forbrug |
Mål 5 | Bidrage til en positiv udvikling af det internationale miljø- og klimasamarbejde, blandt andet ved at fremme nordiske grønne løsninger i resten af verden |
Mål 6 | Støtte viden og innovation og gøre det lettere for virksomheder i hele Norden at udnytte de udviklingsmuligheder, som den grønne tekniske og digitale omstilling og den voksende bioøkonomi skaber til fulde. |
Mål 7 | Udvikle kompetencer og velfungerende arbejdsmarkeder, som matcher de krav, som den grønne omstilling og den digitale udvikling stiller, og som understøtter den frie bevægelighed i Norden |
Mål 8 | Drage nytte af digitalisering og uddannelse for at knytte de nordiske lande endnu tættere sammen. |
Mål 9 | Bidrage til en god, ligestillet og tryg sundhed og velfærd for alle |
Mål 10 | Arbejde for at få alle borgere i Norden med i den grønne omstilling og den digitale udvikling, udnytte potentialet i omstillingen og modvirke, at kløfterne i samfundet øges på grund af omstillingen |
Mål 11 | Give det nordiske civilsamfund, og især børn og unge, en stærkere stemme og en øget deltagelse i det nordiske samarbejde samt øge deres viden om nabolandenes sprog og kultur |
Mål 12 | Opretholde tilliden og sammenholdet i Norden, de fælles værdier og det nordiske fællesskab med fokus på kultur, demokrati, ligestilling, inklusion, ikke-diskriminering og ytringsfrihed. |
Samarbejdsministrene vedtog i februar 2020 en ændring af budgetfordelingen. Beslutningen indebærer, at der foretages en omfordeling mellem ministerrådene for at styrke grønne initiativer og på den måde opnå en bedre balance mellem de tre strategiske prioriteringer i visionen. Omfordelingen af midler indfases gradvist i perioden 2021-2024.
Når indfasningen er gennemført, omfordeles cirka 170 MDKK i 2024, hvilket svarer til over 1/6 af Nordisk Ministerråds samlede årlige budget på omkring 1 milliard DKK. Særligt det grønne område styrkes med over 100 MDKK i 2024, når omfordelingen er gennemført fuldt ud.
I forbindelse med rammerne for budgettet for 2022 har MR-SAM vedtaget foreløbige økonomiske rammer for 2023 til 2024. Rammerne er foreløbige, eftersom de er betingede af de nationale parlamenters årlige godkendelse.
(MDKK, PL20) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
MR-SAM | 251,625 | 227,445 | 220,320 | 215,195 | 203,070 |
MR-Digital | 15,458 | 15,926 | 17,051 | 18,176 | 19,301 |
MR-U | 224,723 | 211,666 | 204,416 | 197,166 | 189,916 |
MR-S | 42,331 | 40,737 | 40,237 | 39,737 | 39,237 |
MR-K | 180,255 | 161,858 | 154,608 | 147,358 | 140,108 |
MR-FJLS | 43,926 | 44,841 | 46,591 | 47,341 | 49,091 |
MR-Jäm | 11,671 | 11,369 | 11,369 | 11,369 | 11,369 |
MR-vækst (næring) | 86,241 | 88,313 | 91,313 | 94,313 | 98,313 |
MR-vækst (energi) | 12,832 | 16,000 | 19,000 | 22,000 | 26,000 |
MR-vækst (regional) | 32,848 | 32,499 | 32,999 | 33,499 | 33,999 |
MR-MK | 47,555 | 59,776 | 73,026 | 85,276 | 101,526 |
MR-A | 15,223 | 14,330 | 13,830 | 13,330 | 12,830 |
MR-Finans | 1,634 | 1,592 | 1,592 | 1,592 | 1,592 |
MR-lov | 1,225 | 1,193 | 1,193 | 1,193 | 1,193 |
Reserveret pulje | 40,000 | 40,000 | 40,000 | 40,000 | |
Total | 967,547 | 967,547 | 967,547 | 967,547 | 967,547 |
De to diagrammer herunder illustrerer i grove træk, hvordan budgettet for 2022 fordeles på de tre strategiske prioriteringer og de 12 visionsmål. Det skal bemærkes, at fordelingen er et estimat, som er udarbejdet for hver sektor af Nordisk Ministerrådets sekretariat ud fra en vurdering af, hvordan den enkelte sektors budgetposter bidrager til de respektive visionsmål. En sammenligning af fordelingen til et grønt Norden (39 %), et konkurrencedygtigt Norden (33 %) og et socialt bæredygtigt Norden (28 %) viser tydeligt, at alle tre områder prioriteres, men at det grønne område får den største del af finansieringen.
Budget 2022 fordelt på de tre strategiske prioriteringer og de 12 visionsmål (G = Grønt, K = Konkurrencedygtigt, S = Socialt bæredygtigt)
Arbejdet med at gennemføre målsætningerne i Vores vision 2030 er i fokus i Nordisk Ministerråds arbejde og budget for 2022. Den samlede ramme for det nordiske budget er uforandret i forhold til 2020. I budgettet for 2022 fremgår det i indledningen til hver budgetpost, hvordan aktiviteterne og indsatserne i Nordisk Ministerråds arbejde bidrager til de 12 visionsmål. Ved udarbejdelsen af budgettet for hver enkelt budgetpost er der desuden taget stilling til, om der er indsatser under disse, der bidrager til de tværgående prioriteringer om ligestilling, bæredygtighed (Agenda 2030) samt børn og unge.
Budgettet er udarbejdet på baggrund af fagministerrådenes bidrag til prioriteringer og blev præsenteret i form af generalsekretærens budgetforslag i juni 2021. Forslaget blev derefter sendt til høring i de nordiske lande. Samarbejdsministrene vedtog budgetforslaget i september 2021. Det endelige budget for 2022 blev vedtaget af de nordiske samarbejdsministre i forbindelse med Nordisk Råds session i november 2021 efter drøftelser med Nordisk Råd.
Resultatopfølgning og evalueringer er vigtige værktøjer i budgetprocessen i Nordisk Ministerråd. De giver mulighed for, at den viden, der produceres, bliver brugt som grundlag for nye politiske initiativer. Under de enkelte ministerråds indledninger i budgetbogen og på de enkelte budgetposter fremgår en resultatberetning for anvendelsen af midlerne. Resultatberetninger og evalueringer forventes i stigende grad at ligge til grund for den fremtidige fordeling af midler i det nordiske budget. I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2022 er 2020 dermed det senest afsluttede regnskabsår, der kan resultatopfølges på. I 2020 var der på tværs af alle ministerråd samlet set over 400 politisk vedtagne målsætninger. Heraf vurderes næsten 96 % at være enten opfyldte eller delvist opfyldte, og godt 4 % vurderes at være ikke opfyldte, jf. nedenstående figur.
Hovedparten af de nordiske midler anvendes til fællesnordiske projekter og programmer samt de nordiske institutioner. Der finder omfattende evalueringsaktiviteter sted i Nordisk Ministerråd inden for projektvirksomheden. Større strategiske satsninger som f.eks. statsministerinitiativet Grøn Vækst evalueres altid efter afslutning. Derudover er det normal praksis at foretage evalueringer som led i udarbejdelse af nye strategier og programmer for sektorerne. Resultater af disse evalueringer er brugt ved beslutning om det videre arbejde inden for områderne.
For institutionerne gælder, at årsrapporten er en formidlingskanal for resultatopnåelse, hvor der afrapporteres på kravene i de årlige bevillingsbreve. For så vidt angår projekter og programmer indgår det i gældende retningslinjer og i praksis, at alle projekter og programmer evalueres efter endt afslutning.
Nordisk Ministerråds budget finansieres hovedsageligt af direkte bidrag fra landene. Som udgangspunkt indbetaler landene et beløb svarende til det samlede budget fratrukket afgift på løn, nettorenteindtægter og øvrige indtægter, jf. nedenstående tabel. Landenes indbetalinger sker i henhold til en fordelingsnøgle, som er beregnet på baggrund af det respektive lands andel af den samlede bruttonationalindtægt i faktorpriser i Norden for de to seneste kendte år (2018 og 2019 i budget 2022).
INDTÆGTER | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | ||||
TDKK (årets priser) | Budget | Ford. nøgle | Budget | Ford. nøgle | Budget | Ford. nøgle | Budget | Ford. nøgle |
Afgift på løn | 13.500 | 13.500 | 13.500 | 13.500 | ||||
Øvrige indtægter (f.eks. renter) | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||
Landenes bidrag | 943.179 | 954.047 | 955.523 | 973.988 | ||||
Danmark | 201.840 | 21,4% | 207.521 | 21,8% | 208.304 | 21,8% | 216.540 | 22,2% |
Finland | 155.625 | 16,5% | 158.313 | 16,6% | 159.572 | 16,7% | 164.431 | 16,9% |
Island | 12.261 | 1,3% | 14.517 | 1,5% | 15.288 | 1,6% | 15.704 | 1,6% |
Norge | 267.863 | 28,4% | 265.352 | 27,8% | 265.635 | 27,8% | 270.096 | 27,7% |
Sverige | 305.590 | 32,4% | 308.345 | 32,3% | 306.723 | 32,1% | 307.217 | 31,5% |
Sum | 956.679 | 100% | 967.547 | 100% | 969.023 | 100% | 987.488 | 100% |
Det er besluttet i Overenskomsten om adgang til videregående uddannelse, at konsekvenserne af betalingsordningen for de nordiske lande skal reguleres over Nordisk Ministerråds budget. Beslutningen påvirker derved landenes bidrag til det nordiske budget. Betalingsordningen gælder Danmark, Finland, Norge og Sverige. Island, Grønland, Færøerne og Åland står uden for betalingsordningen. I Danmarks, Finlands, Norges og Sveriges bidrag til Nordisk Ministerråds budget tages der således hensyn til landenes gensidige betalinger, som vedrører betalingsordningen. Det er i 2018 besluttet at forlænge overenskomsten indtil videre.
Af overenskomsten fremgår det, at der skal ske betaling for 75 % af det antal studerende, som modtager studiestøtte fra det land, hvor den studerende er bosat efter gældende regler i det pågældende land, og som er indskrevet på en højere uddannelse i et andet land, som falder ind under artikel 1 i overenskomsten. Forskningsuddannelser samt studerende på uspecificeret højere uddannelse medregnes ikke i beregningsgrundlaget.
Den årlige erstatning pr. studerende er 32.141 DKK i 2022.
Ministerrådet modtager statistik fra de nordiske studiestøttemyndigheder, som ligger til grund for beregningen af antal studerende mellem de nordiske lande, der indgår i ordningen.
Betalingsordning, højere uddannelse TDKK | ||||
Budget 2019* | Budget 2020 | Budget 2021 | Budget 2022 | |
Danmark | -74.000 | -62.983 | -59.627 | -58.429 |
Finland | 54.084 | 53.985 | 51.119 | 44.073 |
Island | 0 | 0 | 0 | 0 |
Norge | 50.160 | 43.655 | 43.594 | 43.019 |
Sverige | -30.244 | -34.657 | -35.086 | -28.663 |
Sum | 0 | 0 | 0 | 0 |
*Inkluderet i beløbene er forslag til korrektion for diskrepansen 2014-2018 |
Nedenfor vises landenes indbetalinger til Nordisk Ministerråd i det enkelte lands valuta med udgangspunkt i de af samarbejdsministrene godkendte budgetvalutakurser. Beløbene inkluderer betalingsordningen for videregående uddannelse.
Budget 2022 – Landenes bidrag i national valuta | |
Danmark | 156.833 tDKK |
Finland | 27.899 tEUR |
Island | 322.822 tISK |
Norge | 434.030 tNOK |
Sverige | 378.622 tSEK |
En måde at undersøge udviklingen i Nordisk Ministerrådets budget over langt sigt på er at sammenligne budgettet med de nordiske landes samlede bruttonationalprodukt (BNP). Det nordiske BNP er summen af BNP i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Nedenstående graf viser budgettets andel af det nordiske BNP siden 1995, og det viser, at ministerrådets budget sammenlignet med BNP falder i perioden.
Nordisk Ministerråds budget som andel af BNP Norden
Kilde: Eurostat, maj 2021
Sammenligningen er foretaget for perioden 1995-2020, og år 1995 er sat til indeks 100. Periodens afgrænsning skyldes, at det er denne periode, der foreligger BNP-data for ved budgettets udarbejdelse. Forøgelsen af budgettets relative andel i 2009 skyldes primært den økonomiske krise i 2008. Alle landenes BNP faldt i 2009 i forhold til 2008, og som følge heraf udgør ministerrådets budget det år en større andel af det nordiske BNP.
Budgettets udvikling i perioden 2009-2022 (mDKK)
MR-SAM har for 2021 vedtaget en ramme, der er på niveau med budget 2020.
Stigningen fra 2007 til 2008 skal ses på baggrund af beslutningen i forbindelse med budget 2008 om at finansiere en del af globaliseringssatsningen på 60 MDKK i 2008, som statsministrene lancerede i Punkaharju i Finland i juni 2007, med en forøgelse af aktivitetsrammen på 35 MDKK.
Når budgettet i faste priser i 2010 falder i forhold til 2009, og fortsat i 2011 ligger under niveauet for 2009, skyldes det de udsving, der har været i valutakurserne. I dette tilfælde skyldes det konkret det store fald i norske og svenske kroners værdi fra sidste halvdel af 2008 til midten af 2009 i forhold til danske kroner. Stigningen fra 2011 til 2012 og fortsat til 2013 skyldes på samme måde stigningen i norske og svenske kroner i forhold til danske kroner. Det relativt store fald i faste priser i 2014 til 2015 og fortsat til 2016 skyldes, foruden nedskæringer i budgettet 2014-2016, faldet i norske og svenske kroners værdi i forhold til danske kroner. Fortsat fald i norske og svenske kroner er også hovedårsagen til den fortsatte nedgang i perioden 2016-2021.
Udisponerede midler er defineret som midler, hvor der ikke er foretaget en beslutning om anvendelse til et bestemt formål. Udisponerede midler kan alene forekomme under budgetposter med projektmidler og programlignende aktiviteter, idet ministerrådet på institutioner og organisationsbidrag udbetaler alle midler til eksterne parter, som har dispositionsretten over midlerne, og derfor er disse midler i ministerrådets budget altid pr. definition 100 % disponeret. Projektmidler og programlignende aktiviteter udgjorde totalt ca. 62 % af ministerrådets budget i 2020.
I forbindelse med en tidligere modernisering af budgettet og vedtagelse af Generalsekretærens forslagskatalog i 2007, besluttede MR-SAM at indføre en 20 % regel, kombineret med et minimumsbeløb på 200.000 DKK, som betød, at højst 20 % af årets budget på en budgetpost kunne videreføres til næste år; dog kunne man altid videreføre 200.000 DKK. Denne regel er med moderniseringen af budgettet i 2014 ændret til en 15 % regel med et minimumsbeløb på 150.000 DKK. Minimumsgrænsen er indført af hensyn til de små projektbudgetposter, som en procentordning alene vil ramme uforholdsmæssigt hårdt.
Samarbejdsministrene besluttede i maj måned 2009, at fra og med virksomhedsår 2009 skal midler, som falder for 15 % reglen, tilbageføres til landene, indtil der samlet er tilbageført 35 MDKK. Beslutningen er taget på baggrund af, at budgetrammen i 2008 blev udvidet med et engangsløft på 35 MDKK til finansiering af globaliseringsinitiativerne.
Nedenfor er en oversigt de udisponerede midler fordelt på ministerråd i TDKK og i procent af sektorens samlede ramme.
Udisponerede midler ultimo 2017-2020 (TDKK) | |||||||||
Sektor | 2017 | % af sekt. størrelse | 2018 | % af sekt. størrelse | 2019 | % af sekt. størrelse | 2020* | % af sekt. størrelse | Beskåret jf. 15 % regl. |
Fremme af visionen | 3.185 | 3,5% | 1.956 | 2,2% | 5.116 | 1,9% | 18.994 | 21,0% | 4.338 |
Internationalt samarbejde | 1.526 | 2,8% | 3.185 | 5,3% | 3.535 | 5,8% | 16.326 | 27,2% | 394 |
Uddannelse og forskning | 706 | 0,3% | 1.220 | 0,6% | 1.700 | 0,8% | 0 | 0% | 1.328 |
Social- og Helsepolitik | 612 | 1,6% | 399 | 0,9% | 1.192 | 2,9% | 11.695 | 27,6% | 4.020 |
FJLS | 421 | 1,0% | 116 | 0,3% | 285 | 0,7% | 5.262 | 12,0% | 0 |
Kulturpolitik | 2.677 | 1,5% | 3.314 | 1,9% | 2.912 | 1,6% | 7.982 | 4,4% | 1.818 |
Ligestilling | 180 | 2,0% | 363 | 3,9% | 319 | 3,4% | 1.783 | 15,3% | 7 |
Bæredygtig Vækst | 288 | 0,2% | 349 | 0,3% | 120 | 0,1% | 2.414 | 1,8% | 565 |
Miljø | 514 | 1,1% | 1.700 | 3,7% | 2.470 | 5,2% | 3.768 | 7,9% | 193 |
Arbejdslivspolitik | 330 | 2,3% | 395 | 2,8% | 234 | 1,6% | 1.901 | 12,5% | 356 |
Finanspolitik | 165 | 8,8% | 41 | 2,6% | 102 | 6,3% | 245 | 15,0% | 0 |
Justits | 10 | 0,7% | 0 | 0,0% | 0 | 0,0% | 342 | 27,9% | 48 |
Øvrig virksomhed | 1.727 | 1,6% | 2.857 | 2,5% | 1.601 | 1,4% | 2.287 | 6,6% | 0 |
SUM | 12.341 | 1,3% | 15.893 | 1,7% | 19.586 | 2,0% | 71.902 | 7,4% | 13.067 |
*I regnskab 2020 er der foretaget en række tekniske korrektioner, som medfører, at tallene ikke er sammenlignelige med de forudgående år. |
Nedenstående graf viser to serier. Den gule serie viser den samlede likviditets højeste punkt hvert kvartal, og den sorte serie viser den laveste. Likviditetsbeholdingen indeholder ministerrådets totale likviditet, hvor likviditeten i anden valuta end dansk er omregnet til danske kroner.
I forbindelse med skift til et nyt økonomisystem har der været tekniske problemer med at gennemføre udbetalinger i dele af 2019 og 2020, hvilket har medført en højere likviditet, end den ville have været ved normal drift. På den baggrund er grafen ikke opdateret, idet grafen ville blive misvisende.
Likviditetens udvikling 2010-2019
Fra og med budgetåret 2008 er landene begyndt at indbetale 4 gange årligt mod tidligere 2 gange, hviket indebærer et ændret mønster i ministerrådets likviditetsbeholdning. Fra og med midten af året 2014 er landene begyndt at indbetale 8 gange om året, hvor 4 indbetalinger er i DKK og 4 er i landenes valuta.
MR-SAM besluttede i november 2010 at forskyde landenes indbetalinger med to måneder. Effekten heraf er, at ministerrådets samlede likviditet er reduceret betydeligt allerede i 2011 og på visse tidspunkter derefter er tæt på 0. Af den årsag besluttede NSK i december 2018, at der i 2019 som en midlertidig løsning ændres i indbetalingsprofilen, således at landene betaler deres bidrag i danske kroner med 40 % i første kvartal og 20 % i de efterfølgende kvartaler. Denne ordning er indtil videre videreført i 2020 og 2021. Emnet er løbende behandlet i NSK/MR-SAM. For den seneste status angående likviditeten henvises der til NSK DOP 40/21 fra juni 2021.
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
MR-SAM: Fremme af et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden | 119.319 | 128.930 | |
40 MDKK puljen | 40.000 | 40.000 | |
1-1060 | Pulje til fremme af et Grønt Norden | 17.100 | 16.100 |
1-1061 | Pulje til fremme af et Konkurrencedygtigt Norden | 12.000 | 12.500 |
1-1062 | Pulje til fremme af et Socialt Bæredygtigt Norden | 10.900 | 11.400 |
Formandskabspuljen, Island | 0 | 15.000 | |
1-8031 | Havet – Blå vækst i nord | 0 | 5.000 |
1-8032 | Bæredygtig turisme i nord | 0 | 5.000 |
1-8033 | Unge mennesker i Norden | 0 | 5.000 |
Formandskabspuljen, Finland | 5.000 | 5.000 | |
1-8037 | Fungerende samarbejdsmodeller og udfordringer, som påvirker nordisk integration | 0 | 1.000 |
1-8038 | Verdens enkleste hverdag og mobilitet mellem landene takket være digitaliseringen / Achieving the world’s smoothest cross-border mobility and daily life through digitalisation | 2.500 | 2.000 |
1-8039 | Nordiske netværk for cirkulært byggeri | 2.500 | 2.000 |
Formandskabspuljen, Danmark | 15.000 | 15.000 | |
1-8034 | Nordens Unge i Bæredygtige Fællesskaber / Nordic Youth in Sustainable Dialogue | 5.000 | 5.000 |
1-8035 | Bæredygtig udvikling af Kystsamfund i Norden | 5.000 | 5.000 |
1-8036 | Fra vision til virkelighed – fremtidige energiløsninger for isolerede områder | 5.000 | 5.000 |
Fremme af et grønt, et konkurrencedygtigt og et socialt bæredygtigt Norden | 59.319 | 53.930 | |
1-8410 | Politiske prioriteringer | 0 | 0 |
1-8411 | Politiske initiativer | 7.500 | 7.500 |
1-8412 | Til disposition for MR-SAM | 8.082 | 5.001 |
1-8420 | Profilering og positionering | 6.250 | 7.000 |
1-8510 | Nye tværgående initiativer | 0 | 0 |
1-8520 | Nordiske løsninger på globale samfundsudfordringer | 0 | 0 |
1-0410 | Foreningerne Nordens Forbund | 4.132 | 4.271 |
1-0425 | Bidrag til Grønland | 778 | 778 |
1-0460 | Bæredygtig udvikling (tidligere Bæredygtigt Norden) | 5.500 | 4.500 |
1-1012 | Norden i Fokus | 4.956 | 5.033 |
1-1030 | Info Norden | 6.916 | 6.964 |
1-1036 | Grænsehindringer i Norden | 5.055 | 5.255 |
1-1050 | Tjenestemandsudveksling | 2.030 | 509 |
1-2534 | Bidrag til Nordisk sommeruniversitet (NSU) | 0 | 0 |
1-2212 | Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK) | 8.120 | 7.119 |
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
MR-SAM: Sekretariatsfunktioner | 95.324 | 88.886 | |
Sekretariatsfunktioner | 95.324 | 88.886 | |
1-0435 | Generalsekretærens disponeringsreserve | 445 | 445 |
1-1011 | Kommunikationsaktiviteter (tidligere informationsaktiviteter) | 3.072 | 3.072 |
1-1013 | Statistik | 4.000 | 3.689 |
1-0180 | Ministerrådets sekretariat (NMRS) | 85.116 | 81.680 |
1-0181 | IT-investeringer i NMRs | 2.691 | 0 |
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
MR-SAM: Internationalt samarbejde | 58.653 | 56.176 | |
1-0820 | Nordens nærområdesamarbejde | 25.700 | 26.500 |
1-0980 | Partnerskab og grænseregionalt samarbejde | 0 | 0 |
1-0810 | NMR-kontorer i Estland, Letland, Litauen og Nordvestrusland | 13.703 | 14.876 |
1-0850 | Internationale aktiviteter | 0 | 0 |
1-0851 | Støtte til nordiske repræsentationers samarbejde | 7.750 | 4.000 |
1-0870 | Arktisk samarbejdsprogram | 10.000 | 9.300 |
1-0990 | Samarbejdet med Nordens naboer i Vest | 1.500 | 1.500 |
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
MR-U | 204.754 | 207.550 | |
Generelle uddannelses- og forskningsindsatser | 200 | 1.000 | |
2-2505 | Dispositionsmidler Uddannelse og forskning | 200 | 1.000 |
Politikudvikling mv. | 15.304 | 17.034 | |
2-2544 | Det nordiske sprogsamarbejde | 4.283 | 5.431 |
2-3127 | Politikudvikling voksnes læring | 7.004 | 7.953 |
2-2506 | Strategisk nordisk uddannelsessamarbejde | 4.017 | 3.650 |
Mobilitets og netværksprogrammer | 78.528 | 78.299 | |
2-2513 | Nordplus | 78.426 | 77.892 |
2-2515 | Nordic Master Programme | 102 | 407 |
Institution | 108.899 | 109.421 | |
2-3100 | NordForsk | 108.899 | 109.421 |
Forskning i øvrigt | 1.823 | 1.796 | |
2-3180 | Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) | 0 | 0 |
2-3181 | Nordisk Institut for Søret (NIfS) | 0 | 0 |
2-3182 | Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) | 0 | 0 |
2-3184 | Nordisk Vulkanologisk Institut (NORDVULK) | 0 | 0 |
2-3185 | Nordisk Samisk Institut (NSI) | 1.823 | 1.796 |
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
MR-S | 41.564 | 41.124 | |
Projektmidler | 22.753 | 22.859 | |
3-4310 | Projektmidler – Social- og Helsepolitik | 4.281 | 4.334 |
3-4311 | Nordisk helsesamarbejde | 3.405 | 3.447 |
3-4312 | Nordisk socialsamarbejde | 3.420 | 3.462 |
3-4320 | Rådet for nordisk samarbejde om handicap | 1.196 | 1.193 |
3-4340 | Nomesko og Nososko | 2.095 | 2.089 |
3-4382 | NIOM AS – Nordisk institut for odontologiske materialer | 8.356 | 8.334 |
Institutioner | 18.811 | 18.265 | |
3-4380 | Nordens Velfærdscenter | 18.811 | 18.265 |
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
MR-K | 158.190 | 163.433 | |
Generelle kulturindsatser | 45.983 | 48.355 | |
4-2203 | Dispositionsmidler Kultur | 250 | 350 |
4-2205 | Nordisk Kulturfond | 35.067 | 36.023 |
4-2206 | Nordisk Råds priser | 3.757 | 3.809 |
4-2208 | Strategiske satsninger | 6.909 | 8.173 |
Film og medier | 31.671 | 31.840 | |
4-2222 | Nordisk Film & TV Fond | 28.681 | 28.834 |
4-2228 | NORDICOM | 2.990 | 3.006 |
Kunstområdet | 31.397 | 31.585 | |
4-2251 | Kultur- og kunstprogrammet | 16.808 | 16.560 |
4-2253 | Nordisk oversættelsesstøtte | 3.314 | 3.332 |
4-2254 | Nordisk-baltisk mobilitetsprogram for kultur | 11.275 | 11.693 |
Nordiske kulturhuse (institutioner) | 43.445 | 44.865 | |
4-2270 | Nordens Hus i Reykjavik | 10.288 | 10.792 |
4-2272 | Nordens Hus på Færøerne | 13.224 | 13.715 |
4-2274 | Nordens Institut på Åland | 2.964 | 2.985 |
4-2277 | Nordens Institut i Grønland | 6.092 | 6.073 |
4-2548 | Nordisk Kulturkontakt | 10.877 | 11.300 |
Andre kultursatsninger | 5.694 | 6.788 | |
4-2232 | Øvrig kulturvirksomhed | 1.992 | 2.884 |
4-2234 | Samisk kultursamarbejde | 3.702 | 3.904 |
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
MR-FJLS | 48.017 | 45.199 | |
5-6420 | Dispositionsmidler EK-FJLS (Eksekutiv) | 3.620 | 1.870 |
Fiskeri | 6.660 | 6.660 | |
5-6610 | Projektmidler – Fiskeri | 6.660 | 6.660 |
Jord- og skovbrug | 31.467 | 30.399 | |
5-6510 | Projektmidler – Jordbrug | 403 | 403 |
5-6520 | Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning (NKJ) | 971 | 957 |
5-6310 | Projektmidler – Skovbrug | 326 | 326 |
5-6581 | Samnordisk skovforskning (SNS) | 6.176 | 6.085 |
Institutioner – jordbrug | 23.591 | 22.628 | |
5-6585 | Nordisk Genressource Center (NordGen) | 23.591 | 22.628 |
Levnedsmidler | 6.270 | 6.270 | |
5-6810 | Projektmidler – Levnedsmidler | 6.270 | 5.677 |
5-6830 | Nordisk handlingsplan for bedre helse og livskvalitet | 0 | 593 |
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
MR-JÄM | 11.455 | 11.414 | |
Projektmidler | 11.455 | 11.414 | |
6-4410 | Strategiske satsninger ligestilling | 3.757 | 3.757 |
6-4411 | Strategiske satsninger LGBTI | 743 | 743 |
6-4420 | Nordisk LGBTI- og ligestillingsfond | 4.213 | 4.213 |
6-4480 | Nordisk information for kundskab om køn (NIKK) | 2.742 | 2.701 |
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
MR-VÆKST | 142.861 | 133.146 | |
Erhverv | 89.996 | 84.729 | |
7-5140 | Projektmidler – Erhverv | 4.913 | 4.913 |
7-5280 | Nopef | 11.303 | 8.136 |
Institutioner – Erhverv | 73.780 | 71.680 | |
7-5180 | Nordisk Innovation (NI) | 73.780 | 71.680 |
Energi | 18.822 | 15.551 | |
7-5141 | Projektmidler – Energi | 9.300 | 6.885 |
Institutioner – Energi | 9.522 | 8.666 | |
7-3220 | Nordisk Energiforskning (NEF) | 9.522 | 8.666 |
Regional | 34.043 | 32.866 | |
7-5143 | Implementering af samarbejdsprogrammet | 7.411 | 7.169 |
7-5151 | NORA | 7.135 | 6.926 |
7-5160 | Grænseregionalt samarbejde | 8.605 | 8.478 |
Institutioner – Regional | 10.293 | 10.293 | |
7-6180 | Nordregio | 10.293 | 10.293 |
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
MR – Miljø og Klima | 73.492 | 60.023 | |
8-3310 | Dispositionsmidler – Miljø | 30.844 | 18.570 |
8-3311 | Miljøsektorens arbejdsgrupper | 27.000 | 25.854 |
8-3312 | Nordisk Råds miljøpris | 852 | 852 |
8-3320 | NEFCOS Miljøudviklingsfond | 10.150 | 10.170 |
8-6720 | SVANEN– Nordisk Miljømærkning | 4.646 | 4.577 |
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
MR-A | 14.023 | 14.431 | |
Projektmidler | 10.331 | 10.770 | |
9-4110 | Strategiske satsninger arbejdsliv | 1.620 | 1.465 |
9-4111 | Projektmidler udvalg arbejdsliv | 4.100 | 4.212 |
9-4120 | Nordjobb | 3.001 | 3.438 |
9-4130 | Kommunikationsindsatser arbejdsliv | 1.610 | 1.655 |
Institutioner | 3.692 | 3.661 | |
9-4180 | Nordisk Institution for Videreuddannelse inden for Arbejdsmiljøområdet (NIVA) | 3.692 | 3.661 |
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
MR-FINANS | 1.592 | 1.592 | |
10-5210 | Projektmidler – Økonomi- og Finanspolitik | 1.592 | 1.592 |
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
Sum MR-JUST | 1.193 | 1.193 | |
11-7110 | Projektmidler – Justitsspørgsmål | 1.193 | 1.193 |
TDKK | Budget 2022 | Budget 2021 | |
Sum MR-DIGITAL | 17.051 | 15.926 | |
15-8530 | Digitalisering | 17.051 | 15.926 |
Bilag 1: De nordiske institutioners bevillinger i national valuta | ||||
DE NORDISKE INSTITUTIONERS BEVILLINGER | 2022 | 2021 | ||
MR-U | ||||
2-3100 | NordForsk | 151.249.000 | 154.114.000 | NOK |
MR-S | ||||
3-4380 | Nordens Velfærdscenter (NVC) | 25.768.000 | 25.726.000 | SEK |
MR-K | ||||
4-2270 | Nordens Hus i Reykjavik (NOREY) | 209.961.000 | 215.841.000 | ISK |
4-2272 | Nordens Hus på Færøerne (NLH) | 13.224.000 | 13.715.000 | DKK |
4-2274 | Nordens Institut på Åland (NIPÅ) | 398.400 | 400.100 | EUR |
4-2277 | Nordens Institut i Grønland (NAPA) | 6.092.000 | 6.073.000 | DKK |
4-2548 | Nordisk Kulturkontakt (NKK) | 1.462.000 | 1.514.700 | EUR |
MR-FJLS | ||||
5-6585 | Nordisk Genressource Center (NordGen) | 32.317.000 | 31.870.000 | SEK |
MR-VÆKST | ||||
7-5180 | Nordisk Innovation (NI) | 102.472.000 | 100.958.000 | NOK |
7-3220 | Nordisk Energiforskning (NEF) | 13.225.000 | 12.205.000 | NOK |
7-6180 | Nordregio | 14.920.000 | 14.497.000 | SEK |
MR-A | ||||
9-4180 | Inst. for Videreuddannelse inden for Arbejdsmiljø (NIVA) | 496.300 | 490.700 | EUR |
Bilag 2: Valutakurser og inflationssatser 2022 | |
Valutakurser: | |
100 EUR | = 744 DKK |
100 ISK | = 4,9 DKK |
100 NOK | = 72 DKK |
100 SEK | = 73 DKK |
Inflationssatser: | |
Danmark | 1,5 % |
Finland | 1,6 % |
Island | 2,4 % |
Norge | 1,5 % |
Sverige | 1,4 % |
Omregningsfaktoren for projektmidler er 1,5 %. |
PolitikNord 2022:711
ISBN 978-92-893-7305-0 (PDF)
ISBN 978-92-893-7306-7 (ONLINE)
http://doi.org/10.6027/politiknord2022-711
© Nordisk Ministerråd 2022
Det nordiske samarbejde
Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.
Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa.
Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.
Nordisk Ministerråd
Nordens Hus
Ved Stranden 18
1061 København K
www.norden.org
Læs flere nordiske publikationer: www.norden.org/da/publikationer